Kedsomhed - Theo

Han så på hende, og smilede så varmt til hende. "Jo det skulle jeg jo egentlig.." mumlede han egentlig mest til sig selv, hans kyssede hende kort på håret og tog hendes hånd og trak hende med over til nogen skabe. De fleste af skabene var udsmykket med klistermærker, eller også var det skrift på. Han åbnede et af skabene og trak en blå trøje med oliepletter på ud. han tog den på uden på sin egen trøje og så på Fie med et lille smil "man bliver overdrevet snavset" sagde han stille, og smilede skævt.

Fie så på ham, ig nikkede. Hun smilte lidt af kysset og så på ham. Hun fulgte med ham, og betagtede lidt skabene imens hun prøvede at læse noget af det der stod der, men det var svært at læse da det så ud som om det var blevet streget over et par gange noget af det. Hun smilte lidt, og så på trøjen. "Det havde jeg regnet ud, da jeg så mekaniker skiltet"sagde hun, og smilte lidt til ham. Hun prøvede at tænke på nogle andre ting så hun kunne får sig selv til at slappe lidt af, men det hjalp ikke så godt.

Theo så på hende og smilede varmt, mens han knappede skjorten. Han blev færdig og så lidt rundt "kom" sagde han og greb hendes hånd og trak hende med ind i et andet mørkt rum. Han tændte noget lys, og fandt en stol "her den er til dig så du kan sidde ned" sagde han varmt. Der stod en gammel bil i det lyse rum, der virkede som om den trængte til en rigtig kærlig hånd.

Fie smilte lidt til ham, og gik med ham. Hun satte sig på stolen, og så lidt på bilen. Hun bed sig i læben, og så igen på Theo. "Hmm, det ser ud som om den kommer til at tgae noget tid at få i stand"sagde hun stille, og smilte lidt. Hun gav hans hånd et blidt klem før hun slap den. Hun bed sig i læben, og følte sig allerede alene igen fordi hun ikke kunne mærke hans varme hud mod sin kolde. Hun så på ham, med et lille smil imens hun prøvede at bevise for sig selv at han stadig var hos hende.

Theo smilede til hende "ja desværre men jeg har allerede brugt to uger på den, det er mest rørene under der er rustet væk" sagde han og lagde sig på et skateboard. Han så lidt på hende "hvis det er må du sige til.. så kommer jeg ud til dig igen.." sagde han stille. Han gled ind under bilen og man kunne kun se hans sko. "Hvis det er kan du rykke stolen tættere på vi kan sagtens snakke sammen?" sagde han stille fra under bilen. Han begyndte at rykke lidt i de rustne rør der faldt fra hinanden med det samme.

Fie nikkede, og smilte lidt til ham. "Jeg skal nok sige til hvis det er"sagde hun stille, og så på ham da han rullede ind under bilen. Hun bed sig i læben, og rejste sig fra stolen, og rykkede den lit nærmer bilen. "Okay"sagde hun, og så lidt på hans fødder, hun smilte lidt af at det så små underligt ud for hende at det kun var hans fødder og sko man kunne se af ham. Men hendes smil forsvandt hurtigt igen. Hun tænkte lidt over hvad hun skulle gøre eller sige, da hun ikke helt havde nogen ide om hvad hun skulle gøre af sig selv. "Ehm, hvor længe har du været, eh du ved"sagde hun, og hentydede til hvor længe han havde været dæmon, da hun ikke var helt sikker på om der var nogle andre der kunne høre dem.

Theo så på de ting han lavede. "det er godt" sagde han koncentreret, og fik brækket endnu et par af rørene fra så lidt af rusten faldt ned i hovedet på ham. Han fnøs lidt, og nøs så. Han lå og skruede lidt på nogle møtrikker, mens han lyttede på det hun sagde. "Det har jeg altid været, mine forældre var dæmoner" mumlede han stille, så det kun var hende der hørte det. "Han er halvdøv.. så han hører ikke særlig meget, derfor hører jeg tit høj musik herinde" sagde han og smilede.

Fie lyttede og smilte, hun havde dog ingen problemer med at høre ham da hendes høre sans var meget god på grund af at hun var vampyr. Hun så lidt ned, og bed sig i læben. "Altid..."mumlede hun stille til sig selv. Hendes forældre vidste ikke noget om at hun var blevet en vampyr da de blev dræbt før hende forvandling. Hun bed sig i læben, og nikkede. "Halvdøv, hvor trist"sagde hun, og så lidt rundt, ikke fordi hun troede at der var andre i rummet, mere for bare at studere det. Hun så lidt usikkert ned, og sukkede lavt.

