så mødes vi igen..god i miss you (Embry)

David rødmede svagt da han mærkede Embry's tngespids mod sin, men blev på samme tid utrolig glad for at Embry gad det. David havde nemlig så meget lyst til at kysse Embry på de mest intime måder. hans sind var lukket af fuldstændig for omverdenen som om den slet ikke fandtes.æ hans tanker og opmærksomhed krassede kun om Embry i dette øje blik. han nussede ham blidt på brystkassen og kunne slet ikke lade være. han træk vejret dybt igennem næsen og syntes virkelig det kildede når Embry nussede ham ved lænen, men han nød det stadig rigtig meget. da det var en mere behaglig kilden. han mærkede flere sus sitre igennem sin krop og følte sig mere en godt tilpas sammen med Embry. det var helt underligt hvor godt det føltes og David var faktisk lidt forbløffet over at det var så anderledes en så meget andet. det føltes rigtigt og utrolig dejligt. det havde David ikke rigtig prøvet før og derfor ville han havde ddet til at vare så længe som muligt.

Embry åbnede svagt sine øjne og så Davids rødmen, og smilede lidt gennem kysset inden han igen lukkede sine øjne og vendte tilbage til at lege med Davids tunge. Han nød den blide nussen, og kunne slet ikke få nok af dæmonen der sad på hans skød, og kyssede ham. Han nussede ham fortsat på lænden og kærtegnede blidt hans ryg ind imellem. Suget i maven som var hvis man faldt ned i et hul, dog var han ikke bange for suget i maven da han forbandt det med David. Han lod sig blot synke dybere ind i kysset, længere væk fra virkeligheden og det der skete omkring dem. Det var ikke fordi det var en kold dag, men lige på det tidspunkt var David det varmeste for Embry, og han nød at kunne mærke varmen fra hans hud selvom der var en trøje imellem hans hånd og Davids ryg. Han sørgede for ikke at bevæge hovedet så meget for så ville hans næse bare støde sammen med Davids og så ville han nok ikke kunne lade være med at grine.

David lod deres tunger lege og nød den lille nusset mod sin læn og ryg. han var helt væk fra virkeligheden og det hele føltes som den bedste drøm som man bare ikke vil vågne op fra. han nussede ham blidt om i nakken og støttede sin brystkasse på hans. David ville bare være så tæt på som overhovede muligt, da han var ved at blive bange for det faktisk var en drøm. han havde lyst til at spørge, men mere lyst til at kysset skulle fortsætte, for hvis det var en drøm ville han nyde det så længe han kunne. han åbnede stille øjnene på klem og betragtede stille Embry, men lukkede dem så igen.

Embry smilede så godt som det nu kunne gøres midt i et ret så heftigt snav..eller heftigt og heftigt, men alligevel. Man kunne kalde det et lidenskabeligt snav. Embry var fuldt overbevist om at det var virkelighed, og at David sad, lige der, i hans arme med sine læber mod hans, og der var intet sted i verden han hellere ville være, og der var intet han hellere ville have. Han fortsatte bare kysset, og nød at blive nusset og at mærke David læne sig ind til ham, det gav ham en følelse af at han stolede på ham. Han nussede ham fortsat på ryggen, og holdt stadig øjnene lukket så det var muligt for ham at sanse kysset.

David nød virkelig snaven og følte sig så godt tilpas i hans arme. han nød at blive nusset på ryggen og nussede ham forsat. efter lidt tid slap han tøvene snaven og så lidt genert ned. han bed sig stille i læben og kunne tydeligt smage Embry. han sad stadig helt tæt på Embry og havde bestemt ikke tænkt sig at flytte sig "jeg...øhm...betyder dette at..vi er...du ved..." stammede han stille og følte sig helt svag og lille. han kunne ikke engang sige sætningen færdig. han syntes Embry virkede så fantastisk og derfor blev han så genert at han ikke engang kunne stille sit spørgsmål ordenligt. han håbede dog Embry forstod hvad det var han hentydede til. David ville være sikker på hvad det der skete betød og hvad det ville føre til.

