Midt om natten på Bredden af Silent River... med en panther

Rose så op på Caden og lagde en hånd på hans skuldre "Ikke sig sår'n noget, Caden. Hvis du tror på det, vil det måske ske en dag" sagde hun og smilte et sødt og venligt smil til ham "Jeg ved hvordan du har det. Engang hvor jeg bare var en lille pige uden mine vinger, drømte jeg oss at flyve. Da jeg så en fugl og drømte om at være oppe med dem. Jeg ved hvordan det føler at tro at sår'n noget aldrig ville ske" sagde hun og trak sin hånd langsomt tilbage "Intet er umuligt" tilføjede hun og nikkede svagt og baskede svagt med sine vinger da hun var vant til at have dem i bevægelse og det føltes lidt underligt at have dem til at være stille i så lang tid ad gangen.

Caden gav et lille 'Ipf!' fra sig da vingerne pludselig bevægede sig. Han trak endnu en gang en smule opgivende på skuldrene. "Ja men jeg er jo allerede dæmon." sagde han "Det ville jo være ret så underligt hvis jeg pludselig fik vinger?" Han satte sig ned på den nærmeste sten for at kunne hvile hovedet i sine hænder

//HAHA! total stillhed fra stuen og pludselig hører jeg min mor råbe "Jeg vil ikke lugte til kaninens ører!" omg! xD

Ps: gider ikke bekymre mig om kommaer (ikke fordi jeg er særlig god tild et i forvejen) så nu har jeg simpelthen afskaffet det i mine indlæg:p i hvert fald efter klokken 22//

Rose kunne ikke lade vær med at få ondt af ham "Så fedt er det altså heller ikke, Caden" sagde hun og prøvede på at få ham muntret lidt op. Der var jo nogle ting som gjorde det til en forbandelse; ved at man var en engel, var man oss det som vampyre gik mest efter. Rose brugte jo heller ikke sine vinger særlig tit og havde for det meste trukket dem tilbage. Hun gik over til ham og lagde sin hånd tilbage på hans ene skulder og så bekymret på ham.

// Haha xD omg xD
Kommaer er da oss bare dumme! xD//

Caden smilede til Rose og sukkede. "Jeg lyder jo som den rene sæbeopera" han måtte e´ndnu engang køre en hånd gennem håret for at kunne se ud af det. "Jeg ved godt det ikke bare er frynsegoder. Jeg klager ikke over at være dæmon, tvært imod! Det er sgu ret fedt at kunne nogle af de ting jeg kan. Jeg trænger vel bare til forandring" sukkede han.

//Omg min lillesæster bitcher på min mor fordi hun tror der er noget galt med kaninen. "Ring dog til vagtdyrelægen!" Søde skat, der er intet der hedder vagtdyrelægen og desuden er det klokken 22 FUCKING 30. Hendes hidsiganfald kan høres i hele lejligheden-.-' (Det her gentages hver eneste dag med andre ting hun kan finde at være sur over) Jesus CHRIST//

Rose smilte til ham og vidste godt hvad han snakkede om "Tro mig.. Efter noget tid efter at have disse her.." sagde hun og pegede på sine vinger som blaftrede ganske svagt, men lod stadig fjer og dun flyve rundt omkring ".. Bliver man altså viirkelig trætte af dem" fortsatte hun og så på ham "Så du er heldig at du bare er en dæmon" mumlede hun og sukkede lavmælt.

// Wooooow O.O Hvad er der da galt med kaninen? O.O... xD//

Caden trak på skuldrerne. "Måske men man bliver sgu hurtigt træt af: 'Hey du er en dæmon, kommer du så fra helved?'. Og jeg svarer så alle gange 'Ja, jeg skal hilse fra din mor - hun har bagt småkager'." Han lo ved tanken. "Det for dem altid til at holde kæft." Ares - som caden helt havde glemt var der - stivnede pludselig hvorefter hun sprang ind i buskashet (?). Et hvin og halvkvalt skrig kunne tydeligt høres derindefra hvorefter Ares stolt vendte tilbage med dagens middag: Hare. Hun Smed liget lige i skødet på Caden og miavede 'Værsgo' herre, jeg har fanget den specielt til dig' Caden smed hurtigt liget fra sig. "Ares altså!" knurrede han.

