Kedsomhed - Theo

Fie smilte og lyttede lidt. "Jeg er glad for at jeg må blive her"sagde hun og bed sig i læben. Hun nussede stadig blidt hans kind. Hun smilte til ham, og lukkede øjnene. Hun satte sig lidt op, og så på ham. Hun så lidt rundt, og gabte kort. Hun smilte lidt, og bed sig i læben. Hun lagde sig dog igen ned, og puttede sig ind til ham.

Theo så på hende og smilede lidt "selvfølgelig må du da det.." sagde han og smilede blidt til hende. Han nød hendes nussen af hans kind, og så på hende. Han blev overrasket over hendes gab, kunne de gabe? Det kunne de vel egentlig godt, de kunne bare ikke sove. Han lagde sine arme om hende og holdt hende tæt ind mod sig. Han lukkede sine øjne, og nussede hende igen lidt på ryggen.

Fie smilte til ham, og puttede sig godt ind til ham. Hun lagde hovedet modt hans brystkasse, og smilte glad. "Du er dejlig at være sammen med"sagd ehun stille, og grinede lidt over at hun nu havde sagt det to gange ubevidst . hun bed sig i læben, og lukkede sine øjne. Hendes vejtrækning stoppede langsomt imens hun slappede af.

Theo trykkede hende godt ind til sig, og smilede af hendes gentagelse "i lige måde.." sagde han og lagde sin kind mod hendes hår og holdt sine øjne lukkede. Han hørte hendes vejrtækning stoppe. Vampyrer havde det egentlig meget nemt nogen gange, de behøvede ikke trække vejret, de behøvede ikke blinke, og de behøvede næsten ingenting andet end blod. Han nussede hende blidt, og sad fortsat stille.

Fie smilte glad, og lod sin krop blive helt slap, imens hun bare nød at have hans arme om sig. Hun var glad og havde det godt hos ham, han fik hende til at tænke på andet end hendes problemer som ellers hele tiden irriterede hende normalt. Hun bed sig i læben, og lyttede til ham. Hun havde det faktisk fint nok med at være en vampyr, men tit og ofte var det lidt for meget med de ting hun kunne og ikke kunne.

Theo smilede varmt og slappede af, mens han holdt blidt om hende. Han lå stille og tænkte lidt, og nød stilheden, og dovenskaben. Han nussede hende lidt på ryggen igen, og tænkte lidt. "Hvor længe har du levet?" spurgte han forsigtigt, for han syntedes vampyrer var meget interessante, specielt deres lange levetid. Han åbnede sine øjne og så lidt op i loftet og derefter på hende.

Fie smilte, og lyttede roligt til ham, hun åbnede øjnene lidt da hun hørte hans spørgsmål. Hun bed sig i læben, og tænkte sig kort om. "Kun 17 år"sagde hun stille, og bed sig lettere flov i læben. Hun lukkede igen øjnene, og lyttede efter hans hans stemme hvis han sagde noget. "Hvor længe har du levet?"spurgte hun stille. Hun følte sig ret lille og dum når hun sage sin alder, hun havde ikke været vampry i mere en 2 år.

Theo lyttede til hendes svar, og smilede svagt "det var ikke længe.. så du er stadig igang med at vænne dig til det?" spurgte han og så på hende. Han så kort rundt i rummet og så på Fie igen "18 år.. jeg er født dæmon" svarede han og smilede lidt. Det var meget interessant at Fie var en forholdsvis ny vampyr, for dem mødte man næsten aldrig nogen steder. Han nussede hende blidt på ryggen, og gabte igen.

Fie smilte lidt over det han sagde, og bed sig i læben. "Jeg har stadig lidt skævt ved at vænne mig til nogle af tingende, men jeg er ret lærenem.... Det er blandt andet derfor jeg har nået min e-rang"sagde hun og smilte lidt over det. hun var ret stolt over det, da hun vidste at det havde taget hendes skabet længere tid at opnå det, og hun havde brugt ca. to år. Hun smilte rolidt, og lyttede til ham. "18 år..."mumlede hun, og så kort på ham. "Så er du jo kun et år ældre end mig"sagde hun stille, og smilte til ham.

Theo smilede lidt af det "det kan jeg godt forstå, nogen ting skal man øve sig lidt på kan jeg forstå.. det er ret flot at du har opnået så høj rang så hurtigt" sagde han og smilede lidt, for det var imponerende at hun kun havde været vampyr to år og allerede var e-rang. "Du er meget dygtig" sagde han drillende og smilede skævt. "ja det er ikke meget" sagde han og trak kort på skuldrende og smilede blidt til hende. Han nussede hende på ryggen og strakte sig lidt "alder er egentlig sært ikke, specielt for vampyrer og dæmoner, der stopper man jo bare lige pludselig med at udvikle sig" sagde han.

