så mødes vi igen..god i miss you (Embry)

Embry så på David og smilede "hvis det var en af mine venner ville de nok ikke gøre dig noget nej.." sagde han med et lille ryst på hovedet. Han sad fortsat stille da David forsøgte at svare ham, og lagde mærke til at han kun blev mere rød i hovedet. Han så lidt ned i jorden, og nu var det hans tur til at rødme. Han så lidt på Davids hånd og sin egen, vidste ikke rigtig hvad han skulle sige for han forstod godt hvordan David havde det. "Jeg forstår dig godt.." hviskede han så, og bed sig lidt i læben "jeg har haft det lidt på samme måde" sagde han og så på ham. Han vendte blikket ned på vejen foran sig, men klemte blidt Davids hånd da han så ned. Han nussede forsigtigt hans hånd mens han tænkte. Han havde også savnet David, havde også haft de der sommerfugle i maven, og havde ikke gået en dag uden at tænke på ham. Han så lidt på ham, og lænede sig så lidt tættere på. Han så ind i Davids øjne, og vædede kort sine læber med tungen før han forsigtigt trykkede sine læber mod hans.

David så på ham og smilte stille "nej...men jeg tror faktisk stadig jeg vil være nervøs for at møde en vampyr selvom han eller hund var din ven." sagde han ærligt og smilte stille. han så lidt på hans rødmen og bed sig stille i læben. han lyttede til hvad Embry sagde og rødmede blot mere af det. han kunne næsten ikke forstå at han havde haft det på samme måde, men det gjorde ham utrolig glad og varm indeni. han nød at blive nusset på håndnen og så lidt genert på Embry. han rødmede mere og mere, da Embry kom tættere på og deres øjenkontakt fik ham blot mere rød i kinderne. han stivnede i hele kroppen da han mærkede Embry's læber mod sine. han lukkede stille sine øjen og kyssede forsigtigt med. at mærke Embry's læber mod sine føltes nærmest helt uvirkeligt og han fattede det næsten ikke, men han håbede virkelig af hele sit hjerte at det var virkelighed, men han frygtede at det bare var en drøm.

Embry smilede lidt, men afbrød ikke kysset for at svare ham på det med vampyren. Han mærkede godt David stivnede, og ville have trukket hovedet til sig hvis ikke han pludselig havde besvaret kysset, ved at kysse tilbage. Hans mave trak sig sammen i en varm masse, som varmede ud i hele kroppen. Han lukkede sine øjne og slap Davids hånd, og lagde den istedet på hans kind. Embry havde glemt at der rent faktisk eksisterede en verden udenfor kysset, men ligenu koncentrerede han sig kun om dette, og om David. Det var så anderledes fra alt hvad han ellers havde prøvet, David betød mere, hele hans person tiltalte Embry. Han slap forsigtigt kysset, og kærtegnede hans kind med sine fingerspidser. "Undskyld.. det var ikke meningen.." hviskede han "jeg fik bare sådan en lyst til at kysse dig" mumlede han tilføjende. Han havde helt glemt at trække sig væk, så han sad stadig op af ham.

David var meget glad for Embry ikke afbrød kysset, da han virkelig nød kysset meget. det føltes helt fantastisk og det var som om hele verdenen forsvndt under ham. nu forstod han udtrykket at svæve på en lyserød sky. han havde det virkelig somom han svævede på en lyserød dsky og det var sammen med Embry. han mærkede godt Embryøs hånd mod sin kind og syntes egentlig bare det var rart. David åbnede stille øjnene, da kysset sluttede og så på EMbry med et uskyldig blik. men ikke osm de plejede, det var ikke barnligt denne gang. han nød det lille kærtegn og betragtede Embry "ikke meningen" hviskede han og havde egentlig håbet på det var meningen, men da han hørte hvad Embry så sagde blev han lidt varm indeni i igen "okay...men det var ikke meningen...så du fortyder det?" spurgte han forsigtigt og bed sig nervøst i læben. han havde intet problem med at Embry var så tæt på. det syntes han bare var behageligt og han følte syg på en måde hjemme hos ham.

