En aften i Oktober (Al)

Al betragtede Theos henslængte krop med øjne, der skinnede af betagelse. Theo så cool ud, som han sad der, midt i sit "territorie" med det sorte hår, der delvist dækkede de røde øjne og gav ham en afslappet, henkastet aura.
En sitren løb igennem sjæledæmonens krop og han skiftevis slappede af og knyttede hænderne. Langsomt, næsten umærkeligt fugtede han sine læber med tungen, bed sig i læben og prøvede at fokusere på noget anden end den jævnaldrende fyr, der bevægede sig dovent i sofaen.
Så kom Theo med en opgivende bemærkning om at han sikkert ikke var meget sjov i aften og Als hoved drejede øjeblikkeligt 90 grader. Han stirrede på Theo i adskillige sekunder uden at vide hvad han skulle sige.

Så, lige så langsomt, bredte et dæmonisk grin sig på hans læber og lige så langsomt og lydløst satte han sig i midten af sofaen, så Theos knæ var det eneste, der adskilte dem. Så elegant han kunne, uden egentlig at berøre bloddæmonen lænede han sig ind over Theo og hviskede foreslående:
"Hvis du er træt, skulle vi måske finde soveværelset...?"

En nedsættende bemærkning om hans sygelige teint og Al stod igen plantet på strømpefødder midt i Theos stuer. Han blinkede forvirret.
"Undskyld, jeg var lige væk et øjeblik," sagde han og tog sig til hovedet, "hvad sagde du?" han kiggede på Theo, der stadig sad i sofaen som intet var hændt.
Bare en dagdrøm...

Theo så på Al, og gned sig igen i øjnene. Han så lidt på ham igen det virkede lidt som om han stenede, og han kunne ikke lade være med at smile lidt af det "Hva.. jeg er da vist ikke den eneste der er træt?" sagde han drillende. Han rejste sig roligt og gik hen til Al, og viftede lidt med sin ene hånd foran hans øjne, og fik et chok da der pludselig kom respons fra hans stenede ven.
Han rystede på hovedet "jeg sagde ikke noget" sagde han roligt, og så på den blege fyr foran sig, og blev igen irriteret over hans højde "er du ok? Du virkede sådan lidt... væk?" spurgte han og prikkede kort Al i maven.

Theo lagde hovedet på skrå, og så på Al "skal jeg rede op til dig på sofaen?" spurgte han, og gjorde et nik hen mod sofaen. Han vendte blikket mod ham igen, og stod stille. Han kløede sig kort i nakken, og fik filtret sine fingre ind i sit hår, men fik dem hurtigt gjort fri igen.

Al gav en underlig lyd fra sig da Theo prikkede ham i maven og veg uvilkårligt et skridt tilbage.
"Hey," sagde han og forsøgte at se alvorligt på Theo, men udtrykket blev blødt op da han igen måtte se ned på den anden fyr.
I stedet lagde han armene beskyttende om sin mave og planlagde en hævn lidt senere.
Han kunne ikke komme på et godt svar til det pinlige spørgsmål om hvad han egentlig havde tænkt på og nikkede bare kort. Han havde været lidt væk, det var jo ikke løgn.
Al håbede ikke at hans kinder var så røde som de føltes.
Al stod stille og lyttede. Vidste ikke helt hvordan han skulle reagere. Smilede skævt af måden Theo pillede ved sit hår på. Han forstod ikke hvordan nogen kunne være så lille og kær, og samtidig så farlig. Han smilede som en idiot og brød grinende den kortvarige tavshed med at lægge en hånd på Theos skulder.
Hans stemme var ikke mere end en åndeløs hvisken da han sagde: "Sofaen lyder da charmerende..." han lænede sig lidt tættere på, så tæt at hans næse strejfede Theos pandehår. Med lukkede øjne nød han følelsen af at have den anden så tæt på. "Med mindre der er plads i din seng...?"

