En aften i Oktober (Al)

//Jaaah! :D den er grøn som... GRÆSSET!//

Theo lagde hovedet lidt på skrå og så ned på Al, og smilede lidt "hvor længe har du været vågen?" spurgte han. Det var altid en smule pinligt at være den sidste der vågnede, og altid lignede en der havde haft hovedet i tørretumbleren først, men Al så ikke ud til at ville sige noget om det, og det var vel, et eller andet sted meget rart.
Han trak lidt i en af Als lange hårtotter på hans hoved, han gjorde det dog ikke så det gjorde ondt, for han vidste selv hvor ondt det kunne gøre hvis en eller anden kegle bare trak en i håret "det kilder.." mumlede han, og hentydede til Als hår, og smilede lidt af det. Hvis der var en ting han var, og som folk ikke måtte finde ud af, så var det kilden.
"Jeg.. slapper vist også af.." svarede han, og så lidt på den anden dæmons drillende smil. Han så lidt på Als hånd der nærmede sig sin, og bevægede den det lille stykke det tog, for at kunne tage hans hånd.

Al bemærkede godt den lille bevægelse Theo gjorde, så han nemmere kunne tage hans hånd og smilede stille.
"Er lige vågnet. Men du så så søøøøøød ud, mens du sov og jeg ville ikke vække dig..." han gav Theos hånd et klem og lavede en af den slags grimasser, man laver når man aer en kaninunge og fortæller den, hvor bedårende den er.
Han bevægede hovedet lidt så hans hår kildede Theo på maven og grinede stille som svar til Theos kommentar om hans hår.
Pludselig lyste hans øjne op af indsigt og han rejste sig op på alle fire og lænede sig ind over Theo.
"Er du kilden?" spurgte han med øjne, der lyste af drillesyge.

Theos øjenbryn fløj i vejret af Als grimasser og sødlingesnak "okay det var pænt af dig.. og jeg er ikke sød! Jeg er meget ond, det har jeg også fået at vide.." sagde han og smilede lidt af hans fjolleri. Han undgik at sige at han var blevet kaldt ond omkring 1 gang eller noget i den stil, mens han var blevet kaldt kær 2 gange.
Han grinede lidt da Al bevægede sit hoved "lad være... det kilder.." sagde han og nussede prøvende Als hånd.
Han så lidt frygtsomt op på den anden dæmon, og rystede hurtigt på hovedet "nej jeg er ikke, og du skal ikke prøve!!" sagde han hurtigt. Han overvejede nogen måder hvor han kunne afholde Al fra at kilde ham, men hans hjerne lukkede åbenbart ned når han følte sig kildetruet.. *fuck..*
"Se en fugl!" sagde han hurtigt og pegede på vinduet, og tog fat i Al og fik ham væltet om på sengen igen, så han lå ovenpå ham "åth neej.. nu fløj den igen.." mumlede han dramatisk, som om han virkelig ægrede sig.

Al spændte i hele kroppen da Theo pludselig var øverst. Blodet steg ham straks til hovedet. Han slappede af ret hurtigt, men en let rosa prydede stadig hans kinder. Han nægtede at lade sig hyle ud af den og forsøgte at se irriteret op på Theo, selvom han ikke kunne lade være at smile skævt. Det havde taget pusten fra ham et øjeblik.
Fokuseret lagde han hovedet på skrå og smilede sit hugtandssmil.
"Mig narrer du ikke..." han kørte pegefingeren langs Theos kæbe.
"Du er SÅ kilden..." sagde han overlegent. Han løftede begge hænder op til hver af Theos sider og kildede ham.