Embry så ind i Davids smaragdgrønne øjne, Han var dårlig til sådan noget her, rigtig dårlig.. måske var det også en af grundene til at han aldrig skrev sange om kærlighed, og tætte forbindelser. "Jo på en måde.." sagde han stille, og så på ham det var jo på en måde meningen at han havde kysset ham, men det var ikke noget planlsagt det var spontant og han havde haft lyst til det. Han rystede på hovedet "Nej jeg fortryder det ikke" sagde han hurtigt "jeg fortryder ikke de følelser jeg har for dig.. jeg vidste bare ikke om du var okay med at jeg kyssede dig" sagde han, og kløede sig kort i nakken. Han vidste ikke om han skulle sige mere, om David forstod. Han så på ham og fik den der trang til at kysse ham igen, at mærke hans læber mod sine og suget i maven. "Hvis det gør nogen forskel så har jeg lyst til at kysse dig igen" sagde han og smilede lidt.

David var meget nervøs for ham han nu havde samme følelser eller om det bare avde været en engangs handling, da han virkelig havde nyt det kys meget. han nikkede stille til det han sagde og bed sig nervøst i læben. han var så bange for hvad Embry ville sige og belv derfor så utrolig lettet over han ikke fortrød det eller hans følelser. David fik så en kæmpe lyst til bare at overfalde Embry og være så tæt på ham som muligt "godt..jeg frygtede lige du fortrød." hviskede han og smilte stille til Embry. han rødmede meget da han hørte hvad Embry sagde og bed sig nervøst i læben, men slap den så stille og lænede sig tættere på EMbry igen "det...gør en forskel..for så tør jeg at gøre det her" hviskede han stille og trykkede blidt sine læber mod hans. han lagde stille sin ene hånd på Embry's brystkasse og håbede inderligt at Embry kunne være hans fra nu af.

Embry betragtede Davids ansigt og smilede lidt af at hans ansigt gik fra utrolig skræmt til lettet, han lignede en der kunne flyve så lettet han blev. Han rystede på hovedet "nej det ville jeg aldrig fortryde" sagde han og smilede varmt til ham. Embry så på hans røde kinder og kærtegnede den ene helt forsigtigt igen. Han så at han lænede sig tættere på og skulle til at spørge hvad det var han turde da han igen mærkede Davis læber mod sine. Han afbrød ikke kysset for at spørge, han vidste det jo godt svaret. Han lagde sine arme om ham og trak ham tæt ind til sig. Han kyssede med, og nød at mærke ham så tæt på og lukkede sine øjne og slappede af. Han trak ham helt op på sit skød da det var nemmere for ham at have ham helt tæt på.

David lukkede sine øjne og lod sig komme tættere på Embry. han var glad for at Embry ikke stoppede kysset og at han havde samme følelser for David som David havde for Embry. han satte sig ordenligt på hans skød og lagde stille sine arme om hans nakke. lidt efter gjorde David kysset lidt mere ømt og lidenskabeligt. mest for at se om det var okay med Embry og det håbede han virkeligt. for han havde virkelig lyst til at mærke Embryøs læber ig kysse med ham som, et kæreste par. dog anede han ikke hvad det ville føre til. han kom til at tænke lidt på om de bare ville fortsætte med at være venner eller hvad der ville ske. tankerne fløg rundt i hans hovede, da han blev lidt nervøs for om dette mån betød noget. han havde jo aldrig prøvet sådan noget før i sit liv.

Embry nød nærheden mellem dem, og mærkede kysset blive ømmere og mere lidenskabeligt. Det gjorde ham intet så han kyssede gladeligt lidt ømmere og lidenskabeligt med. Han smilede svagt gennem kysset, og holdt blidt om ham. Alt andet eksisterede ikke i hans hoved, der var kun David og deres kys og så var der selvfølgelig de der sommerfulge i hans mave. Det havde nok set sært ud fra andres synsvinkel at der sad to drenge og kyssede på en bænk, men det havde Embry jo heller ikke tænkt på da alt hans fokus var på David. Han nussede ham forsigtigt på ryggen, og åbnede øjnene på klem og betragtede Davids ansigt, og det trak lidt i hans mundvige igen og han smilede blidt. Han havde ikke lyst til at stoppe kysset, heller ikke selvom det virkede lidt som om David ville spørge ham om noget.