Theo så på det han lavede og smilte svagt "ja altid" sagde han roligt. "Ar han tager det ikke så tungt, han er faktisk nogen gange meget lykkelig for ikke at kunne høre alt hvad der sker.." sagde han med et smil. Han lå under bilen, og hev lidt i udstødningen som nærmest var rustet fast "kom. nu. ned!" sagde han hidsigt, og hev til og fik udstødningen ned, og en masse skidt, møg og olie i ansigtet. "Pff!" sagde han og kom ud fra under bilen "jeg skal lige have tørt det væk" mumlede han og familede lidt efter noget at tørre sine øjne og ansigt med.

Fie smilte lidt da han sagde det med at Björn faktisk var ret glad for det. Hun bed sig i læben, og så lidt på hans sko. Da han kom ud grinede hun lavt af han famlen efter en klud eller noget i den still. Hun så lidt på et bord hvor en næsten helt sort klud lå. Hun rejste sig, og gik hen og tog den til ham. "Her"sagde hun, og smilte til ham. Hun var ikke kommet helt over sin nervøsitet, men det hjalp at han var der, og at hun kunne høre ham. Hendes blik hvilede lidt på hans ansigt som virkede ukendeligt med alt det snavs og olie der havde taget plads i hans ansigt. Men hun fik overtalt sig selv til at tro at det var ham.

Theo rakte ud og fik fat i kluden og hendes hånd. "Tak Fie" sagde han med et smil, og tørrede sig i ansigtet. Han lignede straks mere sig selv, bare med lidt sorte streger i ansigtet. "Nå nu er jeg i hvertfald blevet beskidt.." mumlede han stille. Han så lidt på bilen igen, og rynkede på næsen. Han satte sig ned, og skulle til at skubbe sig ind under bilen igen. Han stoppede dog og så lidt op på hende "er du okay?" spurgte han stille, og sad stille på gulvet.

Fie bed sig i læben, og smitle til ham. "Så lidt"sagde hun stille, og smilte til ham. Hun blev glad for at se hans ansigt. Hun grinede lidt af det han sagde og nikkede. "Bare lidt"sagd ehun og smilte til ham. Hun bed sig hårdt i læben, og satte sig igen på stolen. Hun betragtede ham, og så lidt ned da han spurgte hende om hun var okay. Hun ville forstyre ham, men hun havde det ikke helt godt. "Ehm, ja.. det er fint nok"sagde hun og smilte lidt, men hun var dog stadig usikker at se på.

Theo så på hende og smilede lidt. Han blev siddene foran hende, og tænkte lidt "Jeg er snart færdig, jeg skal bare have skrebet lidt af rusten af som sidder nedenunder" sagde han stille, det var løgn han skulle helst være kommet så langt han kunne med bilen den nat, men han kunne ikke lade hende sidde der og se helt usikker og fortabt ud. *jeg tager bare to dage næste gang så..* tænkte han, og smilede opmuntrende til hende. Han lagde en hånd på hendes knæ, og kærtegnede det forsigtigt med tommelfingeren "jeg smutter igen" sagde han, og møvede sig på ryggen ind under bilen "snak du bare videre så skal jeg nok svare så godt jeg kan uden at få alt muligt snask i hovedet" sagde han opmuntrende.

Fie bed sig i læben, og så på ham. Hun ville helst ikke være til besvær for ham, men hun troede på hvad han sagde. Hun nikkede og smilte lidt til ham. "Okay"sagde hun stille, og så på ham. Da han igen forsvandt ind under bilen, bed hun sig i læben, og kom til at tænke på hans hånd. "Gør den meget ondt?"spurgte hun, og så lidt på bilen imens hun bare tænkte lidt over hvad hun skulle gøre af sig selv.

Han så på rusten og begyndte at skrabe det af. Han tænkte sig lidt om, skulle han sige noget til Björn eller bare liste af? Han bed sig kort i læben og koncentrerede sig om det han lavede og om hvad Fie sagde. "Nej jeg prøver at lade være med at bruge den så meget" sagde han, og så kort på sin hånd. Den gjorde ondt, men ikke så voldsomt som tideligere på dagen hvor han var blevet helt irriteret over det.

Fie bed sig i læben imens hun lyttede til hans stemme. "Okay"sagde hun roligt, og vidste ikke helt om hun skulle sige noget eller ej. Hun sukkede kort, og så ned. Hun kunne ikke helt holdt styr på sine tanker eller nerver, og det irreterede hende meget. Hun lukkede lidt øjnene, og prøvede på at få sig selv til at slappe af. Men det mislykkedes for hende. Hun så igen på hans sko, og sukkede lavt.

Theo lyttede til hendes stemme, han så lidt på det han lavede. Han skulle jo køre hende hjem igen bagefter, eller skulle han. "Fie? Skulle du hjem når jeg er færdig?" spurgte han forsigtigt. Han ville selvfølgelig køre hende, for han brød sig ikke om at hun skulle gå, mon ikke det også ville flosse hendes nerver endnu mere? Han sank en klump og skurbbede lidt mere rust af. det gik fremad med bilen, snart kunne han give den rustbehandling og sætte nye dele på.