Theo så på Al og smilede lidt af den rødmen han kunne ane i den anden dæmons ansigt. "Jamen jeg siger jo der var en fugl.." hviskede han og prøvede at lyde overbevisende, men det ikke særlig godt.
Han sank stille da Al lod sin finger følge hans kæbe "Men.." sagde han i et lille tonefald, og så lidt vogtende på Al, og håbede på at han kunne standse ham hvis han forsøgte at kilde ham. "Nej jeg.." startede han men blev afbrudt da Al begyndte at kilde ham. Han begyndte at grine, og forsøgte at vride sig fri "Nej, Al hold op, Please" forsøgte han, og prøvede at få Als hænder ned, mens han fortsat grinede så meget at det kunne komme til at gøre meget ondt i hans mave senere på morgenen, men lige nu forsøgte han bare at slippe løs.

Al udnyttede groft situationen og fik sat sig overskrævs på Theo. Han smilede lumsk og kildede fortsat den sprællende dæmon.
"Nej hvorfor det? Det er jo så sjovt."
Han nød magten, han følte ved at kilde Theo. Det føltes skønt og problemfrit at være her sammen med den anden.
Så fik noget ham pludselig til at stoppe. Noget, der gjorde det svært at koncentrere sig, som gjorde at han følte sig så utroligt forpustet lige pludselig. Han sad, kun iført boxershorts oven på Theo, som også kun var iført boxershorts.
Al bed sig i læben. Tvang sig selv til at tænke på vaskemaskiner og grædende børn og edderkopper. Men han kunne alligevel ikke stoppe erektionen.
*Fuck!* tænkte han febrilsk og holdt straks op med at kilde Theo og gjorde mine til at kravle af.

Theo vred sig, og grinede "Det er ikke sjovt!" hulkede han igennem latterkramperne. Han var godt stakåndet, da Al pludselig stoppede. Han undrede sig lidt, var det ham der havde fået ham til at stoppe, med hans bønder.
Han mærkede noget mod sin mave, og så lidt ned af sig selv, og så så hurtigt op på ALs ansigt. Enten var det fordi det var morgen eller også var det fordi Al tændte på det med at kilde ham, eller på Theo. Der var mange forskellige grunde.
Han opdagede at Al lagde an til at rejse sig, og bed sig kort i læben, for han ville ikke have Al gik hvis han nu blev pinlig over det, eller noget i den stil. Han satte sig op så godt han nu kunne for Al sad jo stadig ovenpå ham, og gav ham et lille kys på munden.

Al frøs i sine bevægelser, da Theo uden videre kyssede ham. Hvis han havde været rød i hovedet før, blussede det for alvor op nu. Han hadede sin rødmen. For ham var det bare et tydeligt svaghedstegn. Han så forlegent på Theo og bed sig i læben. Først åbnede han munden for at sige et eller andet. Kort efter lukkede han den igen. Hans hænder hvilede fladt på sengen på hver sin side af Theos hoved.
Han sukkede opgivende, slappede af oven på Theo og gav ham et tilsvarende blidt kys på munden. Så fuck også den morgenånde... Han fortsatte en lille stribe af kys langs Theos kind og kæbe og endte som aftenen før med at hvile hovedet i den krog der var mellem hage og hals. Han følte sig så dejligt tryg.
*Og jeg har kun kendt ham en nat...*
"Undskyld, jeg er så umulig..." åndede han tungt, næsten lydløst mod Theos hud.
Så rejste han sig roligt og gled af sengen.
"Skal vi ha' noget morgenmad eller hvad?"
Han rakte efter sine bukser. Måske kunne han låne Theos badeværelse. Et koldt bad ville gøre underværker...

Theo så på Al, og blev lidt i tvivl da Al pludselig virkede helt forstenet. Han blev næsten helt lettet over at han gav ham et lille kys tilbage. Han lukkeede øjnene og nød varmen fra den anden dæmon. Han nød de små kys på sin hals og lagde nakken lidt bagud. Han kørte sin hånd om i Als nakke, og nussede ham forsigtigt, prøvende. Han vidste jo ikke hvad Al kunne lide, men han ville nok holde op med at kilde ham for fremtiden.
Theo lyttede til Als stemme "du skal ikke undskylde" hviskede han, og kunne mærke den varme ånde mod sin hals.
Theo slap ham stille da han rejste sig, og satte sig langsomt op. Han så lidt ned i madrassen og kløede sig forlegent i nakken "jeg.. spiser ikke rigtig morgenmad som andre gør" sagde han stille.
Hans morgenmad skulle først fanges og derefter myrdes og så fortæres.
Han rynkede stille på næsen af det og så op på ham.

