Samvittighed..? I miss you - Andy :P

Dag: Lørdag
Dato: 19/6
Tid: 13.30
Sted: Markedspladsen
Omgivelser: Glade folk, butikker og hvad der nu ellers er på en markedsplads
Vejr: solskin, meget få hvide skyer, 25 grader ca
Påklædning: Hvid t-shirt, stribet cardigan(som på personligt billede :3), et par gråblå tætsiddende jeans og sorte slidte converse sko


Adam sad på en bænk med markedspladsen, med musik i ørene. Han bladrede igennem sin liste af sange på iPoden, der var forholdsvis ny. Han havde ændret sig meget i løbet af den korte tid siden sidst han så Andy. Han var vokset en smule, havde taget et par kilo på, og.. Og så havde han fået sin gamle brune hårfarve tilbage, så gad vide om han stadig kunne genkendes. Hans tanker kørte rundt i hovedet på ham imens han så sangenes navne på displayed, og musikken i hans øre spillede en eller anden tilfældig sang. Han tænke faktisk på Andy lige denne dag, på dette tidspunkt. Eller det var ikke første gang. Han havde ikke set Andy siden hans fødselsdag, og han savnede Andy helt utrolig meget, men havde bare ikke haft tid til at besøge ham, ellers havde Andy ikke været hjemme. Der var faktisk en enkelt aften hvor Adam havde været forbi, men Andy havde sikkert varet i byen den aften. Adam bed sig let i læben imens hans samvittighed overtog hans gode sind, og han lukkede øjnene, og prøvede at slappe af. Tankerne om hvorfor han ikke havde besøgt Andy siden fødselsdagen var ubehagelig, og han var helt sikker på at Andy ville være sur på ham.

Påklædning: https://2img.net/h/i244.photobucket.com/albums/gg36/solemnly_swear1/Other/Picspams/Adam%20Lambert/adam-04feet.jpg + en sort hue //mit ynglings sæt tøj x'D//
_________________________________
Nogle gader fra Markedspladsen gik der en dæmon rundt, han havde sine hænder nede i lommerne på sine bukser og en smøg i mundvigen. hans blik var rettet mod gaden og hans tanker var et andet sted, det havde betydet at han havde måttet sige undskyld til mange mennesker da han var tæt på at gå ind i dem hele tiden. han havde ikke drukket denne dag, og hans tømmermænd sad oppe i halsen på ham. alligevel havde han ikke haft lyst til at være der hjemme og ligge i sengen, dog havde han taget et bad så han ikke lugtede af øl. ellers havde man kunnet lugtet ham så længe øjet kunne se, men som han nu var så kunne han ikke lide at folk så en dårlig side af ham. så derfor så han jo som altid så perfekt ud som han kunne, selv om han synes at hans hår havde drillet lidt denne dag. derfor havde han taget en hue på hvor hans hår strittede ud nogle steder, og hans pandehår sad som det altid gjorde. han gik hen mod markedspladsen, mens han tænkte på Adam som han ikke havde set længe. han følte sig ikke bare skyldig i at Dean havde flippet ud på ham, når han fortalte at han havde været sammen med en anden. nej det slog ham at det ikke var ham at han ville blive tilgivet af, nej.. det var det menneske som han virkelig savnede at han ville blive tilgivet af. men han havde ikke følt sig elsket af nogen, og derfor ikke tænkt over det. han havde ikke set sine venner i et stykke tid, og de eneste han følte som holde af ham var øllene som ville ned i hans hals. han stoppede op midt i det hele da duften af Adam kom hen mod ham, hans øjne åbnede sig hurtigt og han ville ikke tro at det virkelig var ham. han så sig omkring og fandt ud af hvor duften kom fra, han så lidt underligt på drengen som sad over på bænken. han stod bare lidt inden han kunne se at det var Adam, et smil kom hurtigt frem på hans læbe. mens hans fødder førte ham hen mod ham, han tog sin smøg ud af munden og kastede den væk. mens han kom tætter på ham