Theo stod stille og så roligt på Al, selvom han dog havde forventet en skarp bemærkning. Det fik ham til at smile skævt, og lagde hovedet lidt på skrå.
Theo så lidt på hans mave og overvejede om han skulle prøve igen, reaktionen fra Al havde været ret sjov. Han besluttede at lade være og måske gemme et poke til senere.
Han betragtede Als ansigt lidt, var det rødmen? Aj det var nok bare fordi der var varmt i stuen.
Theo så lidt på hånden på sin skulder, og derefter op på Al, og så hans hals komme tættere på. Han fornemmede Als ånde mod sin pande og næseryg, og lukkede sine øjne halvt i.
Theo bed sig kort i læben og så lidt på Als hals "det er der vel nok, men jeg kan ikke love at jeg ikke bider i søvne" sagde han, og så lidt på Als brystkasse der hævede og sænkede sig, og strejfede hans en gang imellem.

Al kunne ikke lade være med at grine, men åbnede stadig ikke øjnene. Egentlig vidste han ikke om Theos trussel var seriøs eller drillende
"Stoler du ikke på mig?" Al gav Theos skulder et lille klem og lod derefter sin hånd vandre let ned over hans brystkasse, der støt og roligt hævede og sænkede sig. Det var længe siden han havde været tæt på en anden person, og ham her virkede så varm og blød og indbydende... levende.
Han åbnede øjnene, men lod sin pergamentgule hånd blive hvor den var. Theos vejrtrækning beroligede ham og han havde ikke lyst til at fjerne den. Han havde brug for at føle den rolige rytme af hjerteslag under sine fingerspidser.
"Så bliver det vel sofaen," sagde han med en væsentlig højere, påtaget fast stemme. Han smilede skævt til Theo.

Theo stod som hypnotiseret af Als tilstedeværelse, og stirrede på Als hals.
Han fornemmede et klem på sin skulder, og stod helt stille. Han fornemmede Als hånd vandre ned over sin brystkasse, og stod fortsat stille. "Jo.." hviskede han næsten åndeløst.
Theo fjernede ikke Als hånd, og lyttede til hans åndedræt "der er ikke plads til to i sofaen.." sagde han og grinede lidt, og prikkede let Al i maven igen, og smilede djævelsk. Det kunne godt være Al holdt af at drille, men han var simpelthen for nem at give igen.
Han havde helt lyst til bare at læne sig ind mod Al, og gemme sit ansigt mod hans beystkasse, men han gjorde det selvfølgelig ikke, det ville nok gøre ham pinligt berørt.

Al nød lidt den smule, kortvarige magt han lod til at have over Theo.
Han ville endda havet smilet af Theos bemærkning om sofaen, hvis ikke den lille flab havde poket ham.
Da Theo for anden gang prikkede Al i maven, skød hans frie hånd ud og greb hårdt om Theos håndled. Han tvang bloddæmonen til at se på sig.
"La' så vær," hviskede han bestemt med lyn i øjnene og et hårdt drag om munden.
Sekunder i stilhed senere slappede han af igen og lænede sig på ny ind mod Theo. Han nød nærværet, men det betød ikke, han fandt sig i hvad som helst. Han havde svagt på fornemmelsen at Theo ville gøre det igen, kun fordi han vidste det ville irritere Al.
Hans hånd strammede let grebet i Theos t-shirt og han rykkede ham lige så stille, forsøgsvis tættere på.
"Det er der noget om," mumlede han og smilede stille. Han stod i tavshed lidt og lyttede til Theos vejrtrækning. Prøvede at få sit eget hjerte til at slå roligere. Forsigtigt, lige så forsigtigt, bøjede han sig lidt ned og kyssede Theo let på halsen en enkelt gang. Han knugede fortsat t-shirten med den ene hånd og lagde den frie hånd på Theos hofte, mens han med et lille suk hvilede kinden på Theos skulder.