David slog så alle sine tænker ud af hovedet, da han bare ville koncentrere sig 100% om Embry og deres kys. han var blevet så glad for at Embry havde forsat kysset også selvom David havde udviklet det lidt. han glemte alt omkring dem og alt om at der kunne være andre mennesker eller væsner i nærheden, der ville syntes det var det mest klamme synd, men det var David også ligeglad med. så længe han kunne være sammen med Embry og være tæt på ham var det helt fint med ham. han havde lukket sine øjne og holdte sig forsat tæt til Embry. han ville ikke slippe kysset, da han nød det for meget og på en måde var bange for igen at det hele ville være en dræmog han ldrig mere skulle mærke Embry's læber igen.

Embry kyssede ham fortsat, og lukkede sine øjne i igen. Han smilede stadig svagt da det var svært for ham ikke at lade være. Han slap langsomt kysset, men dvælede længe ved Davids læber "det er jeg glad for du turde" hviskede han hæst, og blev lidt overrasket over at kysset gjorde ham så rundt på gulvet og gjorde ham hæs. Han smilede lidt af tanken, og gav ham et lille kys mere. Han holdt ham tæt ind til sig, og så på ham. "Hvis du skulle være i tvivl så kan jeg rigtig, rigtig rigtig godt lide dig" sagde han med et skævt smil. Det var så uvirkeligt, og egentlig så forventede han at vågne hvert øjeblik, selvom hvis det var en drøm ville han have den til at vare evigt. Han havde lyst til at kysse ham igen, hele tiden, altid. Han kyssede ham på panden, og nød fornemmelsen, og duften af David. "Du ved godt jeg ikke har tænkt mig at give slip på dig igen ikke?" hviskede han, og så ind i Davids øjne.

David åbnede stille øjnene da kyssede slap og han så lidt ned på deres læber som stadig var tætte på hinanden "det er jeg også...for det var dejligt" hviskede han næsten lydløst, da han nærmest ikke turede at sige noget. han var bange for at lave den minste lille lyd og så vække sig selv. det var så utrolig hvor hel en fornemmelse han fik når han kyssede med Embry og det gjorde ham virkedlig lykke lig at høre hvad han sagde "og jeg kan virkelig også rigtig rigtigt rigtig godt lide dig..hvis du nu også skulle være i tvivl" sagde han lidt genert, men mente virkelig det han sagde. han kunne virkeligt godt lide Embry og ville gøre alt for han havde det godt. han holdet sig tæt ind til WEmrby og smilte stille. han syntes det var helt fantastisk at være så tæt på Embry og havde bestemt heller ikke tænkt sig at skulle væk fra ham. han nød det lille kys på panden og smilte mere og mere lykkeligt. David så ind i Embry's øjne og lagde sin ene hånd på hans kind "det ved jeg nu...men jeg hat bestemt heller ikke tlnkt mig at slippe dig" hviskede han og strøg ham blidt over kinden med fingerspidserne.

Embry smilede og nikkede "ja..det var det" hviskede han til svar, og trykkede ham tættere ind til sig. Han grinede lidt da David gengav det han havde sagt, men lavede lidt om på det "det er rart at vide, men jeg tror ikke jeg var i tvivl" sagde han med et lille grin og smilede muntert. Han sad helt stille, og holdt fortsat om ham. Han nussede ham blidt på ryggen med sin ene tommelfinger, og betragtede hans øjne. "Jamen jeg ville også bare lige fortælle dig det så du ikke blev overrasket over at jeg slap dig.." hviskede han og smilede varmt, men han var glad for at David heller ikke havde tænkt sig at give slip på ham. Det havde egentlig to meninger for Embry, den første var at han ikke havde lyst til at slippe krammet, og den anden var mere at han ønskede at være sammen med David så længe som muligt. Han nød det lille strøg på sin kind, og trykkede blidt sin kind mod hans hånd, og trykkede et halvt kys mod hans håndflade. Han smilede skævt "vil du.. så ses lidt oftere?" spurgte han, og lagde hovedet på skrå og betragtede davids ansigt med et blidt smil.

