I kirken..

"Nåårh det er ikke rigtig noget." smilede han. og så ind i hendes og så lidt væk.

"Sig det nuuu" sagde hun sødt og så bedende op på ham og sendte ham sit sødeste smil hun kunne finde.

Kellan tænkte sig lidt om og kiggede lidt væk og sige "Det er bare at.... at jeg har følser for dig og det er meget store følser og ...... og". stoppede han og kiggede lidt mere væk for han blev nervøs.

Rose blev ved med at se op på ham og smilte og var glad for at han begyndte på denne samtale. Hun ventede spændt på at han ville fuldføre sin sætning og smilte stort imens.

Kellan satte sig op og så væk, er var så mega meget nervøs at han ikke kunne få ordene ud af munden.

Hun strakte sig op så hendes ansigt var tæt til hans "Jeg elsker når du bliver sådan" hviskede hun drillende "Jeg ved hvad du mener.." hun kyssede ham blidt på kinden og strøg nogle fingre over hans ene kindben.

Kellan så stadig væk og så "Hvorfor skal du det". Bagefter kiggede han på hende "Ved du hvad jeg mener." han så lidt mærklig ud i hovdet.

Hun så lidt på ham og trak derefter på skuldrene. Det var sådan set svar på begge ting han havde sagt.

Kellan blev mere nervøs "Jeg tror ikke helt du ved hvad jeg mener" sagde og blev urolig i kroppen.

"Så fortæl mig hvad du mener" sagde hun og så på ham og lagde en hånd på hans arm og nussede ham på armen.

Kellan tog nogle store indåndningere og kiggede ind i hende øjne "Okay" sagde han. "Du ved jeg har fået rigtig store følser for dig og tænkte om du måske vil............." mere kunne han ikke sige hans hjerne blev helt sort.

Rose så op på ham og smilte stort og sødt ".. Vil?.. Vil hvad?" spurgte hun og blev ved med at nusse hans arm.

"Du ved" det var det eneste Kellan kunne sige og han så bare ind i hendes øjne.

"Ja, det gør jeg.." sagde hun og nikkede svagt ".. Men jeg vil høre dig sige det. Det kan du godt. Ikk vær nervøs. Jeg bider ikke" sagde hun lidt drillende og smilte sødt til ham og så ham dybt ind i øjnene.

Kellan blev glad over hun viste hvad han mente men mere nervøs og han skulle lige det. Men der var noget og hendes øjne som fik ham til at blive rolig og fik taget sig mod til at sige det til hende. "Vil du gøre være min engle-kæreste?" smilede han skævt til hende og så ind i hende øjne.

Hun smilte endnu mer sødt til ham da han sagde ordene. Hun nikkede "Selføli vil jeg det" sagde hun og var glad for at han havde været rolig nok til at spørge. Hun lagde armene omkring hans nakke og gav ham et varmt knus.

Kellan blev overglad da hun sagde ja og krammede hende og kyssede hende på munden.

Hun holdt sig tæt ind til ham og gengældte kysset og smilte glad "Se det var ikke så slemt.. At spørge..Vel?" spurgte hun lavmælt mod hans læber.

"Ømm, nej enlig ikke, men var bange for svaret." kyssede Kellan hende og smilte.

Hun kunne ikke lade vær med at smile over det han sagde. Ikke noget hånligt eller sarkastisk. Et sødt og kærligt smil. Hun lændte sig blidt ind mod ham "Du skal ikke være bange for det.." hviskede hun og så ham ind i øjnene.

"Man ved aldrig med piger" sagde Kellan drillende og holdte om hende.

Hun grinte lavmælt "Ja, vi piger kan jo være såååå skræmmende" sagde hun ligså drillende som ham og nød at føle hans arme omkring hende.

"Ja, det kan i" sagde Kellan og smilte skævt og holdt godt fast om hende.

Hun smilte muntert og strøg sine læber svagt over hans læber "I drenge er da oss bare nogle tøsedrenge" sagde hun og lagde sine hænder på hans skuldre.

"Årrh, det er ikke helt rigtig." sagde han lidt bestemt. "Vi kan da godt være nogle mandfolk."