Samvittighed..? I miss you - Andy :P

Andy så stille på ham og lyttede på hver eneste lille ord som han sagde, han blik så bare på ham med et kærligt blik. hans tungespids gled hen over sine egne læber, mens han betragtede det menneske som sad foran ham "når okay, så forstår jeg bedre hvorfor du ikke var kommet, var nemlig ikke sikker på om det ikke bare var fordi du ikke havde lyst til at se mig" sagde han og så ned mod gulvet, han så hurtigt op på ham igen når han hørte hvad han sagde. det gjorde lidt ondt i hans hjerte af at høre at han havde været forbi en gang "også var jeg ikke hjemme" mumlede han og gav et suk fra sig

Adam så på ham og smilede til ham. "ja det var derfor, men jeg har fået min fritid igen nu. Ingen skole" sagde han og smilede. Han var selv glad for at han endelig var blevet færdig, nu var det jo bare om at søge job istedet så han kunne skaffe penge. Han var jo allerede blevet nødsaget til at sælge sine fisk, får at skaffe penge. Han hørte Andys suk og bed sig lidt i læben. "mh, men... Det gør ikke noget, Andy. Vi er jo sammen nu, lad være med at tænke på fortiden." sagde han og håbede lidt at det opmuntrede Andy. Han kyssede Andy forsigtigt på kinden og smilede til ham.

Andy lyttede stille på hvad han sagde, hans mund var lukket og han gjorde intet for at sige nået. han så stille på ham og viste ikke helt hvad han skulle sige, han smilte dog lidt af det og glædet sig til at havde tid sammen med ham igen "det er jeg glad for.. så kan du være sammen med mig igen" sagde han stille og lag sin hånd på hans kind, han begynde at nusse den og så på ham igen. han bøjede sig hen og kyssede hans læber efter han havde mærk kysset på sin kind "jeg skal nok prøve.. men der er nået andet jeg vil fortælle"sagde han stille og bed sig hårdt i læben

Adam så op på ham, og smilede muntert nu. Tanken om at han endelig kunne være sammen med Andy igen, mere end den sidste lange tid, gav en dejlig følelse i ham, og han nikkede til hvad Andy sagde. "Jep det kan jeg" sagde han så og smilede roligt. Han blev dog en smule nervøs over at Andy sagde han det var mere ham skulle fortælle, men... kunne det virkelig være værre end det der allerede havde været? Adam vidste det i hvert fald ikke, og nikkede så stille. "Okay, sig frem" sagde han og smilede lidt mere forsigtigt.

Andy tog hans hænder i sine og begynde at nusse dem mens han så ned på dem, det var virkelig svært for ham at fortælle at han skulle rejse. og mest at han skulle rejse væk fra den person som han var begynd at falde mere og mere for "je.. hmm.. jeg skal rejse et par dage" sagde han stille og bed sig hårdt i læben inden han vende sit blik langsomt op mod ham

Han så ned på deres hænder og lyttede opmærksomt. Han sukkede stille over det Andy sagde. Ikke af tristhed, men faktisk lidt af lettelse. Han havde vist forestillet sig at det var værre end det, eller endda længere tid end et par dage. Han så op på Andy og hans smil var igen muntert. "men.. Det er jo bare helt i orden, så må du have en god tur når du skal afsted" sagde han så, selvom han egentlig helst ville have haft Andy blev, men... Det var jo kun nogle dage, som Andy havde sagt, og det kunne han jo sagtens klare. Det ville ikke være noget problem for ham, eller det mente han da.

Andy så stille på ham og var lettet over at han ikke tog det så tungt, selv om han viste selv at han ville savne ham virkelig meget "det skal jeg nok.. og det skal nok blive hyggeligt" sagde han stille og bøjede sig hen og kyssede kort hans læber, han viste at det virkelig ville blive svært for ham at ikke tænke på ham. eller bare havde lyst til at rejse hjem igen, han så på ham med et smil på læben "skal vi ikke gå ud og kigge lidt ? og finde en gave til dig ?" spurgte han om med et smil på læben