David nikkede stille og så lidt ned- han trykkede sig ind til ham og smilte stille for sig selv "godt...for jeg må ærlig indrømme jeg tvivlede...men det gør jeg ikke mere...ikke efter de kys" sagde han og smilte skævt til ham. lige nu var David ret nervøs og genert. hvorfor var han ikke helt sikker åp, men der var noget der virkelig bare gjorde ham så nervøs og genert. det var nok meget på grund af Embry nu sad og holdte om ham og nærmest vidste kærlighed for David på den måde. han nød at Emrby nussede ham på ryggen og følte sig rigtig godt tilpas med det "okau..men så tak for infomationen" sagde han og smilte kærligt til Embry. han ville bestemt ikke give slip åp Embry. han ville ikke lsippe krammet og han ville ikke skildes fra Embry. han ville slet ikke kunne klare vids Embry pludselig ikke var der mere. det ville være så mærkeligt at være til uden Embry. sådan havde David det hvertfald nu. David så på sin hånd og smilte lidt af det lille ktys og nøød det "lidt oftere?...jeg vil ses meget oftere" svarede gan og betragtede Embry ´, med et glad smil og kyssede ham helt forsigtigt på kinden.


//må logge vi skrives sov godt ^^//

Embry så på ham "okay det er jo godt" sagde han og smilede varmt. Det var noget meget andet end han var van til, følelserne var meget nye for ham og Embry havde egentlig aldrig haft en kæreste som sådan.. Han havde haft en som 10 årig, men det havde været en pige og det kærligste de havde gjort var at holde i hånd. Han nussede ham fortsat på ryggen og tænkte. Han var efterhånden ikke i tvivl om at David og ham havde en slags kemi, det havde de haft siden første gang de mødte hinanden. og det var egentlig rart at vide at man passede sammen med en på en eller anden måde. "så lidt" sagde han, og smilede skævt, og betragtede davids kærlige smil. Han grinede lidt, og nikkede "meget oftere så" sagde han og nød kysset. Han gengældte det med et lille kys på Davids læber, og nappede ham kort drilsk i underlæben, men slap den stille igen bagefter. Han så lidt rundt "skal vi gå et sted hen, eller skal vi blive her..? Hvad har du lyst til?" spurgte han og vendte blikket tilbage til David. Han havde ikke lyst til at lave andet end at tilbringe dagen med David, og bare have ham tæt på hele tiden.

David smilte glad og smilte kærligt. han var så glad som han aldrig havde været før og nu begyndte han faktisk at kunne lide den mærkelig fornemmelse imaven, da det jo bare betød at han vel var forelsket i Embry. han havde aldrig prøvet forelskelse før, men han var sikker på dette burde være forelskelse. hvad kunne det ellers være, når David nu hele tiden havde lyst til at være sammen med ham og kysse med ham og tænkte på ham konstant. han var så glad for de havde mødt hinanden den dag ude på havnen og at Emrby havde gedet at snakke med David. det var tydeligt for David at han havde nogle specielle følelser for Embry og at det nok også var gengælte. han rødmede svagt, uden helt at vide præcis hvorfor, men det gjorde ham nu ikke så meget da det jko kun var et godt tegn. han nød den lillle nussede på sin ryg og følte sig helt tryg hos Embry "jaa..det lyder godt" sagdfe han glad og fælte sig lykkelig. det virkede hvertfald som lykke, så derfor var David så glad for alt der skete i dette øjeblik. han nød det lille kys, men blev ret overrasket over nappet og grinte lidt af det bagefter. han slikkede sig stille over underlæben og kunne smage Embry søde læber. den smag kunne David godt lide havde han lige fundet ud af. han så lidt rundt og lagde mærke til at de stadig sad på bænken. han så på Embry igen "kan vi ikke tage hjem til en af os...eller et sted hvor det kun er os to.?" spurgte han forsigtigt og puttede sig stille ind til ham igen. han nuassede ham stille i nakken.