Al blinkede.
"Nåh ja for helvede!" udbrød han dumt og klaskede blidt sig selv for panden. Han hev sine mørkeblå cowboybukser på og lagde sig ned ved siden af Theo igen.
"Det er mig, der er unormal. Jeg elsker smagen af menneskenes mad..." indrømmede han forlegent og mærkede rødmen foretage sig en smule. Han strøg Theo over håret.
"Vi kan tage ud og jage på et tidspunkt?" foreslog han forsigtigt. Han forstod ikke hvorfor Theo pludselig virkede som om han skammede sig. Al var stolt af at være dæmon. Mennesker var madpakke. Måske lige med undtagelse af Angelie... hun var anderledes.
Al følte et stik af dårlig samvittighed over sine tanker om mennesker, mens han forstsat strøg Theo langsomt, gentagent over håret. Det var utroligt, så hurtigt den anden var kommet under huden på ham.

Theo trak på skuldrende "de fleste væsner har svagheder for menneskeskabte ting, smøger, alkohol, chokolade" sagde han og trak lidt på skuldrene.
Han så lidt ned på Al da han lagde sig ned igen, og sad stille "du er ikke unormal" mumlede han kort, og gned sig i øjnene. Der var ikke nogen forskel fra den morgen og alle andre morgener, undtagen selvfølgelig at Al var der.
Han mærkede en hånd glide ned over sit hår, og så lidt på Al igen, og smilede svagt "jeg tror ikke du vil finde det specielt appetitvækkende at gå med mig på jagt" sagde han med en svag drillende undertone, involde, og blod blev ofte for meget for folk.
Theo nød et blive strøget over håret, og lukkede sine øjne lidt i. Han tegnede sig lidt på sit knæ, ren vane, hvis han havde siddet med en kuglepen endte han nogengange op med kruseduller ud over det hele. "Al..?" hviskede han stille, og så lidt på sit knæ.

Al lagde sig bedre til rette og lyttede døsigt til Theos ord.
Han irriterede sig over alle de undskyldninger, han pludselig var begyndt at komme med. Han var vel for helvede ikke ved at blive blødsøden?
"Du tror ikke, jeg kan klare det?" spurgte han nysgerrigt, for en gangs skyld uden udfordrende eller fornærmet undertone. "Nu vil jeg virkelig gerne se, hvordan det foregår..."
Han nussede blidt Theo i hovedbunden, og lukkede selv øjnene blidt, da bloddæmonen gjorde. Han åbnede dem kort efter og fulgte Theos blik ned på hans knæ. Han smilte skævt af de små aftegninger, den anden lavede.
Lyden af Theos stemme fik ham til at se på hans ansigt. Han vidste han ikke kunne se ham i øjnene, så han så på hans mund i stedet, og hævede et øjenbryn. Gad vide hvad den anden ville ham...
"Ja?"

Theo overvejede lidt om mon ikke Al også var mega kilden, han havde jo prøvet at prikke ham i maven igår og det havde da en hvis virkning.
"Nogen bryder sig bare ikke så meget om involde, og for meget blod.." sagde han og smilede skævt, han kunne lige se Al besvime af synet af blod. Han grinede lidt af den fornærmede tone "jaja.. men det er svært at have besvimede personer bag på sin motorcykel... jeg siger det bare" sagde han drillende, og nød den blide nussen i sit hår.
Theo stoppede med at tegne sig på knæet *dårlig vane* tænkte han og vendte blikket mod Al. Han åbnede munden, men tøvede lidt før han sagde noget "du sagde.. her igår..nej glem det" sagde han og rystede lidt på hovedet, og rejste sig. Han greb sine bukser og fandt en trøje med lange ærmer i sit skab, og vendte så tilbage til dæmonen på hans seng.