Adam sad helt roligt fordybet i sine tanker og fordybet i den lille leg han havde med sig selv og iPoden ved bare at bladre igennem sangtitlerne, men blev lidt opmærksom på at folk omkring, alle vendte opmærksomheden hen mod et sted eller en person. Adam overvejede lidt om han skulle følge normen og se efter det som folk var så opmærksomme på men lod være. Dog gik der ikke længe før hans nysgerrighed til hvad det var folk var så interesserede i at se efter og små hviskede om rundt omkring. Adam lod sit blik søge samme vej som de fleste andres nysgerrige blikke, og genkendte hurtigt den høje smukke dæmon han sad og havde i tankerne. Hans glade smil bredte sig hen over hans læber og vidste ikke helt hvordan han skulle reagere de første par sekunder. Han øjne lyste af glæde og han fik hurtigt rejst sig fra bænken, hev høretelefonerne ud af ørene, efterlod iPoden og en pose på bænken og løb hen mod Andy. Han endte med nærmest at hoppe op på Andy, ligge armene om nakken på ham og svang sine ben rundt om ham, og bare knugede sig ind mod ham. "Andy!" hviskede han så med glæde i stemmen. "Hvor har jeg savnet dig!" tilføjede han så en smule højere, men stadig en hvisken.

Smilet på dæmon'ens læber blev hurtigere større og han blottede de hvide tænder, da han så det lyseblå øjne fra Adam så over på ham. han viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv, og kunne ikke forstå sig selv at han havde kunnet klaret det så længe uden at se ind i de øjne. hans øjne var fulde af glæde over at se ham, han mærkede at sin krop rystede over det hele og havde bare brug for at holde i ham. han fulgte bare Adam's blik når han rejste sig op og havde et eller andet sted lyst til at græde af lykke, hans arme kastede sig næsten rundt om ham når han mærkede ham tæt på sig. han nået ikke engang at reagere før hans læber var mod hans hår, han lyttede på hans stemme og mærkede hvordan hans knæ'er svingede under ham. han gik langsomt over til bænken og satte sig ned, mens han beholde Adam på sit skød. han trykkede ham tæt ind til sig og viste ikke hvad han skulle sige, savnet til ham var virkelig stort og han havde savnet ham så meget "Adam" hviskede han bare og kunne ikke få flere ord ud, selv om de lå på hans tunge klar til at komme ud. så kunne han ikke sige nået overhovedet, han kyssede ham bare på kinden og mod hans læber

Adam smilede af glæde og holdte sig ind mod Andy, så fast han kunne. Han pressede sit ansigt ned mod hans skulder og... Bare at mærke Andys helt tæt på sig igen var som et paradis. Han havde så mange tig som han ville sige og alligevel kunne han ikke få flere ord ud af sin mund. Han løftede sit hoved lidt da Andy satte sig ned, og Adam lagde sine hænder på siderne af Andys hoved og stirrede ind i de smukke blågrå øjne. Han havde savnet alt ved Andy, og meget højt. Adam kunne have skreget og grædt af glæde over at se Andy igen og mærkehans krop mod sin egen igen. Han bed sig let i læben og kom til at grine forsigtigt på en lidt hulkende måde. Han var på alle mulige måde lykkelig over endelig at sidde hos Andy igen. "... Jeg ved ikke hvad jeg skal sige" hviskede han så med stemmen fyldt af glæde og lagde armende om hans nakke igen og klemte blidt til.

Andy så bare på det dejlige menneske i sit skød, han kunne ikke beskrive hvor meget han havde savnet ham. selv om han prøvede at finde ud af det flere gange inde i sit hoved "du behøver ikke sige nået" hviskede han stille og trykkede ham tætter ind til sig, han kunne ikke lade være med at se på ham selv om han også kunne mærke andre's blikke på dem "je..jeg har savnet dig så meget, har det som om jeg ikke har set dig i 100år" hviskede han og kunne virkelig ikke forstå at man kunne savne nogen så meget, og han viste at det ville blive svære når han skulle rejse. det slog ham hurtigt i hovedet, det ville nok blive det sværeste for ham at fortælle. at se hvordan den dreng som havde slået hans hjerte ville se på ham når han fortalte det, men han viste dog at det kun var et par dage. han kyssede ham fra øret og ned på skulderen, han ville med glæde kysse alle steder på hans krop "min Adam" hviskede han og tog en dyb indånding af ham, og glemte at om sine tømmermænd selv om hans hoved bare slog hele tiden og det gjorde virkelig ondt