//Ikke en skid men noget skal hun jo brokke sig over på sin fødselsdag!//

Rose kunne ikke lade vær med at grine over hans svar til det som han blev spurgt om. Den var ret skæg. Hun strøg en hånd gennem sit hår og sprang hurtigt et skridt væk fra Ares da den gik til angreb mod noget inde i buskadset. Hun havde helt glemt at det store dyr oss var der. Hun rynkede næsen da den kom tilbage med en død hare og så lidt op på Caden da den blev lagt i hans skød. Han ville åbenbart heller ikke have det.

//Wooow xD Hvor gammel bliver hun?? //

//13. Fik skæld ud fordi jeg sagde "Jeg kan lige nøjagtig lugte parfumen" fordi jeg er forkølet. Det var åbenbart provokerende-.-'//

Ares først forvirret ud men så ændredes noegt i dens øjne og den gik ind i buskadset igen. Kort tid efter kom hun luntende med en mus. Caden kiggede længe på musen der blev lagt på hans højre knæ. "Øhm..." sagde han og kiggede undskyldene på Ares. "Uanset hvad du bringer mig så tvivler jeg på at jeg vil komme til at spise det." Han tog fat i musens hale og lagde den foran Ares. "Hvad med at du spiser den?" foreslog han med et smil og skubbede også den døde hare hen til hende. Ares kiggede granskende på ham og slikkede halvdelen af hans ansigt i et stort slik hvorefter hun slugte musen i én mundfuld. *Mmmm Ares-savl*

Rose så lidt på de døde dyr som Ares kom med ham som gave eller hvad det skulle symbolisere eller betyde. Hun så lidt op på Caden da han fik halvdelen af sit ansigt tværet ind i savl og lod sin hånd gå op og gemme et smil og et lille grin og ville ikke begynde at vise ham at hun grinte over ham.

// Okay. Viiirkelig? Det forstår jeg da ikke xD//

//Nej vel?! xO Jesus de er stadig igang derude-.-//

// Wooow O.O Så sig til dem at de skal holde kæft! ;P Btw.. Hvor er resten af teksten.. Emnet, you know? xD//

Caden rystede på hovedet af Ares der gnaskede på den døde kanin. Det var ved at blive rutine. Ares der går ud og fanger et eller andet dyr, kaster det i hovedet på ham, hvorefter han giver det til hende igen. Han kørte fingrerne igennem hendes bløde pels og smilede ned til hende. Ares selv, mente at han ikke spiste nok og det var derfor hendes pligt, som en del af flokken, at forsørge ham. Selvfølgelig forstod Ares ikke, at Caden ikke havde brug for at spise andet end skygger. Han havde dog spist en smule mere, bare for at gøre hende glad.
"Du er alt for god ved mig Ares" mumlede han. *Jeg kan sgu ikke skilde mig af med hende* konstaterede han.

Rose så ned på Ares og brød sig ikke om det store dyr. Rose var lidt som en fugl nogle gange; hun var bange for katte og bare dyr fra katte familien. Hun blev stresset når hun var fanget eller bare i en situation som hun ikke kunne komme ud fra, og hun kunne ikke overleve hvis hun ikke kunne leve i det fri, oppe mellem skyerne. Rose sørgede for at holde lidt afstand til Ares og så lidt på Caden som så ud til at holde utrolig meget af dyret, hvilket egentlig var sødt. Det var sjældent hun så en dæmon med sår'n nogle følelser til noget, og som ikke var skide ondskabsfuld og som hun ikke havde været oppe at slås med.

//Ja, Caden er utrolig passiv for en dæmon, men han har sine mørke sider (mwhahaahah!!>:) ) //

Caden stilte sig op igen og strakte armene bagover. Han kunne mærke sit højre skulderblad falde på plads og han skar en grimasse. Han sukkede og smilede over skulderen til Rose. "Skal vi gå en tur rundt om søen?"