Fie smilte lidt og lyttede. Hun grinede lidt over at han sagde at hun var dygtig. "Tak"sagde hun og smilte glad til ham. hun nussede ham igen blidt på kinden, imens hun lyttede til at stemme. "Jag vorkser ikke mere efter jeg blev bidt"sagde hun og grinede lidt af det. Hun kunne faktisk godt lide sit udseende som det var nu, og hun ville have gode chancer for at kunne komme i skole når hun ville, uden problemer. Hun bed sig i læben, og så lidt på ham enden hun igen lukkede øjnene.

Theo så på hende og smilede "så lidt" sagde han og lagde hovedet på skrå. Han nød hendes nussen af hans kind, og lyttede til det hun sagde "nej det ved jeg, det sætter ligesom en stopper for ens vækst.. jeg er holdt op med at vokse for et år siden, hvilket irritere mig lidt for jeg er kun 1.75 høj.." sagde han og skar en grimasse. Ellers var han tilfreds nok med sig selv, hverken mere eller mindre. Men hans højde var han ikke tilfreds med, da han kunne føle sig llidt som en pige, når han snakkede med andre fyre der var tyve centimeter højere end ham. Han nussede hende tænksomt på ryggen.

Fie grinede lidt over det han sagde med sin højde. "Jeg er da også lille"sagde hun og smilte til ham. "Men jeg kan godt lide din højde, for jeg er selv lille"sagd ehun og smilte til ham. Hun nussede blidt hans kind, og så lidt på ham. "Men lidt højere ville jeg nu gerne være"sagde hun stille, og smilte. Hun var glad for at han ikke var meget højere end det han var, for Dean, Andy og Demetri var alle meget højere end hende.

Theo så på hende "ja men du er en pige, det er meningen du skal være lidt mindre.." sagde han med et dramatisk suk, og smilede lidt. Han nød hendes nussen, og nussede hende fortsat på ryggen. Han nikkede og lagde hovedet på skrå "ja, sådan har jeg det også" mumlede han med et suk. Han følte altid som et barn, hvis han var i byen, og gik ind på en club, hvor mindst alle var 1.90, og ovenikøbet nogen af pigerne var højere end ham. Han så lidt på Fie, og smilede lidt.

Fie smilte til ham, og prikkede ham blidt på næsen. "Jamen stadig, jeg kan godt lide din højde"sagde hun og smilte drillende til ham. Hun ville gerne se ham i øjnene, men hun prøvede at fokusere på hans mund så hun ikke kunne se ham i øjnene. Hun bed sig i læben, og kendte selv alt for godt til det med at komme ind på en klub og være den laveste af alle. Hun smilte lidt over det, og nussede ham blidt på kinden, og lidt på maven.

Theo smilede og strøg lidt hår bort fra hendes ansigt "tak, så er du da den eneste" sagde han og grinede lidt, men var alligevel glad for det hun sagde. Han så lidt på hendes ansigt, men lagde mærke til at hun prøvede at finde noget andet at fokusere på end hans øjne. Han smilede lidt af det, og kyssede hende på næsen "jeg syntes stadig det er lidt ærgeligt at jeg ikke kan se dig i øjnene" hviskede han undskyldene, og nød hendes nussen. Han lå stille med hende ovenpå sig, og tænkte lidt, mens han nussede hendes ryg.

Fie smilte og forkuserede stadig på hans mund imens hun lyttede til hans stemme. "Jeg er glad for at være den eneste"sagde hun og grinede lidt over det hun sagde. Hun bed sig i læben, og blev lidt overrasket over at hans læben pludselig kyssede hendes næse? Hun smilte lidt over det, og nikkede. "Du må godt prøve"sagde hun stille, og smilte lidt. Hun havde ondt af ham, da hans evne stoppede ham i at se folk i øjnene.

Theo så på hende og smilede lidt "okay, men det er du nok også... men det er også iorden" sagde han og grinede lidt. Han lagde roligt nakken mod sofastøtten, og blev overrasket over det hun sagde "men Fie det gør ondt.." sagde han stille "eller det gør ikke ondt på mig, men det gør på dig.." tilføjede han hurtigt, og bed sig tænksomt i læben. Han havde ikke lyst til at gøre Fie ondt, selvom det jo ikke var særlig længe han behøvede se hende i øjnene, men det gjorde jo stadig ondt på folk.