Embry stoppede da han mærkede at David trak sit ansigt lidt til sig, og åbede sine øjne. Han så på ham og lagde godt mærke til at han blev genert igen og tænkte lidt over hvad han sagde "jeg.. altså jeg vil gerne, jeg har ikke lyst til at give slip på dig nogensinde igen" mumlede han og så på ham, det kunne jo godt være de ikke skulle være sådan sammen, kærester og alting.. men det ville han nu gerne, og havde egentlig også på fornemmelsen at det også var noget David ville. Han nød nusningen, og nussede ham blidt på ryggen med sine fingerspidser. Han tænkte lidt over det, og lænede sig så tæt ind til David så de næsten krammede og hans mund var ud for hans øre "jeg elsker dig David.. det er ikke noget jeg tror det er noget jeg ved du er den varme fornemmelse i min mave, du er suget i mit bryst og jeg vil bare have dig tæt på.. altid" hviskede han stille, og lukkede kort sine øjne.

David så lidt på ham og bed sig lidt nervøs i læben. han rødmede meget over det han sagde og smilte stille "jeg vil nemlig...også gerne" mumlede han stille og så lidt ned igen. han var sikker på det var lige det han havde lyst til. han kunne sagtens forstille sig at vågne om morgenen med Embry ved sin side og ligge i hans arme. han nød den blide nussen og så betragtende på Embry. han rødmede dog utrolig meget da han kom tættere på og han mærkede hans ånde mod sit øre. de ord der kom ud af Embry's mund fik David til helt at miste vejret og det overraskede ham virkelig meget at Embry var så ærlig om det og endda sagde han elskede ham. han tog en dyb indånding "E-Embry...jeg...jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige...jeg.. elsker også dig.. jeg vil ikke havde du slipper mig.. jeg vil bare have du er min..." hviskede han lidt stammende og bed sig i læben. det sagde det lige fra hjertet og mente hvert et ord.

Embry smilede varmt, og var glad for at David også gerne ville selvom han ikke havde været i tvivl. Det var efterhånden blevet akavet at spørge, det var bare noget man kom frem til af sig selv havde han bemærket, men han ville stadig gerne være kæreste med David, at se ham hver dag eller næsten hver dag ville ikke genere ham overhovedet. Han kunne mærke Davids rødmen som varme mod sin kind da han stadig havde sit ansigt tæt ved hans øre. "Jeg vil være din, og jeg vil altid være det" hviskede han, overbevist om at det skulle nok være sandt. Han trykkede et blidt kys mod Davids kind og lænede ryggen tilbage mod bænkens ryglæn og smilede til ham. Det var sandt det David havde sagt, det havde han bare kunne fornemme. Han smilede varmt til ham, og overvejede om han skulle kysse ham, eller om han skulle vente lidt og høre om der var mere David ville sige.

David rødmede blot mere af det han sagde og smilte lykkeligt. det var lige det han virkelig ønskede at høre og det gjorde ham så glad at han kunne skrige det til hele verdenen. han forholdte sig dog i jo og forsatte i den lavmælte tone "det varmer mit hjerte...for jeg er din og det vil jeg altid være..." hviskede han og nød kysset mod sin kind. han så lidt på ham da han lænede isg tilbag eog smilte glad til ham "nu håber jeg bare det ikke er en drøm der her" sagde han med et illle grin, men mente det egentlig. da han var meget bange for at det hele bare var en drøm og han igen måtte gå rundt og holde sine følelser ge,t for ham. han lagde sine hænder på hans bryst kasse igen og smilt eforsigtigt til ham.

Embry så på den røde farve der bredte sig på Davids kinder, og smilede til ham. Han var evigt glad for den lille dæmon på sit skød, at han skulle finde en der kom til at betyde så meget for ham havde han aldrig troet. "Det er jeg glad for... min" hviskede han så, og kyssede ham på næsen. Hvis det stod til ham ville han kalde David for 'Min' så ofte som muligt. Han trykkede ham tættere ind til sig "jeg tvivler stærkt på at det her er en drøm.. det er du lidt for livagtig til at være" sagde han, og smilede kærligt af ham. Det var sødt at David var så usikker på om det hele nu var rigtigt, Embry tænkte jo ikke på om han måske var blevet svigtet før. Han kærtegnede endnu engang hans lænd, og trykkede blidt sin næse mod hans og gav sig til at betragte hans øjne endnu en gang.