Al grinede og lagde hovedet på skrå. Hans øjne lyste eventyrlystent op.
"Blod og indvolde er vel i os alle sammen," konstaterede han roligt og smilede med lukket mund. "Det er sjovt, når ting bliver fjernet fra deres originale plads." han lagde sig på ryggen og så op i loftet. "Så længe de ikke bløder på mig... Det er så besværligt at få af bagefter."
Al havde intet problem med blod o.l. men han var ikke så vant til det, da han jo var en sjæledæmon.
"Du kan sgu da ikke bare lade være at sige noget!" grinede han og rejste sig op. "Tease..." mumlede han og rejste sig op i sin fulde højde overfor Theo, der stod med ryggen til sit skab.
"Sig det... eller jeg kilder dig igen." smilede han lumsk og rådede drillende op i den andens hår.

Theo skar en grimasse "uf du får det til at lyde makabert" mumlede han, selvom det i bund og grund var meget makabert, det var næsten kanibalisme selv om Theo jo egentlig ikke var menneske.
"Det siger du ikke.." mumlede han og tog sin trøje på og sad kort fast inden i den før han fik hovedet igennem hullet til halsen. Han brød sig ikke om at sidde fast det fremkaldte hans klaustrofobi. Theo hævede et øjenbryn og grinede lidt "det kan jeg da.." sagde han roligt, og kørte en hånd gennem sit hår for at få det til at sidde ordentligt igen efter at det var blevet uglet af trøjen. Han fik en trang til at stille sig på tæer da Al rejste sig.
Han blottede tænder af Al "kom an... jeg bider" sagde han advarende med en drillende undertone. Han pustede en tot hår væk der var blevet rodet ned i hans øjne.

Al lagde hovedet på skrå og kørte tungen hen over sine hugtænder, mens han kluklo.
"Og du er ellers menneskeæderen her..."
Han gik hen til den kæmpende Theo og tog hænderne op for at hjælpe ham i sin trøje, men det klarede Theo selv.
"Nej, du kan så ej..." surmulede han ynkeligt og puffede til Theo. Han turde ikke kilde ham af frygt for at ende med et sæt ru bjørnetænder i skulderen. Måske senere... Han strøg den hårtot væk som Theo havde pustet til og gik derefter hen for at få resten af sit tøj på.
"Fint. Så lad være med at sige noget. Jeg er da bare ligeglad." sagde han og virrede med hovedet mens han selv fik krøbet ind i sin t-shirt.

Theo så på ham og smilede skævt "Det er jeg... men jeg kan også presse en sankt Bernhardshund ned hvis det er virkelig er slemt... men der er bare så meget... hår" mumlede han med en kort gysen, og så op på den anden dæmon.
Theo havde godt fornemmet Als intention, og smilede varmt, det var pænt af ham at ville hjælpe.
Han smilede lidt af Als muggenhed "jamen hvorfor gør jeg det så?" sagde han drillende, og så lidt på det sted han havde puffet "Skal vi slås?" spurgte han drillende, og prikkede ham i maven. Sjovt nok var han ikke gået amok på Al endnu, men han kunne jo også godt lide ham, og så var det svært at blive vred.
*nej du er ikke...* tænkte han og kløede sig i nakken "det var bare.. du nævnte du boede hjemme.. jeg tænkte bare.. at du var velkommen til at være her hvis det er.." mumlede han, nok lidt lavere end meningen, han bed sig i tungen, og skar kort en grimasse.
Han tog en dyb indånding og smagte kort sit eget blod, det måtte have været fra da han bed sig i tungen.

