en dag med fart//Artemis//

Artemis skreg og græd. Ville blot have en ende på dette. Det at hun ikke kunne se noget gjorde hende blot mere panisk end hun ellers ville have været. Hun hviskede mumlende et eller ande uforståeligt, og rystede på hovedet. Forsøgte at ligge så stille som muligt, for ikke at tilføje sig selv mere smerte end nødvendigt. Hun hulkede og snøftede, og forsøgte at få kontrol over sig selv igen, dog uden synderligt held...

Han blev ved med at køre frem og tilbage i hendes røv og gav sig til at banke den op i hendes røv så hun kunne føle det ordenligt og han havde ikke nåde for hende lige nu og viste ikke hvorfor.
Han hav lidt i hendes små nippels men han blev ved med at knalde hende i røven

Artemis lå efterhånden helt stille under ham, men græd stadig øresønderrivende. Kunne ikke tænke på andet, end at hun ville have det til at stoppe, ville ønske at hun kunne forsvinde i et hul i jorden, forsvinde ud i den blå luft. Det kunne godt være at hun havde flere evner end de fleste andre, men de var ikke til meget nytte nu, da hun ikke kunne tage sig tid til at fokusere på at aktivere en af dem...

Han kiggede på hende med et smil på sine læber som var ondt og stoppede mens han var oppe i hende men det gik ikke længe før han gik i gang igen og blev ved og klappede hende på maven mens han blev ved

Artemis snøftede, og bed sig hårdt i læben, for at tysse på sig selv. Så hårdt at de to skarbe tænder rev hul på huden, og lod blod løbe fra hendes læbe. Skønt hun stadig ikke kunne se noget begyndte panikken langsomt at lægge sig, mens hadet og vreden igen rejste sig i hende, som et grimt udyr. Hun sagde ikke noget, men bed blot dybere ned i sin læbe, for at forhindre sig selv i at hulke højt igen.

Han stoppede oppe i hende igen og kom oppe i hendes røv så hun ville kunne mærke denne indre varme fra hans sæd som var i hendes røv og han trak sig ud af det og kiggede på hende han var sådan en mand der var svær at gøre tilfreds og han blev ikke ligefrem slap i lemmet efter at ha været kommet så han nussede sit lem mod hendes røde underliv og fik hendes blod fra hendes skede på sit lem og pressede sig ind i hende igen i underlivet

Artemis pev ynkeligt, da hun mærkede varmen efter at han var kommet. Et svagt suk af noget der kunne minde om lettelse slap hendes læber, da han trak sig ud af hende. Hun hulkede ulykkeligt, da han atter pressede sig op i hende. Hun rystede på hovedet, og hulkede igen. "Stop!" skreg hun ynkeligt, og forsøgte endnu engang at komme fri, med ligemeget held som før...

Han kiggede på hende "nej"sagde han koldt med et ondt smil og hamrede sig frem og tilbage inde i hendes underliv og nullede hendes nippels som hun nu havde at ha hende sådan her på den måde helt forsvarsløs var godt

Hendes hulk var nærmere på skrig, og hendes stemme var hæs, og træt, og brugt. Fuldstændig ødelagt. Præcis som hun var. Hu anstrengte sig for at forsøge at dæmpe sig en smule, men det var ikke let, med hans voldsomme bevægelser. Hun snøftede, og rystede igen på hovedet, selvom det ikke ville nytte meget...

Han kiggede på hende med et ondt smil og blev ved med at gøre det og klappede hende på maven og hendes underliv var sikkert øm lige nu men han tog sig ikke af det for det var hende der ikke ville kunne gå bagefter for smerter

Artemis hviskede en eller anden uforståelig bøn, og begyndte mere eller mindre bare at håbe på at han snart gjorde sig færdig, så hun kunne slippe for dette mareridt... Nej, hun ville med garanti ikke kunne gå bagefter, men der var andre måder for hende at komme væk på...

Efter mange timer hvor han havde kneppet hende i underlivet og var kommet oppe i hende stoppede han op og trak sig ud af hende men slap hende ikke løs men han rejste sig op og kiggede på hende blod løb ud af hendes skede og hendes røvh'l var udvidet lidt han lukkede sine bukser og tog det tøj han havde revet af hende og stod med det i armene og kiggede på hende ligge der og ha været kneppet som 8-10 året og måske hvem ved om hun kunne blive gravid for det kan kvinde selv i den alder som hun har.

Artemis sagde ikke en lyd, da hun hørte at han rejste sig op. I stedet satte hun sig op, og trak benene op mod brystet, da det var den mindst smertefulde stilling. Hun følte sig utroligt sårbar, som hun sad der, uden sit tøj, og ude af stand til at bruge arme og ben. Hun sagde stadig ikke noget, trak ikke engang vejret, men lyttede blot. Hun var skræmt fra vid og sans, og det at være bundet, og ude af stand til at se gjorde det på ingen måde bedre. Hun ønskede bare at ahsn skulle fjerne de modbydelige kæder fra hende, og give hende sit tøj igen, hvorefter han skulle gå sin forpulede vej!