Fie smilte lidt, og bed sig i læben. "Jeg kan godt holde til det, du må bare love mig at jeg må blive liggende, og holde fast i dig"sagde hun stille, og fokuserede stadig på hans mund. "Jeg kan godt holde til smerten, dagde hun stille, og smilte lidt til ham. Hun var faktisk slet ikke sikker på om hun kunne holde til det, men hun havde selv svært ved at kunne være sammen med en uden at se ham eller hende i øjnene, og hun ville godt give ham chancen for at se hende i øjnene, sådan at hun selv kunne se ham i øjnene. Hun bed sig kort i læben, og smilte.

Theo så på Fie i et stykke tid, uden at se hende i øjnene selvfølgelig. Han tog en dyb indånding "Ja.. men det gør ondt hvis jeg holder dit blik i længere tid, det gør ondt når jeg ser ind i dine øjne, men over længere tid bliver det uudholdeligt.." mumlede han, og tøvede, for han ville gerne, men var alligevel i tvivl.
Han hævede så sit blik lidt, og stoppede sit blik lidt under hendes øjne. Han vædede sine læber lidt, og så hende så i øjnene. Det gav et lille ryk i ham, for han kunne mærke trangen til at tage en af hendes sanser, men gjorde det selvfølgelig ikke.

"Det går nok"sagde hun, og smilte. "Jeg slår bare blikket ned når smerten bliver for meget"sagde hun og smilte roligt. Hun bed sig i læben, og så ham så i øjnene. Hendes helt dybgrønne øjne, strålede let imens hun så ham i øjnene. Hun bed sig i læben, og kunne ikke mærke noget endnu. Hun vidste at han ikke ville lyve for hende, så smerten ville sikkert komme om kort tid. Hun bed sig i læben, og tog lidt fat i hans trøje igen som støtte, og sikkerhed.

Theo sank en klump, og nikkede "okay godt.." sagde han stille, og så hende fortsat i øjnene. Han sad stille, og nød de smukke øjne da det jo var et sjældent syn for ham. "Du har.. meget smukke øjne.." mumlede han på grund af koncentrationen. Han håbede ikke at smerten var for voldom, og koncentrerede sig for at presse følelsen af at skulle tage en af hendes sanser fra hende. Han mærkede godt hun tog fat i hans trøje, og lod hende gøre det da han troede det måske var smerterne der fik hende til det.

Fie bed tænderne hårdt sammen, da hun begyndte at mærke smerterne i hendes krop. Hun kunne ikke svare ham, da hun prøvede at bide tænderne så hårdt sammen som muligt for at få smerten til at forsvinde. Hun tog et lidt fastere tag i hans trøje, og prøvede at få sine nerver til at slappe af igen, men det gik ikke så godt. Hun ville helst slå blikket ned igen så smarten forsvandt, men hun kunne ikke få sig selv til det, da hun gerne ville have at han fik lov til at se hendes øjne lidt længere. Hun kom med et lavt støn af smerte, da hun ikke helt kunne holde det ud.

Hans egne røde øjne, betragtede hendes grønne grundigt. Han lagde mærke til det fastere tag i sin trøje. Han holdt hendes blik fast og forstod ikke hvorfor hun ikke var bukket under, men var egentlig også glad for det. Han hørte hendes lille støn, og tvang sit blik ned. Han tog en dyb indånding "undskyld.." hviskede han stille, selvom han godt vidste at hun ikke ville høre på hans undskyld. Han håbede ikke at hun stadig havde ondt "har du stadig ondt?" spurgte han forsigtigt. Hans stemme var blevet mere omsorgsfuld, for han ville ikke have at det gjorde ondt.

Fie bed sig hårdt i læben, og det overraskede hende faktisk at han så ned, fordi hun havde smerte. Hunstønnede kort, og slap sit tag om hans trøje lidt. hun lod sig kolapse på ham, og lukkede øjnene. Hun lyttede til hans dejligt beroligende stemme. "Ikke undskylde... Jeg bad selv om det..."sagde hun stille, og sukkede kort. Hun åbnede øjnene lidt, og kunne stadig mærke det give smertefulde stød i hendes krop. Sidst hun havde mærket så meget fysisk smerte var da hun blev bidt. "Det taget lidt af nu"svarede hun ham roligt. "Tak"sagde hun stille og hentydede til det han havde sagt om hendes øjne. Hun lukkede sine øjne hårt i og prøvede på at få sine nerver til at slappe af igen.