Morgen stund ved solnedgang.

Dato: D. 29. november
Tid: 17:30 om eftermiddagen
Vejr: Let skyet, solnedgang, omkring 11 grader udenfor.
Sted: Mortred`s gods i wereclare.
Omgivelser: Godset`s grund.


Silvia sukkede kort for sig selv før hendes øjenlåg åbende sig lidt, den unge varmpyrkvinde så sig lidt omkring og det tog hende et par sekunder at huske hun havde taget ly fra dagen på Mortred`s gods. Hun havde sovet i sit undertøj og bluse siden jeans ikke var det mest behaglige at sove i. Hun satte sig langsomt op, strakte sig og glattede lidt på det lange hår.

mortred kom gående ned ad trappen og så at silvia var stået op ''godaften'' sagde han venligt, ''har du sovet godt'' han gik ud for at hente en flaske engle blod.

Silvia lage en hånd på hoved, hun huskede hvorfor hun aldrig drak engle blod før hun gik iseng, det gav hende altid hovedpine. Da han vendte tilbage så hun på ham"Ja..jeg har skam sovet meget behagligt", hun blev siddende i sengen, at gå rundt kun iført bluse og trusser betragtede hun ikke som elegant.

mortred så på hende og vendte sig hurtigt om ''du skal bare sige hvis du vil have jeg går''

"hmmm...jeg ville ikke have nået imod lidt selskab..vis de da vil dele vinen med mig", sagde hun og trak dynen over det nederste af hendes krop så hun var dækket fra livet og under.

mortred vente sig om for at gå over og sætte sig med glassende og vinen, ved siden af hende ''efter dig'' sagde han og skænkede op til hende og sig selv. ''skål for et nyt venskab''

Silvia smilede ikke men han så dog lidt nyskerighed i hendes øjne. "..mortred..der er nået jeg har ville spørge dig om, omkring dine vector`s", sagde hun efter hun havde skålet med ham og drukket lidt.

han kiggede lidt på hende ''øh... hvad vil du vide?''

"..hvordan de føldes", hun strakte sin arm ud der ikke holdte på glasset og så på ham"..jeg skal jo lære om jeg frygter dem.."

''jeg kan ikke føle smerte i dem da de ikke rigtigt er der men jeg kan godt mærke dem hvis duu forstå'' han tog glasset med en af dem og rakte det til hende.

"hmp..en hjælpende hånd..og dog våben..intresandt", sagde hun og tog rogligt imod glasset, et svævende glas ville måske først havde overasket hende, men siden hun jo kendte til dem nu, var hun helt roglig.

han lagde en af dem på hendes skulder ''du kan også mærke dem'' han tog en slurp til og stilte glasset på bordet.

Silvia slikkede resterne af blodet af sine læber før hun lod sin hånd ligge sig oven på vectoren, i hvertfald forsøgte hun, hun sagde ikke nået men studerede blot sin skulder.

( jeg bliver nødt til at smutte min halv-lillebror skal på )

''nå men øhhh... jeg ville sige vi skulle tag og finde et bytte ik'' han kiggede på hende med lidt kolde øjne.

silvia løftede let sit tynde sorte øjenbryn"hmm, gør jeg dem nærvøs siden de stammer sådan?"

han kiggeede forundret på hende ''nej da jeg er såmand bare dødsulten''

"hmm...de kan vel tage lidt af midt indtil jeg har fået tøj på", sagde hun og vendte øjne op på hans ansigt.

han tog hendes glas og gik ud af stuen ''så venter jeg bare her''

Silvia lukkede døren og sukkede let, han var virkelig en ældre varmpyr, formæl, stort hus, tja den typiske, dog med en unik evne. Hun trak sine bukser, sokker og gummisko på før hun åbnede døren.

imens han ventede gik han ud med glassende og ned med vinen og stilte sig klar i døren.

Silvia sukkede let for sig selv og begav sig ud af døren, ned af trapperne og stillede sig på hans side, hendes hoved sænket.