så mødes vi igen..god i miss you (Embry)

Embry smilede til ham "det er iorden.." sagde han og trak let på skuldrende. Kys kunne man sikkert ikke få nok af, specielt ikke efter Embrys mening. Han så ind i de uskyldige øjne der mødte hans, og trak ham automatisk tættere ind til sig selvom David nok allerede var så tæt på han kunne komme. Embry behøvede ikke være barnlig, men det skete fra tid til anden at han lige pludselig fik trang til bare at sidde i en sandkasse eller på en gynge og bare tænke. Han lyttede da David talte til ham og så på hans øjne "hmm.. jeg kender en der går til kirken i werclare, kunne vi tage den?" spurgte han, og så på ham. Han kunne ikke lade være, han elskede at betragte Davids ansigt der hele tiden ændrede sig efter hvad han tænkte på, eller hvad han følte. Han så sig lidt om og sørgede for også lige at tjekke jorden så han ikke faldt med David i armene.

David grinte lidt og smilte glad til ham "godt" sagde han og syntes at det var utrolig rart at vide han nu bare kunne kysse Embry som han havde lyst til. det havde han nemlig haft lyst til i noget tid, nu når han sådan rigtig tænkte over. han mærkede godt han blev trykket tættere på, selvom det nok ikke var muligt. det fik ham til at grine lidt og elskede bare at være tæt på Embry. han lyttede til hvad han sagde og tænkte lidt over det. han nikkede så "jo det kan vi godt..så skal vi bare igennem werclare fra kirken af hen til havnen.." sagde han og smilte glad. det passede ham fint nok, så længe han var sammen med Embry var alt andet sådan set ligemeget. han betragtede hans blik lidt og kiunne slet ikke lade være, så han kyssede ham igen på kinden og grinte lidt efter. han vidste godt han skulle hænge stille, men han ville bare så gerne kysse Embry, så helt stille hang han nok ikke , men han prøvede da.

Embry så på ham og nikkede "ja.." hviskede han, og så kort op på himlen, og smilede skævt ved at han bare lod sig komme tættere på. Han så på ham og smilede "hvad griner du af?" hviskede han spørgende, og kyssede hans pande, før han så sig om så han kunne se hvor han gik. Han nikkede forstående, det gav mening "det giver mening, igennem byen og så til havnen... tjek" mumlede han for sig selv, og så kort på David igen og smilte af kysset, og nappede efter hans læber da han trak sig tilbage med et lille grin. Embry havde intet imod det, han syntedes bare det var rart. Han kunne godt lide at David ikke overholdte reglen om at sidde stille i hans arme.

//sorry det tager så meget tid, jeg igang med at hjælpe kusinen med at oprette en bruger ;) //

David betragtede ham med et stort smil og kunne slet ikke lade være med et være glad. han fælte sig bare så lykkelig og havde det så fantastisk med at være sammen med Embry. han rystede lidt på hovedet "jeg grine af dig" sagde han drillende og grinte endnu engang. han grinte faktisk af ham, men kun fordi han gjorde ham så glad og lykkelig. han nød kysset på sin pande og bed sig let i læben af lykke. han lyttede til han mumlen og prikkede ham stille på panden og tog fat om hans nakke igen "hvor er du dygtig til at huske" sagde han drillende og smilte uskyldigt til ham. David blev lidt overrasket da han nappede efter hans læbe og kom til at lave en lidt bevægelse som skubbed ham lidt ud fra Embry, så hele hans vægte hang længere ude.

Embry smilede skævt "du skal ikke grine af mig så ender det bare med at jeg bider" sagde han i samme drilske tonefald, og trykkede ham tættere ind til sig. Han vidste selvfølgelig godt at det kun var kærligt dril, og det var jo hyggeligt. Han fulgte Davids finger der ramte hans pande, og blev kort både skiløjet og himlede imens. Han lignede nok en eller anden der manglede noget mentalt. Han grinede lidt "ja jeg er meget klog" sagde han og smilede varmt til ham som en besvarelse på det evigt uskyldige smil. Embry blev lidt overrasket over Davids ryk, men holdt fast nok i ham til ikke at tabe ham. Han trykkede ham tættere ind til sig igen, med et lille grin "undskyld det var ikke meningen at gøre dig forskrækket" sagde han. Embry tvivlede ikke på at imorgen ville han være fuld af sugemærker, men det generede ham ikke for de ville komme fra David. Han bar ham hen til et busstoppested, og tjekkede planen. "Den kommer først om en halv time.." bemærkede han og så på ham "hvad har du lyst til at fordrive tiden med?" spurgte han og satte ham lidt ned.

