I kirken..

"Hvad ser du efter?" spurgte hun og lod oss selv sit blik gå rundt.

"Jeg ser bare om der er nogle andre og høre hvor stillet der enlig er." smilte han.

"Aha" sagde hun og grinte lavmælt og så så tilbage på ham.

"Hvad griner du af" Kellan smilte lidt skævt.

"Jeg ved det ikke" sagde hun og sukkede over sig selv.

Kellan kun se hun sukkede af sig selv så han smlite et big smil.

Hun så op på hans store smil og kunne ikke lade vær med at gengælde smilet "Vi smiler en del" sagde hun og så op på ham.

"Ja, det har du ret i" sagde han med et smil på læberne "Vi er to smilene personer."

Hun nikkede "Yup.. Vi burde blive lavet som 'Smileys' eller sår'n noget" sagde hun og blev ved med at smile stort op til ham.

"Ja, det brude vi, hehe." svarede han og smilte oss med et rigtig storst smil.

Rose så op på ham og nikkede "Vi er nu oss lidt underlige" mumlede hun muntert.

"Ja, det er vi." smilede han. "Ved du om der er en sø ellr å her i nærheden?"

Rose så lidt undrende op på ham "Jo, det er der sikkert.." mumlede hun lidt tænkende "Hvorfor?" spurgte hun og vidste ikke rigtig hvad han dog ville bruge en å eller sø til.

Kellan kunne godt se at Rose blev lidt mærkelig i hovdet og sagde "Jeg kan godt lide og sidden nede ved noget vand og snakke. det gøre mig helt rolig." han blev lidt mæreklig i hovdet for han synes det lød rigtig dumt det han sagde.

"Nååååårh" sagde hun forstående og tog fat i hans håndled "Så kom" sagde hun muntert og hev ham med sig ned mod en skov som var ved siden af domkirken.

Kellan var overasket over hon tog ham om håndledet, men han gik bare med hende.

Rose så sig over skulderen og over på ham "Jeg forstår dig godt.. Det der med at sidde ved en sø fordi det er behageligt" sagde hun imens de gik. Den skov de gik i gennem var lyst uhyggelig om aftenen, men de kom dog hurtigt til en lille lysning hvor en sø var.

"Dejlig der er en som forstår mig." smilte han

"Ja, det er rart ikk?" sagde hun muntert og gav langsomt slip på hans håndled og så ud over den sø som de nu stod ved.

"Ja det er Rose." smilte han og satte sig ned og kiggede op på Rose.

Rose så lidt ud over søen, men så så ned på Kellan og smilte sødt og satte sig langsomt ned ved siden af ham.

Kellan smilte og fandtt en sten som han kastede ud i vandt og lagde sig ned og så op på himlene.

Rose blev ved med at se på Kellan og trak sine knæ op til hagen.

Kellan lå stadig ned men hans øjne var henne hos Rose.

Roses øjne var dybt rettet mod Kellan og hun smilte sødt til ham.