walking on the street(Andy) :3

Andy nikkede og lukkede skabet efter sig og satte sig bare ned på køkkenbordet, han lyttede bare på hvad han sagde og kravlede hen til ham. han tog dåsen i sin hånd og træk på skulderne "det er ikke for farligt hvis jeg kommer til skade så har jeg forbinding til det" sagde han i en drillende tone, selv om det ikke var så sjovt da han aldrig havde prøvet at åbne en dåse før. han tog dåseåbner fra Adam og så lidt på den "hvordan gør man ?" spurgte han om og begynde at rødme stort

Adam smilede og så på Andy. Han kom til at grine lidt, selvom han vidste at Andy var så forlegen over det. "godt nok, så er der jo ingen fare, medmindre du mister fingeren helt, for det kunne blive ligt svært at lappe sammen med en forbindning" sagde Adam og smilede. Hav stilte sig hen ved siden af Andy og tog dåseåbneren tilbage igen og så dåsen. "jamen, nu skal du se. du kan vel gætte dig til at bladet er skarpt, og det er spidsen der skal trykkes ned i låget." sagde Adam og så op på Andy, og viste hvordan uden at gøre det "vil du prøve selv, eller skal jeg starte det?" spurgte han lidt undrende og smilede. han smilede en smule bredere da Andy rødmede, da Adam hele tiden havde syntes at han så sød ud når han rødmede. Adam så lidt hen mod gryden for at tjekke at det ikke kogede over.

Andy gav et grin fra sig og rystede på hovedet "det går heller ikke jeg skal bruge mine fingere" sagde han og tænkte lidt over det han sagde "altså til at spille guitar" tilføjede han hurtigt og så på ham når han kom over til ham, han lyttede efter på hvad han sagde som et lille barn som skulle lære sig nået nyt. han nikkede så og tog dåseåbneren tilbage "jeg vil prøve" sagde han og satte sig bedre til rette, selv om han godt viste at nogle kunne havde imod at man sad på køkkenbordet mens man lavede mad. men det var Andy bestemt ligeglad da han mente at man skulle hygge sig, og det gjorde han ikke særlig meget hvis han skulle stå op og lave tingene "dette skal nok gå... jeg har klippet Adam's hår uden at der skete nået, så kan jeg vel også åbne en dåse når andre kan det" sagde han og så op på loftet som om han tiggede gud om at lade ham klare det, han så ned på dåsen igen og gjorde som Adam sagde. han tog lidt hårdere fat om dåsen for at være sikker på at den ikke fløj sin vej, han smilte da dåsen begynde at blive åbnet "jaj" udbrød han og fandt ud af at man ikke skulle juble alt for hurtigt, da dåsen var ved at flyve ud af hans hånd. men han fik hurtigt sit greb om den igen og grinte lidt af sig selv

Adam så på Andy og grinede lidt. "jamen værsgo og prøv.." sagde han og smilede. Han vidste selv hvor svært det var de første par gange indtil man fik taget i det, og Adam havde selv problemer med det en gang imellem. Han havde skåret sog et par gange, og så var dåsen smuttet et par gange også... og så hans langsomhed en gang imellem, men de blev altid åbnet. Adam havde ingen problemer i at Andy sad på bordet. Adam plejede tit at gøre det samme, eller bare st skå og hænge over bordet, så det var intet problem. Adam grinede lidt af Andy . "ja det skal nok gå.. det skal sikkert også blive ekstremt sjovt" sagde han og smilede hen til Andy. Det så vist ud til at Adam fik ret. Det var faktisk lidt morsomt at se Andy fumle dåsen som gled ud af hans hænder et par gange. han grinede lidt igen. " hey! pas nu på at du ikke slår os begge ihjel med det der" sagde Adam drillende og med et drillende glimt i øjet. Adam så hen mod gryden hvor vanget var begyndt at koge. "uha, vandet!" udbrød han lavt, men så det kunne høres. han skuede lidt ned for varmen og åbnede posen med pasta. Han hældte så noget af pastaen op i gryden, så der var nok til to. Vandet fra gryden sprøjtede lidt og han nåede lige at lægge posen fra sig, på en pæn måde så alt pastaen ikke røg ud, og så stod han og rystede lidt på sin hånd. "auv for helved da! det er sgu varmt!" ubrød Adam og skar en grimasse, da det gjorde ondt. "typisk.." Han pustede på sin hånd, hvor vandet havde ramt. "nu er det vist mig der skal passe på." sagde han lidt irriteret, men kom så til at grine lidt over det.