David smilte stort og grinte af ham "du kan bare komme an" sagde han og smilte glad. han grinte af hans sjæve ansigt da han blev skildøjet og så mod himlen på samme tod "ja men du ser ikke altid så klog ud" grinte han og syntes blot det var sjovt. David mærkede Embry havde fat i ham og igen trykkede ham ind til sig. et lettet suk kom ud af David, da han et kort sekunt havde været bange for at falde. han trykkede sig tæt ind til Embry og smilte stille "det er okay.. så længe du ikke taber mig" sagde han med et lille grin og så på ham. han så lidt rundt på busstopstedet og var meget glad for der ikke var andre lige nu "ja hvad kan man mån lave i en halvtime på et busstoppested. han lod stille sine ben glide ned på jorden og støttede nu selv på jorden. han så op på Embry og stilte sig lidt på tær. han kyssede ham så på halsen og trykkede sig helt tæt på Embry.

Embry kom med et lille 'tsk' ved det David sagde "hah, hvem tror du vinder det?" spurgte han drillende, selvom han ikke ville undervurdere David. Han vidste jo ikke om David vidste hvor god en evne han rent faktisk havde, han kunne ramme folk på psykiske punkter, som ofte var mere værd en at ramme det rigtige sted på kroppen. Dog vidste han at hvis David og ham nogensinde kom op og slås, så ville det være kærligt ment, og kun sådan noget tumlen rundt. Han lyttede til hans latter "det er da klart.." sagde han med et lille grin og så på ham. Han så på Davids lettede ansigt, og smilede kærligt til ham. Selvfølgelig ville han ikke tabe ham, aldrig i livet "jeg taber dig ikke.." hviskede han, og kyssede ham på kinden. Han så sig lidt om i bustoppestedet, der var ingen "ja det var jo lige det.." mumlede han, og fornemmede Davids læber mod sin hals. Han nød kyssene og lukkede sine øjne, mens han kørte sin hånd op af hans ryg og op i hans hår.

David fortsatte de små, øme kys på Embry's hals og svarede derfor ikke på noget af det Embry sagde. han sugede sig så fast til hans hals og trykkede sig tættere på ham. han nød at mærke hans hånd mod sin ryg og op i hans hår. han havde lukkede sine øjne og ville egentlig bare havde dette øjeblik til at holde. han sugede sig stadig fast til Embry's hals, for at være sikker på der ville komme et prdenligt mærke, der ikke bare lige ville forsvinde. han rykkede så sit hovedet lidt tilbage og så lidt på det nu meget røde mærke og grinte lidt "jeg vinder" hviskede han og smilte lidt stolt over sit hverk. han lukkede sine øjne i og lænede sot hovede mod hans skulder. han havde aldrig gevet en andet et sugemærke før, så han var meget stolt af det han nu havde lavet på sin elskede Embry. det så faktisk lidt sjovt ud efter David's mening. et rødt mærke der så flot pyntede på dæmonens hals.

Embry nussede ham blidt i håret, snoede det om sine fingre, og lod det glide af igen. Han lod sine fingerspidser komme ind og nusse David i hovedbunden mens han nød de ømme kys. Han holdt ham fortsat helt tæt ind til sig, og vidste at det nærmest ville være umuligt for David at vriste sig løs igen hvis han skulle prøve. Embry grinede lidt da han mærkede den kildrende fornemmelse på sin hals "det kilder" mumlede han, men lod David lave sugemærket, bare han ikke lavede så mange at det ville ligne at han havde røde hunde. Han mærkede at han lænede sit hoved mod hans skulder, og kyssede ham i tindingen. Det var den bedste følelse at have ham så tæt på, at kunne mærke ham, smage ham, og være sammen med ham. Han trykkede at kys mod Davids kind, og så derefter ned på hans mund. Han lukkede sine øjne igen, og lagde den hånd han havde haft i hans hår om taljen på ham igen.

