Ingen skrigende børn... rart..

Rose så vredt over på ham og forstod ikke hvorfor han smilte og reagerede sådan som han gjorde. Hun betragtede ham og holdt godt øje med alle hans bevægelser og gik et hurtigt skridt tilbage da han begyndte at svinge pælen. Hun var skide bange for det han kunne finde på og ville ikke denne syge leg mere. Hun rakte hurtigt en hånd ud mod pælen og koncentrerede sig, og brugte derfor sine telekinese, og fik pælen til at gå ud af hånden på ham. Hun ville ikke røre den overhovedet, og fik den til at flyve nogle få meter væk fra dem "Hvad vil du bruge nu, hva?!" snerrede hun hånligt til ham.

Liam blev forvirret da pælen ud af det blå blev
slynget ud af hans hånd og hang i luften.
" Hvad fanden?" hviskede han til sig selv, imens
han kiggede på vampyren og pælen.
Han hev pistolen frem og affyrede endnu et skud
i hendes venstre skulder. Han lukkede hurtigt
øjnene efter han havde stillet godt skarpt på hans
målskive på hendes skulder.
Egentlig ville han skyde hende i hjertet, men det
ville ikke hjælpe noget, da det ikke var en pæl.
Og desværre var det det eneste var kunne tage "livet"
fra bæsterne.
Han hoppede hurtigt op efter pælen da han havde skudt
og nåede den med fingerspidserne. Han tog fat og sprang
med pæle spidsen mod hendes mave. Han jagede den ind
i hendes mave, da han ikke ramte hendes hjerte.
Men ribenende risede på pælen da han ramte ved siden
af, og det gav små ryg i pælen. Han kiggede ventende på
vampyren reaktion, og mærkede et par dråber løbe ned
af hans pande.

Rose havde først haft et hånligt smil på læberne, men så pludselig bange ud da han hev pistolen ud. Hun skreg af smerte da han skød hende i skulderen og tog sig hurtigt til såret for at få blødningen til at stoppe. Hun så lidt ned i jorden og bed sig hårdt i underlæben for at prøve og holde smerten ud, og da hun så op igen, var der ikke andet end frygt i hendes øjne.
Hun vidste ikke rigtig hvad der skete de næste få sekunder, men mærkede den skarpe pæl i sin mave og skreg højt og skingert. Hun klemte sine øjne hårdt sammen og greb fat i mandens jakke for at prøve og holde sig oprejst. Tåre faldt langsomt ned af hendes kinder og hun prøvede at holde sig ved bevidstheden selvom at det var svært med den smerte som gik igennem hendes krop.

Liams ansigt var godt spændt og sammenstrenget.
Han trak vejret dybt dog i en hurtig rytme.
" Poi si impara che la tua bestia! ! Råbte han med
sin italienske dybe stemme så få spyt dråber sprang
ud af hans mund åbning. Han tog begge hænder om
pælen med et hårdt tag og pressede den hårdere ind.
Dog, stod han en smule ustabilt, så han rettede på
benene, mens han bred pælen rundt i hendes mave.
Han vidste godt hun ikke døde af det, men det ville
give hende enorme smerter. Han prøvede at vride
pinden længere op, så den måske inde fra kunne
stikke hjertet.

Rose højte kun hans ord som en fjern mumlen, og kunne mærke hvordan hun langsomt blev revet væk fra bevidstheden. Hun skreg af ren smerte og kunne ikke se nogen måde at slippe væk fra døden.
Hun stod ret tæt op ad jægeren og fik en lille idé. Dette var jo sår'n set den eneste måde at slippe fri på og det var jo egentlig oss selvforsvar. Hun greb hurtigt fat omkring hans arme og stillede sig så meget op på tæer som hun overhovedet kunne, åbnede munden, og borede sine tænder hurtigt ned i jægerens hals. Ikke på vilkår at han skulle få lov til at gøre disse ting imod hende uden at hun ville give tilbage.

Liam kneb øjnene hårdt sammen og udstødte flere
stønnen fra smerten af vampyrens tænder, der gennem-
borede hans hals. Han vred sig og lod sine hænder slippe
om pælen og tage fat om hendes hals, og klemte til. Dog
var det ikke det hårdeste tag han kunne gøre, men det
var stadig hårdt, så den kvalte følelse ville støde frem i
hendes krop. Han mærkede hvordan hans krop stille lod
blodet vælte ud, da hun havde fået et godt bid i pulsåren.
En banken i hans hovede fra hans hjerte der reagerede
på smerten, påvirkede hans hørelse, og gjorde at han kun
kunne høre sig selv lavt samt blodets små sprøjten.

Rose smilte hånligt da hun havde hårdt fat omkring hans blodåre og drak tørstigt af hans blod og elskede at se ham så svag. Hun gispede mod hans hals da hun mærkede hans hånd omkring hendes egen hals og hostede svagt mod bidsåret da han havde et stramt greb omkring den, og det blev derfor lidt svært for hende at holde ordentligt fat i ham da hun jo stadig havde den der vane med at hun skulle trække vejret. Hun stramte sit greb i ham og prøvede at holde fast med tænderne og klemte øjnene hårdt sammen og prøvede at ignorere at hun ikke kunne få vejret ordentligt og prøvede at overbevise sig selv om at hun ikke havde brug for luften, men dog uden held..