Han kiggede på hende med et ondt smil på sine læber og gik hen bag hende og havde fundet et halsbånd frem og puttede det om halsen på hende han havde planer med hende og hendes hænder var fastspændt sammen så hun ikke skulle bruge den han hev hende op og stå og trak hende med sig mod byen der var en linke som var spændt til det halsbånd han havde givet hende om halsen og det trak han i så hun skulle følge med

Artemis pev af smerte, da hun blev hevet op at stå. "Stop nu..." tiggede hun bedende, og sank en klump. Det gjorde ondt at gå, og hun lod sig falde ned på jorden, da han hev i det halsbånd hun havde fået om halsen. Ville han have hende med sig ville han blive nødt til at bære hende... Hun nægtede pure at gå videre, og lige nu kunne hun ikke være mere ligeglad med hvad han gjorde hende. Han kunne alligevel ikke gøre hende noget værre end hvad han lige havde gjort. Under klædet der var bundet for hendes øjne, lyste hendes øjne med en kraftig rød farve. Hun havde brug for blod... Og fik hun det ikke inden længe, var det ikke til at sige hvad der kunne ske... Hun var trods alt stadig en meget ung vampyr, og en ustyrlig blodrus kunne let gribe hende, hvis hun blev for sulten...

Han kiggede på hende og tog noget mere af sin ødelagt trøje og bandt det om munden på hende og løftede hende så op og gik mod byen med hende og da de kom ind i byen fandt han en mand og slog ham ned og satte hende på mande og fjernede det hun havde fået for munden og fik hendes hovede ned mod mandens hals så hun kunne suge hans blod kendte han en vampyr ret var hun sulten nu

Artemis hadede at være så tvunget til alting... Hun hadede ikke at kunne se, hun hadede at være så hjælpeløs, og mest alt så hadede hun ham! Lugten af det friske blod under den stakkels mands hud, fik hende dog til at hugge ud efter hans hals med voldsom kraft. Hun hagede sig godt fast i halsen på ham, og sugede grådigt hans varme blod til sig. Nok var hun bundet og bastet, men hun var stadig i stand til at slå ihjel....

Han smilte mens hun sugede blod og han ventede bare til hun var færdig for hun kunne ikke gøre noget mod ham hun var forsvars løs lige nu selvom hun kunne bide det var derfor han bandt stof om hendes mund så hun ikke kunne gøre det

Artemis tømte mennesket for blod helt ned til sidste dråbe, og selv efter det slap hun ikke sit bid i hans hals. Mest af alt som en slags protest mod Jaster, for at han ikke skulle kunne komme videre... Selvom hun kun sad fast i liget med tænderne, så havde hun nogle utroligt stærke kæber, og ville faktisk blive svær at vriste fra liget igen, da blodet havde fornyet nogle af hendes krafter... Hun kunne dog stadig godt bruge blod, men hun havde fået nok til at kunne klare sig uden fare for blodrus det næste stykke tid...

Han kiggede på hende og hev i hendes kæde så det ville rykke i hendes hals "kom så"sagde han surt og kiggede på hende med et ondt smil på sine læber *hun er stædig*tænkte han og gik hen til hende og rørte hendes ømme underliv og pressede to finger op i det så smerte vil gå gennem hendes krop

Artemis slap liget med det samme, og krummede sig sammen. "Ikke mere..." hviskede hun bedende, og rystede på hovedet. Hun havde ondt nok i forvejen, uden at han begyndte at røre ved hende igen. Hun ville stadig ikke gå nogen steder på sine egne to ben, så ville han have hende med sig, måtte han fortsat bære hende... Dette ville selvfølgelig heller ikke være noget problem for ham, da hun altid havde været lille af fysik, og derfor ikke vejede synderligt meget mere end en 30-35 kilo...

Han tog sine finger ud af hende og bandt hendes mund til så hun ikke kunne bide og løftede hende op og tog hjem til sig selv hvorefter han smed hende i bad og vaskede hendes underliv blidt og dejligt så det ikke skulle gøre ondt på hende og det samme med hendes røv

Artemis sagde ingenting. Ikke en eneste lyd. Selvom han var forsigtig da han vaskede hende, gjorde det ondt på hende alligevel. Hun ville helst have ham til at slippe hende, og aldrig, aldrig røre ved hende igen... Hun gjorde ikke et eneste forsøg på at kæmpe imod ham, det måtte vente til hun var i det mindste bare en smule bedre stillet... Lige nu kunne hun ikke gøre andet end at vente....

han stoppede og fik hende op og tørrede hende roligt og fik hende ind og sidde på en stol og spændte hende fast til den og kiggede på hende "jeg kan ikke slippe dig fri så sladre du bare til nogen"sagde han og kiggede på hende

Artemis rystede kort på hovedet. "Hvem skulle jeg sladre til?" spurgte hun med en stemme der slet ikke lød som hende. Hun ville helst slippe for at sidde på stolen... Det gjorde ondt. Det kunne godt være at hun var vampyr, og hele utroligt hurtigt, men derfor gjorde det stadig afsindigt ondt... Dog bed hun tænderne sammen, og mandede sig op, for ikke at lade ham se hendes smerte. Hvilket da faktisk også gik ganske udemærket...