David så på ham og rødmede svagt over det han sagde. han smilte glad og fælte sig så godt tilpas ved Embry "du for mig til at rødme over ingenting" sagde han med et lille grin og var så glad. han kunne virkelig godt lide Embry sagde 'min', da David var helt enig. det var fint for ham at han var EMbry's, så længe Embry var hans. han lyttede til hvad det var EMbry sagde og tænkte lidt over det "det har du nok ret i...mine drømme pleger heller ikke være så gode så..." han stoppede isg selv, da det gik op for ham at det kun kunne være virkelighed og han nu kunne være mere en lykkelig. han nød at blive nusset på lænden igen og lænede sig tættere på ham. han så lidt på deres næser og smilte mere en lykkeligt. han betragtede hans øjne og lagde sin hånd sine hænder på hans kinder.

Embry så på ham og smilede kærligt af ham og grinede stille "det ved jeg, men jeg syntes det er sødt at du rødmer så meget" sagde han, og strejfede kort hans ene kind med fingerspidserne. Han elskede ham virkelig, men kunne man andet? David var virkelig elskværdig, og Embry holdt af ham sikkert alt for meget. Han lyttede og nikkede forstående "nej det kender jeg godt.." sagde han og holdt ham tæt ind til sig. Han nussede ham fortsat, ville have at han følte sig godt ttilpas. Han smilede og vippede sit hoved lidt, og kyssede ham endnu en gang, og lod sine øjne glide i. Nu havde David fået sine svar, havde faktisk fået bekræftet at Embry elskede ham, og at det var sandt så han følte at det var sikkert at kysse ham igen. Der var intet der kunne beskrive det han følte, men det var også ligemeget for han vidste det godt selv.

David rødmede blot mere af det han safde og så lidt ned. han nød de små strejf af hans fingerspidser "det kan da umuligt være sødt når mine kinder ligner to tomater" sagde han lidt flov over han rødmede så meget og så lidt op på ham igen. han kunne dog slet ikke lade være med at smile. han følte sig så heldig over at havde sådan en som Embry som kæreste, for det var da det han regnede med han var nu. hans kæreste. han nikkede stille og holdte sig tæt ind til ham. han nød at blive nusset og følte sig mere en godt tilpas. lige da han mærkede hans læber mod sine lukkede han sine øjne og kørte forsigtigt sine hænder op i han røde hår, imens han kyssede med. David elskede ham virkelig højt og ville ænske de aldrig skulle skildes, men han vidste bare at de på et eller andet tidspunk måtte slippe hinanden, men han ville ikke slippe endnu.

Embry smilede bare, og stoppede ikke kysset for at svare David, han kærtegnede bare hans kind igen, og nussede ham på ryggen med sin frie hånd. Han syntedes at det var sødt også selvom David ikke syntedes det. Han holdt ham stadig tæt ind til sig, og nød at kunne mærke hans læber mod sine egne. Han tøvede et par sekunder, men skildte så alligevel Davids læber og lod sin tunge glide ind i hans mund. Det var mere intimt på den måde, mere nært. Han nød at føle Davids hænder i sit hår, og håbede bare på at han ikke stødte på hans horn eller sådan noget, for han syntedes det var virkelig rart. Tanken om at skulle slippe David strejfede ham kort, men det ville han ikke, ikke endnu i hvert fald.

David mærkede Embry's tunge mod sin og lod dem lege, nok lidt mere heftigt denne gang. han nussede stille Embry ved nakke hårene og op ignnem hbaghåret. han nærmest masserede hans hovedbund, med helt blide og behageligt bevægelser med fingerspidserne. var der noget David var god til udover skuespil, var det at massere folk på de mest behagelige måder. det kunne tit for dem til at slappe helt af, men han tænkte næsten aldrig over det når han gjorde det. han nød at Embry nussede ham på ryggen. det fik ham til at føle sig tryg ligesom de andre gange. han kunne godt lide den nærhed de havde og glemte igen alt om omverdenen. det var somom at når han mærkede Embry's læber på den måde forsvandt alt omkring dem. som om de kom ind i deres egen lille verden hvor de kunne være alene så længe de ville. sådan havde David det i hvert fald.