Andy grinte lidt og fik til sidst åbent dåsen helt "jeg klarede det" sagde han og klappede i sine hænder "jeg slår ingen ihjel.. udover min aftensmad" sagde han og mumlede det sidste, men smilte hurtigt igen og så efter ham. han så lidt overrasket på ham og tog fat i hans overarm og træk ham hen til sig "pas dog på" sagde han og rykkede sig over til vasken og træk ham med sig, han tænde for det lune vand og tog Adam's hånd ind under "har dine forældre ikke lært dig at passe på ?" spurgte han om og opførte sig lidt for voksent, selv om det var jo det han var så passede det slet ikke til ham. men han kunne ikke lide når nogen om til skade når han ikke var i sin dæmon del, og de var han ikke særlig tit da han ikke kunne lide det og ville helst betragtes som et menneske og ikke et monster

Adam så på Andy og smilede lidt. "uh," udstødte han da Andy trak ham hen til sig. Han kom bare til at grine, da det kogende vand ikke havde gjort det helt store udover en forskrækkelse og lidt kort smerte. "ja, jeg ved det godt, men det er alligevel typisk mig at komme ud for sådanne småulykker som kun er overfladiske skader." sagde han og så op på Andy og smilede så igen. Alt det irriterede der var omkring Adam for kort tid siden var forsvundet nu, og selvom det stadig gjorde lidt ondt i hans hånd, så havde han alligevel er muntert humør igen. Han mærkede at Andy trak han lidt med sig, og mærkede så vandet mod sin hånd. "Tak Andy." sagde han glad og så på ham. "der kommer måske højst en lille brændvabel, så det er ikke så slemt. Det er da til at holde ud, og vandet koger ikke over 100 grader" sagde han så og tænkte ikke helt over at der var olie i vandet og at det nemt kunne blive varmere end de sølle 100 grader hvor vand fordampede, og hvis der havde været olie i hvor han var blevet brændt, så kom der med sikkerhed en lille brændvabel. "jo altså.. de har lært mig at passe på, men min mor døde da jeg ikke var så gammel, og min far har aldrig lært mig mere end jeg nu allerede vidste dengang, og så hvad han havde lært af sine egne fejl og andres. Adam prøvede lidt at slå sine forældre ud af hovedet, da det var et af hans lidt svage punkter, og ikke havde så meget lyst til at snakke om.

Andy så ned på hans hånd og lyttede på hvad han sagde og smilte "når okay" sagde han og så kort op på ham "jeg kan ikke huske mine forældre så jeg ved ikke engang om de har lært mig nået" sagde han og lod sine fingere glide hen over der hvor han havde brændt sig, han tog hans hånd til sig lidt efter og slukkede for vandet og kyssede den "sådan nu skal det nok gå" sagde han og håbede på at der ikke ville ske nået

Adam så op på Andy og smilede lidt tvungen. At høre at Andy ikke huskede sine forældre trak lidt ned i hans humør, men han rettede sig dog lidt op. "det må ha' været længe siden så?" sagde han stille og så på Andy. Adam skar kort ansigt da Andy rørte ved hans hånd hvor han brændte sig, for det vara lidt ømt, men smilede så igen over at Andy var så omsorgsfuld overfor ham. Hans smil var helt ægte igen, og han så op på Andy endnu. "tak, jeg er glad for at du passer sådan på mig nu jeg er så klodset... også nede i butikken.." sagde han stille og smilede til Andy. Han havde det egentlig godt med at Andy var så omsorgsfuld overfor ham lige nu, og bare at være sammen med ham og have det sjovt. Det var så opmuntrende hver gang Adam tænkte på det.

Andy træk lidt på skulderne og smilte bare videre "det er det også.. kan ikke huske nået fra mit menneskeliv" sagde han og så op på hans ansigt, og havde slet ikke nået imod at snakke om sin familie. da han jo ikke kunne savne nogen han ikke kunne huske, det ville være vildt mærkeligt. han kørte sine fingere igennem sit hår og smilte til ham "jeg vil altid passe på dig.. ligemeget hvad der sker så er jeg her for dig" sagde han og lag en hånd på hans kind og kyssede hans anden kind, mens han ikke kunne lade være med at smile til ham

