Trist dag ):

"En hule, når ja. Det er vel bedre end det andet, så lad os komme ud inden lægerne og sygeplejeskeerne kom" Nikita smilte til hende, og begyndte at gå afsted ud af hospitalet. Der var en sygeplejeske der gloede underligt på hende, for hun var en af dem som havde behandlet Nikita, og hun forstod ikke hvordan hun kunne gå omkring nu. Nikita skyndte sig forbi sygeplejeskeen, for hun ville ikke skabe alt for meget opmærksomhed, for hun ved at det skaber problemer. Hun ventede udenfor på Tazz.

Tazz kom stille og roligt ud med barnevognen og smilede til Nikita "Vi skal hen til skoven for det er der inde miin hule ligger" sagde hun venligt og gik stille hen mod skoven og smilede lidt til sin datter og kiggede over på Nikita "Hm.. Vi fik faktisk iik rigtig spist noget hjemme hos diq" sagde hun efter lidt og stod lidt og tænkte "tror jeg har noget der hjemme vi kan spise hvis det er?" tilføjede hun efter lidt og smilede sødt til hende.

"Jo det vil være helt fint. Jeg kunne alligevel godt trænge til at spise noget, er godt nok træt, men du fører bare an, jeg ved jo selvfølgelig ikke hvor din hule er" Smilte men hun holdte stadigvæk blikket fremad, mens hun tænkte.
"Jeg fik ikke fortalt om den skygge, vil du vide noget om hvad det er? Eller?" Hun kiggede alvorligt på Tazz, og Tazz kunne tydelig se på hende, at det ikke var noget hun var glad at snakke om, men alligevel var der noget i hendes ansigtsudtryk, der viste at hun ville være pligtopfyldende og fortælle det.

Tazz smilede kært til hende "Jaa bare føl med så skal jeg nok vise vej til miin hule" sagde hun venlig og gik stille videre mod skoven og slappede lidt af.
Hun kiggede stille hen på Nikita "Det behøver jeg iik at få at vide søde" sagde hun stille og kiggede sødt på hende "Jeg er lidt ligeglad hva der er galt med diq for du er en skide god veninde" tilføjede hun efter lidt og gik stille videre.

Nikita stoppede op og kiggede på hende.
"Ja, det kan være at du har ret. Du kommer nok heller ikke til at se den mere, for den kommer kun når jeg er svagest"
Så fulgte hun igen efter hende, lidt begravet i sine tanker. Tænker: *Lad os håbe, at den aldrig kommer mere, men jeg ved at den vil komme igen, måske ikke sammen med hende, men så med andre*

Tazz smilede sødt til hende "Bare rolig ellers er jeg her til at hjælpe diq for der skal iik ske mere for diq syns jeg" sagde hun venligt og gik lige så stille videre og kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor de var henne lige nu og hvilken vej de skulle gå.

Nikita grinte lidt.
"Nej det her er virkelig ikke det slemmest jeg har oplevet, så lad vær med at være hønemor for mig" Hun smilte til Tazz og sagde det sidste for sjov. Nu havde hun sluppet det mørke humør fra sig. Hun gik ved siden af Tazz og kom op ved siden af barnevognen, og nyssede ved Zofies kind.

Tazz grinede stille "Det må du undskyld men du er miin første rigtig veninde" sagde hun stille og smilede kært til hende og gik stille videre og Zofie vente sig stille om på siden og sov stille videre og snokkede på en lidt sød måde.

"Nej det gør ikke noget, du er også den første ordenlige veninde jeg har haft i lang tid, og jeg blev da også sur da du var i fare, så vi begge er lige om det"
Hun smilte til hende og så til Zofie, hun var glad for at fået en veninde og oven i købet en som ville redde hende. Hun gik og smilte for sig selv.

Tazz smilede sødt til hende "Tror miq hvis der var sket miq noget ville alle mine venner være rart sur på ham der idioten" sagde hun stille og grinede stille og gik stille videre ind mellem træerne "Der går iik lang tid før vi er ved miin hule" sagde hun efter lidt tid og smilede over til Nikita og var glad for at hun var okii

Hun gik fint nok og sendte et smil med glæde hen til Tazz, men så vendte hun hovedet igen fremad og mærke tanker var i hendes hovedet. Hun hadet at blive mindet om at hun aldrig har haft mange venner, men måske er det nok hendes egen skyld, for hun er bange for hvordan folk vil regere over for hende.

Tazz smilede venligt til hende "Er du okii søde? vil iik ha at du har dårligt men sig til hvis der er noget for så stopper vi bare" sagde hun venligt og gik stille videre mod sin hule og kiggede stille rundt for at finde ud af hvor langt der var endnu.

Hun rystede let på hovedet.
"Nej, der er ikke noget galt andet end mine dumme tanker" Hun sagde det mere i sjov kunne man tydelig høre på hende stemme. Nikita kiggede på hende og så Tazz kigge omkring.
"Er du sikker på at du ikke er faret vild endnu?" Det lød som om hun sagde det i sjov, men man kunne hører at hun mente det med en gram salt.

Tazz smilede sødt til hende "Neej vi er der lige om lidt bare rolig" sagde hun venligt og hun gik stille videre og kiggede lidt rundt igen og kunne se sin hule lidt længere fremme og smilede "Miin hule er lige der over" sagde hun stille og pegede lidt længere frem.

Nikita stod lige og kunne slet ikke se noget hvor hulen er. Men så kiggede Nikita efter jorden istedet for og kunne se de små men dog tydelig tegn på at der var noget der inde.
"Det var dog godt vi er har, jeg kunne godt trænge til at ligge ned."

Tazz smilede sødt til hende og gik stille videre og Zofie vågnede lige så stille og så og vred sig lidt i nede barnvognen og hun kiggede stille op på.
De var tæt ved hulen nu og hun fandt stille sine nøgler frem så de kunne komme ind.

Nikita kiggede underligt.
"En hule hvor man skal bruge nøgler til? Det er nok et sjældent syn"
Nikita smilte til hende , og gik nærmere barnevognen hen til Zofie, hun tog Zofies hånd og holdte den.

Tazz grinede lidt over det "Jaa men den er oqså lige blevet lavet færdig så den er som et hus det er derfor jeg skal bruge nøgler" sagde hun venligt og kiggede sødt ned på Zofie og hun tog stille fat om Nikitas hånd og tog den hen til sin mund og begyndte at gumle i den.

"Min finger er ikke mad Zofie" Sagde hun grinende, og tog med den anden hånd og kildede hende blidt.


(sorry har mistet krea)

Zofie grinede lidt og tog hendes hånd væk igen og kiggede lige så sødt op på dem.
Tazz gik stille over og låsede døren op og åbnede den og gik stille ind "Tage du Zofie med?" sagde hun venligt og smilede sødt og gik helt ind og tændte noget lys.

// Det er helt okii (: //

Nikita nikkede til hende.
"Ja, det gør jeg"
Så tog nikita fat i barnevognen og kørte den ind og kiggede omkring.

Tazz smilede sødt til hende og tog stille fat bag på barnvognen og kørte den ind til siden og tog stille Zofie op og sat hende på gulvet og gik over og lukkede døren så hun iik kunne kravle ud

Nikita kiggede kritisk omkring, men der vidste sig et smil på hendes læber.
"Det må være den mest topmodernet hule, jeg nogensinde har set."

Tazz grinede lidt over det "jaa jeg kan joo iik ha en grim hule når jeg har en lille pige som der kan komme til at ødelægge den" sagde hun med et lille grin.

Nikita grinte med.
"Nej det ville nok ikke være verdens bedste ide"
Hun smilte til Tazz.