LEGEPLADSEN! xD

William "Det skræmmer mig lidt at skulle sove sammen med en krokodille..." indrømmede han og smilte skævt, Han grinede lidt af hendes rynken på næsen "tsk tsk" sagde han og smilte skævt af hende. Han lagde sit hoved lidt bedre til rette på en pude der lå i sofaen "skal vi egentlig sove her, eller inde i sengen?" spurgte han og smilte skævt. Han lå fint nok, og det gjorde ham intet at Rose også lå der så tæt på ham men det ville jo ikke være så godt hvis en af dem pludselig røg ned fra sengen. Han kom til at grine lidt ved tanken.

"Hvem har osse sagt at du behøver at sove sammen med mig?" spurgte hun drillende og løftede et øjenbryn af ham. Hun havde jo sår'n set ret. Det havde været hans eget valg at sove sammen med ham, men hun indrømmede for sig selv at det var et godt valg han havde taget. Hun tænkte lidt over om hvorvidt de skulle sove på sofaen eller inde i hans seng. Hun ville hellere sove inde på sofaen da de lå tættere sammen "Vi kan da godt sove her" sagde hun og smilte sit søde smil, men lod det gå hen i et drillende et "Men jeg vil sove inderst. Så kan jeg nemlig skubbe dig ned hvis du bliver alt for irriterende" sagde hun og grinte lavmælt ved tanken.

William så på hende og grinede lidt "det er der ikke nogen der har sagt, det har jeg valgt af egen fri vilje" sagde han og smilede skævt. "Okay det er dit valg" sagde han og smilede roligt. Han så på hende og kom med et lille grin "øj altså.. du er også så ond" mumlede han og smilede skævt, og trak hende ind under sig og lagde sig så på den anden side ud mod gulvet "så nu ligger du inderst princess" sagde han og smilede drillende, og lagde sig til rette igen. Han slappede af med hende ved sin side, og fandt sig i hendes tosserier.

Rose nikkede af det han sagde "Og det er jeg glad for at du gjorde det" sagde hun og smilte sit søde smil. Hun nikkede og smilte stolt over at hun var ond "Det er lige hvad jeg er" sagde hun og grinte over at høre det. Det var vidst kun William som havde kaldt hende for ond. Hun smilte tilfredst da hun lå inderst og smilte taknemmeligt til ham "Tak, William" sagde hun og lagde sig tæt ind til ham og så op på hans ansigt og lagde sit til rette op af ham.

William så på hende "når bare du er glad" sagde han og smilede skævt og betragtede hendes søde smil. Han grinede "hvorfor vil du så gerne være ond, skal vi skifte race eller?" spurgte han drillende og lo lidt. "Det var så lidt Rosie.." svarede han og lagde sine arme om hende, og nød hendes tæthed. Han så lidt ned på hende, og kærtegnede kort hendes kind, og smilede varmt.

Rose så op på ham og rystede på hovedet "Ellers tak. Det er kun overfor dig at jeg kan lide at være lidt ond. Ellers så er jeg total pevset omkring sår'n noget" sagde hun og kunne bare ikke finde ud af at være ondskabsfuld og sår'n noget. Sår'n var hun bare ikke bygget. Hun sukkede glad og smilte over at han kaldte hende for Rosie, hvilket jo fik hende til at smelte. Hun trak sig selv op og kyssede ham kærligt på munden og så ham ind i øjnene.

William så på hende og grinede "ja det kunne jeg forestille mig, sådan som du piver hvis jeg driller dig eller roder dig i håret" sagde han og smilede drillende. Han kunne godt lide hendes 'ondskab', selvom den kunne få ham til at sukke tungt. Han smilede af kysset, og kyssede med og smilede kærligt gennem kysset. Han nussede hende blidt på ryggen, og nød hendes læber mod sine egne.

Rose trak langsomt sine læber væk, men dog kun nogle få milimeter "Hold mund, William" hviskede hun og grinte lavmælt over ham og trak sit ansigt langt nok tilbage så hun kunne se ham ordentligt og rækkede tunge af ham, og lignede sit barnlige jeg igen.

