Wuhu!! Fest xD

"Ja sikkert.. Evig og altid sol.." lo hun, og drejede ned af gaden hun boede på.

//Ok//

"Ligesom der hvor jeg kommer fra" Grinede hun og gik et drømmende udtryk i sine øjne. Gik efter hende.

"Hvor kommer du egentlig fra?" spurgte Jean nysgerrigt. Det lød til at ligge et eller andet sted sydpå, hvis der var så evig og altid..

"Honolulu" Svarede hun og smilede. Hovedstaden på Hawaii og hendes absoluttet yndlingssted på planeten.

"Hawaii? Fedt.." sagde Jean, med et smil, og fortsatte ind i gåden, det tilsyneladende endte blindt.

"Ja, der er de vildeste bølger" Mumlede hun og smilede et drømmende smil.

Jean lo lidt af Kalas drømmende smil, og stoppede op foran hegnet der endte gyden. Det var ret højt, og det så ikke ud til sådan lige at være til at klatre over. Jean så dog ikke spor bejymret ud, men tog godt fat i det ene hjørne helt nede ved jorden. Hun hev hårdt i hegnet, og det gik op så der kom et hul i det der var stort nok til at man kunne komme igennem hvis man ikke var for stor.

Kala smilede leende. "Perfekt måde at flygte på" Lo hun. På en eller anden måde syntes hun at det så ret komisk ud. Kunne ikke helt forklare hvorfor.

"Nemlig" smilede Jean stort, og kravlede igennem hegnet. Hun ventede på at Kala skulle komme igen også, og kastede et kort blik mod himlen.

Kala kravlede hurtigt igennem hegnet og rettede sig så op. Så sig omkring. "Jeg tror aldrig jeg har været i denher del af byen" sagde hun og smilede.

"Virkelig?.. Jeg bor llige rundt om hjørnet nu.." svarede Jean, og lukkede hegnet i efter dem. Så gik nu ned at villavejen de stod på. De skulle bare lige væk fra villaerne, og så var de ved der hus Jean boede i sammen med sine bedsteforældre.

Kala nikkede og fulgte efter hende. Så sig omkring mens de gik og sugede alle detaljer til sig.

Da de var drejet fik Jean hurtigt øje på det velkendte hus. "Må jeg spørge om noget?" spurgte hun, og bed sig lidt i læben. Hun havde ikke tænkt på det tidligere den aften, men nu gnavede spørgsmålet og ville stilles. Desuden ville Jean også have et svar på det..

Kala så en lillebitte smule overrasket på hende. "Ja, det må du gerne" Svarede hun og smilede lidt. Bed sig forsigtigt i underlæben og ventede.

"Der i skoven... Hvad var det dig og ham manden hviskede om?" spurgte hun forsigtigt, og så på Kala. Hun ville have et svar, og ville ikke spidses af med et 'ikke noget', eller noget lignende. Jean havde virkelig på fornemmelsen at det var hende de havde hvisket om, og hvis det var sådan ville hun vide hvad de havde sagt.

"Han ville bare gerne jage dyr i skoven og jeg mindede ham om at det er ulovligt" Løj hun kort og trak på skulderne, som om det ikke var noget særligt. Det var faktisk sandt, det med at han ville jage. Han ville jo have slået enten hende eller Jean ihjel. Så helt løjen var det ikke, men hun var blevet så vant til at lyve at hun var ret overbevisende.

"Men... Hvorfor så i så hele tiden over på mig?" blev Jean ved da hun ikke kunne få det til at hænge sammen. Hun ville egentlig bare gerne have afvide at hun havde misforstået det, og det virkelig ikke havde haft noget med hende at gøre.

"Vi var ikke sikre på om du fik samme idé med at jage dyrene, hvis du hørte vores samtale" Forklarede hun og smilede lidt. Hvis Jean hoppede på det var hun på den sikre side. Hun orkede ikke at kaste sig ud i en længere forklaring.

"Åh ja, for det er jo lige det halvfulde femten-årige piger giver sig til på vej hjem fra fest. Come on Kala." sagde hun sarkastisk, og troede bestemt ikke på det. Måske hvis det havde været et eller andet der rent faktisk var realistisk, men at Jean skulle finde på at jage dyr?? Never ever..

"Undskyld, men det er sandheden. Teenagers laver de mærkligeste ting her omkring" Sagde hun og løftede et øjenbryn. Nærmest for at understrege det var sandt det hun sagde. Det var det faktisk også. Lidt. Vampyrene og dæmonerne var næsten altid i teenager alderen.

//Ska' logge. Skrives ^^//

"Hm.. Okay så..." sagde Jean, selvom det var tydelig hun stadig ikke troede på det. Hun stoppede op sådan lidt midt i det hele. "Det er her jeg bor" sagde hun så, og så lidt op mod huset. Det var ikke nær så stort som de villaer de var gået forbi, men det var sådan et rigtigt hyggeligt bedstemor-hus. Sådan et med kun en etage, og tilgengæld en kæmpe mæssig have der gik hele vejen rundt om huset kun afbrudt af en garage.

Kala sukkede og så på huset. Det så rigtig hyggeligt ud. Sådan et som ens bedsteforældre boede i med en gigantisk have. "Det ser mega hyggeligt ud" Sagde hun og smilede til Jean.