Hvem fuck er du?

Dag: Irl
Tid: 22:00
Vejr: Køligt og mørkt.
Sted: Eoliths lejlighed.
Omgivelser: Meget rod.

Eolith kom ind i lejligheden som han ikke havde været så god til at passe siden han gav sin hukkommelse væk til Valencia. Han rodede lidt rundt i tingene, men satte dem ikke på plads. Der var alt for koldt, rodet og beskidt for ham at være og han var desperat efter at komme ud, for han var stadig afhængig af sex så snart klokken blev 23 og der var kun en time til.

Armand som endelig havde taget sig sammen til at aflevere Eoliths ting. Stod nu foran Eoliths dør, han havde en pose i hånden med et par af Eoliths underbukser, en trøje og et par sokker. Han bankede stille på Eoliths dør. Han havde aftalt med sig selv at han bare skulle aflevere tingende og gå igen. Lige meget hvor ked af det eller lignende Eolith var.

Eolith så undrende på døren da der pludselig blev banket på. Han kendte jo ikke nogen og var aldrig hjemme? han åbnede døren og så op på en fremmed elver, uden at vide hvor meget den person havde betydet for ham før. Han rynkede panden lidt. "Hvem fuck er du?" Spurgte han da han kunne se at han var elver.

Armand så kort små fornærmet på ham og rakte ham så tøjet "Her er dine ting .." sagde han så og ventede på at han tog imod dem. Han blev ret irriteret over at Eolith bare lod som om at han ikke kendte ham, han kunne i det mindste bare være lidt høflig!?

Eolith forstod intet men tog imod sine ting. Han løftede trøjen op foran sig for at se om den var god nok. "Årh hvor er den fed!" Sagde han og kiggede det andet tøj igennem. Igen kiggede han op på Armand, men kunne selvfølgelig ikke huske ham. Han smilte til ham da han kom i tanke om at han jo alligevel snart skulle finde en at komme i bukserne på. "Vil du ikke med ind og snakke?" Smilte han flirtende op.

Armand som selvfølgeligt ikke kunne lade være med at smile af Eolith og ikke kunne holde sig til sin 'Plan' Nikkede selvfølgeligt og gik med ind. Han var altså stadig forelsket i Eolith, Det var tydeligt. Han kunne jo ikke sige nej til den dreng. Selvom han ikke havde tænkt sig at lade sig forføre hvis Eolith var ude på noget.

Han så spørgende på Armand da det nu undrede ham om de havde været i seng sammen, siden han havde glemt sit tøj hjemme hos ham. "Hvordan går det så?" Spurgte han inden han ville begynde at fortælle om sin hukkommelsestab. Han var snart træt af at forklare folk det hele tiden og ville et eller andet sted helst undlade det.

Armand trak kort på skuldern "Det går fint, hvad med dig, jeg er nu mere bekymret for dig?" sagde han så og satte sig i sofaen. Han så sig lidt omkring, her var lidt rodet? Men han havde nok ikke haft tid til at ryde op. Han så på Eolith og synes nu Eolith var lidt ..underlig? Han virkede næsten om om at der slet ikke var sket noget.

"Øhh.. det så som altid tror jeg?" Svarede han og så lidt ned på rodet selv "Her roder lidt, men jeg er ikke god til at rydde op. Desuden er her så koldt heroppe at her ikke er til at holde ud at være". Han rejste sig og skubbede rodet til side med foden.

Armand nikkede lidt og så på ham "Du valgte den jo selv" sagde han så og trak på skuldern "Men øh .. Troede ellers du havde fået dig en kæreste?" sagde han så og så undrende på ham. Han huskede da at han havde en anden. Han lænte sig tilbage i sofaen og tænkte.

"Nøh.. Har aldrig haft en kæreste" Svarede han, selvom at han egentlig ikke var sikker på det "Du skal du ikke gå for højt op i det, men jeg har fået konstateret hukkommelsestab". Han sagde det som havde det været et hvilket som helst emne, men det var også kun fordi han havde snakket om det så meget på hospitalet og hjemme hos hans familie.

Armand så overasket på ham da han sagde noget med hukommelses tab "Men .. Betyder det så du intet kan huske?" spurgte han så og satte sig op "Heller ikke da .." han stoppede sin sætning *Han kan slet ikke huske mig .. Det var derfor, Jamen .. hvis .. Så er han jo stadig ude efter ..* Han så lidt rundt efter et ur "Ved du hvad klokken er Eolith?" spurgte han så stille, selvom han gerne ville nå væk inden klokken 23.