David grinte stille og slikkede hen over sugemærket "ja undskyld..jeg kunne ikke lade være" hviskede han og så op på ham med et skævt smil. han lukkede øjnene da han mærkede kysset i tindingen og slappede helt af sammen med Embry. han nød det lille kys på kinden og rettede sig en smule op. lige det han mærkede Embry's læber mod sine kunne han mærke en behagelig varme strømme igennem kroppen og trykkede sig tættere ind til Embry. han havde stadig sine arme om nakken på ham og sørgede for deres kroppe var helt tætte på hinanden. han nød virkelig at Embry holdte om ham og at mærke hans læber mod sine igen. det hele var som en stor lykkelig drøm, men han vidste det var virkelighed. han vidste dette ikke ligepludselig ville smulre. det villle være så virkelig som det overhovedet kunne blive. det gjorde David så lykkelig og glad.

Embry smilede da han mærkede den varme tunge mod sin hals "du skal ikke undskylde, hvis man ikke kan lade være så må man jo gøre det alligevel" hviskede han tilbage med et smil. Han kunne ikke blive sur på David det måtte være helt umuligt. Hvordan kunne man være sur på så elskeligt et væsen? Han nød at have ham så tæt på, der var ingen der betød mere i dette øjeblik. Alt fokus var på denne ene lille dæmon. Han sørgede også for at de stod så tæt som muligt, om det så betød at David skulle op og stå på hans fødder, så måtte det jo være sådan. Han kørte sine hænder blidt ned af hans ryg, men det tog ikke lang tid før de igen lå fast omkring ham, som for at han ikke skulle glide fra ham. Det var som benzin og flamme der gav eksplosion, men hvis David sad ved siden af ham var det stadig som varm lava der lå og ulmede. Det var en fed følelse, måske noget han kunne blive inspireret af.

David smilte lidt af det han havde sagt og trykkede sig ind til ham. han skildte helt forsigtigt Embry's læber ad og lod isn tunge glide ind u hans mund. han fattede ikke helt hvordan han kunne havde levet uden Embry. det var helt utroligt hvor meget han elskede Embry og hvor meget han bare havde lyst til at holde om ham uden nogen andre skulle komme og forstyrre. han havde lukket sine øjne og koncentrerede sig blot om EMbry.


//sorry min krea døde fuldstændigt//

Embry smilede, han havde lyst til at spørge hvad der mon foregik inde i hovedet på David men han havde til gengæld ikke lyst til at slippe kysset. Han klemte ham tæt ind til sig, så tæt som man nu kunne være foruden tøj. Han håbede David vidste hvor meget han betød for ham, det var egentlig utroligt nok for de havde ikke kendt hinanden så længe, men så virkede kærlighed ved første blik åbenbart. Han legede lidt med Davids tunge, og nussede ham på ryggen. Der var stadig masser af tid til bussen kom.

//det er okay :3//

David smilte stille og lod deres tunger lege. han ville aldrig kunne forlade Embry og håbede bare de altid skulle være sammen. han kørte forsigtigt sine hænder ned på hans brystkasse. for han havde fået en stor lyst til at røre ved Embry's varme hud og bare mærke hans krop tættere på, men han lod dog sine hænder ligge på hans brystkasse og nussede ham blidt der. han vidste at hvis han begyndte at prøve på at rør ved Embry's hud, ville han ikke kunne trække sig væk igen også ville de sandsynlighvis ikke kunne tage med bussen.


//godt ^^//

Embry lod bare tankerne glide væk, og lod sin koncentration gå til kysset. Han kunne mærke den blide nussen, og åbnede sine øjne svagt på klem, og betragtede David. Han smilede let gennem kysset, men var påpasselig med ikke at ødelægge det. Pludselig hørte han en tung knirken, den der karekteristiske pusten som fra et stort gammelt dyr. Han slap forsigtigt og modvilligt kysset og så en bus komme trillende "men.." udbrød han stille og så på sit ur. Havde virkelig kun stået der.. tredive minutter?! Vildt sådan føltedes det slet ikke "tiden flyver afsted sammen med dig" sagde han med et skævt smil, og hev ham med op i bussen da den åbnede dørene. Han ledte kort efter sit klippekort, men fandt det så og klippede de klip det nu tog. Han var van til busser og offentlig transport.

David åbnede øjnene da hn hørte bussen og mærkede kysset stoppede. han så helt paf på bussen, da han ikke havde troet det ville gå så hurtigt. han så op på Embry og smilte lidt "aha...det gik virkelig hurtigt" sagde han og gik hurtigt med ind i bussen. han havde iukke helt bus kort eller klippekort. da han aldrig tog offentligt transport. han ville hélst gå lige meget hvor langt der var, men om aftenen ville han nu helst ikke gå så langt. derfor holdte han sig mest i Wercaler om aftenen, da der så ikke var så langt hjem, men denne gang var han ikke nået så langt, da han jo havde mødt sin elskede Embry og tiden bare var fløjet afsted. han så lidt på Embry "øhm jeg har ikke et kort?" sagde han og bed sig lidt i læben. han havde heller ikke rigtig nogle penge på sig så han kunne ikke engang købe en bus billet.