Det han elskede ved natten var, at uanset hvor i verdenen han var, ville det altid være de samme stjerner. De var måske pladseret på nogle lidt andre steder, men de var der. *Hvordan kan man føle sig alene i natten med den viden?* Havde han spurgt sig selv flere gange. Stjernerne og månen havde mange gange været en trøst, når dagen var endnu mørkere end natten. Det gjorde ikke noget hvis det var overskyet, han vidste jo de var der. Men det var på en nat som denne, stjerneklar og månen fuld, at han kunne føle sig rigtig tryg.

// Haha xD Tænkte jeg nok ;P Heldigvis har Rose ikke set dem. Hun bliver lidt sur på folk når de viser en lidt ond side, når de havde været så venlige mod hende ;)//

Rose så op på ham og tænkte lidt om hun havde lyst til en gåtur omkring søen. Det havde hun egentlig, og det var jo en perfekt aften til det. Stjernerne var oppe og månen fuld, og denne aften var egentlig ret så perfekt til en lille gåtur. Hun nikkede og smilte venligt op til ham "Ja, det vil jeg da gerne" sagde hun muntert og begyndte at gå sammen med ham.
Hun gik lidt langsomt og så lidt koncentreret ud. Inden der var gået fem sekunder var hendes vinger trukket tilbage, og hun havde en grimasse af ubehag på sit ellers flotte ansigt. Hun havde været ude for en ulykke for et par uger siden, og havde brækket en vinge. Den var ikke rigtig helet efter det, men hun overlevede. Det var bare lidt ubehageligt nogle gange, men ellers så var det ikke så slemt. Hendes blik gik op på himlen mens de gik og sukkede drømmende. Hun kunne ikke sige at hun ikke kunne lide stjernerne. Hun elskede dem faktisk. Og ihvertfald på den aften. Stjernerne virkede klarere og månen var fuld, og det var bare utrolig flot. Hun kunne falde fuldstændig hen i stjernerne og vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv hvis hun ikke kunne se på dem nogle gange.

//Ja, jeg er stadig igang med at udvikle Caden´s karakter:) //

de efterlod Ares ved søbredden, der stadig sad og gumlede på kaninen. De gik lige på stykket mellem skov og sø - en slags sti af græs imellem de to elementer. Mens han gik, kunne han høre mulvarper der trissede rundt i deres gange, under deres fødder og lidt længere fremme, var der skam også nogle jordbunker. Natsværmere fløj fra skoven ud til vandet for at nå lyset, som månen reflekterede. En gang imellem, kunne man høre de små plask fra fiskene der jagtede dem. Han havde allerede et godt billede af, hvor de skulle hen. Hvis de fortsatte langs med søen, ville de til sidst komme frem til en stor sten, der lå et godt stykke ude i vandet. Dens overflade var dækket af ridser - som hulemalerier, der slingrede sig i fantastiske mønstre. Det var det perfekte stted at betragte stjernerne fra

// Gad da godt se Caden som en ondskabsfuld person xD Det ville da være skægt... eller noget ;D//

Rose fulgte med ham og lod ikke en eneste ting på deres vej gå uset forbi hende. Hun elskede naturen og natten. Uheldigvis var natten bare farlig og usikker for en som hende. Hvis bare hun var normal.. Så kunne hun være ude hver nat uden nogen frygt for hvem der lurede i mørket. Hun gav sig selv en mental lussing for at holde sine tanker og koncentration hvor den var, i skoven og sammen med Caden. Hun så lidt på ham og vidste jo ikke rigtig hvor de var på vej hen, men kunne nu godt lide overraskelser, så hun spurgte derfor ikke ind til det.

//Hehe - jeg skal nok finde på noget (Jeg leger med lidt med tanken om skitzofreni men at det bogstaveligt talt skal være to personer i en krop. Den lyse Caden og den mørke :p//

"Der over" sagde han og pegede over på den store skygge i vandet, godt 50 meter længere fremme. "Jeg tænkte vi kunne kigge på stjerner?" spurgte han og smilede til Rose med fredfyldte øjne. Det var bare en af de her aftener hvor han kunne glemme alt. *Men selvfølgelig* tænkte han bittert *Jeg vil huske det hele imorgen*


//Btw! Har hermed gjort det en regel at jeg ikke gider at bekymre mig om tegnsættning efter klokken 22:00 xD//

// Haha xD Gør du bare det! Men så skal du altså vise mig denne 'mørke' Caden på et tidspunkt hvis du laver en skizofreni person agtig ting'ting xD//

Rose så frem mod stenen og nikkede "Det er da en god idé. Elsker stjernerne" mumlede hun og begyndte hurtigt at gå over mod stenen og kunne egentlig ikke rigtig vente med at være på den og kigge op på de skønneste hvide prikker på nattehimlen.

