Memories never last.

Fie så lidt på sig og bed sig usikkert i læben. Hun følte sig ret så fortabt. Hun havde brug for at gøre et eller andet, eller bare røre sig. Hun rejste sig op, imens hun lyttede til ham. Hun børtese sandet af sig, og så lidt ned på sine sko. "Hvorfor leder du efter et barn?"spurgte hun forsigtigt, med en ret nysgerrig stemme. Hun så på ham, og smilte lidt ver sande i hans hår, hvilket der ikke var ngen grund til. Hun gik tøvende et skridt frem mogdham, men stoppede så og bed sig nervøst i læben. Var det nu en god ide?

"Ja" Svarede han fast, selvom at det først var noget der havde slået ham nu, at det var dét han ledte efter. "Jeg leder efter et spædbarn...".
Han var meget alvorlig og så nærmest formanende på hende og gik selv tættere på hende og lagde en hånd på hendes ene skuldre, hvorefter at han så ned ad hende med et studerende blik. "Hvem som helst kan have taget min baby... selv dig".

Fie så på ham, med et usikkert blik. Hvad skulle han dog med et spædbarn? Hun bed sig i læben, og stivnede da hun mærkede hans hånd på sin skulder. Hun havde ikke taget noget barn, så kold var hun ikke. "Mig?... Jeg har ikke taget noget barn, hvad skulle jeg dog med et barn?"spurgte hun, og så på ham med er undrende og forsigtigt blik. "Det kunne jeg ikke finde på at gøre"sagde hun stille. Hendes blik ramte jorden, og hendes pandehår gled de foran hendes øjne.

Jacoby tog fat i hendes håndled efter at have forsøgt at se hende i øjnene. Men det lod ikke til at det var Fie der havde taget hans, ikke-eksisterende barn, også selvom at hun ikke kunne se ham i øjnene. "Kom!" Sagde han med en fast tone igen og trak hende med sig ud af legepladsen "Vi skal finde mit lille barn!".

Fie så stadig mod jorden, men så på hans hånd der holdt fast i hendes håndled. Hun så kort op på hans ansigt med et usikkert, og undrende blik. Hvorfor skulle hun med? Kunne han da ikke lede alene? "Hvor skal vi hen?"spurgte hun og fulgte med ham. Hun kunne rive sig løs og løbe fra ham, men hvorfor dog det. Han virkede ikke så slem, måske lidt underlig oven i hovedet, men det kunne hun leve med.

Jacoby hev hende hårdt i armen, flog hende bare med sig, og gik med lange skridt, mens han så sig omkring efter mistænkelige. Nogen havde taget hans lille pige, og de ville ikke slippe godt fra det nu. Nu havde han jo også Fie ved sin side. En komplet fremmed, men to ekstra øjne, til at hjælpe ham.

Fie bed sig i læben, og fulgte med ham. Hun begyndte dog at blive lidt usikker på sig selv, da hun ikke helt forstod noget. Hun kunne ikke helt forstå at han lidte efter en barn, havde han overhovede et barn? Hun kunne ikke få det til at hænge sammen, men der var meget hun ikke helt forstod, når hun ikke kendte personen særlig godt. Hendes blik gled ned på sine sko imens hun gik med ham.

Jacoby slæbte Fie med sig med hurtige skridt og nåede frem til nogle lejlighedsblokke. Han kunne fra hvor han stod se en barnevogn ude i en af haverne, og han sneg sig ind gennem krattet. "Bliv der og hold vagt!" Hviskede han skrabt. Han gik hen til barnevognen og kiggede om hans såkaldte barn skulle ligge der. Det gjorde det ikke. *Sørens* Tænkte han og lagde hænderne i siderne og tænkte *De må have taget hende ind i det hus...*. Jacoby kiggede op ad bygningen med mistænksomme øjne, og begyndte at lure ind ad vinduet.

Fie bed sig i læben, og blev stående. Der var ikke nogen at se nogle steder. Hun sukkede stille, og så så hen på Jacoby. "Eh, finder du ud af noget?"spurgte hun små usikkert, da hun ikke kunne finde ud af hvad han havde gang i. Hun begyndte at tvivle på om han havde noget barn, og han virkede også for ung til det. Men hvad vidste hun? *Gad vide hvornår han er sluppet ud fra den lukkede?*tænkte hun sarkastisk, da hun ikke vidste noget om at han faktisk havde tabt en skrue eller hvad man nu sagde.

Jacoby så hen på hende da hun snakkede til ham, men forblev tavs. Han gled hænderne hen ad væggen uden at tænke på fingeraftryk og fandt så frem til bagdørens håndtag. Der var åbent.
Forsigtigt åbnede han døren og gik ind. Han efterlod sig mudrede fodspor efter sig, da han gik rundt. Størrelse 43.
Babyen lå inde i et blåt værelse, udstyret med babylegetøj, bamser og en vugge. Han gik hen til vuggen og tog drengen op i sin favn. "Min lille Heidi" Hviskede han kærligt, og gav sig rigeligt med tid. Han var ikke spor bekymret om der skulle komme nogen og buste ham.

Fie så ham forsvinde ind af døren, og det fik hende til at sukke. "Åh, hvorfor ender jeg altid med at finde de spøjse og mærkeligt typer, der alligevel altid fik hende i problemer. Hun sukkede stille, og pressede sig igennem krattet. Hun gik hen til døren, og ind. Da hun stod bag Jacoby, og så lidt på barnet. "Ehm, er du nu sikker på at det en din?"spurgte hun stille, og så på ham.