Theo fnøs kort, og så Al uden at se ham i øjnene, men smilede så udfordrende, han kunne åbenbart gøre Al vred.. interessant.
"Unskyld.." sagde han uskyldigt, og tog en indånding "ikke flere pokes det lover jeg" sagde han højtideligt, og lagde en hånd ud for sit hjerte som for at sværge.
Theo fornemmede hans t-shirt stramme mod sin ryg, og vaklede et skridt tættere på Al, og overvejede om det overhovedet var muligt at få ham tættere på.
Han nikkede kort, og lyttede til Als stemme. Han kunne svagt dufte hans ånde.. en blanding af tictacs og røg, egentlig beroligende, noget man kunne forholde sig til.
Theo lukkede øjnene, og fornnemede Al bevægede sit hoved, og derefter hans varme læber mod halsen.
Han åbnede øjeblikkeligt øjnene, og sank stille. Han lod Al stå som han ville, for han kunne ikke rigtig få sig selv til at falde ned.
Han lod sine arme glide om på Als ryg, og begyndte at nusse ham på ryggen.

Al understod sig i at sukke af hvor rart kærtegnene på hans ryg føltes. Han sugede luft ind i et hurtigt, støjende hvæs og pustede langsomt ud.
"Flabede unge," smilede han med øjnene lukkede og lod sine hænder søge op mod Theos brystkasse. Han efterlod sig et lille spor af blide kys langs Theos kraveben og op af halsen, langs kæben, indtil han nåede Theos underlæbe, som han nappede lokkende i. Han placerede den ene hånd under Theos kæbe og tiltede hans hoved, så den "lille" dæmon blev tvunget til at se opad. Al åndede varmt på Theos læber.

Theo så på ham og smilede skævt "jeg er sgu da lige så gammel som dig" sagde han og overvejede at prikke ham i maven igen, men gjorde det ikke. Theo lukkede øjnene og nød kyssene, og nussede fortsat Al på ryggen.
Det trak lidt i hans mundvige da Al nappede ham i underlæben, og blottede kort sine hjørnetænder, og lod dem strejfe hans underlæbe, men undlod at bide hul.
Theo mærkede Als hånd under sin kæbe og så op på ham. Hans blik undgik vant hans øjne, og kærte så sin ene hånd om på Als brystkasse, og greb fat i hans trøje med et skævt smil. Han trak ham helt ned til sig og kyssede ham på munden, og følte et sug i maven der gjorde ham helt blød i knæene.
Han prøvede at ryste følelsen lidt af sig, og fortsatte deres kys.

Al trak på smilebåndet af Theos kommentar og så dovent til da Theo grep fat i hans krave. Det skæve smil fik ham til at hæve et øjenbryn. Så slog han lettere overrasket øjnene op, da Theo brat hev ham ned i et kys. Han ramlede sammen med dæmonen noget hårdere og mere klodset end planlagt, og først fik han trykket sin næse flad mod Theos. Han tiltede hovedet lidt og lænede sig mere afslappet ind i kysset. Mærkede en sød kildren der gik fra maven hele vejen op i halsen og ned i tæerne. Blidt aede han Theos kind og lod hånden køre videre op i hans hår, som han kørte fingrene igennem. Den søde kløe fortsatte, gjorde ham næsten helt ør. Hans hænder søgte ned mod kanten af Theos t-shirt og hev prøvende op i den.

Theo forsøgte at lade være med at grine af deres ramlen sammen. Han rynkede kort på næsen og lagde hovedet lidt på skrå. Han kyssede fortsat Al, men lukkede sine øjne da det var for risikabelt at have øjnene åbne hvis han skulle få øjenkontakt med Al.
Det føltedes godt, det føltedes bedre end godt, det var helt perfekt. Theo blev lidt forvirret af tankerne og sank stille. Han nød at mærke Als hænd på sin kind, og derefter i sit hår.
Theo kørte sine hænder op omkring hans nakke, og stilte sig lidt på tæer for at kunne nå ordentligt *forbistrede højde..* tænkte han, men skubbede tankerne fra sig, der var ingen grund til at blive hidsig nu.

