en dag med fart//Artemis//

s-den triste skov
o-træer
p-bar overkrop og bukser og sko
v-stille
t-20.00

Jaste var ude i den triste skov og løb sig en stille og roligt tur gennem skoven og tænkte på hvad han skulle bruge aften på han havde ikke noget og give sig til han løb jo godt nok lige nu men det var ikke sjovt men han løb vider og kiggede sig omkring mens han løb og stoppede så op da han nåede en bænk og kiggede stille og roligt rundt og satte sig på bænken og slappede lidt af for sig selv.

Artemis, der som sædvanligt travede rundt uden formål, var på vej ind mod byen fra Vicentes hytte. Hun bed let i en lok af det lyse hår, mens hun gik, og hendes blik var slået mod jorden. Hendes øjne var ganske mørkt grønne, i forhold til den klare, lyse farve de normalt havde. Dette var et sikkert tegn på, at hun var sulten, men endnu ikke nok til at hun ukontroleret hungrede efter blod.. Det ville jo så selvfølgelig være begrænset, hvor langt hun ville kunne nå, før hun begyndte at hungre, grundte hendes ringe alder, og erfaring som vampyr.

//Går i seng nu//

han kiggede rundt for sig selv og fik øje på en eller anden skikkelse der gik ikke så langt fra ham af og rejste sig fra bænken af og gik stille og rolig hen mod denne skikkelse "hej"sagde han og kiggede på den der gik og var viste på vej hen til et eller andet sted "artemis er det dig"sagde han og kiggede på hende de havde jo mødtes før


//okay//

Artemis først op, og løftede hovedet, da hendes navn blev nævnt. "Det var jeg i hvert fald sidst så efter." svarede hun med en anelse næsvished i stemmen. Hun vendte blikket mod Jaster, og blev stående stille mens hun betragede ham. Gad vide hvad han mon lavede her i skoven...? Egentlig var det vel faktisk noget, der ikke kom Artemis ved, hvad han lavede, men hun undrede sig nu over det alligevel, da hun var nysgerrig som bare fanden af natur.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jamen hej med dig igen"sagde han og kiggede på hende "hvad laver du så her ude"sagde han og kiggede på hende og var nys over at støde på hende her i skoven det linde da ikke vampyre at være ude i skoven gjorde det. Det var han ikke så sikker på lige nu

"Går" lød Artemis' svar, præcis så enkelt, og næsvist som det pejede at lyde. Egentlig var det ikke for at være næsvis, at hun sagde sådan. Det var blot den mest enkle måde at svare folk på, uden at fortælle dem mere, end de havde behov for at vide. "Hvad laver du selv her?" gengældte hun hans spørgsmå, og betragtede ham let.

Han kiggede på hende "jeg er ude og løbe lidt hvorfor ved jeg ikke hehe"sagde han og kløede sig i nakke og gik stille og roligt hen til hende så de kunne snakke sammen "har du travlt eller noget"spurgte han og kiggede på hende

Artemis rystede på hovedet som svar. "Jeg går bare. Ikke noget bestemt mål." svarede hun ligegyldigt, og så lidt på ham. Stadig blev hun stående, hvor hun var. Han så jo ud til at komme over til hende, så der var ingen grund til at begynde at gå nogen steder hen lige nu. Det kunne vente till det bev for kedeligt, at stå stille og snakke.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "vil du med hen og sidde på bænken"sagde han og kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber og ventede på hendes svar eftersom hun ikke skulle nå noget "så kan vi jo snakke lidt eller noget"sagde han og smilte stadig

Artemis lagde let hovedet på skrå, og betragtede ham en tid uden at svare. Han havde jo sådan set ikke gjordt hende noget før, og hun havde ikke rigtigt noget bedre at lave. "Okay." svarede hun derfor, og begyndte stille og roligt at gå hen mod bænken.

Han gik stille og roligt med hende derhen og satte sig på bænken med et stille smil på sine læber "hvad har du så gået og lavet det sidste stykke tid"sagde han og kiggede på hende med et smil

Artemis trak let på skuldrene, efter at have sat sig op på bænken. "Jeg har ikke lavet noget af betydning." svarede hun roligt, og så rundt på de omkringstående træer. "Hvad med dig?" spurgte hun så, og vendte de mørkegrønne øjne mod Jaster.