Liam råbte højere og højere, dog med en hæs stemme da
han var blevet svag. Han trak vejret hårdt ind og smagte
en metal samt ilt smag på hans tunge. Han klemte til med
sin langfinger og tommelfinger, så fingerene gik ind i halsen
på hendes uden på hendes kolde næsten skærende hud.
Han klemte øjnene sammen og brugte den sidste kraft på
sammentidig brugte den anden hånd, der før holdte om
pælen, til at skubbe hende fra sig. Han vidste han ville
påføre sig mere smerte da hendes tænder havde et godt
greb i hans hals, men den dag skulle ikke være hans sidste
og det var han egentlig også ret overbevist om at det ikke
var. Men han skubbede til samt han gav et hårdt klem om
hendes hals, og gav så slip, da han mærkede hende fjerne
sig fra ham.

Rose havde flyttet sig, men havde sørget for at hendes tænder havde været blevet revet ned af siden af hans hals så der nu var nogle lange sår på halsen.
Hun hostede på grund af iltmanglen og så på jægeren og smilte over synet og kunne se hvor svag han var blevet. Hun slikkede sig langsomt omkring munden for blodet og tog sig langsomt til maven og hev hurtigt og smertefuldt pælen ud og hev efter vejret eftersom at det havde gjort ret ondt. Hun så ned på den blodige pæl som lå i hendes hånd og derefter hen på jægeren, og havde egentlig lyst til at dræbe ham, men kunne dog ikke. Hun kastede hurtigt pælen langt væk, ud i mørket, så Rose ikke engang kunne se hvor den landede. "Svage.. menneske..." hviskede hun imellem sine vejrtrækninger og tog sig til såret og holdt hånden for så blodet ville stoppe med at løbe.

Liam tog sig til halsen med halv lukkede øjne,
hånden på halsen var for at stoppe blødningen.
Han følte hans krop var blevet tømt, og var som
en flaske rødvin kun med bundsjat tilbage.
Hans hjerte bankede kraftfuldt dog meget langsomt,
samt hans vejrtrækning var tung og gispende.
Han bøjede sig en smule ned og kiggede svagt op
på vampyr tøsen, men opgav dog. Hun havde fået
ram på ham der, og han skammede sig. Dog lod han
det ikke gå ham på personligt, men kun arbejdsmæssigt.
Han sætte sig ned på knæ ned på asfalten og lukkede
øjnene for at trække vejret. Hans hørelse var stadig
svækket og larmen fra det langsomme bankende hjerte
rungede i hans hovede.

Rose betragtede jægeren med et køligt blik og havde det heller ikke for godt selv. Hun fnøs hånligt af ham da han faldt ned på knæene, og gik langsomt over til ham "bare rolig.. du ska nok klare den.." hviskede hun koldt, men håbede egentlig ikke at han ville klare den. Hun bukkede sig langsomt ned og blev ved med at holde sin hånd mod sit sår, og kyssede ham på kinden og havde stadig blod på læberne, og efterlod derfor et blodigt kys på hans kind og rettede sig langsomt op og så lidt ned på ham.

Liam lod sig selv forholde sig roligt da vampyren
kærtegnede hans kind med et blodigt kys.
Dog da hendes læber havde forladt hans blodtomme
hud, tog han den ene arm op, tog fat i hendes nakke
hår og bankede hendes pande end mod sit ene knæ
som han hurtigt fik rejst. Han råbte for at kræften
frem i sig til at skade hende. Han vidste det var næsten
umuligt at slå hende ihjel nu, da pælen var væk, og
der ikke var særlig meget vievand tilbage i hans flaske.
han vrissede og spyttede på hende, da hen hev hende
til jorden og trådte hårdt på hendes mave, mens han
tog sin anden pistol frem og sigtede den, ladt, mod hendes
pande fra opstående tilstand.

Rose peb af ren forskrækkelse da han greb fat i hendes nakkehår. Hun hulkede af smerten da hun mærkede hans knæ mod sin pande og fandt sig hurtigt nede på den kolde jord og så op på jægerens ansigt og var lidt rundt på gulvet. Hun stønnede af smerte da han trådte hende på maven og havde jo stadig det dybe sår stikkende ned i maven.
Selvom at hun var lidt væk, kunne hun godt se og opfatte pistolen og gispede og rystede hurtigt på hovedet "Ikk gør det..." hviskede hun bedende "J-j-jeg vil gøre hvad som helst.." hviskede hun og prøvede at få hans fod væk fra sin mave.

