leg eller snak?//Artemis//

S-legepladsen
T-14.00
O-hvad der er på en legeplads
P-sorte bukser og hvid trøje
V-skyet ingen sol men heller ingen regn kun mørke skyer
D-25/7


Jaster sad på en gynge på legepladsen og kiggede rundt men sad stille i sine egne tanker *det her kan være kedeligt når der ikke rigtig er nogen her men det er har jeg taget med de tror der vil regne*tænkte han og kiggede rundt om sig selv men der var ikke andre end ham lige nu. *hvad skal jeg lave*tænkte han og kiggede ned i sandet der var der.

Artemis stoppede op ved indgangen til legepladsen, og betragtede manden, der sad derinde. Nysgerrigt havde hun valgt at følge den ukendte lugt, der havde bragt hende her til, og nu var hun lettere usikker på om hun skulle fortsætte. Mænd på legepladsen var efterhånden ikke noget hun følte sig synderligt sikker ved...

Han opfangede en lugt i nærheden og kiggede på en pige der stod ved indgangen *hvad laver hun her*tænkte han og kiggede på hende med sine venlige lilla øjne *men hun ser ikke så gammel ud hm 10 liner hun men er ikke sikker på det*tænkte han og kiggede bare stille og roligt på hende med et venligt blik og et sødt smil på sine læber

Artemis kløede sig kort på kinden, da han fik øje på hende. Nu kunne hun ikke rigtigt så godt bare gå sin vej igen. Derfor fortsætte hun ind på legepladsen, og satte sig op på en af gyngerne. "Hvad er du?" spurgte hun så, og så på ham med et nysgerrigt blik. Hun kendte ikke til så mange af racerne, og var ivrig efter at lære mere...

Han kiggede på hende med et stille smil da hun kom hen mod ham "jeg er en varulv ved godt du er vampyr kan lugte det"sagde han venligt og kiggede på hende med et smil "men jeg gør dig ikke noget for er ikke så voldelig en"sagde han stille og kiggede bare på hende

"Varulv...?" gentog hun, og betragtede ham med et ulæseligt blik. *Qadir løgn åbenbart alligevel... Hvorfor?.. Hvorfor ville han ikke sige sandheden til mig?.. Mon der findes flere væsner jeg ikke ved af?* tænkte hun for sig selv, og så så ned i sandet. Hvad var varulve?... Var de ligesom i eventyrene? - Mennesker, der forvandlede sig til frådende bæster ved hver fuldmåne?...

"hvad tænker du på"spurgte han og kiggede på hende "jeg er varulv det rigtig nok"sagde han og kiggede på hende "det her bare mig som menneske kan forvandle mig når jeg vil"sagde han og kiggede på hende

Artemis trak kort på skuldrene, og lyttede til hvad han sagde. "Jeg ved det ikke rigtigt." svarede hun, uden at se på ham. Hun var egentlig noget så skuffet over at Qadir havde fortalt hende en usandhed, selvom hun jo egentlig havde lugtet lunten... Det var mest det, at hun havde stolet på ham. Fuldt og fast. Måske var det fordi hun dengang blot havde været et menneske... Et menneskebarn endda. Måske havde han ikke ment, at hun ville kunne klare det...

"undskyld jeg spørger men hvor gammel er du endeligt"sagde han med et stille venligt smil på sine læber og kiggede på hende med sin lilla øjne og så meget venlig ud overfor hende for ikke at skramme hende eller noget det kunne ikke falde ham ind at gøre

Igen trak Artemis på skuldrene, men valgte dog at se op på ham denne gang. "Ni år.." svarede hun, og lagde let hovedet på skrå. For at være ærlig, så anede hun det ikke... Men hun troede at det var ni... Det var i hvert fald det der nogenlunde passede med hendes udseende. "Hvor gammel er du?" gengældte hun hans spørgsmål, uden at fortrække en mine.

Han kiggede på hende "er du sikker på det for du ældes jo ikke som vampyr men jeg er 20 og bliver ældre for er stadig menneske bare som kan blive til en ulv"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber "så din krop er 9 men du kan være ældre end du ser ud"sagde han og kiggede på hende

Artemis et øjeblik på ham. Troede han at hun var dum?... "Nej, jeg er ikke sikker på at jeg er ni år, men jeg har end ikke været vampyr i en måned, så det er ikke fordi jeg er meget ældre end det." Svarede hun, oh trak kort på den ene skulder.

Han kiggede på hende "når okay"sagde han og kiggede på hende med et stille sødt smil og kiggede på hende med sine lilla øjne



//undskyld det korte indlæg men min krea kan godt svigte lidt//

Artemis nikkede kort, og så ud til at synke hen i egne tanker. "Hvorfor spurgte du?" spurgte hun så, og kløede sig kort på kinden, før hun vendte blikket mod sandet. Smilte svagt, da hun kom i tanke om noget Nanny'erne altid havde sagt til hende; "Det ender med at du kradser hul på kinden, hvis du bliver ved med det der." Artemis havde dog ikke rigtigt troet dem. For man kunne da ikke sådan kradse hul på sin kind.. Kunne man?

han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "ikke rigtig for noget"sagde han og kiggede på hende med et sødt smil og ville ikke gøre hende noget når hun kun var et barn og havde mange år at leve i nu rigtig mange år.

//..//

//Sorry//

Artemis nikkede tavst, og vendte så blikket mod ham igen. Hun havde ikke noget at sige, så hun holdt sin mund. - Sådan havde hun altid været. Så ganske enkelt ikke nogen grund til at snakke blot for at snakke.

"hmm hvad har du lyst til at lave"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og ville gerne lave noget sammen med hende hun virkede til at være en stille og rolig pige.

Overrasket så Artemis på ham. Hvad hun havde lyst til at lave? Egentlig anede hun det ikke. "Det ved jeg ikke..." svarede hun, med et kort skuldertræk, og betragtede ham roligt, med et blandet blik.

Han kiggede på hende med et smil "hmm hvad kan vi lave det skal jo også være noget du vil lave"sagde han og tænkte stille i freden

Igen trak Artemis kort på skuldrene. "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte hun så, mest for at høre om han havde nogle forslag. For ærlig talt så havde Artemis ikke den fjerneste ide.

"udforske din krop"sagde han med et grin og kiggede på hende "ej det bare for sjov jeg ved ikke hvad vi kan lave"sagde han og kiggede stille på hende

Artemis åbnede overrasket munden, for at sige noget ved det første han sagde, men lukkede den så igen. På stedet bestemte hun sig for at mænd på legepladsen under ingen omstændigheder var godt selvskab. Ham her havde ellers ikke virket lige som de andre... Men den kommentar fik nu Artemis til at tvivle på sin egen bedømelse af ham.

"hey bare rolig jeg gør dig ikke noget jeg elsker børn men ikke lige på den måde seksuelt sådan er jeg ikke"sagde han og kiggede på hende med et stille venligt smil

Artemis nikkede kort, men var nu alligevel i tvivl. "Det er ikke en ting at spøge med." sagde hun roligt, og skubbede så let gyngen i gang igen. Nej, det var bestemt ikke en ting at spøge med... På nogen måde...