Embry så på ham, og smilede roligt til ham. Han så på busschauføren "han er femten" sagde han roligt og trak ham med ind i bussen. Han blinkede til ham "du er jo en smule yngre end mig så du kan køre med en voksen" drillede han og kyssede ham på næsen inden han hev ham med ind og sidde på et sæde. Egentlig så kendte halvdelen af busschauførerne ikke engang reglerne selv, og det gjorde ham deroppe tydeligvis ikke da han bare havde viftet dem videre. Mange af dem var egentlig også ligeglade hvad ragede det egentlig dem? Bussen satte igang med en træt knirken. Nogen gange fik Embry helt ondt af busserne der lød som om de kunne dø hvert øjeblik, de virkede så brugte og smadrede alle sammen. Han holdt stadig fast i Davids hånd, nød varmen der kom fra den og gav den et blidt klem. Han vippede lidt meed sine fødder, inden han så på David og smilede varmt.

David stirrede på ham og lagde hovedet svagt på skrå. han skyndte sig med ham og var en smule forvirret. han så tilbage på buschauføren der virkede ret ligeglad, men vente så blikket tilbage på Embry "oookay...meget mærkeligt men fair nok" sagde han med et lille skulder træk og flettede sine fingre ind mellem hans. han satte sig ind ved siden af ham og så rtundt i bussen, der næsten var tom. han så så på EMbry igen og klemte blidt efter han mærkede klemmet. han lænede sig tættere på ham og kyssede ham på kinden "hvis jeg er et barn og du er den voksne... så må jeg få en is ikke?" spurgte han og smilte drillende. de han havde været ude at rejse med Andy havde han for første gang i sit liv smagt en is og det smagte virkelig godt, så han kunne vel få en is igen. det havde han hvertfald virkeilg lyst til. en med chokolade smag.

Embry så på ham og smilede skævt "offentlig transport er... ja offentlig transport" siger det med et lille smil på læben. Mærker dine fingre mellem mine, og nusser blidt din hånd med tommelfingeren. Han nød kysset og satte sig lidt tættere sammen med ham. Han blev overrasket over det han sagde og grinede lidt "en is..?" sagde han og så ud til først at tænke lidt over det "nå en is!.. men så er det jo ikke sikkert du kan spise aftensmad" drillede han, og nikkede smilende. "Jo du må godt få en is" sagde han så og rodede ham kærligt i håret. Egentlig slog det Embry at han ikke engang vidste hvor gammel David var, og han så lidt tænksomt på ham, omkring.. 16 eller måske 17 ville han gætte på. Han så kort ud af vinduet på hvordan omgivelserne gled forbi i en jævn strøm. Han vendte ansigtet og kyssede David i håret. Det var rart at sidde så tæt selvom han ikke rigtig kunne kramme ham, men det gik også nok når de nu sad sådan.

David grinte lidt, men nikkede så stille "det virker ret inlysende" sagde han og nød at blive nussede ham på hånden. han lukkede sin øjne og lyttede til det Embry sagde, hvorefter han åbnede dem igen og grinte lidt "jeg kan altid spise aftensmad efter en is" sagde han og smilte fjollet. han anede ikke om han kunne spise det, men han havde da kunne spise aftensmad også is. altså menneske aftensmad. men hans mave havde da også opført sig utrolig underligt og den skulle nok vænnes til sådan noget. han lyste op i et kæmpe smil "yey is til mig" sagde han forsjovt meget barnligt. han nød at blive roddet i håret og var glad for Embry var hans nu. David var så ligeglad med deres aldersforskel, men det var jo nok også fordi han allerede vidste hvad der var forskellen på dem. han havde ikke rigtig tænkt over at Embry ikke vidste hvor gammel han var, men hvis han gæt var 15 var han nok ikke så god til at gætte, da David ikke selv syntes han lignede en på 15.