Embry kyssede ham fortsat, og nød den blide nussen igennem sit hår. Det var behageligt, og han tvivlede ikke på at hvis han havde været træt havde det lullet ham i søvn. Han kørte sine hænder blidt op af Davids ryg, og lagde dem om hans nakke, og nussede ham blidt der. Han åbnede sine øjne på klem og betragtede kærligt hans ansigt. Han lukkede langsomt sine øjne igen efter at have betragtet ham noget tid. Følelser havde han aldrig været god til at håndtere og havde som regel bare puffet dem ligegyldigt til siden, men denne gang havde han ikke noget imod at vise dem, ikke overfor David. Han forstod nu hvad folk mente med lyserøde skyer, og sød musik det var ikke bare pladder, det var næsten som at svæve på en lyserød sky, eller han var nok mere til sød musik.

David nød kysset meget og nød virkelig også den blide nusset. det kildede igennem hele kroppen på en rigtig god måde. David havde aldrig troet at han faktisk ville få sig en kæreste. det var en ting han aldrig havde troet han ville være god nok til at få. det tætteste på han havde været på kærelighed som en kæreste havde været i nogle af det skuespil og film han havde været med i, men i det virkelige liv havde han aldrig troet han skulle opleve det. og det var også noget helt andet. det virkede meget mere ægte. han glædede sig til at fortælle Andy han endelig havde fundet sin kærlighed. sin eneste ene. han var virkelig glad for han skulle opleve sådan en dejlig ting som at havde en kæreste. han nussede ham blidt ned i nakken igen og videre ned på brystkassen.

Embry slap kysset efter nogen sekunder "det var dog utroligt at vi hele tiden glemmer at vi skulle gå.." mumlede han, men han smilede alligevel, der var nok intet bedre i verden at tage sig til end at sidde der sammen med David. Han åbnede sine øjne og så på ham med et kærligt blik og smilede "jeg elsker dig" hviskede han, og trykkede et lille kys mod hans pande. Han kunne ikke lade være, men det var der nok heller ikke nogen grund til. Han nød at blive nusset, og nussede også gladelidt David i nakken, mens han betragtede ham. Han så sig lidt om før han igen så på David, tanken om at slippe ham var ikke lige den han allerhelst ville tænke, men det var jo ikke sådan at de skulle skilles eller noget i den stil.

David grint elidt af det han sagde og så ind i hans øjne "det er ikke så godt...vi må tage os lidt sammen" hviskede han og betragtede ham. han kunne sagtens sidde der i laaang tid bare kysse med Embry, men verdenen gik jo videre og Beilay skulle jo havde sin mad og sikkert også gå en tur. så de mptte faktisk nød til at komme hjem. han lyste op i et lykkeligt smil over det EMbry sagde og nød kysset på panden "jeg elsker også dig" hviskede han og kyssede ham på kinden. han nussede ham stille på brystkassen og nød at blive nusset i nakken, men han stoppede så sin nussen da han vidste at de måtte til at komme afsted. slevom det så måtte betyde at han skulle slippe Embry. men han var sikker på han nok skulle sidde i hans varme favn igen

Embry så på ham og smilede skævt "nej det er noget værre noget..ja vi må i hvertfald gøre et forsøg" hviskede han tænksomt, og virkede lidt som om han godt ville prøve men ikke ville love noget. Han lukkede kort sine øjne da han blev kysset på kinden og smilede varmt "årh det var godt.." hviskede han drillende og nød den stille nussen. Han nussede ham blidt i nakken og så lidt på ham "hvad tænker du på?" spurgte han og lagde sine arme om hans ryg igen, og trykkede ham ind til sig. Han overvejede lidt at rejse sig, men David blev nok nødt til at rejse sig først, og dog.. Hvis han kunne bære Cisse, kunne han garanteret også bære David! Han rykkede sig lidt længere ud på bænken og rykkede sin arm ned under rumpen på David, og rejste sig så med ham i armene.