Embry smilte glad, og betragtede ham lidt. Han nussede ham fortsat på ryggen og betragtede hans bløde læber lidt, og overvejede at kysse ham en gang til, men han skulle lige høre hvad David havde lyst til at lave, og hvor de skulle gå hen. Smagen af ham sad stadig på hans læber, og han betragtede Davids rødmen lidt. Han smilede af den gode fornemmelse, og nød at have ham så tæt på. "Godt.." sagde han og smilede til ham, det føltedes underligt at have fornemmelsen af at han havde brug for David i sin tilværelse. Han smilede skævt da David grinede lidt af nappet i hans underlæbe, og lagde hovedet på skrå. Han kunne godt lide at nappe når han kyssede, og David var ingen undtagelse. Embry så på ham og nikkede "jo det kan vi godt, men jeg bor hos min ven og han arbejder om natten så han er sandsynligvis hjemme nu" sagde han og tænkte sig lidt om "kan vi tage hjem til dig?" spurgte han, og trykkede ham ind til sig med et lille smil. Han nød den stille nussen i sin nakke, og kyssede ham blidt på kinden. Hna havde ikke lyst til at forhaste sig ved at rejse sig, han ville hellere blive siddene og holde om ham så længe som muligt. Men han skulle heldigvis tilbringe det meste af dagen med David håbede han, for det var det han havde allermest lyst til. Han opdagede som David at de stadig sad på bænken og smilede lidt af det, da en gammel dame pludselig kom gående med sin hund, men skyndte sig videre.

David smilte muntert og blev bare mere og mere glad. han håbede virkelig aldrig han ville miste Embry, at miste Embry ville betyde verdens undergang i David's liv. han nød at blive nusset på ryggen og betragtede Embry i noget tid. han kunne ikke andet en at betragte ham. hans smukke røde hår og utrolig smukke ansigt. David kærtegnede hans nakke og så ind i hans øjne, men at dybt betaget blik. David syntes bare det var sjovt at Embry nappede, da det egentlig bare gjorde det sjovere. han lyttede til det Embry sagde og lagde hovedet let på skrå "okay..så skal det nok ikke være ved dig...det kan sagtens være ved mig.. men der er lidt beskidt der...har stadig ikke fundet et ny rengørings dame" forklarede han med et lille grin og trykkede sig ind til ham. han nød at blive kysset på kinden og nussede stille sin næse mod Embry's. han vente så blikket hen mod damen og lagde hovedet på skrå. han så ud til at koncentrere sig et kort øjeblik også vente han blikket tilbage på Embry "hendes ene søn er homoseksuel og hendes første kæreste slog op med hende for en anden drenge...hun er vidst ikke så glad for drenge der kan lide drenge" fortalte han stille og trykkede sin næse mod hans.

Embry så på ham og smilede, og trak kun David tættere ind til sig, andres meninger ragede ham ikke, hvis de havde et problem var det deres problem og ikke hans. Han så ind i Davids grønne øjne, og smilede kærligt. Han vidste at der kun var en David, og det var ham der sad på hans skød. Og han vidste at han holdt inderligt meget af ham. Han nød kærtegnet i nakken, og lukkede sine øjne halvt, pågrund af nydelsen, men fangede alligevel Davids blik og smilede varmt. Han rystede på hovedet "nej ikke ved mig.. det går nok jeg er ikke så sart, højst lidt perfektionistisk med hvordan mine sko står" sagde han og grinede lidt. Han nussede lidt næse med David og smilede skævt af det. Han fulgte hans blik efter damen, og lagde hovedet på skrå "nå da.. men man kan da ikke gå og være bitter på andres kærlighed af den grund.." mumlede han stille, og gav David et lille kys som for at understrege det han havde sagt og så på ham, og rynkede lidt på næsen med et lille smil. Han nussede tænksomt David på ryggen, og så ind i hans øjne "jeg kan godt lide dine øjne" mumlede han fraværende, mens han betragtede dem med et smil. De var smukke, og fangede let ens blik.