Adam stod lidt og tænkte og træk så på skuldrende. "tjaa... jeg ser ikke min far, og ja... min mor døde jo for nogle år tilbage, og min mors kæreste der har prøvet at nasse sig ind i familien, og stadig prøvet efter min mor døde.. Han var en værre nar. Han kaldte mig alt muligt på grund af nogle forskellige tig og... ja" sagde han og stoppede så, da han ikke var vild med at komme ind på det emne. Han så og på Andy og smilede roligt. Han lænede sig lidt frem mod Andy og lagde armene om ham. "tak.. " sagde han stille og trykkede let om Andy. "og i lige måde, selvom jeg ikke er sikker på jeg kan udrette så meget som du måske kunne" Adam lagde kort sit hovedd på Andy skulder inden han slap sit tag en smule og rykkede sig bare en smule tilbage for at se på Andy. Han smilede helr roligt og muntert igen, og havde formået at lukke alle sine triste tanker ude.

Andy lyttede på hvad han sagde og viste ikke hvad han skulle sige til det, så han forblev bare helt stille og krammede ham bare tilbage da han mærkede hans arme om sig. han satte sine hænder ned på bordet mellem sine ben og så på ham, han kunne ikke lade være med at smile og træk på skulderne "nej rigtigt nok.. men jeg klare også med at beskytte mig selv.. jeg er jo sådan set også den ældste af os to" sagde han drillende og kravlede over til komfuret og så på gryden "hvad skal vi så nu ?" spurgte han om og vende kort sit blik mod ham med et smil på læben

Adam så på Andy og smilede. Så så han lidt hen mod gryden da andy rykkede hen imod den. "tjaa," sagde han kort og skruede lidt ned for varmen ved pastaerne. "en gryde, og kødsovsen op i" sagde han så og gik hen til skabet med gryder og hev en ud. Han satte den ved siden af pastaerne der simrekogede svagt, bare for at de kunne holde sig varme indtil kødsovsen var færdig. Adam tog dåsen med kødsovs og hældte det op i gryden. "så skal det varmes... det tager nok 10-15 minutter så er der mad" sagde Adam og smilede hen til Andy. Adam tændte for varmen og så hen på pastaerne. "og pastaen lader vi stå og holde sig varm imens" sagde han så og smilede stadig. "det skal nok blive helt fantastisk.. eller så fantastisk det nu kan blive med pasta og kødsovs på dåse" Adam grinede lidt. Dåsekødsovs var godt nok det nemmeste, men det smagte klart bedre hvis man lavede det selv af fars og krydderier. I hvert fald hos Adam, men så dygtig var han slet ikke. Det var kun hos hans bedsteforældre det kunne sådan noget, og der var han ikke så tit mere.

Andy sad bare som et lille barn og så ned på det og nikkede "okay" sagde han og glædet sig til at smage det, som om han jo slet ikke havde brug for mad så var det altid sjovt at spise. det var nok en af grundene til at han godt kunne lide at være venner med mennesker og engler, det var at de skulle sige. hvis det stod op til ham så ville han sidde og glo på flok der spiste hele dagen, men så ville han sikker bare blive kaldt sindesyg. han klødet sig lidt i nakken med den ene hånd "håber du har klaret det godt" sagde han og havde ikke tænkt sig at gå fra maden, da han viste at hvis han gik eller så væk så ville det gå galt. det gjorde det så altid når han gjorde "så mangler jeg bare et kys på kinden" sagde han og pegede på sin kind og så drillende over på Adam, og blottede sine tænder i et smil

Adam så hen på Andy og grinede lidt. "jeg klarer mig helt fantastisk, da du ikke se det?" spurgte han lidt drillende. "jeg holder jo styr på TO hele gryder med en 'skadet' hånd" Adam grinede ligt igen og holdte øje med gryderne. Adam ville stadig ikke kunne forstå hvad der var charmerende ved en person som spiste. eller spændende... Adam var normalt ikke vant til at spise i andres selvskab, men havde ikke noget problem... ikke i forhold til hans eks... hun var så kræsen og kunne ikke spise foran nogen fordi hun synes det så dumt ud når hun spiste... Kedeligt forhold, og det værste Adam nogen sinde havde haft, men det var på en måde også hendes skyld at Adam havde fået øjnene endnu mere op for drenge.
Adam så hen på Andy og grinede så igen. "jamen dog, giver du min endnu et kys jeg må bruge? er det ikke lige lidt for meget, eller hvad?" spurgte Adam lidt drillende, men trådte alligevel hen mod Andy og kyssede ham på kinden..