Han grinede bare og bed ud efter hendes tunge "jaja du kunne jo bare lade mig sove" sagde han og smilede skævt. Han kildede hende let ned af ryggen med sin ene hånd. Han kyssede hende kort på siden af munden, sådan et slags halvt kys. Han smilede bare fjollet af hendes barnlige jeg, og lukkede sine øjne på klem, og grublede over om hun mon kunne holde sig vågen hele natten?

Rose trak hurtigt sin tunge til sig da han bed ud efter den og grinte lavmælt da han kildede hende ned af ryggen og så lidt på ham efter det halve kys og skød underlæben frem og skubbede hurtigt til ham som fik ham til at falde ned af sofaen.

William så på hende og grinede lidt. Han så lidt op på hende og smilede skævt "av" sagde han og kunne ikke lade være med at grine "nå jamen så går jeg" sagde han og rynkede kort på næsen og rejste sig. "Vi ses" sagde han drillende, og skulle til at gå ind på værelset.

Rose stillede sig hurtigt op og tog fat i Williams ene arm "Neej. Ikk gå" sagde hun bedende og så op på hans ansigt og lavede det største hundehvalpe blik hun kunne og stillede sig tæt ind til ham og ville ikke have at han gik.

William så på hende og smilede skævt, men prøvede at være alvorlig selv om det kneb "jeg gider da ikke når du skal være såda.." han blev afbrudt da hun lavede hundeøjne, og stilte sig tæt op af ham "du er ikke fair.." mumlede han og lænede sin pande mod hendes og så ind i hendes øjne "du er ganske udspekuleret af en engel at være" sagde han og grinede lidt.

"Nej da.. Jeg er da bare lille mig.." mumlede hun med en helt uskyldig tone og blev ved med at se op på ham med sit hundehvalpe blik og lignede virkelig et barn det øjeblik. Hun vidste godt at hun ikke var fair. Men hvad kunne hun gøre? Det var sjældent at hun fik lov til at drille folk, og hun nød at være lidt unfair overfor William nogle gange. Han kunne skam oss være unfair overfor hende. Og hun havde det med at tage hævn.

William så på hende og grinede lidt "jaja det er du vel" mumlede han, og gav hende et lille kort kys på kinden. "Så lig dig da ned igen, så kommer jeg ned til dig.." sagde han stille og smilede varmt, og rystede let på hovedet af hendes søde uskyldige øjne. Han kunne godt lide at mærke det kolde gulv under sine fødder, og varmen fra hende der stod så tæt på. "Men hvis du skubber mig ned igen så går jeg ind i sengen og låser døren" sagde han advarende og smilede skævt, for han kunne lige se hendes ansigt hvis han havde låst døren.

"Jeg skal nok prøve ikke at skubbe dig ned" sagde hun drillende og lagde sig ned i sofaen igen og så op på ham. Hun vidste ikke rigtig hvordan hun ville reagere hvis han gik og låste døren efter sig. Hun havde været så tæt på ham de sidste mange timer, at hun ikke rigtig kunne se sig selv være væk fra ham. Hun ventede på at han ville komme ned til sig og smilte sødt og varmt op til ham.

William grinede lidt "det ville jeg sætte pris på" sagde han stille og lagde sig ned ved siden af hende igen, og så på hendes søde smil, og sukkede træt. "Ikke mere nu" hviskede han og grinede lidt "jeg kan ikke klare mere fjol, jeg skal faktisk arbejde imorgen" sagde han og vidste at hun nok ville komme med en kommentar i retning af 'øj du er også bare så kedelig' eller noget i den stil, men han havde lært ikke at lade sig genere af hendes drillerier for han syntes at det var meeget charmerende på en eller anden måde. Nu han tænkte over det så hun egentlig ret ung ud, og han undrede sig over hvor gammel hun kunne være.

Rose gjorde plads til ham i sengen og lagde sig tilbage ind til ham og nikkede "Okay" sagde hun og vidste selføli godt hvornår hun egentlig skulle stoppe. Hun var lidt stille, men kunne derefter ikke holde en lille kommentar tilbage "Behøver du virkelig at gå på arbejde? Kan du ikke bare blive her?" spurgte hun og så bedende op på ham og ville ikke have at han skulle til at afsted om morgenen. Det var ikke overraskende over hvis han var overrasket over hendes unge udseende. Hendes krop var ikke så gammel, men hendes sind var ældre end alle de andre engles.

