Alene i parken - næsten da :3

Mac så på ham, og grinede lidt. "Nej jeg er sød, og du er ond"grinede han drillende, og rakte tunge af ham. Han smilte skævt, og satte sig på Lucas, med et fjollet smil. "Hov... Nu forsvandt Lucas jooo?"sagde han drillende, og smilte skævt. "Hvem har mon spist ham?"grinede han, og så lidt ned på Lucas. "Jeg har nemlig ikke spist ham"Grinede han.

Lucas grinede en smule med besvær da Mac satte sig på ham. "du er tungere end du ser ud" sagde han drillende og tod fat i siderne på Mac som om han skulle til at kilde ham med lod dog vær ind til videre. "smutter du ned eller skal jeg kilde dig?" grinede han og prøvede at virke truende, selvom det ikke gik så godt for ham.

Mac grinede lidt, og så ned på ham. "Jeg vejer altså kun 49 kg"grinede han, og smilte skævt. Han grinede lidt, og så på Lucas' hænder. "Hvis du kilder mig kilder jeg dig"sagde han, og skulle også prøve at lyde truende. Han grinede dog lidt, og det ødelagde det for ham. Han smilte, og prikkede Lucas på næsen med et drillende smil på læben. "Jeg rykker mig ikke, jeg stå fast som en bjerg!"grinede han.

Lucas så op på Mac og grinede "jaja så" sagde han fjollet. Lucas droppede hurtigt idéen om at kilde Mac, og han slap så. "så bliv siddende, så venter jeg bare til du falder i søvn" grinede han. Han lagde hænderne under sit hoved og lukkede sine øjne. Han smilede roligt og så afslappet ud

Mac så på ham, og smilte glad. "mmmh"løde det fra ham imens han nikkede. "Jamen så vil jeg da blive siddende"sagde han, og grinede lidt. Han smilte, og betragtede lidt Lucas imens han lå med lukkede øjne. "Du har ikke tænkt dig at sove vel?"spurgte han stille, og så lidt rundt i rummet, men så på Lucas igen.

Lucas smilede roligt og lå helt stille. "snork pyh, snork pyh" sagde han og kom så alligevel til at grine. "nej det har jeg ikke". Lucas åbnede sine øjne og så op på Mac og smilede muntert. "jeg kan da ikke sove" grinede han.

Mac smilte og grinede lidt af ham. "Godt"sagde han, og kravlede ned fra ham, og lagde sig ved siden af ham. "For jeg vil ikke have du sover nu"sagde han stille, og smilte. "For jeg er ikke træt"grinede han, og så lidt på Lucas med et smil. Han så så op i loftet, og lukkede roligt øjnene.

Lucas sov normalt aldrig mere end et par timer hver dag. Mere havde han ikke brug for som dæmon. Han så på Mac og smilede. "tjaa. jeg falder nok ikke i søvn lige forløbig" grinede han og så stadig på Mac. Noa betragtede ham kort imens han så op i loftet og smilte bare.

Mac smilte, og nikkede. "Godt"mumlede han, og så på ham. "For jeg gider ikke snakke med mig selv"grinede han stille. Han havde oplevet med så mange af hans gamle venner der bare var faldet i søvn, og mac så lidt efter opdagede det, fordi de ikke havde svaret ham. Han smilte, og vendte sig om op mavenså lidt på Lucas.

Lucas så på Mac og smilede roligt. "bare rolig... jeg falder ikke i søvn.. ikke endnu i hvert fald. måske om et par timer?" sagde han ov var sikker på at Mac ville falde i søvn før ham selv. Hans øjne havde igen ændret sin farve ligesom tidligere, men denne gang til sølv-grå-blå farve, og som første gang var det ikke noget han lagde mærke til selv, men der er forskel. Lucas lå bare uviden om sine øjne og så på Mac.

Mac så på Lucas, og smilte roligt. "Dejligt, for jeg har prøvet lidt for mange gange at ligge og snakke ud i luften uden nogen til at svare mig"sagde han og grinte lidt over det. Han smilte, og så det med Lucas' øjne, det skræmte ham lidt, nu var det jo anden gang på en aften. Han skulle til at bide sig i læben, men lod vær. "Ehm.. Lucas dine øjne?"sagde han og vidste ikke helt om han skulle fortsætte. "De har skiftet farve igen"sagde han så hurtigt.

Lucas så på Mac og grinede. "det tror jeg faktisk også at jeg har prøvet en enkelt gang før" sagde han. Han blev dog helt tavs da Mac nævnte hans øjne. *hvorfor nu!? han bliver jo skræmt fra vid og sans hvis jeg fortæller ham sandheden* tænke han og blev lidt forlegen ligesom sidst og så væk fra Mac. "ehm... tror du på overnaturlige væsner?" spurgte han kort og usikkert. Han havde ikke lyst til at fortælle det, men følte at han blev nød til det. Meget kunne han jo forklare med den ene lille ting.

Mac så på ham, og vidste ikke helt hvad han skulle sige, det gjorde han jo ikke. Han havde altid bare tænkt på sådanne væsner som historier. Han rystede lidt på hovedet. "Nej, hvorfor?"spurgte han, og så på Lucas. Hvad snakkede han dog om. "Hvorfor snakker du uden om?"spurgte han, han vidste jo ikke at der var et sammenhæng mellem Lucas' øjne og overnaturlige væsner.