" Du ber og ber, men er lige så hård som mig selv." sagde han
mens han ikke fjernede blikket en millimeter fra hendes øjne.
Han lod fingeren tippe lidt på aftrækkeren, dog tøvede han.
Hvis han kunne få hende til at gøre hvad som helst? ville det
måske ikke være så dumt. Tanken faldt ham ind, dog smed han
den væk da han havde brug for hendes lig og pengene han fik
for det. plus! så ville der også en vampyr mindre i den fortabte
verdenen de alle gik rundt i.
Han trådte en smule hårdere ned på hendes mave for at se
smerten i hendes sorte øjne. Han nød synet og smile båndet
trækkede sig en smule.

Rose rystede svagt på hovedet og så oprigtig bedende ud. Hun vidste egentlig godt at han ikke ville tage imod tilbuddet, men så kunne hun jo sige at hun havde prøvet. Hun så ind i jægerens øjne og skreg af smerte da han trådte lidt hårder ned på hendes mave og rev i hans bukseben "Nej!" peb hun og klemte sine øjne i "Vil du ikke nok... Lade vær..!" fortsatte hun og åbnede langsomt sine øjne op og trak vejret i smertefulde og paniske drag.

Liam lod som om han overvejede hendes bedende ord,
og trak lidt på skuldrene mens han spidsede munden
en smule. Dog vendte han øjnene mod hendes øjne,
og begyndte at ryste på hovedet langsomt og med et
hævnsygt smil. Han lod hele sin vægt komme ned på
hans fod, og så hendes mave blev trådt ned af.
Han grinede hvæssende, og tog sin pistol, mod hendes
hovede med et fasterer greb, hvorefter han trykkede
på aftrækkeren, og lod et skud flyve igennem hendes
pande.

Rose så op på jægeren og bedte inderligt at han ville tage imod hendes tilbud, men kunne dog godt se at han ikke engang ville tænke over det og ville hellere se hende død.
Hun så på hans hævngerrige smil og skreg højt da han pressede hårder ned på hendes mave. Det var et skrig som skar igennem nattens mulm og mørke og man kunne se på hende hvor ondt det gjorde.
Hun så op på pistolen og koncentrerede sig så meget som overhovedet muligt og kunne nok lige gøre det med den smerte som gik gennem hende, og stoppede kuglen inden den røg ind i panden så han faktisk ikke dræbte hende på dén måde!...

Liam åbnede øjnene helt da han blev overrasket og forbløffet.
I det øjeblik, gik det op for ham at hun var endnu en vampyr
med evner. I de ældre dage havde væsnerne ikke hver deres
evner, men det havde udviklet sig med årene, og nu var de
endnu stærkere da de havde hver deres forsvarsmiddel, eller
angrebsmåde.
Han lod sin hånd falde hurtigt ned af siden, og bed sig hårdt
i læben da han var træt af der skulle være så besværligt at
stoppe hendes blodtørst. Han kiggede op før, han så så, blinkende
lys ude fra gaden af.
Han gøs og vrissede da han så det var politiet. To var allerede klar
med sigtede pistoler på ham, og var klar til at skyde med det
samme. Han kiggede stille rundt og hurtigt ned på vampyren
under hende, med kuglen liggende på hendes bryst, men som
trillede ned på gulvet, efter hendes vridden.
Han sprang til siden i et rullefald, og lod sig selv falde hen over
asfalten, og op på benene. Politiet skød med godt sigtende skud
efter hans flygtende ben, og med et ramte en af skudene ham
i låret, og i et fald, støtte han ind i en grøn kontainer, som stod
som skraldespand på legepladsen. Han kiggede tilbare i hurtige
blik på vampyren og politiet, men fortsatte mod den anden udgang
mod gaden, med en bidende smerte.

Rose så op på jægeren og var begyndt at falde hen i ubevidsthed og vidste næsten ikke hvad der skete rundt omkring. Hun kunne høre sirener, derefter flere skud og i ét sekund var hun bange for at det var skud rettet mod hende. Men det var det ikke. De var rettet mod jægeren.
For en gang skyld var hun faktisk glad for at se mennesker. Hendes blik gik langsomt rundt for at finde jægeren da han havde flygtet. Hun kunne lige se ham, nede ved den anden ende af legepladsen, ud mod gaden. Han var blevet skudt, kunne hun se, og et lille hånligt og triumferende smil løb over hendes læber da hun nød at se ham være i smerte uden at det jo egentlig var hendes skyld.
For en sikkerhedskyld blev hun selv liggende på jorden selvom at hun sikkert godt kunne komme op og løbe væk, men det ville jo sikkert blive opdaget eller set. Og hvor mange gange er det lige set at en person gik helt almindeligt derud ad med et kæmpe knivsår i maven. Det ville nu egentlig oss gå lidt langsom da hun jo var blevet såret ret voldsomt, og var jo kun sluppet afsted med blot sår med nød og næppe. Men hun ville finde den mand igen på et tidspunkt og få sin hævn. Han skulle ihvertfald sove med det ene øje åben fra nu af.
Hun lukkede langsomt øjnene og mistede bevidstheden fuldstændig og vidste ikke helt hvor hun egentlig ville vågne op igen, og var nu meget sikker på at det blev hospitalet. *Hav det så godt så længe det vare...* tænkte hun med det rettet mod jægeren, inden mørket omringede hende fuldstændigt....

// Out :b //