William så på hende, og lagde sine arme omkring hende igen. Han brød sig ikke om stilheden og så på hende og skulle til at spørge om der var noget galt. Han smilte varmt til hende "nej jeg skal ikke ind på forlaget imorgen, jeg kan godt blive herhjemme men jeg bliver nødt til at skrive lidt imorgen ellers får jeg høvl til min deadline" sagde han stille "Men jeg kan nok godt underholde dig imens?" sagde han stille, og kærtegnede hendes kind. Han slappede af og nød hendes tilværelse, og lagde sig tættere ind til hende "Rose..hvor gammel er du egentlig?" spurgte han, og betragtede hende lidt.

Rose smilte op til ham og var glad for at han blev hjemme "Det ville være rart" sagde hun og nikkede svagt. Hun så lidt tænkende op på ham og kløede sig lidt på kinden "Hvor gammel jeg er? Tjaah.. Min krop er 15, men mit sind er 1500 år" sagde hun og trak på skuldrene som om at det var det mest normaleste i verdenen at være så gammel.

"Er der sådan lidt tryghedsnarkoman over dig?" spurgte han drillende og smilte varmt til hende. Han havde imponeret et øjenbryn "hold da op det var længe... så må du have set lidt af hvert" sagde han og smilte muntert. Selv var han født som dæmon og var holdt op med at vokse for et års tid siden, og der var det gået op for ham at han nok ville se sådan ud resten af sit liv. Han kyssede hende blidt på munden og smilede.

"Tryghedsnarkoman?" mumlede hun og tænkte lidt over ordet og trak så på skuldrene med et muntert smil "Ja, det er der vidst" sagde hun så og så på ham. Om hun havde set lidt af hvert? Hmm.. Måske. Men de ting som hun havde set lå begravet dybt i hendes hukommelse. Hun kunne ikke huske ting så godt længere, fordi at der var så mange andre ting som hun skulle huske på. 1500 års hukommelse kunne jo ikke være skarpt i hendes hjerne hele tiden. Det var næsten kun det som var sket inde for de sidste tyve år som hun nogenlunde kunne huske, ellers var det hele lidt tåget "Hmm.. Måske lidt" sagde hun som en konklusion af hendes tanker som havde fløjet rundt. Hun så op på ham og smilte skævt og gengældte kysset og sukkede glad. Hun håbede ihvertfald at hun ikke ville glemme William en dag.

William så på hende "ja det tror jeg også" sagde han stille og smilede. Han grinede lidt af hendes konklusion. Han lå stille og tænkte lidt, han var selv født som dæmon fordi hans forældre havde været det. Han søskende var også dæmoner, men for ham var de engle, selvom de kunne være møgirriterende. Han ville aldrig kunne have skrevet en bog derhjemme, det ville have været for stressende og han var jo ret enspænder agtig. Han smilede skævt da hun gengældte kysset, og puttede hende ind til sig.

Rose nikkede af at hun var en tryghedsnarkoman og smilte over det og så op på ham da han grinte af hendes konlusion. Rose tænkte ikke så meget i de sekunder hvor William gjorde. Det eneste hun tænkte på var at nyde at være sammen med ham, da hun jo ikke vidste hvornår han ville blive træt af hende og smide hende ud. Hun sukkede drømmende og glad da han puttede hende ind til ham og tog en dyb indånding gennem næsen og nød hans duft i sin næse.

William lukkede sine øjne, og lyttede til hendes vejrtrækning "Rosie kommer du ikke til at mangle rent tøj?" spurgte han og åbnede sine øjne igen "Hvis det er kunne vi hente noget imorgen?" spurgte han stille, for han vidste ikke hvornår Rose ville hjem, eller om hun overhovedet ville det. Han hørte godt hendes dybe indånding og kyssede hende varmt på panden "faktisk så glemte jeg noget.." mumlede han og så lidt på de mørke vinduer "spørger man stadig om man skal være kærester eller er det noget der bare sådan... kommer med tiden?" spurgte han og så på hendes isblå øjne.