Al fornemmede vægten skifte og pressede lidt dybere ind i kysset, for han drilsk flyttede sit hoved og brød øjeblikket. Han så op og ned ad Theo med et dovent, overlegent smil. Det var tydeligt at han tænkte på at sige noget hånligt om Theos manglende højde, og det faktum, at den åh-så-farlige dæmon lige nu stod på tæer for at nå, men han lukkede bare øjnene med et skævt smil og lod det fare.
Han lod sin hænder glide om bag Theos ryg, op under t-shirten. Med et næsten ynkeligt suk af dybfølt fred og lyst begravede han hovedet i Theos nakke, satte neglene i Theos bare hud og pressede ham tæt ind til sig. Som sjæledæmon havde han brug for at mærke den anden, brug for at føle ham helt tæt på. Han ville kunne smage Theos sjæl på tungespidsen, føle den under neglene.
"Soveværelset... nu," hviskede han hæst, næsten forpustet og åndede tungt og varmt på Theos hals inden han kyssede pulsen der.

Theo nød at have Al så tæt på og slap kysset da han mærkede dæmonens læber forsvinde fra hans. Theo så advarende på ham, da han kunne se Als overlegne smil, han skulle bare prøve..
Han blev dog lidt overrasket over at der ikke kom nogen dum bemærkning til hans højde, og fornemmede Als hænder glide om på sin ryg. I modsætning til vampyrererne var Al varm, rigtig rigtig varm. Theo lukkede sine øjne igen og lyttede til det ynkelige suk, og en tot af og nøs stille da en tot af Als hår kildede ham på næsen. Theo snuste til Als hår, og lagde sin kind mod det, og holdt om den anden dæmon.
Han fornemmede Als negle bore sig ind i sin hud, og bed sig kort i læben og trykkede sig tæt ind mod Al, og kyssede ham på håret. Luften virkede så underlig tung, klæbende og Theo hørte svagt Als stemme igennem det brus han kun kunne høre "Soveværelset..?" gentog han lidt forvirret, og gned sig kort i øjnene "soveværelset nå ja" sagde han mere forstående, og tog fat i Als trøje og hev ham med ind på soveværelset, baglæns, og uden at give slip på Al overhovedet.

//Beware xD PMS drama queen ahead//

Al undrede sig over den andens lidt forvirrede svar og skiftede øjeblikkeligt humør. Fandt den lille undermåler ham ligefrem søvndyssende? Han kunne næsten mærke hugtænderne blive mere udtalte og hvordan en snerren startede i hans hals. Hvor andre dårligt ville have bemærket det, havde Al en fantastisk evne til at se alle detaljer og lade sig påvirke af dem.

Han holdt sin vejrtrækning rolig, mens han lod Theo føre sig mod soveværelset, men en lille knude var alligevel begyndt at stramme til i ham. Vredt og helt anderledes aggressivt tog han fat i intetanende Theo og stoppede dem i døren til soveværelset. Det djævelske smil på hans læber matchede ikke hans anspændte holdning og måden han udnyttede højdeforskellen mellem dem på ved næsten at bøje sig ned over Theo.

”Er man for træt…?” spurgte han nedladende, med et blik der glitrede af irritation forklædt som påtaget glæde.

// ohmigod..//

Theo fornemmede at der var noget galt med Al, han virkede pludselig meget... han vidste ikke rigtig hvad han skulle kalde det. Han mærkede at Al standsede og så lidt op på ham og undrede sig lidt. Først så han helt forvirret ud da Al smlede djævelsk og bøjede sig ned over ham. Han blev anspændt af Als nedladene tonefald og brød sig pludselig slet ikke om det mere. Han slap ham "Jeg er altid træt" sagde han bare, og gik forbi Al og ind i stuen.

Als opførsel irriterede ham, mest fordi han ikke kunne forudse hvad han havde tænkt sig at gøre. Han gik ud i køkkenet og stod og så lidt ned i vasken. Det der irriterede ham allermest var de der irriterende følelser der blev ved med at vælte ind over ham. Han sukkede kort og gik tilbage igennem stuen og ind på værelset "jeg finder en dyne til dig.." sagde han kort, og åbnede døren til skabet, og fumlede lidt med nogen dyner og puder øverst i skabet.