David mærkede godt den tættere kontakt med Embry og blev blot mere glad af det. han trykkede sig ind til ham og vidste han aldrig ville med sin gode vilje slippe ham. det var utroligt hvor meget han havde kommet til at holde af Embry. det var meget få folk han turede at holde af. han troede faktisk kun det kunne være Andy han kunne holde af, men det havde altid været på en anderledes måde ikke som ven eller som kærste eller bror. noget helt 4 som der ikke hed noget navn. men nu holdte han endelig af en hvor han var helt sikker på hvad det hed. han elskede Emrby som sin partner. det var han helt sikker på nu. han ville bare være i Embry's arme og føle sig tryg og elsket. han lyttede til hvad han sagde og nikkede stille "okay..det er helt fint så...men jeg burde virkelig snart få gjort rent igen.. er slet ikke van til der er så beskidt" sagde han og rystede opgivende på hovedet, men smilte stadig glad, da han ikke kunne andet en at være glad for Embry. han så ind i hans øjne og træk let på skuldrende. han nød det lille kys og smilte utrolig glad "altså...hun kan åbenbart godt være bitter...hun lan hvertfald ikke lide at se når andre har det godt" sagde han som om han havde snakket med hende om det. han faldt lidt hen i hans øjne, mest fordi Embry kiggede sådan ind i hans. David rødmede over det han sagde og lagde sin ene hånd på hans brystkasse "jeg har fået afvide de er meget lokkende" hviskede han og rykkede forsigtigt sit ansigt tættere på Embrys. han kunne virkelig godt lide Embry's øjne. deres brund gul agtige farve.

Embry tog en dyb indånding, og lyttede til Davids åndedræt. Det beroligede ham, gjorde ham godt tilpas. Han lukkede øjnene i nogen sekunder og nød fornemmelsen af at have en anden person så tæt på, at han kunne mærke hans åndedræt mod sine læber og hans hjerte slå i hans bryst. At fortælle ham at han elskede ham var nok lige voldsomt nok at sige så hurtigt, men sådan havde han det og han havde allermest lyst til bare at skrige det ud i verden, men det var nok også lidt for overdrevet at gøre sådan lige.. Han nøjedes med at trykke et lille kys mod hans læber, på et andet tidspunkt ville han sige det. Han grinede lidt "det bliver nok snart rent igen.. ellers så må jeg hjælpe dig med at gøre rent indtil der kommer en ny rengøringsdame.." hviskede han smilende, og følte sig så let at han kunne flyve, men han turde ikke prøve, højst hoppe ud fra en stor sten, eller hoppe rundt på en bakke. "Det er synd.. et eller andet sted er det ærgeligt at hun har det sådan, og at hun ikke bare kan komme videre" sagde han langsomt, og trak på skuldrende. Han rystede lidt på hovedet og smilede så, der var ikke nogen grind til at blive deprimeret på hendes vejne, hun gjorde det sikkert meget godt selv. Han så stadig ind i Davids øjne, kunne ikke få nok af den grønne farve der næsten afspejlede hans egen farve og gjorde dem en sjov blanding af brun og grøn og en masse andre jordfarver. "Det tror jeg gerne på" hviskede han tilbage, og lod ham rykke sit ansigt tættere på.

David kunne ikke tænke sig at være sammen med nogen andre en Embry lige nu og derfor var han virkelig også glad for de havde set hinanden, for han havde virkelig savnet Embry nu når han mærkede ordenlig efter. han tænkte lidt tilbage på de sidte par dage og der gik op for ham hvor meget han egentlig havde savnet den anden dæmon. han var helt sikker på Emnvry havde hans hjerte nu og vil havde lige indtil han ikke gad havde det mere. han vågnede lidt op fra sine tanker ved fornemmelsen at et lille kys mod sine læber og lyden af Embry's stemme. et lille kom frem på hans læber over det han sagde "håber jeg virkelig der gør..og hvsi ikke så tror jeg det er meget godt du hjælper for det er et stort arbejde" hviskede han med et lille grin og betragtede Embry i noget tid, imens han lyttede til hver eneste lille lyd der kom fra ham. "ja sandt nok...men det er hendes bekymring..for jeg har fundet min kærlighed...og ligemeget hvad folk siger vil jeg aldrig af med ham" hviskede han med et lille smil og mente selvfølgelig Embry. han så ind i hans øjne og betragtede dem med et meget beundrende blik. han havde slet ikke lyst til at se andre steder hen. bare sidde og se ind i den han er så forelsket i's øjne "mmh..." mumlede han stille og trykkede stille sine løber mod hans i et ømt kys. han satte et ben på hver af Embry's sidder og satte sig så tæt på han kunne.

