Such a peacefull night, or? (Zoran)

Zoran smilede let. "Jeg har skam haft mange års øvelse." sagde han, betragtede hende kort. "Så, har du lyst til noget? måske noget at drikke?" spurgte han, og gik ud i det store samtalekøkken.

Jara smilede til ham "ja det kan jeg godt forstå, men alligevel at kunne holde styr på alting det gad jeg godt kunne nogen gange jeg er frygteligt klodset" sagde hun stille. Hun fulgte ham med ud i samtalekøkkenet "øhm.." sagde hun, først tænkte hun på alkohol men skød tanken fra sig "bare noget vand tak" sagde hun smilende til ham.

"Bare vand?" Han lød først lidt overrasket, men trak på skuldrene. "Bare vand så." nikkede han, og fyldte et glas med den klare væske. Til sig selv tog han en flaske med en gylden væske, og skænkede sig et glas. "Jamen så skål da" sagde han, og blikede let med det ene øje, før han tog en lille tår af sit glas.

Jara nikkede "bare vand for nu" sagde hun og smilede skævt, hun tog imod glasset. "Skål med dig" sagde hun og smilede skævt, og tog en tår af sit vand. Hun så lidt gennem glasset, og kiggede lidt på dråberne på indersiden af glasset. Hun så på Zoran "hvad er det?" spurgte hun og pegede på hans glas. Hun satte sig på en stol i køkkenet og så på ham.

"Ægte skotsk whisky. Fineste kvalitet." svarede han, og nippede igen til væsken. Han holdt glasset, såhan så på hende gennem det, før han sænkede det ned på bordpladen. "Så, var der noget specielt du havde i tankerne, da du foreslog at tage her til?" spurgte han så.

Jara så på ham og nikkede "nå okay" sagde hun stille og smilede svagt. Hun så lidt på glasset og grinede lidt "nææh egentlig ikke.. jeg ville bare snakke med dig" sagde hun stille, og pillede lidt ved glassets kant, og bed sig i læben. Hun sad stille, og tænkte sig lidt om.

Zoran nikkede smilende. "Hvad vil du så snakke om? - Jeg er ærlig talt blank for emner." spurgte han, lettere leende, og satte sig på en stol ved side af hende.

Jara så på ham "hvad med at fortælle mig om dig selv.. jeg ved ærlig talt kun hvor gammel du er og hvad du hedder.." sagde hun stille og smilede stille og lod sin pegefinger følge glassets kant, det havde en sjov lille runding som hun smilede lidt af.

Zoran så lidt overraslet ud. Hva' faen skulle han sige? "Hm.. Jeg er midlt sagt ikke så god til de 'fortæl-mig-om-dig-selv-spørgsmål... Hvad er det du vil vide noget om?" svarede han, og smilede indrømmende.

Jara grinede hjerteligt "Du kunne jo fortælle mig din yndlingsfarve?" sagde hun drillende, men rystede så på hovedet mens hun stadig grinede lidt, og holdt sig for munden "du behøver ikke fortælle noget hvis du ikke kan finde på noget.." sagde hun roligt, og drak lidt mere vand. Hun så lidt på sit glas og virkede pludselig alvorlig "Zoran.. bider du også mennesker fordi de er nemmere at slå ihjel bagefter?" spurgte hun stille.

Zoran rystede let på hovedet. "Jeg bider mennesker fordi jeg holder af deres blod." svare han, og så undersøgende på englen. Det var ikke kun derfor han bed mennesker.. Han nød frustreringen, og forvirringen i deres øjne, når hele deres logiske verden brød sammen om dem, og de blev trukket ned i hans hell hole af en virkelighed. Og deres tiggen, når det gik op for dem, at de ikke fik lov at overleve. Og sidst men ikke mindst, så holdt han af selve det at dræbe...

"Hmm" mumlede hun stille. Og så lidt ned i sit vand "tror du at de fleste har det på samme måde som dig? altså jeg mener vampyrer.." spurgte hun og så på ham. Hun tog stille en tår mere af sit vand, det kunne have været sjovt at se hans atelié men det var forbudt område det havde han fortalt hende. Hun sad stille med benene krydset, mens hun så ned i vandet.

Zoran kunne ikke holde en latter tilbage. "Det har jeg virkelig ingen anelse om, kære Jara." svarede han, og rystede på hovedet. Drak igen af sin whisky.

Jara smilede let "nej okay" svarede hun roligt, og drak resten af sit vand, og rejste sig. Hun så på sit årmbåndsur "hmm.. måske var det på tide jeg tog hj.." hun skulle lige til at sige hjem, men bed det i sig, og svarede istedet "tilbage" sgade hun og så på ham.

Zoran nikkede let. "Jamen, så lad mig da følge dig lidt på vej." sagde han, og rejste sig. Rakte Jara sin arm, som en anden gentelmand. Han havde jo ligesom ikke rigtig så meget andet at lave den aften, så han kunne vel ligeså godt følge hende på vej..

Jara skulle til at protestere men da hun så han allerede havde rejst sig og rakt hende sin arm, blev hun blød om hjertet "okay så.. men du behøver selvfølgelig ikke gå med hele vejen kun så langt du vil" sagde hun, og smilede lidt. Hun lagde sin arm ind under hans, og smilede varmt til ham, og begyndte at gå hen mod trappen, men hun ventede selvfølgelig på ham.

"Selvfølgelig. Jeg lover, ikke at gå et skridt længere end jeg vil." Sagde han, med en drillende tone, og gik med hende ud på gaden igen.

Han grinede lidt af hans dril "tsk det var godt" sagde hun og smilede skævt. Hun gik med ham,og fandt snart en god rytme at gå i så hun kunne følge med, for han var en del højere end hende. Hun så lidt ned af de mørke gader, og var pludselig frygteligt taknemmelig for at han gik med. Hun tog langsomt et fastere tag i hans arm.

Zoran brummede leende, og klappede let på hendes hånd, da hun strammede grebet om hans arm. Ikke for at hun skulle lade være, mere for at berolige hende en smule... Utroligt! Han ville berolige en engel?! Tænk at det skulle overgå ham...

Jara smilede af hans latter da den lød hyggelig, og det jog hendes tanker væk fra de mørke gyder hvor man engang imellem skimtede et par uhyggelige øjne. Hun mærkede de små klap på sin hånd, og det beroligede hende, for kærtegn og venlighed var hun ikke alt for van til så selv den mindste ting, kunne gøre hende glad i dagevis.

Da de var kommet nogle gader, stoppede Zoran stille op. "Jeg må videre nu. Pas på dig selv, ikke?" sagde han, og slap blidt hendes arm.

Hun stoppede op og så på ham "det skal jeg nok, og det skal du også selv" sagde hun og smilede, men hun mente det. Hun slap forsigtigt taget i hans arm, men stilte sig så kort på tæer og kyssede ham på kinden "tak fordi du reddede min dag.. eller aften" mumlede hun, og smilede kort til ham og begyndte så at gå.

Zoran smilede let efter hende. Drejede så om på hælen, og gik videre ud i byen.

//Out//