Ved havnen...

Rachel smilte svagt og tænkte kort
Hun lod igen en hånd køre gennem håret og så tænkende ud over taget, imens hun bed sig diskret i læben

Hun baskede svagt med vingerne
og så på Rachel.
"Hvor gammel er du?"
spurgte hun så

Rachel så tilbage på Nora og smilte svagt
"Det kommer and på i hvad sammenhæng" sagde hun roligt og smilte svagt igen, imens hun så tænkende på hende

"Din krop er omkring de 15 år.
Det er din alder jeg spørger om."
svarede hun og smilede

Rachel fnøs lidt men smilte så svagt bagefter
"Du må helst ikke gøre mig yngre end jeg faktisk er, jeg er nemlig ikke 15 men 16 og mit sind er 200, hvad med dig?" spurgte hun nysgerrigt og smilte svagt igen

Hun smilede lidt ved kommentaren.
"Mit udseende er 23 år, men
jeg kan ikke huske min alder."
Hun så kort væk da hun sagde det sidste
men så op igen og smilede.

Rachel nikkede og tænkte kort
"Hukommelsestab?" var det eneste hun spurgte om og bed sig diskret i læben og tænkte lidt igen

Hun trak på skuldrene.
"Jeg kan ikke huske ret langt tilbage..."
svarede hun stille men smilede stadig

"Er det ikke på en måde uhyggeligt ikke at kunne det?" spurgte Rachel roligt
Hun bed sig kort i læben og prøvede at forstille sig det, men det kunne hun ikke, for hun kunne selv godt huske ret meget fra sin tid som menneske.

"Ikke ligefrem uhyggeligt...
Men det er svært..."
svarede hun og smilet falmede lidt.
Hun havde svært ved at holde det,
da smilet var rent skuespil
hun brugte til at skjule sine følelser.
Men det var et svært emne de snakkede
om og endnu sværere at holde
et overbevisende skuespil samtidig...