Adam smilede af glæde til Andy, og havde mest af alt bare lyst til at fortælle alle sine følelser, og hvor meget han havde savnet ham, og undskylde at han ikke havde besøgt ham, og alt det der. Hans tanker var ikke til at finde rundt i, da de var lige så rodet sammen som hans rastløshed over endelig at se Andy igen. Han nikkede kort og lyttede opmærksomt til hvad Andy sagde. Han var bedøvenende ligeglad med hvad alle andre folk tænkte eller om de gloede på dem, bare de ikke skilte ham fra Andy. "Jeg har savnet dig... Så grusomt Andy! Jeg er ked af at jeg ikke har besøgt dig" sagde han så og smilede stadig af glæade og lykke. Han knugede sig ind mod Andy som om at han ikke måtte gå fra ham og han havde ikke tænkt sig at lade Andy gå fra ham. han kunne ikke føle sig mere tryg end i Andy arme og nød bare at være tilbage. "endelig tilbage i dine arme, hvor ejg endelig kan føle mig tryg igen" hviskede han stille og lukkede sine øjne i.

Andy holde ham så tæt ind til sig som han kunne komme, da han ikke kunne få ham tætter på sig uden at havde sex "jeg har også savnet dig.. det er helt okay, ville helst heller ikke havde mine venner så mig på det sidste" hviskede han stille og kyssede ham videre på skulderen, han viste at han blev nød til at fortælle det hele alt sammen. men han var bange virkelig bange for at Adam ikke ville kunne tilgive ham, og ville tro at han var et eller andet svin som gjorde hvad der passede ham. han havde en smerte inde i sig som ikke er til at beskrive, han åbnede sin mund for at sige nået dog lukkede den hurtigt igen. han sukkede lidt for sig selv og vende sit blik væk fra ham "d.. der er nogle ting jeg er nød til at snakke med dig om" sagde han stille og usikkert

Adam blev en smule undrende over hans svar, men lod det ligge. Han havde egentlig ikke rigtig lyst til at vide, hvorfor Andy sagde sådan, lige nu. Adam sukkede lidt lettet over at sidde hos Andy og han slappede helt af. Han ville helst bare blive siddende hos Andy i tavshed, men vidste godt at det ikke kunne lade sig gøre i længere tid. Han var jo også helt uviden om hvad Andy havde lavet den sidste tid, og han havde ikke tænkt over det endnu. Han åbnede dog sine øjne og blev en smule nervøs over hvad Andy sagde og så lidt uforstående på ham. Andy kunne jo finde på at snakke om alt muligt. Tanken om hvad det var Andy ville snakke om gjorde ham lidt bange og usikker, men han nikkede dog. "okay.. Sig frem" sagde han så og så på Andy.

Andy viste ikke hvor han skulle begynde og så sig lidt omkring, inden han vende sit blik mod ham igen "kan vi ikke snakke om det et andet sted ?" spurgte han om og ville ikke risiker at blive slået mens folk så det, han træk Adam ned fra sit skød og rejste sig op og tog hans ting og rakte dem til ham. inden han tog hans anden hånd og træk ham blidt over til et toilethus, han gik der ind og træk ham bare med sig og låste døren efter dem. han slap hans hånd og satte sig op af en af væggene "jeg vil snakket om en masse ting.. og tror bare jeg starter fra starten, og arbejder mig frem til fremtiden" sagde han stille og træk sine ben op til sig, han mærkede at smerten blev større inde i ham. og tanken om at Adam ikke ville havde nået med ham at gøre efter snakket gjorde ham nervøs, han så stille på ham og sukkede lidt for sig selv "efter min fødselsdag ikke så langtid efter, så savnede jeg både dig og Dean.. jeg kunne ikke holde det ud og savnede virkelig at blive elsket, så jeg begynde at drikke igen.. som jeg gjorde før i tiden, nogle af dagene kan jeg ikke huske nået fra.. da jeg ikke har gjort andet end at drikke dagen lang, også her ca. en uge tilbage så savnede jeg virkelig at blive elsket af nogen, så jeg gik i seng med en fremmeden fyr som jeg havde snakket lidt med.. også et par dagen siden mødte jeg Dean og han blev ikke glad for det, men bare 2 dage efter ca. savnede jeg kærlighed igen og gjorde det igen..." fortalte ham og ville vente lidt med at fortælle ham at han skulle rejse, da han ikke synes der var nogen grund til det hvis Adam ikke havde lyst til at være sammen med ham mere på nogen måde