Adam smilede til ham og klemte blidt om ham. "godt. For jeg vil ikke lade dig tage afsted uden at det bliver hyggeligt for dig." sagde han lidt drillende og grinede stille. "Der skal vel en med dig, ikk?" spurgte han så, bare fordi at han ville være mere sikker hvis det var en med ham. En der kendte Andy godt, helst, og ellers var han helt ligeglad med hvem det var. Han lukkede kort sine øjne da Andy kyssede ham, men åbnede dem igen ret hurtigt efter, og så på Andy. Han rynkede panden lidt over det Andy sagde og så lidt misfonøjet ud. "Gave? Til mig? Andy lad være, jeg hader at få gaver uden at give noget igen, og det er først min fødselsdag i september" sagde han og smilede stille

Andy så stille på ham og nussede videre på hans hænder, han elskede at holde hans bløde hænder og ville med glæde holde i dem resten af livet "ja David skal med altså min bedsteven" sagde han med et smil på læben, og glædet sig på en måde til turen med ham. selv om han var sikker på at der ikke ville gå et eneste sekund uden at han ville tænke på det menneske som var der hjemme uden ham, han blottede sine tænder i et smil og rykkede sit hoved tæt mod hans "du giver mig din kærlighed og det er nok for mig" sagde han og kyssede hans næse inden han rejste sig op

Adam smilede over at Andy ikke skulle rejse alene. "godt nok, bare du ikke er alene. Det kan du nemlig ikke tåle" sagde han lidt drillende og følte sig bare roligere over at David skulle med. Han så op på Andy da han rejste sig og var ikke vild med idéen om at han skulle have en gave, bare fordi at han gav Andy sin kærlighed. Det var jo meget normalt når man var forelsket. Adam rejste sig dog op og smilede stille. "okay så, men ikke noget dyrt, det må du love" sagde han så og smilede til Andy.

Andy så på ham og det var jo et eller andet sted sandt, han kunne ikke klare at være steder som han ikke kende til. da han havde det med at blive væk og havde prøvet at blive væk på et toilet, så han var glad for at David ville tage med ham. han så stille på ham og bed sig i læben og nikkede "jeg kan prøve at lov" sagde han og viste ikke hvor meget dyrt endeligt det måtte være, han gik bare hen mod døren og glædet sig til at give Adam nået

Adam smilede hen til ham og nærmest studerede ham. Han havde jo stadig savnet dæmonen foran sig, så grusomt og glædede sig til at være i hans selvskab igen. Han nikkede så og smilede glad. "tak skal du have" sagde han så og gik hens til ham. Han tog fat i Andys hånd og lod sine fingre flette si ind mellem hans. På en måde glædede han sig til at se hvad Andy fast på at give ham, og han kom også i tanke om at Andy jo havde mange penge og tit ikke havde noget at bruge dem på.

Andy så på ham og smilte og lod ham bare flette sine fingere ind mellem sine, han gav hans hånd et kærligt klem og så stille på ham imens. han lod sine tungespidse glide hen over hans læber, mens han åbnede døren og gik derefter ud af den. han så sig omkring og begynde bare at gå ned at markespladsen, og tænkte ikke på hvordan hovedpinen slog inde i hans hoved. da han kun tænkte på Adam og ville bare gerne være sammen med ham "hvordan kan det endelig være at jeg aldrig har været hjemme hos dig ?" spurgte han lidt undrende om, og kunne endelig et eller andet sted godt tænke sig at se hvordan han hovedet. han så ned på de ting som blev solgt for at finde en perfekt gave til Adam

Adam så sig lidt omkring da de kom ud fra det lille toilet hus, og ignorerrede de blikke som faldt på dem. Han kunne da være ligeglad med alle andre, for han havde ikke været sammen med sin Andy alt for længe. Han fulgte helt roligt med Andy og så så op på ham. han tænkte kort ovar Andys spørgsmål og smilede lidt over det. "altså... Ja, fordi du ikke ved hvor jeg bor, så du har ikke kunne besøge mig, og det roder helt ekstremt meget. Jeg har ikke haft tid til af rydde op her på det sidste" sagde han, og kunne tydeligt se det rodede gulvt på sit værelse for sig, og bordet i sin stue. Det eneste han havde formået at holde nogen lunde skolefrit var køkkenet, og det så også hæderligt ud. Han holdte dog sit hus rent.