Han kiggede på hende "nej ikke det vilde"sagde han med et smil på sine læber "hvad skal vi lave"spurgte han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ventede på hendes svar hvis hun havde noget de kunne lave

Endnu engang trak Artemis på skuldrene. "Det er altså et mærkeligt spørgsmål. Jeg ved virkeligt ikke hvad der er at lave her. - Hvilket også var grunden til at jeg gik." svarede hun ham, og bed let i en tot af det lyse hår. En dårlig vane. Noget hun egentlig burde vænne sig af med. Så igen.. Kunne det ikke ærlig talt være ret lige meget med hendes dårlige vaner nu?

Han kiggede på hende og blev lidt mærkelig i ansigtet da hun vist lød lidt flabet i det hun sagde "hmm s p elle k"sagde han som et forslag til de kunne lave noget

Artemis vendte blikket mod hans ansigt, ved hans foreslag. Ville hun det?... Sidste gang havde han fået det drejet ind på et ubehageligt emne.... Måske han ville lade være med det denne gang? Hvis ikke, så ville Artemis bare gå fra ham. "S.." svarede hun let, og så ned md sine fødder.

"ville du gøre alt for en du stoler på"spurgte han og kiggede på hende med et smil på sine læber og var da glad for hun tog den ide som han kom med

Artemis sad et godt stykke tid, og tænkte sig om. Ville hun gøre alt for nogen hun stolede på? Eller for nogen i det hele taget?... "Nej.... Nej, det tror jeg ikke, at jeg ville." svarede hun, og rystede langsom på hovedet. "S, P eller K?"

Han kiggede på hende med et stille smil og hørte hvad hun sagde "hmm k"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og kiggede lidt rundt

Artemis tænkte sig om en tid, før hun løftede blikket fra sine fødder, og så på ham. "1, lad mig bide dig.." Det var ikke fordi at hun ikke kunne holde styr på sin sult endnu, men det ville nu være rart at få den stillet alligevel. Og så synes hun at det var sjovt at se hvor langt han ville gå. Om han ville lade sig bide frivilligt... Det var faktisk en ting hun som regel forsøgte at få alle sine ofre til. - At lade sig bide uden vrøvl. "2, lad mig vise dig en af mine evner.." Folks reaktioner på hendes evner var som regel meget forskellige... Specielt reaktionerne på den første af hendes evner. Hun var nødt til at øve sig med den, og finde ud af, i hvilke situationer den ville gøre mest gavn at bruge. "3, fortæl mig hvad du ved om dæmoner.." Artemis regnede ikke med at valget ville være svært for ham, men hun havde sørget for at stille det op på en måde, så hun ville få noget ud af det uanset hvad han valgte.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber *hmmm hvad vil hun vide om dæmoner for det eneste jeg ved er at jeg ikke har min skygge mere og det var en skide skygge dæmon som tog den*tænkte han og kiggede på hende "det eneste jeg ved om dæmoner er at en skygge dæmon har taget min skygge hvis du ikke har lagt mærke til det"sagde han og kiggede på hende med et stille smil og var endeligt ligeglad med at ikke ha en skygge

Artemis nikkede let, og vendte igen blikket ned mod sine fødder. Det var ikke meget information der var at hente der... Men det var information hun vel godt kunne bruge. Så dæmoner kunne altså tage ens skygge.... Mærkeligt. Ubevidst så hun på sin egen skygge, der blev kastet af månens sparsomme lys. Hvordan mon det var ikke at have en skygge?...

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "s p eller k"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og ventede bare på at hun ville vælge et af bogstaverne og sådan så de kunne komme vider med det

Artemis blev hevet tilbage fra hendes tanker, da Jaster igen sagde noget. "K..." svarede hun, og lod fortsat blikket hvile på sin skygge. Det var egentlig en sjov ting, det med at have en skygge... Gad vide hvad det i grunden var der gjorde at man havde det, og hvad mon man skulle bruge den til?...

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "1 smid tøjet 2 kys mig 3 gør hvad du vil"sagde han og kiggede på hende med et stille smil på sine læber og ventede på at se hvad hun ville gøre