Rengøring.. What a drag..

Trako sukkede sammenbidt og kastede kniven efter hendes ryg. 3 tilbage. Han skulle til at bruge dem med omhu. Han trak en op og sigtede igen. "Rose, jeg ønsker ikke at se dig dø" Hvislede han sammenbidt. Eller hvis hun ødelagde hans jakke så jo. Men ellers nej.

Rose klynkede da hun mærkede hvordan kniven snittede hendes ryg og prøvede at finde en saks. Yes! Hun fandt den til sidst og klippede kort ind i stoffet ved kraven og så over på Trako for at se hans reaktion.

Han så med store øjne på hende trak så den anden kniv. Slut med at kaste. Han greb hårdt fat om skæftet ved begge før han farede det lille stykke imellem dem med hævede knive "rør ikke den jakke!"

Rose så på Trako med store bange øjne og lod saksen køre længere ind i stoffet og holdt jakken op i håb om at det var et skjold så han måske ikke ville ramme den og ville opgive.

Trako sænkede sin fart i frygt for at skade sin jakke, men da det slog ham at det ville blive ødelagt med hundrede procent hvis han intet gjorde fortsatte han dg igen g svang begge knive mod hende med en voldsom hastighed... For et menneske altså

Rose hvinede da han ikke stoppede og klippede hurtigt et ærme af jakken (lol xD) og ventede på at kunne mærke en kniv i sig.

Trako spirrede øjnene op og hamrede den ene kniv ind i hendes højre arm "Det gjorde du bare ikke" Skreg han vredt

Rose skreg af smerten som gik gennem hendes højre arm. Hun så hurtigt ned på sin arm som der allerede løb blod ned af og så op på Trakos ansigt og prøvede at smile hånligt, men kunne ikke rigtig få det ordentligt frem uden smerten i det "Det kan du lige tro at jeg gjorde" sagde hun og var tilfreds med sig selv og blev ved med at holde hans jakke og saksen i hænderne.

Trako så vredt på hende og hævede den anden kniv "Du giver mig intet andet valg.... Tak for den dejlige tid min 'kære' " Hvislede han. Hans øjne borede sig ind i hendes før han hamrede kniven imod hende brystkasse

Rose så ham dybt ind i øjnene og gispede da hun så hans anden kniv blive hævet. Hun så hurtigt på kniven og brugte sine allersidste kræfter af evnerne på at få hans kniv til at stoppe midt i hans bevægelse.

Trako så irriteret på sin hånd som stoppede op i luften sammen med kniven. Han så en smule irriteret på hende "Hvorfor gør du det her?" Hvislede han "Nyder du at pine mig? Er du virkelig så ond inde bag den der facade?"

Rose så på Trako og trak vejret i hurtigere drag da smerten ikke rigtig ville forsvinde og fordi at det tog meget på hendes kræfter dette "Piner jeg dig?" spurgte hun mistroisk og grinte hånligt over ham "Jeg gør intet mod dig.." hviskede hun og prøvede at komme væk fra ham og fri fra kniven i hendes arm.

"Du vanære mig! Hvad forlanger du af mig?!" Hvæsede han. Han hev vejret i små hidsige hiv

"Jeg forlanger at se dig dø!" snerrede hun og så op på hans ansigt og stoppede med at bevæge sig da det gjorde ondt i hendes arm.

Han sank en klump og tog sin kniv til sig igen. Han rakte hende kniven "Så gør det dog, få din vilje" Han spyttede ned på gulvet "Dræb mig"

Rose så på Trako og rystede på hovedet "J-j-jeg kan ikke! Det er imod mig selv at dræbe en person med mine egne hænder.." hviskede hun og tog sig hurtigt til armen for at stoppe blodet og holdt stadig saksen og jakken i hænderne.

Hans krop skælvede "Hvis du ikke dræber mig, dræber jeg dig og mange flere. Jeg stopper ikke, jeg hælmer ikke. Jeg finder nogle flere piger og så vil denne aften gentage sig!" Han smilte udfordrende til hende "Kom nu... Det er så let, så simpelt. Et enkelt snit er nok" Han spyttede igen ned på jorden før hans stemme sænkede sig til en hvisken "Gør det"

Rose så op på Trako og hadede at han udfordrede hende på den måde. Hun så tilbage på kniven som han rakte hende og rystede på hovedet og smed og saksen på køkkenbordet bag sig og skubbede hans hånd væk "Jeg kan ikke!" sagde hun hårdt og så væk fra ham.

Trako nikkede langsomt "Du kan virkelig ikke dræbe mig... Alligevel efter alt hvad der er sket... hvofor?"

"Det er imod mig selv at dræbe folk!" snerrede hun og så hurtigt tilbage på ham, men følte hvordan tåre trængte på og så derfor hurtigt væk fra ham.

"Du er i sandhed en engel" Fnøs han og smed kniven fra sig. "Hvor er du egentlig fra?"

Rose så på ham og lod sit blik gå langsomt ned på kniven "Hvorfor spørger du?" spurgte hun, men man kunne egentlig godt høre en lidt fransk accent over hendes stemme, så det burde han nok godt kunne gætte sig frem til.

"pga din slægt... Det kunne være det var nogle jeg kendte" Han så sig omkring i huset og begyndte så at lede i et skab "Har du noget at spise?" Spurgte han så og skulede hen imod sin jakke.

Rose så på ham og rystede på hovedet "Jeg tror ikke at der er nogen fra min slægt du kender.. Jeg er den eneste tilbage og har været den eneste i over to hundrede år nu.." sagde hun lavmælt og holdt hans jakke mod hendes sår og skævede ondt til ham "Det har jeg, men jeg ved ikke rigtig om jeg vil give noget til dig!" sagde hun hårdt.

Trako sukkede og lukkede skabet igen "Fint fint, som du vil" Han så langsomt rundt i rummet. Det at hans jakke blev brugt som forbinding kunne han overleve. Han havde selv blødt i den mange gange.