Al grinede og skar en grimasse. "Addd... Men ikke noget en barbermaskine ikke kan klare."
Han puffede blidt til Theo igen, med et glimt i øjet. "Fordi du er dum." Han hev Theo indtil sig og lagde armene om ham. "Bring it on," smilede han.
Han gav slip på Theo og lyttede til dæmonens mumlende tilbud. Så stille på ham uden at foretrække en mine.
Da Theo stoppede med at snakke, blinkede Al et par gange og lod ordene synke ind. Han nikkede stille og sank en klump. Vidste slet ikke hvad han skulle sige.
"Øh... skønt," rømmede han sig og kløede sig tilsvarende i nakken. "Tak."
Inden i ham hoppede en lille Al rundt på en vild blomstereng og sang duet med fuglene, mens han smilede som en idiot. Al havde aldrig haft nemt ved at tage sig af sine store, dybe følelser. Han stod i lang tid og kiggede væk, på alle andre steder end Theo og mærkede igen rødmen stige op i kinderne.
"Det... det skal jeg huske." han smilede forsigtigt.

"Jeg render ikke rundt med barbermaskine på mig.. jeg har ikke skæg.. jeg tror faktisk ikke engang jeg ejer en barbermaskine?!" sagde han undrende, men hvad skulle han også bruge den til.
Theo blev lidt overrasket over at blive hevet ind til Al, han havde ellers ikke noget imod at tæve ham for sjov "...men du er åndsvag" mumlede han sådan lidt halvhjertet mod at blive kaldt dum. Theo blev stående ved Al selvom han gav slip og så lidt ned i gulvet "selv tak.." mumlede han.
Han så lidt op på Al, og trykkede ham så på spidsen af næsen "godt.." sagde han kort, og smilede en lille smule. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre, det hele var lidt akavet, men sådan var det vel. Han pustede ham kort på hagen "jeg skal lige have noget vand i hovedet.. " sagde han og forsvandt ud af døren fra soveværelset og gik ud på badeværelset og tændte for vandet.
Han stod kort og grublede og pjaskede lidt vand op i hovedet. Han stoppede og greb et håndklæde og tørte sit ansigt.

Al fulgte Theo med øjnene på vej ud af værelset. Stille gik han hen og satte sig på sengekanten og greb efter sine sokker.
Hvad gjorde det dem så til? Var Theo hans kæreste nu? Al rynkede næsen. Et eller andet sted gav det ingen mening, han havde lige mødt fyren. Venner. Tætte venner. På nuværende tidspunkt klingede det bedre i hans hoved.
Det var i hvert fald meget rart at have et sted at flygte hen, når det blev nødvendigt. Han fik trukket sokkerne på, fandt sin lighter og sine cigaretter og gik ud af soveværelset med et skævt smil, da en tanke faldt ham ind.
Tætte venner med fordele, måske...
Han hørte vand løbe og regnede ud at Theo måtte være på badeværelset. På strømpefødder gik han over stuegulvet, hen til sit rygevindue fra sidste nat. Udenfor skinnede solen fra en blå himmel, men det var vildt koldt, en typisk, flot oktoberdag. Al pustede veltilpas en røgsky ud og gjorde sig det behageligt mens han stod i egne tanker.

Theo så lidt rundt på badeværelset, og hang så håndklædet på plads. Han gabte kort, manglede stadig lidt tid til at vågne rigtigt op. Han kunne godt mærke sine øjne ændre farve, til dybrød. Det var nok snart tid til at få noget at spise hvis det ikke skulle gå ud over Al, tænkte han og smilede lidt.
Theo så lidt ned, og fandt ud af at han havde glemt at tage sokker på.. men det var ikke så underligt for ham at glemme ting om morgenen, det var ret godt han først skulle på arbejde om aftenen.
Det stoppede ham. Han var jo nødt til at tage på arbejde eller ville Björn flå ham levende. Men hvad med Al? Theo var ikke meget for at give slip på ham endnu, men det var han jo nok nødt til på et tidspunkt.. Han vidste ikke hvordan Al ville have det med at skulle med på hans arbejde, han var jo ikke fem år gammel.
Han gik ud af badeværelset og fik øje på Al der stod i vinduet og røg. Han smilede lidt, og gik ind på værelset og fandt nogen sokker, og tog dem på.