// Det ved jeg goooodt ;P Det sagde du oss her i går xD//

//Nå for satan!:O Ja jeg har det jo med at gentage migselv (også når jeg snakker med folk) Det kaldes Alzheimer ;) Forvent at høre det en tredje gang! ... Nej jeg har ikke Alzheimer er bare kollosalt glemsom xD//

Caden var den første til at nå stenen efter at have vadet ud til lårene. Han steg uden besvær op på den kolde hårde flade og lagde sig på ryggen. Han lukkede kort øjnene og nød øjeblikket inden han slog dem op til universet over ham. Han fandt hurtigt sine yndlingsstjerner - nordstjernen var hans favorit. Han fandt også Venus der lå i den vestlige del af himmelvælvingen som havde et mere blåligt skær end de andre stjerner sundt om ham. Han pegede op mod Nordstjernen "Da jeg var mindre troede jeg på at alle havde en stjerne. Den der var min søsters" mumlede han.
Han sukkede og blev grebet af den melankolske (?) stemning der fulgte med mindet om da hun havde udpeget den som sin egen på en varm sommernat. "Jeg kan ikke huske hvor min er længere"

//Ps. aner ikke hvor venus ligger i forhold til her - jeg digter bare xD//

// Haha xD Alzheimer knægt! ;P//

Rose så lidt på vandet og hvis hun skulle indrømme det, brød hun sig ikke om at blive våd. Men det var nu mest når hun havde vingerne fremme. Det var ikke rart at have våde vinger. Men hun havde dem jo ikke fremme nu, så der burde jo ikke rigtig være et problem. Hun sukkede irriteret over sig selv og skyndte sig ud til stenen uden at tænke over det og satte sig op ved siden af Caden og så op på himlen "Woooaw" mumlede hun og kunne godt lide at høre Cadens fortællinger.

// Jeg ved ikke engang hvor Nordstjernen ligger.. Det må da være slemt nok xD//

//Kom lige i tanke om´hvor lam titlen på det her emne var ... suk... Hvad tænkte jeg dog på! ><'//

Caden stirrede op på det univers som atmosfæren tillod dem at se og han priste sig lykkelig for at man overhoved kunne opleve en nat som denne. En pludselige idé slog ned i ham og han vendte sig om på siden, med albuen som støtte på hovedet, og kiggede ned på Rose. "Hey hvad med at du vælger dig en stjerne?"

// Tænkte du overhovedet?? ;P xD//

Rose så lidt på ham og tænkte lidt over idéen. Finde sig en stjerne? "Hmm.. Altså for at være ærlig, så ved jeg overhovedet ikke noget om stjerner. Jeg ved ikke rigtig hvilken en jeg skal vælge og sår'n.." mumlede hun og så tilbage op på de flotte stjerner. Hun elskede synet af dem, men hun vidste ikke en pind om dem og sår'n.

//Erhm jeg vælger ikke at angive min hjernekapacitet fra på det tidspunkt... ;P//

Caden lo og rystede blidt på hovedet. "Jeg kan fortælle dig at min søster valgte nordstjernen fordi det var den største stjerne hun kunne finde" Han smilede af billederne der fløj igennem hans sind fra den gang. "Du vælger bare den du syntes er den rigtige"

// Det ta'r jeg som et nej xD//

Rose kløede sig lidt i håret og lod sit blik vandre over stjernehimlen og pegede derefter så "Dér!" sagde hun og pegede op på en klar stjerne som var helt for sig selv. Den så ikke ud til så meget. Den så så lille og svag ud, helt alene. Men hun kunne se at der var mere end det; den var unik "Det er min stjerne" sagde hun med et lille smil på læberne.