så mødes vi igen..god i miss you (Embry)

David sad og lyttede til Embry's vejrtrækning. han var helt stille og slappede bare af så godt man nu kunne på så lidt plads. det gik faktisk meget godt efter hans mening, da han faktisk sad eller lå. for han havde trukket sine ben op på sædet da han jo ikke sådan rigtig sad der. han havde lukkede øjne og slappede bare af. faktisk tæt på at falde i søvn. han åbnede stille sine øjne, da dhan mærkede han faktisk nærmest halvsov. han så lidt op p Embry "er vi der ikke snart?" sagde han meget ynkeligt, da han var blevet ret træt.

Embry nød den fornemmelse af at tiden stod stille, de samme jævne omgivelser der røg forbi udenfor, det hele føltedes så stille og roligt, og godt. Han nappede blidt david i den øverste del af øret og smilede, da han spurgte om de ikke snart var der. Han rettede sig en smule op og så ud af vinduet bag sig "jo vi er der nu" sagde han, og havde godt hørt det ynkelige tonefald. "Er du træt min skat?" spurgte han, og rejste sig da bussen stoppede og fik David hevet med op og stå. Han trak ham med ud af bussen da den standsede ved stoppestedet ved Werclare byen.

David mærkede det blide nap i øret og smilte lidt af det. det var sådan en hyggelig ting efter David's mening. han nikkede stille, da Embry sagde de var der, men reagerede ellers ikke. han var blevet så træt og udmattet at han ikke rigtig orkede noget. han lod sig derfor bare blive slæbt med ud af bussen og lænede sig ind til Embry da de stod på bus stoppe stedet. han nikkede stille, iemsn han gemte sin ansigt ind mod sin elskedes brystkasse "ja..." mumlede han stille og puttede til tættere ind til ham. David var stadig meget træt og det overraskede ham faktisk lidt at han var blevet så træt på så kort tid.

Embry skulle lige til at hive afsted med ham, men han mærkede at David lænede sig søvnigt ind til ham. Han lagde armene om den lille trætte dæmon. Embry kunne ikke andet end at blive rørt, David mindede om et barn på så mange måder men mest af alt var han virkelig elskelig. Han kyssede ham helt blidt i håret, og på øret, og ned på halsen og lukkede sine øjne og nød at have David i sin favn, mærke hans bløde hud mod sine læber, og vide at han var hans. Han lod ham putte sig tættere ind til ham og mærkede varmen strømme gennem dæmonens trøje. David virkede træt, og Embry overvejede om man kunne vække ham som man gjorde med små børn, bare at sige is, eller slik eller sådan noget, det kunne være sjovt at prøve men også en smule pædofil agtigt.

David holdte vejret da han mærkede alle de sme blide kys og blev helt stille. det føltes så behageligt og det var som om at hver eneste lille kys sendte kærlighed igennem hans krop. han smilte helt stille, men gemte sit ansigt ind mod hans brystkasse og nød at være i sin elskedes favn. det var en rar fornemmelse og et trygt sted at være.