Davidsmilte glad og betragtede ham "ja det må vi jo nok..eller vi skal ikke forsøge vi skal gøre det" sagde han med et lille grind. da han godt kunne høre Embry kun havde tænkt sig at prøve. han rødmede stille over det han sagde og grint stile "godt...for du må nød til at vænne dig til at dem for du mange af" sagde han drillende og kyssede ham igen på kinden. David lagde stille hovedet på skrå over hans spørgsmpl "øhm...jeg tænkte bare at jeg ikke vil havde du skulle slippe mig men det er vi jo ligesom nø..." mere nåede han ikke at sige før han mærkede Embry løftede ham op og lagde hurtigt armene om hans nakke og benene om livet på ham, for at Embry ikke skulle bære ham helv selv "..eller måske ikke" sagde han så med en lidt overrasket tone. han var ikke van til at blive løftet så pludseligt.

Embry nikkede enigt, og grinede af deres enighed selvom de stadig ikke havde rejst sig "vi kan og måog vi skal.. ikke sandt?" spurgte han med et lille grin. "Det tror jeg godt jeg kan vænne mig til" sagde han og smilede, og nød kysset og lukkede kort sine øjne igen. Underlig vane. Han åbnede øjnene igen og betragtede ham. Han kunne ikke lade være med at grine lidt, og trak på skuldrende "så behøver du ikke slippe og det behøver jeg heller ikke.." sagde han muntert "men måske kan det være du skulle sidde på min ryg, det er nok nemmere" sagde han, og så ind i hans øjne med et glad smil. Han havde godt hørt den overraskede tone i Davids stemme, men det var kun sjovt for Embry at overraske andre.

David nikkede hurigt "ja helt korekt" sagde han med endnu et grin og smilte stort til ham. han grinte lidt igen og rystede stille på hovedet "godt..for du slipper ikke for det" sagd ehan og kyssede ham igen på kinden. han kunne ikke lade være, det var så fristende og han elskede virkelig at kysset Embry. han så på ham med et beundrende blik og lagde hovedet let på skrå. han overbejede det han sagde og tænkte på at han jo måtte nød til at slippe hvis han skulle om på hans ryg, så det kunne måske også give problmer "hmm altså...det ville nok være nemmere, men så må jeg jo nød til at slippe af ligevel" sagde hanstille og så op ham med store uskyldige øjne- han så ind i hans kort efter og fik sådan en lyst til at give ham at kæmpe kys igen, men lod dog være, da det jo nok ikke ville gøre det nemmere for dem at komme videre

Embry smilede skævt "jeg har heller ikke lyst til at undvære" sagde han så og lukkede kort sine 'jne igen da han kyssede ham på kinden. Han grinede lidt og åbnede øjnene "at du kan blive ved.." mumlede han drillende, og kyssede ham på næsetippen. Han himlede med øjnene, og så ind i de uskyldige grønne øjne "så pyt, men du er nødt til at hænge stille så" sagde han, næsten som hvis han snakkede til et barn, og smilede muntert. Han trak David lidt tættere ind til sig og begyndte at gå. Hvis deres kysseri på bænken havde set underligt ud, måtte det her da være overjordisk mærkeligt. Det generede ham dog ikke, og han så sig lidt om for at holde øje med at han ikke gik ind i nogen "er der egentlig langt hjem til dig herfra?" spurgte han, i tilfælde af at en bus ville være en genial idé. Han så på David endnu engang og kyssede ham let på underlæben som for at give lidt igen for alle de kys han havde fået.

David smilte stille til ham og betragtede ham lidt tid "godt så" sagde han og smilte blidt til ham. han rødmede svagt igen og nød kysset på næsetippen "kunne ikke lade være" sagde han stille og så stadig ind i hans øjne med det uskylde blik "okay det skal jeg nok" sagde han barnligt og trykkede sig tætter epå Emrby og holdte sig godt fast. han kunne godt opføre sigs om et lille barn, da han jo manglede et godt stykke af sin barndom hvor han manglede at være at barn. det havde han sp tid til at rette op på, men han opførte sig som et barn meget ubevist. han så lidt rundt og tænkte lidt over om der mpske var en bus eller noget, for han boede jo ved havnen som var i werclare, som jo lå et godt stykke væk fra deepshell. han så på MEbry igen "øhm..jeg tror vi skal finde en bus eller noget..for der er faktisk ret langt" sagde han og så ind i hans øjne. han lukkede sine øjne og nød kysset på sin underlæbe. han smilte stille efter