"Ja, klokken er snart 23" smilte han og så på Armand der tydeligvist kendte til hans evne og muligvis havde oplevet den "Og ja, jeg har glemt de sidste fire år, så jeg kender dig ikke desværre. Men derfor kan vi da godt være sammen alligevel?".

Armand rystede svagt på hovedet "Jeg ved ikke, det går nok ikke .." sagde han så og gned kort sine fingre mod tændingen "Jeg ved at du bare udnytter mig" sagde han så lige ud "Jeg vil ikke udnyttes på grund af dit Sex behov, Hvis det rent faktisk havde været fordi du kunne lide mig, ville jeg hellere end gerne" sagde han så og rejste sig. Han bukkede sig ned og gav Eolith et kys på kinden som et slags farvel.

Eolith ville ikke have at han gik, for han vidste at han havde travlt. Han greb fat i hans ærme og så bedende på ham. "Please... Jeg kan godt lide dig... Der er noget over dig jeg rigtig godt kan lide ved dig. Du virker så blid..." Sagde han, og sagde det udelukket fordi han var trængende efter ham.

Armand stoppede op og lukkede kort øjnene, han vendte sig om mod ham og tøvede lidt "Det .. det går ikke Eolith, Jeg hopper ikke i din fælde igen" sagde han så og så ned på hans hånd som holdte fast i hans ærme "Prøv at hør her Eolith, jeg kan rigtig godt lide dig, Men .. det går bare ikke når du ikke en gang kan huske mig" sagde han så og så lidt væk, da det faktisk var svært at stå for hans engle ansigt.

Eolith så undrende på ham. "Min fælde...? Er det da så forfærdeligt at være sammen med mig?" Spurgte han og nussede ham på hans bryst for at lokke ham lidt med til det. "Det er jo ikke min skyld jeg ikke kan huske, vel? Måske kan du få mig til at huske igen når vi gør det?".

Armand kneb øjnene kort sammen og blev små pirret, men tog fat i hans hånd "Stop, Eolith, du .. det svært nok for mig i forevejen det her" sagde han så og så på ham "Nej jeg ved .. det godt .. Det går bare ikke at jeg sådan .. går i seng med dig" sagde han så og slap hans håndled igen "Og nej .. det er ikke forfærdeligt at være sammen med dig .. "

"Mnh, du ved ikke hvordan jeg har det når jeg ikke kan få det jeg vil have" Tiggede han videre og knugede sine arme omkring ham. "Kys mig" Hviskede han, mens han fik knappet Armands bukseknap diskret op.

Armand fugtede sin underlæbe og knugede sine hænder, Han så på Eolith. Han placerede så Eoliths hoved mellem sine hænder og kyssede ham dybt på munden. Men fjernede hurtigt sine læber igen "Eolith" sagde han så og så ham i øjnene "Vil du ikke nok lade være med at .. pine mig på den her måde?" hviskede han så.

"Ahh... jeg kan godt lide dine ører.." Hviskede han og pillede ved spidsen med sine fingre. Han prøvede at undgå at svare på det han ikke ville høre. Han ville bare gerne tages af ham lige nu!
"Knep mig. Jeg er din forevigt!" Sagde han intens efter ham og knugede ham til sig "Jeg vil have dig hårdt op i mig nu..."

Armand spændte svagt i sin krop "Eolith .. stop .. jeg kan ikke klare at høre på dig" sagde han så stift også selvom hans krop længdes efter Eolith, Men han ville ikke "Slip mig Eolith Yohan" sagde han så og lukkede sine øjne. Han kunne godt mærke at han faktisk synes at Eolith var begyndt at blive for besat og påtrængende. Så besat havde han da ikke været første dag de mødtes.

Eolith så chokkeret på ham, men nå ja, ikke alle tændte på den slags. "Du så sød..." Hviskede han med den triste tone og aede ham blidt på kinden "Så sød og dejlig...". Han løftede sig selv lidt og kyssede ham forsigtigt, da det nok mere var den type han var.

Armand skubbede ham væk og gik lidt væk fra ham "Eolith .. Please stop" sagde han så og tog sig til hovedet "Du for mig ikke med i seng" sagde han så og så på ham. Han gik hen til ham og tog fat om Eoliths håndled "fjern dine små hænder fra mig, Kys mig ikke og hold ikke om mig i den der tilstand" sagde han så og holdte hans hænder oppe foran sig.

Eolith så trist på ham da han ikke ville, når han havde sådan en trang til det. "Undskyld.." Hviskede han og fik glemt nogle falske tårer ud, bortset fra at de ikke var helt falske igen, da han havde det meget nemmere ved at græde, når han var utilpas.