Andy rystede på hovedet af ham og så bare på gryderne "du brænder dig" sagde han og hentyder at det kunne man ikke kalde at man klarede sig fantastisk, han træk lidt på skulderne af ham og grinte svagt "og jeg er en mand" sagde han og hentydet til at han ikke ville kunne klare at holde styr på to gryder på samme tid, da han endelig bare så på den ene gryde. men det lignede at han så på begge, han nikkede og smilte han lag hurtigt sine hænder på hans kinder når han mærkede hans læber mod sin kind. han vende sit hoved mod så deres læber mødes, han begynde blidt at kysse dem mens han træk vejret lidt dybt for at holde øje med lugten til maden. selv om han nok først ville kunne finde ud af at det var ved at brænde på, var når det nok var brændt på

Adam så på Andy og grinede lidt. "det gjorde jeg. jeg kna ikke tage ansvar for det nu... det var kun noget jeg kunne" sagde Adam og smilede. Han så kort hen mod gryderne og så tilbage på Andy. "og det er jeg måske ikke? jeg er da omtrænt lige så megt mand som dig... du er bare ældre." sagde Adam og smilede muntert
Adam blev lidt overrasket over at Andy kyssede ham.. Han havde ikke lige set det komme, og det var kommet lidt bag så ham, men han trak sig overhovedet ikke væk.. Han ville jo på en måde gerne, selvom.. ja... selvom alt det andet var sket tidligere og sådan, men han trak sig ikke væk. Adam nøjedes med at lukke sine øjne halvt og kysse med. Allerede var han ved at glemme alt om maden, så det var kun godt hvis Andy holdt bare lidt øje med det.

Andy lod sine tommelfinger nusse hans kinder lidt, inden han træk sit hoved tilbage inden han havde lyst til at suge hans sjæl igen. han tog sine hænder til sig og så ned i gyderne som om intet var sket "jeg er meget ældre end dig så jeg er mere mand end dig" sagde han og vende sit blik drillende mod ham, og kunne faktisk godt lide at drille ham. han svang sine ben udover kanten, og tog fat i ham og træk ham ind til sig. han begynde at nusse ham blidt på ryggen og smilte stort "du kan godt lide at kysse Andy her" sagde han drillende og slikkede ham over kinden

Adam åbnede sine øjne helt igen, og så på Andy med et smil på læben. Han grinede lidt og trak på skuldrende. "ja altså.. okay så, men jeg er da tæt på?" sagde han og smilede lidt drillende. Adam endte dog med at lukke sine øjne halv i igen da Andy trak ham ind til sig. Han smilede stille og grinede lidt af hvad Andy sagde. Han så så lidt op på Andy og smilede. "jamen altså.. det tror jeg der er flere der kan, men ja... det gider jeg ikke bruge tid på at skjule" sagde han roligt og smilede muntert. Adam lagde sit hoved mod Andys skulder og så lidt hen mod gryderne. Han havde lyst til at sukke dybt over at de kun skulle stå omkring 5 minutter mere, men lod dog være. Han så istedet op på Andy igen og smilede stadig.

Andy så ned på ham og smilte og lod sine fingere glide igennem hans hår, han kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget han virkelig hyggede sig sammen med Adam "tæt på?? haha.. jeg er omkring 120år ældre end dig" sagde han og så drillende på ham, han vende sit blik mod gryderne og smilte lidt. mens han stille begynde at nusse ham i den ene side, og så stille over på ham igen "det har du også ret i.. men ikke alle får lov til at få et kys" sagde han og lag sine arme tætter omkring ham, mens han stille nynnede for sig selv. han så bare hen på væggen imens og vuggede stille fra side til side

Adam så på Andy og grinede lidt. "ja okay.. Det er jo kun en lille detalje. Men jeg er godt på vej så." sagde Adam lidt drillende og grinede. Han så på Andy og smilede glad. Han stod stadig lænet lidt mod Andy og smilede. "jamen, så burde jeg jo være beæret over det" sagde Adam og smilede. "er jeg så speciel at jeg skal tildeles noget som ikke mange får lov til?" spurgte han lidt drillende og havde igen næsten glemt alt om maden. Han stod helt stille udover at han fulgte med Andys vuggende bevægelse, og havde det som om at han kunne falde i søvn lige der i Andys arme. Adams blik blev kort fanget af at det dampede lidt fra gryden med kødsovs og han rykkede sig hurtigt fri af Andys tag om ham, og skyndte sig hen foran komfuret. Han sukkede lettet over at det ikke var brændt på, men det ville de nok også have lugtet, hvis det var. "maden er vist færdig." sagde han og skubbede gryden af den varme plade og slukkede den.