Adam så på ham og nikkede stille til det. "jo det kan vi godt." sagde han stille og tog imod sine ting og fulgte med Andy. Adam var ikke så nervøs for hvad der ville ske efter samtalen, men ligenu frygtede han bare hvad der kom ud af Andys mund da han satte sig ned. Adam bed sig lidt i læben imens han lyttede til hvad Andy sagde. Det var ikke fordi at det slog Adam så hårdt med at Andy havde været i seng med to andre eller noget. Han ar mere eller mindre fustreret over hvorfor Andy havde gjort det, også fordi at Adam var klar til at give ham alt den kærlighed som Andy ville have, og... Der var også en hvis fustration over at Dean ikke var glad for at se Andy da de mødtes. Adam stirrede tomt på Andy uden af sige noget. Han vendte sig mod døren og åbnede den. Han gik helt tavs ud og smækkede døren i efter sig, men han blev bare stående ude foran døren og tænkte det hele igennem. Det var jo ikke disideret Andys skyld, og skyldfølelsen sad også på Adam. Han burde have besøgt Andy. Han bed sig i læben og endte med at vende sig om igen, gribe fat i håndtaget, åbne døren og gå ind til Andy igen. Han stod med sin pose i hånden, og lagde så armene over kors, helt tavs og så ned på Andy for at finde ud af hvad han skulle sige. "Andy..." han gik lidt i stå for at tænke over det igen. "Jeg kan ikke bestemme hvem du må være sammen med, og hvem du ikke må, men... Jeg burde have besøgt dig for lang tid siden..." sagde han så og satte sig ned foran Andy.

Andy så stille op på ham når han var færdig med at snakke, han vende på at få nogle ord fyret i hovedet eller blive slået. men det var han sikker på at han ville havde klaret, men hans øjne blev ødelagt når han så at han bare kig og tårene begynde at løbe ned af hans kinder. han lag sine hænder foran sine øjne og hørte at døren gik op igen, han troet det bare var en eller anden og skulle lige til at råbe nået da han fik øje på Adam mellem hans fingere. han prøvede ikke at hulke og lyttede på hvad han sagde, han blev bare siddende stille og følte sig virkelig alene i verden "jeg savnede dig så meget.. og det var forkert af mig, jeg vil jo gerne være din" hviskede han så højt han kunne, selv om det virkelig bare var en hvisken. han havde lyst til at holde om ham og være tæt på ham, men han kunne ikke rykke sig ud af stedet og bed sig bare hårdt i læben

Adam så hen på den forgrædte Andy og bed sig lidt i læben.. Han brød sig ikke rigtigt om at se sin glade muntre Andy græde. Han rykkede sig hen ved sidene af ham og lagde sine arme om ham. "Shh, Andy, shh" hviskede han lidt beroligende og lagde sit hoved på hans skulder. "Du er min allerede Andy. Hvis du selv vil" hviskede han så stille og ønskede bare så inderligt at se Andy glad, og se ham smile igen. Han trykkede sig ind mod Andy og lukkede sine øjne i. "du slipper ikke for mig så længe jeg lever." sagde han så og åbnede sine øjne igen og så op på Andy. "Andy, ligesom den første dag vi mødtes. Jeg elsker dig stadig, og det kan jeg ikke lade være med" sagde han stille og så på Andy med en anelse håb i blikket over at Andy ville smile. Han var ikke bange for direkte at sige hvad han følte mere, og især ikke overfor Andy, også fordi at han vidste at hvis han pakkede det ind, så ville Andy bare misforstå det.

Andy var virkelig bange for at miste Adam, det var som at miste den menneskelige del af ham og det ville han helst undgå. han mærkede hans arme om sig og prøvede at tage det roligt, men panik'en sad over det hele på ham. han lag sin hånd på hans lår og tog fat i hans hvide t-shirt, og trykkede sig selv ind til ham "je.. jeg er bange.. bange for at blive din også komme til at dumme mig, bange for at miste dig" hviskede han og bed sig i læben og lyttede på hvad han sagde, han kunne ikke få sig selv til at smile og viste virkelig ikke hvad han skulle gøre "jeg elsker dig.. jeg virkelig elsker dig" hviskede han og så stille op på ham, mens der havde kommet sorte streger ned af hans kinder fra hans eyeliner