Andy's blik gled langsomt over på Adam og træk lidt på skulderne af det han sagde *du skulle bare vide* tænkte han da han kom til at tænke på sin egen lejlighed, som ellers plejede at være ryddet op og svært at finde et sted hvor der var ryddet. men nu lignede hans lejlighed nået som der havde været en bombe i, sammen med en alkoholiker. Andy rystede det hurtigt ud af hovedet og så ned på ham med smilet på sin læbe "mmh.. så du har ikke tænkt dig at vise din lejlighed fordi det rydder?" spurgte han om og vende sit blik ned mod tingene, inden han hurtigt stoppede op og så ned på babylegetøj med et smil på læben

Adam smilede roligt i uvished om hvordan der var hos Andy nu. Tanken om det havde ikke strejfet ham, og hvorfor skulle den også det? han så op på Andy og smilede stadig muntert. "Altså... Hvis det virkelig trækker at du vil se min lille lejlighed, så kan det vel lade sig gøre... Men også kun fordi det er dig, Andy" sagde han så i en lidt drillende tone, og synes egentlig at han hellere ville være hjemme i sin lejlighed, end ude i offenligheden ligenu. Han ville et eller andet sted bare have lov til at være alene med Andy igen. Han stoppede kort efter Andy var stoppet op, og så lidt ned på tingene. Han så dog op på Andy med et lidt fjollet smil. "Hvaa, det passer godt til mig" sagde han og nikkede mod legetøjet

Andy var komme i en trance, han rystede hurtigt på hovedet om til virkeligheden igen. Andy havde et eller andet sted altid ønsket sig et barn, han havde dog aldrig snakket om det da han jo ikke ligefrem kunne få et barn med en fyr. han kyssede ham i håret og grinte lidt "ja helt klart.." sagde han og bøjede sig lidt ned og samle en grå kanin bamse op, som manglede lidt af sit ene øre. han tog dens hoved mellem sin langfinger og pegefinger, så han kunne bevæge den's hoved "ååh Adam.. vil du tage mig og Andy med hjem?" sagde Andy med en mærkelig stemme, og bevægede kanin'ens hoved imens som om at det var den som snakkede

Adam så op på Andy og undrede sig kort en smule over hans trance, mne kom alligevel i tanke om at Andy havde nævt overfor Adam at han havde ønsket et barn. Adam havde jo også fortalt at de var mulig med adoption, og det hanve jo snakket lidt frem og tilbage om det, men det var jo ikke blevet et større emne. Han nikkede så, og smilede roligt. "Okay så, jamen så er det det vi gør" sagde han så og smilede. Han holdte lidt øje med da Andy tog kanin bamsen op, og kunne ikke rigtig lade være med at grine af Andy. Han holdte sig lidt for munden, af en dum vane, for forgæves at lade være med at grine over det. Han nikkede så, og smilede med blottede tænder. "jo, jo det vil jeg gerne." sagde han og bukkede sig let og kyssede kanin bamsen på hovedet

Andy smilte lidt af ham og kunne godt lide at han prøvede at holde grinet tilbage, han så på ham og kunne ikke lade være med at smile "jamen det er da helt utroligt.. en bamse får et kys og det får jeg ikke" sagde han og rullede drillende med øjnene, inden han gav slip på hans hånd og tog sin hånd ned i lommen og fandt nogle penge frem og gav manden som solgte tingene. han så ned på pengene med et smil på læben, da Andy helt klart havde betalt for meget. Andy tog bare Adam i hånden igen og flettede sine fingere ind mellem hans, inden han lod kanin'en kysse ham flere gange på kinden "hvor skal vi så hen for at komme hjem til dig ?" spurgte Andy om og så kærligt på ham

Adam så på ham og grinede af ham. "Jamen dog, Andy. Er du misundelig på den lille kanin? Jamen du skal da heller ikke snydes så." Sagde han grinende og strakte sig lidt op og kyssede Andy blidt på kinden. Adam så lidt på kanin bamsen og vidste et eller andet sted hvor plat det var, men det var jo det der gjorde det sødt og unikt. Adam lod igen sine fingre flette sig mellem Andys, og han smilede bare glad. "det er ikke så langt væk. Der er en sidegade om små 25 meter, og ned af der ligger opgangen." sagde han så og så op mod Andy, og grinede lidt over at han fik kanin bamsen til at blive ved med at 'kysse' ham på kinden.