Al snusede den klare luft ind og knipsede skoddet ud i luften før det faldt mod jorden. Han smilede for sig selv mens han fulgte det med blikket på vej ned.
Tænk at Theo havde sagt, han uden videre kunne komme her, hvis han ville. Der var aldrig nogen, der havde gjort noget lignende for ham. Hans fjæs knækkede over i et idiotisk grin. Han følte sig smigret. Det her var en virkelig god morgen.
Han sad i vindueskarmen og gumlede tictacs, da Theo kom tøffende ud fra soveværelset. Han så søvnig ud og Al kunne ikke lade være at grine.
"Hva' så, hvad er dagens program?" spurgte han muntert og tog endnu en mintpastil.

Theo rejste sig efter at have fået trukket sine sokker på, og gik ud i stuen igen, og satte sig på sofabordet, og pustede kort en tot væk fra sine øjne. Han så lidt på Al og tænkte sig om "Hmm.. jeg tror morgenmad står først.. så ved jeg ikke hvad der så sker, men jeg skal på arbejde her senere" mumlede han, for han kunne ligeså godt nævne det så Al ikke blev overrasket senere.
"Og hvad griner du af?" spurgte han så og smilede lidt, selvom han egentlig havde forstået hvad det var han fandt morsomt. "Du går da også i sokker.." sagde han lidt bebrejdene, for der kunne da ikke være forskel på deres sokker og måde at gå i dem.

Al rejste sig og gik over mod Theo med et skævt smil. "Morgenmad lyder godt. Også selvom jeg får det til at lyde så makabert." han dumpede ned ved siden af Theo og smilede til ham.
"Det er ikke sokkerne. Det er fordi, du er så kær," sagde han, halvt drillende, halvt oprigtigt og rødmede let.
Han så på sine egne fødder og vrikkede lidt med tæerne. Så rejste han sig op og begyndte at gå over mod døren.
"Hvor arbejder du?" spurgte Al, mens han tog sine udtrådte gummisko på og tænkte over, hvor det ville være godt at finde et offer. Rene sjæle var bedst, og dem var der ikke så mange af i Werclare...

Theo smilede stille, og rystede på hovedet af Als kommentar om morgenmad "jeg tror ikke du har set makabert.. jeg har lidt ondt af de politimænd der finder ofret et par dage efter, og overrasket over at de aldrig finder 'morderen'" sagde han med et skævt smil.
Theo skulede ondt af Al, men smilede alligevel så det var ikke alvorligt ment "jeg forstår ikke hvad der er så kært, hugtænderne, eller det med at jeg altid tæver andre" sagde han, og lagde hovedet på skrå, og betragtede Al som om han ville give ham svaret på det, for han var blevet kaldt kær et par gange før.
Måske var det fordi han brugte størrelse 38 i sko, det gjorde hans fødder mindre, og det gjorde dem også til et drilleemne.
Han himlede kort ved tanken, og så efter Al.
Han gik med ud i gangen "Her i Sheria" sagde han og greb sine sko, og tog dem på. Han kunne ikke lide sko, de gnavede eller også svuppede man i dem, eller han gjorde i hvertfald, for han brød sig ikke om den slags sko i størrelse 38 man kunne få til drenge.. enten lignede man en spejder, eller også var der alt muligt på dem, og så var de glidsikre.
Han rettede sig op, og så kort rundt. Så greb han sine nøgler, og sine motorcykelnøgler hvis det skulle blive nødvendigt.