Adam holdte stadig fast om ham og og så på ham. "Andy du mister mig ikke. Selv ikke hvis du dummer dig, du må tro mig, Andy. Du mister mig ikke" sagde han og virkede så overbevisende han kunne. Han mente det han sagde hundrede procent, også fordi at han ikke ville kunne få sig selv til forlade Andy. Aldrig nogen sinde, så længe han levede. "du skal ikke være bange for at miste mig." sagde han så og så på Andy. Adam smilede en smule opmuntrende til Andy og lagde sin ene hånd på hans kind. "Det er jeg glad for Andy. Virkelig glad for" sagde han stille og tørrede det værste eyeliner væk fra hans kinder og lige under hans øjne. "sådan. Du er meget kønnere når det ikke sidder ned af dine kinder, søde" sagde han så og smilede stadig den smule opmuntrende og kyssede ham blidt på kinden.

Han var virkelig bange for at miste det han holde så meget af, og det ville han havde svært med at takle. han brugte sin tommelfinger til at tørre tårene væk fra sin hånd, og fik et svagt smil frem på sin læbe "jeg ligner sikker en panda" sagde han stille og nød kysset på sin kind, han lukkede sine øjne kort i inden han så på ham igen. han lag sine arme rundt om nakken på ham og trykkede sig ind til ham "hvordan ved du at jeg ikke mister dig hvis jeg dummer mig? ville du kunne tilgive mig hvis jeg en dag kom og sagde at jeg havde rå snavet med en anden eller været iseng med en anden ?" spurgte han stille om og bed sig hårdt i læben

Adam så på han og smilede stille til ham. "kun en smule" sagde han kort til Andys kommentar, og lyttede videre på hvad han fortalte. Han tænkte kort over det for at sikre sig at han ikke svarede noget som var forkert i sine egen øjne. "Mhh. Det ved jeg bare. Jeg vil ikke kunne lade dig være, bare sådan lige, og så..." han gik lidt i stå for at finde ud af hvad han ville sige. "Jeg ved det bare, Andy" Sagde han så og bed sig lidt i læben. Han kom til at smile svagt og så op på Andy. "På den anden side. Hvad jeg ikke ved har jeg jo ikke ondt af" Sagde han, men vidste jo godt at Andy nok ikke ville kunne holde det hemligt hvis han havde været i seng med andre. "Og desuden. Du har jo allerede været sammen med to andre i løbet af den sidste tid, og jeg sidder jo og holder om dig, og siger at jeg stadig elsker dig" Sagde han så da det helt spontant ramte ham i hovedet.

Andy lukkede sine øjne i og lyttede på hvad han sagde, han synes at Adam var helt fantastisk og kunne ikke forstå ham overhovedet. hvem ville dog falde for en dæmon også en som Andy? når man var så fantastisk som Adam var det kunne han ikke helt forstå. han åbnede sine øjne og så stille op på ham "je.. jeg ville aldrig kunne holde sådan nået hemmeligt, så ville samvittigheden æde mig indefra" sagde han stille og tænkte lidt over det han sagde, og det var jo også rigtigt nok. Adam sad jo med armene om ham og holde ham tæt ind til sig, selv om han jo havde gået ud af døren men havde kommet ind igen. Andy så stille på ham og begynde at nusse hans nakkehår "je.. jeg er et fjols jeg skulle aldrig havde gået iseng med nogen af dem, og mest når jeg elsker dig" sagde han stille og trykkede blidt og kærligt sine læber mod hans, og lod sine øjne lukke langsomt i

Adam så på ham og trykkede kort sine læber mod hans kind. "Det ved jeg godt du ikke kan" sagde han kort. Han vidste ikke selv hvorfor Andy overhovedet gad ham, men i Andys øjne var han åbenbart god nok. I Adams øjne kunne Andy jo ikke blive mere perfekt. Adam smilede lidt over det Andy sagde, også selvom Andy var ked af det over det, så fik det bare Adam til at føle at han virkelig blev elsket. Han lukkede sine øjne da han mærkede Andys læber og nød det så utroligt meget. *jeg vil være her for dig når du har brug for mig. Du må ikke falde i igen, søde Andy* tænke han roligt da han ikke gad slippe kysset. Ikke endnu i hvert fald

