En aften i Oktober (Al)

Al rynkede på næsen og grinede hæst. "Ewww!" og så han tænksomt op i loftet. "Tja, der må være ret mange uopklarede mordsager i Werclare... i hvert fald, hvis politiet udelukkende består af åndede mennesker."
Han smilede til Theo. "Så meget desto nemmere for os at jage. Jeg er glad for at jeg ikke behøver at være bekymret for om jeg efterlader fingeraftryk eller ej..."
Han fulgte efter bloddæmonen ud af lejligheden og lukkede døren bag sig. Han planlagde at tage tilbage til lejligheden, når Theo tog på arbejde, men han ville heller ikke være klæbrig. Han hadede selv, når folk bare ikke ville fucke af og indse, de ikke var værd at spilde tid på og blev ved med at snakke om... Al opdagede at han havde klemt så hårdt om dørhåndtaget at hans knoer var blevet helt hvide. Heldigvis var der ikke kommet mærker. Han blinkede forvirret et øjeblik og skyndte sig så efter Theo.
På vejen ned af trappen vendte han tilbage til Theos "nuttethed".
"Jeg kan ikke gøre for at du har små 'fusser' og er 1,70 når hele resten af verden er næsten to meter og har fucking planker for enden af benene. Du skulle da være beæret! Jeg får højst at vide jeg er frastødende på en god dag." han smilede og holdt døren for Theo på vej ud. "Og hugtænder og temperament er da sexet..." grinede han skævt.

Theo så på ham og grinede lidt "nu skal du ikke være sart" sagde han drillende og prikkede ham i maven.
Han nikkede stille "ja de må være små retarderede" mumlede han og så sig lidt om. Der var så mange vampyrer, og en hel del dæmoner der dagligt tog livet af en hel del mennesker og efterlod tomme kroppe tilbage.
Han så på ham og gik ned af trapperne, men stoppede op og ventede da Al igen havde fået et af sine stene flip. Theo kunne dog kun smile af det, det var da lidt sødt at Al gik i stå nogen gange.
Theo knurrede advarende af Al da han nævnte hans fødder som fusser, han fik ham til at lyde som en fucking krammebamse, eller en baby, og det var han IKKE. Det kunne gøre ham pissed, og nogen gange overvejede han om det kunne være derfor han slogedes så meget. Theo gik udenfor og lyttede til Als brok, der var det modsatte af hans eget brok "jeg syntes da du er sød" sagde han drillende "din bønnestage" sagde han drillende, og stilte sig kort på tæer og rodede ham kærligt i håret.
"tak det er jeg glad for du syntes" sagde han med en grimasse, men det var nok ikke lige det folk fandt nuttet eller tiltrækkende ved ham.
Han pustede ham kort i ansigtet, og stilte sig på flad fod, og begyndte at gå.