Lucas lagde sine hænder kort over sine øjne, men fjernede dem så igen og så op på Mac. "hvis jeg siger at jeg ikke har været helt oprigtig i alt hvad jeg har sagt igår aftes og idag? vil du så give mig en chance for at forklare mig uden at du bliver sur, bange eller tro jeg er sindsyg? for jeg vil ikke miste en ven ved at fortælle hele sandheden" sagde han og var blevet meget nervøs nu. han havde besluttet sig for at ville fortælle jele sandheden

Mac så på ham, og nikkede roligt. "Selfølgelig ville jeg det?"sagde han, og så uforstående på Lucas. Hvad snakkede han om, og hvad fanden havde det med hans øjne at gøre. Mac satte sig op, og så ned på ham. "Hvad er det da?"spurgte han nysgerrigt, og så på ham. Mac pillede lidt ved sine piercinger imens han bare roligt sad og ventede på svaret fra Lucas.

Lucas så nervøst på Mac og begyndte så" okay... det er ikke sikkert at du tror på det, men min øjenfarve skifter.. meget tit faktisk, og ikke bare normale øjenfarver, men de kan blive underlige farver som, orange eller lilla. Det hænger sammen med at jeg... jeg er ikke et menneske..." sagde han stille og så væk fra Mac. Hans stemme rystede en lille smule af nervøsitet.

Mac så på ham, og tænkte lidt over det. Han prikkede kort til Lucas' arm, da det ikke helt hang sammen for Mac. "Det her er meget svært at forstå, men jeg prøver.... Men hvis du ikke er et menneske, hvad er du så? Du ligner jo et menneske"sagde han, og betragtede ham rolidt. Han prøvede at forstå Lucas, men det var svært da Mac stadig ikke helt troede på det han sagde, fordi det ikke hang sammen.

Lucas så igen på Mac og sukkede kort. " det er her de overnaturlige væsner kommer ind i billedet... j-jeg.." han trak kort vejret ind og pustede ud igen "dæmon." sagde han så kort og bed tænderne sammen. "overnaturlige væsner ligner faktisk mennesker utroligt meget. engle kan trække deres vinger ind og gå mellem mennesker..." sagde kan kort og så igen væk fra Mac. Han havde pludselig ikke så meget lyst til at se ham i øjnene

Mac så på ham med store øjne, og vidste ikke hvad han skulle sige. Han troede på det, men alligevel ikke. Mac havde af en eller underlig grund mest lyst til at gå, men han kunne ikke få sig selv til det på grund af at han havde sagt at han ville lytte til Lucas. Han så lidt ned, og tænkte over det. "Men... Hvad... Bevis det"sagde han og så på Lucas. Han bestemte sig for at han ville se det før han ville tro det.

Lucas så væk fra Mac endnu. Han var pinlig over sig selv, pinlig over at han ikke kunne være 'normal'. Han sukkede kort. " jeg har faktisk ikke meget lyst til at bevise det.. Jeg har ikke lyst til at skabe frygt i dig over for noget... og jeg har heller ikke lyst til at dræbe dig" sagde han stille og trak sig en smule sammen. Han bed sig en smule i læben og var ellers tavs nu. Han håbede bare så inderligt at Mac ville forstå ham, og ikke blive sur eller gå.

Mac så på ham, og nikkede kort. "Hm"lød det stille fra ham. Han rykkede lidt på sig, og og så på Lucas. "Men så må jeg jo tro dig"sagde han stille, og så lidt ned. Han blidt flyttede sig dog hurtigt op på Lucas' ansigt igen. "Du var den første der behandlede mig pænt, og var venlig over for mig her, og det er jeg glad for... Og det mindste jeg kan gøre til gengæld er at tro dig, nå du har det svært"sagde og smilte lidt til Lucas.

Lucas så kort hen på Mac, men så hurtigt væk igen. Han sukkede dybt og virkede meget trist i forhold til hans tidligere humør. Det havde skiftet meget hurtigt. "jeg ville ikke have at du skulle se anderledes på mig end du gjorde tidligere." sagde han stille og vendte sig om på siden hvor han igen krummede sig en smule mere sammen. Han hev sin dyne hen over sit hoved og ville på en måde helts undgå at så Macs blik.

Mac sukkede kort, og nikkede. "Undskyld.."mumlede han, og så ned. Han kravlede ned på sin madres, og lagde sig. "Jeg se ikke anderledes på dig, jeg skal bare lige tænke det igennem"sagde han, og så lidt på sin pude. "Du må ikke have det dårligt over det, det gør mig trist"sagde han stille, og så lidt op på dynen hvor Lucas lå gemt. Mac åillede lidt ved sig pude, og lagde sig ned.

Lucas løftede dynen lidt og så ned på Mac og tænkte lidt. "jeg ville bare ønske at jeg var... 'normal'.. et menneske, ingen utrolig styrke, ingen dum evne jeg alligevel ikke kan styre ordenligt, men... jeg vil ikke være nede over det, hvis du ikke vil se mig sådan" sagde han stille og lukkede sine øjne, uden rigtigt af være træt. Han var jo aldrig træt.

Mac lyttede til ham, og så op på ham. "Du er normal i mine øjne"sagde han, og så stadig op på ham. Han rykkede lidt på sig, og trak dynen op om sig. "Jeg kan bare ikke lide at se andre være triste.."sagde han stille, og gemte sig næsten helt væk under dynen. Man kunne næsten kun se hans hår, og lidt af hande pande. "Det bliver bedre senere"mumlede han, og smilte lidt over at han jo ikke kunne sige 'imorgen' da klokken var over 24.