Andy lag sine hænder på hans kinder og blev ved med at kysse hans læber, han kunne mærke hvor meget han virkelig fortrød det. og ville ønske at han aldrig havde gjord det, selv om Adam ikke forlod ham så var han bange for at hvis han kom til at gøre det igen så ville han aldrig se ind i de lyseblå øjne igen *undskyld.. jeg gør det aldrig igen* tænkte han og holde sig tæt ind til ham, han ville kæmpe imod alt for ikke at blive den gamle Yo og at forblive Andy. men det var så svært når øllene og drengene virkelig kalde på ham, men han besluttet sig for at gøre alt for at kæmpe imod det. han ville jo gerne kun havde Adam og inden anden, men han viste også at han ikke ville kunne få sig selv til at spørge ham om han ville blive hans før at han havde blevet sig selv igen

Adam lod sig rive lidt med i kysset og nød det bare. Det var så længe siden han havde kysset Andy, og havde savnet det. Følelsen af Andys læber mod sine egne var nærmest befriende. Han smilede forsigtigt i kysset og forholdte sine øjne lukkede. *Tak, men lov ikke for hurtigt* tænke han, da han jo godt vidste at Andy sikkert skulle på en afvænning fra druk, og lyst. Det var faktisk ikke fordi at Adam ville forbyde det, men Andy ville gerne selv ud af det, og derfor ville han jo bare gerne hjælpe til. Være det for Andy, sørge for at han ikke var ensom igen.

Andy blev ved med at kysse de bløde læber på Adam, han havde virkelig savnet at kysse dem og kunne ikke hvordan han havde kunnet klaret sig uden at mærke dem. han tænkte lidt over Adam's tanke og viste at det ville blive svært, men han havde klaret det en gang og var sikker på at han ville kunne klare det igen *jeg falder nok i et par gange.. men jeg ved at jeg kan klare det* tænkte han og ville kun havde at sin lyst skulle være hos Adam, og han viste også at han måtte holde sig fra club'en igen og håbe på at alt gik godt. selv lignede hans lejlighed lort... der stod øl flasker over det hele, og hans køleskab havde ikke ikke det den plejede at havde lidt mad her og der. nej der stod bare øl og mere øl, og han prøvede stort set bare at glemme det. men det var virkelig svært

Adam holdte godt fast om Andy for at være sikker på at han blev hos ham, og kunne heller ikke selv forstå hvordan han kunne klare sig uden Andys nærværd. *Tak* tænkte han som det sidste og ville bare nyde at være tilbage hos Andy. Tankerne om hvorfor han ikke havde besøgt Andy kom i stedet tilbage i hans hoved. Han havde haft så travlt med sin uddannelse og alle de eksaminer og forberedelser. De var jo tæt på den lange sommerferie nu, og Adam var faktisk lige blevet færdig med eksamen på kunstskolen, sit sidste år og var nu fri for skolearbejde. Lykke til det, da han endelig ville have mere fritid.

Andy havde virkelig savnet ham så meget, han stoppede lidt efter kysset og åbnede langsomt sine øjne. han så stille på ham og lod sine fingerespidse glide hen over hans kind "jeg har savnet dig så meget.. så forfærdelig meget" sagde han stille og så på ham med et forelsket blik i sine øjne, han tørrede sine kinder af og fjernede ikke sit blik fra ham "hvor har du været henne ?" hviskede han og bed sig i læben

Adam var ved at rykke sit hoved mod Andys da han slap kysset, bare for at det skulle blive ved, lidt endnu, men han lod dog være. Han åbnede let sine øjne og stirrede ind i Andys. Han svarede ikke så at Andy sagde at han havde savnet ham, selvom han havde lyst. Han vidste jo ikke helt hvor han skulle starte. Han lyttede videre på Andys spørgsmål og smilede lidt over det. "Jeg har studeret. Passet min skolegang, og jeg har ikke haft tid til andet end forberedelser på mine eksaminer.. Jeg ville ønske at jeg havde haft tid." sagde han så, og kom i tanke om den aften han faktisk var taget hjem til Andy, men uden held. "Jeg har faktisk en enkelt gang været forbi din lejlighed, men du var ikke hjemme den aften." sagde han så, og var ikke helt sikker på om det var den bedste idé af nævne, men nu gjorde han det altså.