En knytnæve af skuffelse krøllede sig sammen i Als mellemgulv da Theo uden videre gik forbi ham som om det, der lige var sket havde været ingenting. Han vendte sig og fulgte ham med blikket, så ham gå ud i køkkenet, mens han nidstirrede hans ryg.
Theo ikke som meget som kiggede sig tilbage!
Al bed tænderne sammen og lænede sig irriteret op af dørkarmen. Han så ind i soveværelset, så på sengen. Fnøs.
Prøvede at overbevise sig selv om at det måske var meget godt. Han var ikke til engangsknald, og han vidste, at hvis han først indladte sig på noget med Theo, ville han ikke kunne få ham ud af hovedet.
Han kneb øjnene hårdt i. Så afhængig havde han aldrig lyst til at være af en anden person. Men hvem prøvede han at narre? Han havde lyst til Theo. Forbandet meget lyst.
Frustreret rodede han op i sit hår. For helvede da også! Hvorfor havde han overhovedet sagt det? Ham og hans store kæft!
Han måtte tage sig sammen for ikke at smile lettet over at se Theo komme ud af køkkenet. Og mindst lige så meget sammen for ikke at knurre af hvordan bloddæmonen uden videre gik forbi ham og gik i gang med at lede efter sengetøj i sit skab.
Han forstod det ikke. Han havde lige mødt den her fyr, men han følte sig allerede dybt knyttet. Ingen havde holdt ham ud så længe før... Det lykkedes ham altid at gå over grænsen. For det meste følte han ingen dårlig samvittighed, men med Theo, han knap nok kendte, var skyldfølelsen overraskende tydeligt tilstedeværende.
Als hånd knyttede sig om hans hår og han kneb øjnene sammen i frustration.
"For helvede da," mumlede han og viste tænder til ingen særlig. Så gik han hen til Theo og hjalp ham med at finde en dyne og en pude.
Der var akavet stilhed og Al kunne mærke blodet stige op i kinderne.
"Undskyld," sagde han kort mens han så ind i skabet. Han ville ikke se på Theo, ville ikke anerkende hvor svag han følte sig. Men den brændende varme i hans kinder sagde alt. Undermåleren havde rent faktisk fået ham til at skamme sig!

Theo så ikke på Al af frygt for at han ville blive vred, og koncentrerede sig om at hive dynen ud uden at hive alt andet med ud af skabet. Han hørte Al sige et eller andet, eller nærmere mumle noget for han kunne ikke helt høre hvad det var.
Han bemærkede den høje skikkelse ved sin side lidt efter og så lidt på Al "det går nok.." sagde han stille og fik det hevet ordentligt ud ved hjælp fra Al.
Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige, og så lidt hen på på døren til badeværelset hvor der var nogen sære mærker i.
Han plejede at gå amok på døren hvis der var noget galt men han kunne ligesom ikke slå på døren når Al var der. Han sukkede og lagde dynen hen på sengen, og puden hvor den skulle ligge.
Han tog en dyb indånding, og pustede lydløst ud, og vente sig om mod Al "hvad vil du helst sove i?" spurgte han, for han kunne vel låne ham nogen natbukser eller noget.. medmindre Al altså sov i boxershorts som han selv gjorde. Han havde ikke specielt meget lyst til sex, men han følte stadig det samme for Al og det skulle Al ikke finde ud af.
Han kløede sig kort i nakken, og stod stille.