Embry smilede og nikkede. Han nussede ham fortsat på hånden og lyttede til hans latter "nå okay godt, for det går slet ikke hvis du bliver hyperaktiv og ikke kan spise aftensmad" sagde han i et rigtig mor tonefald, og kyssede ham på næsen med et varmt smil. Embry var slet ikke van til andet menneskeskabt end syltetøj, brød og smøger, andet spiste han ikke bortset fra mennesker selvfølgelig. "Ja is til dig" sagde han med et smil, og grinede lidt af hans barnlige tonefald selvom det var sødt. Han lagde hovedet på hans skulder, og trykkede et lille kys mod hans hals som han havde gjort tideligere. "Jeg elsker dig 'Min'" hviskede han helt stille mod Davids øre, og smilede kærligt. Han var godt tilfreds med kælenavnet 'Min' til David, han kunne også godt lide tanken om at han var hans. Han lukkede øjnene og lyttede til Davids åndedræt der vidnede om at han var i live. Han holdt stadig i hans hånd, havde ikke lyst til at give slip.

David smilede og nød at blive nusset på hånden. han kunne ikke lade være med at grine af det han sagde "jaja jeg ved det godt..mor" sagde han drillende og nød kysset på sin næse. han smilte uskyldigt til ham og batrgtede ham. han spiste aldrig menneskemad ellers, men nogle gange.. så havde han bare lyst til det. det var egentlig ret underligt da han altid fik det underligt i maven efter det. han smilte til EMbry, men sagde ikke noget. han nød kysset mod sin hals og smilte stille. han lukkede sine øjne da han hørte Embry's varme stemme i sit øre og kunne mærke det kildede igennem hele kroppen "jeg elsker også dig skat" hviskede han helt stille og havde det så godt med et at var Embry's. han ville ikke være nogen andens. han holdte godt fast om Embry's hånd og lyttede til alle lyde, men mest dem der kom fra Embry.

"Jeg er ikke din mor.." sagde han og grinede, og nussede blidt hans hånd. Han sukkede helt stille, ikke fordi han kedede sig men fordi han nøds sit selvskab, og at han havde David så tæt på. Han mødte hans betragtende blik og smilede lidt. Han sneg en arm om hans ryg, og nappede ham i den øverste del af øret, og trak ham ind til sig, mens han snuste duften af ham helt ned i lungerne. "Mm.. Min Min.." hviskede han så lavt at det næsten ikke kunne høres, og kyssede ham på det sted hvor han havde nappet ham i øreflippen. Han holdt stadig i hans hånd med den frie hånd, og nussede den blidt. Han lænede sin kind mod hans hår, og lukkede sine øjne lidt i igen. Det var egentlig meget hyggeligt at køre i bus med ham, og han overvejede i nogen minutter hvor der mon lå en isbod, men kunne næsten godt forestiille sig at der lå en nede på havnen hvis han ikke tog helt fejl.

David grinte lidt og rystede på hovedet "det er jeg nu også meget glad for" sagde han da han helst ikke ville være forelsket i son mor. det virkede bare forkert. han mærkede hans arm om sig og grinte shelt stille da han mærkede det lilel nap, men blev dog lidt overrasket da han mærkede han blev trukket ind til ham. han lagde sin hånd på hans brystkasse og lyttede til hans forførene stemme. David sagde dog intet og forholte sig helt tavs. han nød det lille kys og følte sig så godt til pas så tæt på ham. han nød den lille nussen på hånden og trykkede den helt blidt. han lukkede sine øjne og lagde sit hovede mod hans brystkasse. han vidste der var en isbod nede på havnen om den var åben vidste han ikke, men hvos den var var han jo bare heldig. lige nu koncentrerede han sig bare om David og følte sig så tryg i hans varme favn.

Embry smilede skævt og forstod godt David var glad for at han ikke var hans mor, han ville have været en rigtig dårlig mor. Han skar en grimasse ved tanken, men kunne så ikke lade være med at grine. Han lyttede til Davids latter, og opfattede godt overraskelsen hos den anden dæmon. Han smilede bare, det var selvfølgelig også lidt svært at sidde sådan, da der jo var rimelig trangt, men det var da meget hyggeligt. Han lod ham ligge sit hoved mod sin brystkasse, og lagde armene om ham så han støttede ham bedre, og håbede at han sad okay. Han lukkede sine øjne, og lagde sin kind mod hans hår og snuste duften af ham langt ned i lungerne og lyttede til bussens trætte lyde, og så på verden der gled forbi ude for vinduet. Han nussede ham blidt på armen, og lyttede til hans vejrtrækning.