"Det er hun" Konstaterede han og var sikker i sin sag "Lad os tage hende væk fra de her mennesker". Han fnøs af hjemmet og begyndte at gå ud af huset igen, samme vej som han kom ind, og ud af krattet igen. Han stod lidt og ventede på Fie, mens han holdt barnet og vuggede ham.

Fie bed sig i læben, og gik med ham, og pressede sig igennem krattet. Hun så lidt på barnet, som man jo sagtens kunne se var en dreng. Hun vidste dog ikke helt hvad hun skulle sige eller gøre, da hun af en underlig grund var bange for Jacoby. Hun bed sig igen i læben, og så lidt ned.

Jacoby stirrede kortvarigt på hende, og så så strengt på hende og rakte hende barnet med strakte arme. "Her. Nu er du mor!" Sagde han og gav det i hænderne før hun kunne nå at sige noget. Allerede var han blevet træt af at holde barnet, skønt det var hans første gang han nogensinde havde holdt en baby i hele sit liv.

Fie så på ham, men så ned på barnet. "Ehm, jamen... Jeg.. Eh"hun trav, og sukkede opgivende. "Jeg vil ikke have et barn, det er ikke mit"sagde hun, og rakte det mod ham. Hun ville helst ikke have noget med barnet at gøre da hun ikke stolede på at det var hans. Hun sukkede stille, og så igen på barnet.

Jacoby stirrede stift på hende, da hun rakte barnet imod ham igen. Han tog ikke imod ham. "Du har allerede fejlet som mor, Fie... Hvor er jeg skuffet over dig" Sagde hanl, og først dér tog han imod barnet og gik med det ned ad stien, mens han forventede, at hun nok selv skulle følge med ham, uden at han blev nødt til at sige det til hende.

Fie så på ham med store øjne. "Jeg har aldrig ville have et barn så er det da klart jeg fejler"sagde hun, og så på ham. Da han begyndte at gå fra hende. Fulgte hun automatisk med ham, da hun ikke ville efter lades et sted som hun ikke kendte. Hun gik dog et par meter bag ham imenbs hendes blik gled hen over jorden for hvert skridt hun tog.

Han gik og var fornærmet, men havde det nu godt med at hun fulgte efter ham. Han lod blikket falde ned på barnet. Det var begyndt at lugte sært og han pludrede løs, og begyndte at lyde som om han skulle til at græde. "Hvad er der galt med hende?" Spurgte han og trak hende hurtigt væk med udstrakte arme "Og hvad er det dog for en forfærdelig lugt!?"

Fie smilte, og kvalte et grin da Jacoby tydeligt blev overrasket over barnet. Hun gik op på siden af ham, og så lidt på ham. "Dit kære barn har sikker bare skidt i bleen"sagde hun, og kvalte igen et grin. "Det er naturligt at det sker, og ehm.. han vil sikkert gerne skiftes"sagde hun, og så på Jacoby. Hun var stadig enig med sig selv om at det var en dreng og ikke en pige.

Jacoby stirrede undrende på hende, stadig med barnet i udstrakt hånd. Han kunne ikke helt se meningen med at den skulle skide i bleen. Forsigtigt vendte han barnet mod hende. "Tag hende... ham.. den..." Sagde han en smule desperat og ruskede lidt i ungen, hvilket også fik den til at skabe sig endnu mere. Før han vidste af det, græd barnet højlydt.

Fie så på ham, og tog imod barnet. "Jamen jeg skifter det ikke jeg har ikke forstand på børn"sagde hun, og så på ham. Hun var blevet lidt irreteret over ham. "Det er ikke dit barn vel?"spurgte hun, og så på ham. Hun vuggede lidt drengen for at få ham til at stoppe med at græde. Hun sukkede stille, og blev ved med at stirre på Jacoby med irreteret på ham. Hun bed sig i læben, og vendte sig om for at gå tilbage med barnet.

Han så at hun skiftede retning og han skyndte sig hurtigt at stille sig foran hende og tog barnet fra hende. "Nej..!" Sagde han og tog det grædende... stinkende barn ind til sig "Selvfølgelig er det mit barn...". Han kiggede ned på babyen med et undrende udtryk. Han var lidt bange for at blive beskidt hvis nu at barnet var utæt.

Fie så på ham, og gik efter ham. "Hallo, du kan ikke engang finde ud af at passe det"sagde hun, og fulgte efter ham. "Gi' det tilbage til hans rigtigt forældre!"sagde hun og gik op foran ham. "Giv mig ham!"sagde hun, og så på ham. "Det er ikke dit barn!"sagde hun, og så på barnet som stadig græd.

Jacoby strakte barnet op i vejret, og var en pæn del højere end hende, så hun ikke ville kunne nå barnet. Barnet græd kun mere af det, men Jacoby gik ud fra at de var hende der fik det til at græde og ikke ham selv. "Jeg er hans mor... øh far...!" Sagde han selv irriteret "Lad være med at blande dig i min måde at opdrage børn på, hvis du ikke selv vil være mor"

Fie bed sig i læben og så op på det. Hun så så surt på ham, og vendte sig om. "Iiih, det er ikke dit barn fat det nu"sagde hun, og så på ham. Hun sukkede kort, og begyndte at fortryde at hun ikke var løbet fra ham da hun havde barnet, og så bag efter havde bidt ham. Hun sukkede, og vidste at hun ikke ville kunne få sig selv til at bide ham imens han havde barnet. Hun var på en måde også bange for ham, og det gjorde hende meget usikker.