Al bed sig i læben og nikkede umærkeligt da Theo tilgav ham. Vidste ikke helt om det betød, han var tilgivet, men det var også lige meget lige nu. Theo talte til ham. Det tolkede han som et godt tegn.
Al havde egentlig regnet med at blive henvist til sofaen, men så til sin store overraskelse at Theo lagde hans dyne på sin egen seng. Han lagde ikke mærke til Theos sideblikke til den ramponerede dør. Et lille håb tændtes i ham. Der var ikke nogen udsigt til sex, fint nok, det kunne han leve med (sådan da). Vigtigst af alt havde Theo ikke smidt ham ud. Utroligt så hurtigt han var begyndt at interessere sig for hvad Theo tænkte om ham...
Et sted langt væk spurgte Theo om noget med hvad han sov i og Al blinkede kort.
"Jeg sover bare i mit eget tøj," fortalte han, "men... tak. For betænksomheden."
han rømmede sig og så lidt væk, før han turde kaste et blik på Theo, der også stod og fumlede lidt, kløede sig i nakken og sådan.
Sjæledæmonen blev ramt af en overvældende trang til at omfavne ham igen. Istedet rømmede han sig lidt kraftigere og begyndte at gå over mod sin side af sengen, over mod Theo.
"Vi må hellere komme i seng, så." Han prøvede at smile forsigtigt og purrede blidt op i Theos hår. Stille satte han sig på kanten af sin halvdel af sengen. "Du har jo brug for din skønhedssøvn."

Theo så på sjæledæmonen overfor sig, som så ud til hele tiden at skifte udtryk og følelser. Han undrede sig over hvad der mon foregik inde i hovedet på Al. Det kunne have været sjovt at se om Al snakkede i søvne, men Theo var ikke den type der lå længe vågen, han lagde sig ned, lukkede øjnene og faldt i søvn. Hvis der var andre i hans værelse når han havde gjort sådan, ville han næsten ikke bemærke det.
"Dit.. tøj?" sagde han undrende, men trak på skuldrene "som du vil.." sagde han roligt, selvom han aldrig ville sove i sit tøj medmindre der ikke var en seng så kunne han godt sove op ad et eller andet.
Han så lidt op på Al der uglede hans hår, og overvejede at prikke ham i maven, men lod være. Han ville ikke være uvenner med Al igen lige nu. Han nikkede kort "ja det er nok bedst.." medgav han. Han så lidt efter Al da han kom om på sin side af sengen og smilede svagt "siger du.." sagde han og rakte tunge af ham, inden han trak sin trøje af, foldede den sammen og lagde den på et lille sengebord. Han hev sine sokker, og bukser af og lade dem på trøjen, og krøb så ned under sin dyne.
"Godnat" sagde han, og slukkede lyset.

//Hva så, har vi tænkt os at fortsætte til næste dag eller slutter vi her og så må de støde ind i hinanden en anden gang? ;3 smutter i seng efter det her indlæg. =_=' trææææt...//

Al smilede ad Theo.
"Ja, altså mit undertøj, ik'..." grinede han stille og hev t-shirten over hovedet. Han lagde sit tøj på gulvet og tog sig ikke at lægge det særlig pænt sammen. Han lagde sig under den friske, kolde dyne. Prøvede at indprente sig følelsen og duften af Theos seng. Han var ret stolt over at han ikke havde givet Theo elevatorblikket mens han klædte sig af.
Al grinede da Theo rakte tunge af ham og følte at stemningen lettede lidt mellem dem.
Han lagde sig til rette, han startede altid med at lægge sig på siden, men roterede sædvanligvis 117 gange i løbet af natten, og i morgen ville han sikkert vågne i Theos side af sengen eller have hugget dynen eller noget lignende skørt.
Han lukkede øjnene, tog en dyb indånding og lod mørket indhylle sig. Lyttede til Theos små bevægelser en gang i mellem.
"Godnat," hviskede han og tog dynen lidt tættere om sig, så kun den øverste halvdel af hans ansigt var synligt.
Med et stille, fredfyldt suk indprentede han sig at prøve at være mindre uberegnelig for fremtiden. For Theos og sin egen skyld.

// jeg plejer at fortsætte til næste dag, vi kan bare springe natten over hvis det er ^^ godnaat fnubbibjørn xD//

"Nånå.. jeg skal jo lige forstå hvad du mener" sagde han og grinede lidt.
Han gik død så snart han ramte sengen, ikke at han faldt i søvn, han blev bare mere sløv en han plejede. Han lå lidt og lyttede til Als åndedræt, og fandt det utrolig beroligende. Theo kunne godt sove uden sin dyne, men uden hovedpude lukkede han ikke et øje.
Der var noget der var anderledes. Han faldt ikke i søvn med det samme, han lå og lyttede skiftevis til sit eget hjerte slå, og til Als åndedræt.
Han havde en brændene lyst til at krybe ind til Al, men blev fortsat liggende hvor han lå, og håbede at den anden ikke kunne høre hvor hårdt hjertet slog i brystet på ham.
Han håbede Al havde det bedre end før hvor han havde opført sig sært. Han lukkede sine øjne, og faldt endelig i søvn, efter et par minutters lytten, og tanker der fløj som forvirrede fugle rundt i hovedet på ham.