Fie så på hans sko, og bed sig i læben. Hun skulle ikke rigtigt noget, så hun var ikke helt sikker på om hun skulle tage hjem eller ej. "Ehm, det ved jeg ikke helt, jeg skal ikke noget... Så det kommer an på hvad du vil"sagde hun, og bed sig i læben. Hun pillede lidt ved en tot hår der var gledet ned foran hendes øjne. Hun rykkede den på plads, og så lidt ned imens hun lyttede til lydene der kom under bilen hvor han lå og roede rundt.

Han lyttede til hendes ord. "Hvad jeg vil?..hmm.. jeg vil køre dig hvorhen det nu skal være for jeg bryder mig ikke om at du skal gå alene" sagde han roligt og skrabede mere rust af. Han kunne høre hendes åndedræt, og lyttede til hendes bevægelser når han kunne høre det. Det var ikke helt nemt, da det larmede en smule at skrabe rust af. Han ville gerne have Fie med hjem igen, men han frygtede at hun tænkte at det var dødkedeligt, for han skulle sove, og have føde og det skulle hun vel egentlig også altså undtagen det med søvnen.

Fie så lidt fortabt ned, og sukkede. "Jamen, jeg skal intet.. Hvis jeg tager hjem skal jeg sidde og høre på min eks snakke om hans kæreste eller alle hans problemer. Jeg havde troet at det ville blive bedre hvis jeg boede sammen med en jeg normalt havde det godt sammen med, men det har bare givet mig flere problemer"sagde hun stille, og sukkede. Hun gad ikke hjem til sin rigtige lejlighed, da der ikke var noget at komme hjem til ud over tomhed. Og hos Andy blev hun bare trist. Hun sukkede og ville helst bare blive hos ham. Men hun vidste jo ikke helt om han ville have det. Hun var godt nok sulten, men det var ikke så slemt at hun ikke kunne holde det tilbage, og hun havde ikke lyst til at tage ud og jage.

Theo lyttede "hmm.. det lyder mere som om du ikke har noget sted at tage hen" mumlede han. Han sank en klump. "Fie" sagde han så "Du er altid velkommen hos mig, det skal du vide, lige meget hvad dag, eller på hvilket tidspunkt så skal jeg nok være der" sagde han fast, og skrabede mere rust af. Han stoppede stille med at skrabe rusten af da han var færdig. Han kravlede ud igen, dækket til med små røde spåner i hår op på tøj. Han smilede varmt til hende. "Men helt ærligt, skal du slet ikke have noget at spise? Jeg er selv helt udsultet og jeg tror du har holdt ud længere end mig" sagde han roligt.

Fie bed sig i læben, og smilte lidt over det han sagde. "Hmm, kan jeg så ikke blive hod dig lidt endnu?"spurgte hun forsigtigt, og bed sig i læben imens hun lyttede. Hun smilte til ham da han kom ud fra bilen. Hun strøg et hånd hen over hans hår, så nogle af det små ryst spåner dryssede af ham. Hun bed sig i læben, og så ned. "Jeg er sulten, men jeg har ikke særlig meget lyst til at jage"sagde hun stille, og sukkede. "Jeg kan godt klare mig uden blod lidt længere"sagde hun, og så på ham. Selv om at hun godt kunne mærke at hendes krop kørte på det sidste energi.

Han så på hende og smilede varmt "jo selvfølgelig kan du det" sagde han roligt, han nød det da hun strøg en hånd over hans hår for at få spånerne ud og lukkede sine øjne. Han sad stille, og åbnede langsomt sine øjne "du ved godt at jeg har tilbudt dig mit blod hvis det nu er.." sagde han forsigtigt for han ville ikke gøre hende oprevet men han ville heller ikke have at hun skulle sulte. Han så bekymret på hende, og rakte ud og kærtegnede hendes kind "bare...tænk over det" sagde han stille.

Fie så på ham, og smilte lidt. "Tak, for jeg vil helst ikke hjem"sagde hun stille, og smilte til ham. Hun bed sig kort i læben. og så lidt ned da han igen tilbød hende hans blod. "Theo, jeg vil ikke have dit blod... Jeg vil ikke skade dig"sagde hun stille, og så ned. Hun så på ham, da han kærtegnede hendes kind. "Jeg skal nok tænke over det, men jeg siger stadig nej tak"sagde hun og så på ham. hun strøg igen en hånd over hans hånd, så de sidste spåner dryssede ud af det.

Han så på hende og lagde hovedet på skrå "Okay det er så iorden" sagde han stille. Han sad stille foran hende og lyttede til hendes svar "Men Fie.. du kan ikke leve uden blod.. du skader mig ikke jeg er en dæmon jeg dør ikke sådan lige" sagde han, men han accepterede at hun ikke ville have hans blod. Han så på hendes ansigt, på de fine træk hun havde "nej okay" sagde han, men han ville nu næsten have ønsket at hun ville, han kunne ikke lide at hun blev ved med at trække den så længe.