//arh! møghund! den gider ikke holde kæft. han sidder bare og hyler, og gider ikke engang komme op til mig selvom jeg kalder på ham oo'//

Andy grinte lidt af ham og rystede på hovedet "jo ældre du bliver jo ældre bliver jeg" sagde han og kunne endelig ikke lide at tænke på det, da en dag når Adam blev gammel så skulle han jo dø som alle andre mennesker. han slog hurtigt tanken ud da han hørte hans stemme igen "ja det brude du.. men om du er det ved jo kun dig,, for mig er du nået helt specielt lige som alle andre som jeg kender" sagde han og fik et chok da han træk sig fri, så meget at han var ved at falde ned fra køkkenbordet. han satte sig ordenligt op igen og så over på ham med et smil "det lyder godt" sagde han og lod sine fødder glide ned på gulvet, mens han gik over for at finde tallerkenerne, bestik og glas frem "må jeg godt spørge om nået ?" spurgte han stille om og så over på ham

Adam trak på skuldrende. "ja okay, det er jo rigtig nok" sagde han roligt og smilede. Han tog gryden med pasta og gik hen til vasken for at hældte vandet fra. Han rykkede låget en smule af så vandet kunne blive hældt fra uden at pastaen rød med ud, og efter han havde hældt det fra satte han gryden på komfuret, på den sidste varmeplade der ikke var varm. Adam så hen på Andy og smilede. "tja, jeg har aldrig ment at der var noget specielt ved mig, udover min lidt uheldige barndom, men altså.. Jeg tror mere og mere på at jeg faktisk er speciel når jeg er sammen med dig." sagde han stille og så lidt på gryderne. Han så igen hen på Andy da han stilte spørgsmålet. "jada. sig frem, hvad er det?" svarede Adm og smilede muntert

Andy smilte og så kort over på ham "ja nemlig.. desværre så bliver jeg jo ældre ellers kunne det være at du en dag ville nå over mig" sagde han og gik hen med tingene til Adam, han smilte lidt af det han sagde og nikkede "jamen så er jeg jo glad for at jeg er her og får dig til at føle sig speciel for det er du virkelig i mine øjne" sagde han og satte sig op på køkkenbordet og hans smil forsvandt hurtigt, da han ikke vist om det var okay at spørge om det "hvordan er det at vide at en dag skal man dø ?" spurgte han stille om og vende sit blik ned mod sit skød

Adam så hen på Andy og tog så tallerknerne. "jamen, jeg er da også glad for at du er her" sagde han roligt og fyldte pasta op på begge tallerkner. Han så igen på Andy og blev lidt nervøs da Andys smil forsvandt, og ventede nærmest bare på at få et eller andet forfærdeligt af vide. Adam var en smule lettet over Andys spørgsmål, da han havde troet at det var værre. I Adams øjne var det jo bare noget underligt at spørge om, da det ikke var noget man normalt gik og tænkte på. "tjaa, altså.. det er ikke noget jeg tænker over til dagligt, men.. på visse tidspunkter kan der være ret befriende at vide, at man ikke skal leve for evigt... Det synes jeg da i hvert fald, men altså... Det er jo normalt for mig at vide det" sagde han og smilede hen til Andy. "hvorfor spørg du`? bare af nysgerrighed, eller hvad?" spurgte Adam og hælte så lidt kødsovs op på hver af tallerknerne.

Andy sad bare helt stille og lyttede på ham, mens han fulgte hans hænder med sit blik. han så kort op på hans ansigt inden han så ned på hans hænder igen "og jeg synes det ikke er befriende at leve for altid" sagde han og kunne godt forstå at det måtte være befriende at vide at man en dag ville dø, selv om det var meget mærkeligt så var det jo sådan for mennesker at man en dag skulle dø "ja bare det var normalt for mig at vide" sagde han stille og så op på hans ansigt "kom bare til at tænke over det.. nysgerrig over hvad i mennesker tænker..." sagde han og vende sit blik ned mod sit skød "også tænkte jeg bare når du blev gammel så ville jeg se ud som jeg gør nu" sagde han