//så kan vi vel bare sige morgen? :3//

//Nårh ligesom da man var lille xD NU DET MORGØHN!//

Al rørte lidt på sig, fornemmede hans hovede hvilede på noget blødt og varmt. Han havde ikke lyst til at vågne. Nu kunne han for alvor mærke han havde drukket aftenen før. Hans varme underlag rørte lidt på sig og han rakte en arm ud. Han forstod ikke rigtig da hans hånd mærkede hud, der ikke var hans egen. Forvirret slog han øjenene op. Først fattede han ikke hvor han var. Og hvem fanden tilhørte den mave han lå ovenpå?
Han blinkede og så med øjne knebet sammen af træthed op af sin mystiske hovedpudes overkrop. Aftenen før vendte stille tilbage.
Al gabte lydløst. I løbet af natten havde han åbenbart vendt sig så han lå på tværs af sengen og hvilede hovedet på Theos mave. Als fødder stak ud over sin side af sengen.
Dæmonen undrede sig over, hvordan det kunne være at de underligste sovestillinger altid var de bedste. Han lagde hovedet på Theos mave igen og følte hans vejrtrækning. De små op- og nedbevægelser fik ham til at smile. Han overvejede at vække den anden, men han nød freden lige nu. Theo snorkede ikke, han trak bare vejret meget dybt.

//Ja så tænder vi lyset igen xD//

Theo sov fredfyldt, og havde bestemt ikke lagt mærke til Als indvadering af hans mave. Han lå ikke som han ellers ville have gjort, hans foretrukne sovestilling var at ligge på maven, men hvis Al havde flyttet sig forholdsvis tidligt på natten var Theo nok blevet liggende sådan hele natten.
Han gabte sløvt. Der var noget der kildede ham på maven, og han lagde hånden derned for at finde ud af hvad det var, og mente at det nok var en af fjerene fra dynen.
Han stødte på noget blødt, noget uglet i hvertfald ikke nogen fjer. Han åbnede øjnene, og gned sig kort over dem med sin frie hånd.
Han fik øje på nogen han kendte, og hans hjerne måtte arbejde et par sekunder før han fik sat navn på ansigtet "Hvad laver du dernede?" spurgte han søvndrukkent, og kørte en hånd gennem sit natuglede hår, og smilede lidt.
Det var lidt af en triumf, Al var der stadig, og var ikke gået. Det varmede lidt et sted inde i brystet, der ikke så tit følte den varme. Theo rodede kort Al i håret og trak derefter sin hånd til sig.

//Universal englelyd 8D//

Midt i glæden ved at den akavede stemning fra aftenen før var lettet, følte Al sig lidt tøsefornærmet. Den ene side af ham holdt stædig på at det var kun ham, der måtte ugle den andens hår! Heldigvis bad den anden side af ham klogeligt den første om at klappe i, og han lukkede fredfyldt øjnene og lod Theo nusse sig. Derefter så han op på Theo med et lille smil.
"Slapper af," svarede han og vendte sig, så han lå på siden med front mod Theo. Hans kind hvilede på bloddæmonens bare overkrop. Han tænkte på at nærme sig for et kys, men smagen af morgenånde i hans mund tændte ham af som intet andet. Det var ikke det, han havde aller mest lyst til at sige godmorgen til Theo med. Så hellere ligge her, på sikker afstand og nyde følelelsen af at have den anden tæt på.
"Hvad laver du deroppe?" et drillende smil spillede på hans læber, og han rakte ud efter Theos hånd.