Embry så på ham og lagde hovedet på skrå, måske betragtede han ham mere end han så på ham, men han kunne ikke lade være. "Jeg vil ikke have du får stress så jeg vil gerne hjælpe dig" hviskede han og smilede skævt. Han kunne godt forestille sig David gå hen og få stress fordi han havde alt for meget at gøre, så han havde intet imod at hjælpe ham. Han smilede varmt ved det David sagde "præcis, jeg ved hvad du mener" hviskede han, for han ville bestemt heller ikke af med David. Embry betragtede de grønne øjne der tindrede mod hans egne. Han smilede, og kyssede ømt tilbage da han mærkede Davids læber mod sine. Han trykkede ham så tæt ind til sig som det nu kunne lade sig gøre. Han lukkede sine øjne og nød den varme der kom fra David. Han kunne næsten mærke hans hjerte gennem trøjen, og det føltedes..rigtigt, rigtigere end så meget andet. Han havde lyst til bare at sidde der og holde om ham til evig tid, ligeglad med folks øjne, og basale behov, for han havde David.

David ville ikke afbryde kysset for at svare på det Embry havde sagt, da han hellere ville nyde dette øjeblik fuldt ud. de kunne jo altid sidde og snakke, sikkert også kysse, men lige nu ville han bare udnytte det med at kysset. for hvad nu hvis det ikke ville ske igen. han mærkede godt Embyr's varme mod sig og følte sig mere tryg en havde gjort før. varmen beroligede ham og fik ham til at slappe fuldstændig af i Embry's arme. det ëneste der ikke slappede af var hans hjerte, som hamrede afsted i hans bryst, fordi han jo sad og kyssede med sin store kærelighed og han sad jo også så tæt på. han tænkte kort over det med at få stress. for dey havde han haft den sidste stykke tid med hvalpene. de havde næsten drevet ham til vanvid og han var nu også fast besluttet på at få Beilay stireliseret. han ville ikke kunne klare at kul mere. han slog dog tanken ud af hovedet da en meget bedre tanke kom ind i hans hovede. en lille idé. han begyndte blidt at nusse Embry på brystkassen og skildte forsigtigt hans læber ad med sin tunge. med en lille tøven lod han sin tunge finde vej til sin elskede's tunge. David havde lukket sine øjne og håbede virkelig Embry var med på at udvikle kysset lidt.

Embry gjorde ikke mine til at snakke videre da han hellere ville mærke Davids læber mod sine. Det var altid rart når følelser var gengældt, men det her føltedes bedre end rart det var fantastisk! Han beholdt sine øjne lukkede så han fik det der ultimative sus i maven som man fik ved et kys, et kys af den person man kunne lide. Han tanker kredsede ikke om så meget andet end David da det var svært at tænke på så meget andet. Det var nok også tydeligt, deres blik som mødtes og trangen til hele tiden at kysse om holde om den anden. Han nød den blide nussen på sin brystkasse, og lyttede til lyden af tøj mod tøj der gav sådan en sjov knitren når David rykkede helt ind til ham. Han fornemmede Davids tungespids mod sine læber, og skilte sine læber lidt og lod sin tunge møde hans, og smilede lidt af fornemmelsen. Han havde intet imod at kysset udviklede sig, hvis han havde været en anden ville han måske have bekymret sig lidt om hvad andre tænkte om sådan visning af kærlighed i offentligheden, men ligenu kunne han kun tænke på David. Han nussede ham prøvende på lænden, og nød nærheden.