Andy så stille på ham og fik kanin'en til at stoppe med at kysse ham, han havde det som om Adam's læber stadig var mod hans kind og det kunne han virkelig godt lide. han lyttede på hvad han sagde og nikkede langsomt, inden han begynde at gå og glædet sig bare til at være alene med ham. han så stille ned på ham imens og lod sin tungespids glide hen over sine læber "glæder mig til at være alene med dig" sagde han stille og fik et skær af lyserød på sine gråtonet kinder

Adam så op på ham og klemte blidt om hams hånd, da de var begyndt at gå. Han havde det allerede som om at de havde været sammen i flere timer, selvom det nok kun var et par istedet. Han så lidt rundt for at se hvor de skulle dreje, men det mødte ham samtidig nogle spørgende blikke som han ignorerrede. Lige i det tilfælde syntes Adam at det var synd for Andy at han var tankelæser, da det var ham der blev udsat for alle andres tanker. Han så op på Andy igen og smilede til ham. "jamen så er du jo heldig at jeg også glæder mig til endelig at få lov at være alene med dig igen. Sidst tiil din fødselsdag var jo lidt hektisk" sagde han og så kort lidt frem, hvor han drejede ned af den lille sidegade.

Andy så ned på ham mens de gik, så han var tæt på flere gange at gå ind i folk. men han kunne ikke få sig selv til at se væk fra ham, da han synes at Adam var så smuk at man ikke kunne se væk fra ham. men det slog ham hurtigt at han havde forandret sig, og han bed sig i læben over at han ikke havde sagt nået til det. hans kinder blev mere lyserøde i det og det var svært for ham at få et ord frem "ja det er rigtigt nok.. tror vi glemmer min fødselsdag til næste år" sagde han med et smil på læben, da han jo var ligeglad med sin fødselsdag det var jo ikke fordi nogensinde ville blive 21år "du har forandret dig" sagde han stille og viste ikke om det var godt nok sagt, og bed sig derfor i læben

Adam så op på ham og rynkede kort panden over det han sagde med sin fødselsdag, at den bare skulle glemmes. "Hey, nej da. Eller det bestemmer du jo sådan set selv, men du slipper ikke for mig den dag. Du får alt i alt min opmærksomhed den dag, også selvom du bare fylder 20 år igen. Til den tid er vi jævnaldrende" sagde han lidt, og det slog ham først i hovedet efter han havde sagt det, da det måske ikke var den bedste idé at nævne. At Adam stadig blev ældre imens Andy forblev 20 år. Han bed sig kort i læben og fiskede sine nøgler op af sin bukselomme op åbnede til opgangen. Han så hen op på Andy igen og smilede så igen. "ehm, ja det har jeg. En lille smule. Kan du lide det?" spurgte han og hentydede lidt til den nye hårfarve. "Jeg er ellers vokset.. 5 centimeter og jeg har taget på" tilføjede han og virkede på en måde stolt over det. Han var i hvert fald glad for at han endelig var vokset og havde taget lidt på. Hans hår var sådan set det eneste der ikke var af naturlig forandring, da det var en pige fra hans klasse, da han stadig gik i skole, det insisterede på af farve det brunt, og Adam så intet problem i det da forandring ikke gjorde så meget skade.

Andy gik bare stillede med ham med et smil på læben og så på ham imens, hans smil forsvandt hurtigt når han hørte hvad han sagde. han vende sit blik lidt modvilligt væk fra ham, og ville virkelig ønske at han bare var et menneske. han gav et lille næsten lydløs suk fra sig "ja det er vi vel" sagde han stille og tanken slog ham at Adam en dag skulle dø, det gjorde virkelig ondt inde i ham at tænke over det. at en dag skulle Andy gå til hans begravelse, selv om han endelig ikke var sikker på det da der var nået andet inde i ham som sagde at Adam en dag ville vokse fra ham og ville havde sin egen familie. han prøvede at få det ud af hovedet, og tænkte bare på at han skulle nyde det så længe han kunne. men det var svært at få inde i hovedet og gav et til lille suk fra sig, og vende sit blik mod ham igen og nikkede langsomt "du er smuk.. jeg har vist gået glip af meget" sagde han stille og gik bare ind i opgangen, og begynde bare at langsomt gå op af trapperne. mens han så på navnene på dørene for at finde Adam's lejlighed