hvordan ser fremtiden ud? (Dawn)

Han mærkede det lille spark der kom fra barnet inde i hende.
Han smed sin jakke og sko og lagde sig ved siden af hende, på siden, med hovedet hvilende mod den ene hånd.
Han lå lidt og mærkede hvordan livet bevægede sig inde i hende, hele tiden kunne han ikke glemme den smerte hun gik igennem...for barnet, for dem alle tre. Hun fortjente at han skulle leve til at være der for dem begge.
han så på hende da hun sagde noget mere og smilte lykkeligt ved de ord.
"Åhh Dawn" han kyssede hende
"Intet skal skille os ad"

Han måtte ikke misforstå Dawn, hun var helt vildt glad for at
han ville passe på dem, både i krig og udenfor krig.
men nu var hun hans skyts engel og det provokerede hende som bare fanden.
at hun ikke var der til at passe på ham, og ikke mindst fordi hun elskede ham meget
højt og hun ville dø vis han døde. hun knyttede kort sin hånd der lå og slappede af på
sengen ved tænken, hun havde ikke lyst til at sige noget om det til ham.
for hun syntes det var lidt lige meget, men kom han til skade
gravid eller ej så var hun der på et øjeblik.
"Når jeg rør ved dig, når jeg ser dig smile når du bare er hos mig, ved jeg det er dig jeg vil have" hviskede hun og kyssede ham tilbage.
hun mærkede en tåre af lykke falde ned af hendes kind, hun var virkelig
lykkelig, endelig kom der lykke i hendes liv endelig ,.

Han så smilende på hende og kyssede der hvor tåren var faldet, på den lille stribe den havde ladt efter sig.
"Tak" sagde han, selv om hun måske ikke forstod hvorfor.
Men for alt, han havde altid følt der manglede noget, alt intet rigtig havde en betydning andet end at han overlevede, han havde ikke interesseret sig for noget eller nogen ting faktisk, intet, før nu.
Han havde ikke bare en dum grund som at blive stærkere til at fortsætte med at leve, som han havde gjort i mange år, han havde en grund som faktisk gav rigtig god mening, At være der for dem.
"Jeg elsker dig som jeg kun har elsket en før i mit liv" sagde han blidt og lavt mens han så på hende og det gik op for ham hvor ulykkeligt han ville have det vis hun var væk, vis pladsen ved siden af ham skulle være tom...han ville ikke kunne være i stand til at fortsætte en rimelig anstændigt liv...

Dawn's øjne røg blidt i da Zean's blide læber ramte hendes kind.
hun elskede følelsen af hans læber imod hendes egen bløde kind.
Dawn forstod ikke hvorfor han sagde tak nej, men måske var det
bare sådan det skulle være,
hun tænkte lidt. men smilede så bare til ham og åbnede øjne
roligt, hun lagde sig lidt tæt på ham da han lagde sig ned i sengen.
Dawn var lykkelig, hun smilede af det han sagde og lagde en hånd på hans
kind hun løftede sig lidt og kyssede ham ømt på munden.

Han gengældte blidt kysset.
"Har du det bedre?" spurgte han så da han huskede hvilke smerter hun havde haft før
"Er der noget jeg kan byde på?" han havde lært, måske for mange år siden, ja, men han havde lært at det var værtens ansvar at sørge for gæsten, også selv om det var ens kæreste.

Hun smilede roligt efter kysset og kiggede ham roligt i øjne.
Dawn nikkede til hun havde det beder, "Nej, ellers tak" sagde hun roligt og genert.

Han nikkede lidt og rejste sig, han tog sine sko og jakke.
"Øjeblik" smilte han og forsvandt fra værelset, satte sko og jakke ud i entreen og gik ud i køkkenet for selv at få noget at drikke.
Lidt efter vente han tilbage og halvt satte sig, halvt lå ved siden af hende i sengen.

Hun sætte sig op og fik sin jakke af, hun fik sin hue af, men ikek sin sko der fik
Dawn smerter, hun skreg, der væltede tåre ud af hendes øjne.
hun væltede ud over sengen ned på gulvet nu gjord ryggen også ondt.
engle var jo meget skrøbelige.
Hun skreg hun vred sig rundt, den her smerte var det værste ,
hun havde prøvet og hun glædet sig meget til at få barnet ud af sig.
men den tænke havde hun kun når det gjord nuller naller.
Hun græd og græd skreg og skreg.

Han var glad for de skulle have barnet og glædede sig til når det var født, selv om dæmon børn vist var ret besværlige.
Men så slap hun for den smerte det tydeligvis gav hende.
Han lagde beroligne en hånd på hendes skulder og kunne kun vente på at det drev over.
Selv om det irriterede ham kunne han ikke gøre meget, med tilladelse kunne han jo gå ind i hendes hoved og selv tage imod lidt af smerten eller bede nogle punkter i hendes hjerne om ikke at modtage smerten, men det ville hun nok ikke acceptere, i hvert fald ikke første del.

Dawn lå på gulvet hun vred sig af smerte hun frøs men der var intet at gøre.
når først smerterne var der kom hun ingen vejene .
Der var på ingen punkter at hun ville lade ham få noget af smerten,.
den var udelukket. det vidste han heldigvis også selv.

Han rejste sig for sengen og satte sig på gulvet så hun vidste han var der, han prøvede ikke at lytte for meget til hendes smertens skrig eller ansigtet der var forvredet i smerte, men det var svært.
På en måde var lidt af skyldfølelsen væk, han ville jo også gerne have barnet.
Han så til, nytteløs, og ventede til det gik over.

Smerterne gled langsomt væk, da de var færdig stønnede hun
af smerte hendes ryg. "Fuck min ryg" hun lagde hænderne op foran øjne
hun havde virkeligt lyst til at sige undskyld.
"Undskyld " hviskede hun .,

"Du skal ikke undskyld, hvor får du den ide fra?" sagde han og hjalp hende af med skoene.
"Vil du ligge lidt p gulvet eller skal jeg hjælpe dig op i sengen?" Normalt ville man nok lige have ventet lidt til personen i det mindste havde fået vejret igen, men han var så træt af at føle nyttesløs.

"Op i sengen" hviskede hun og følte at han virkede lidt sur, så det
var det eneste hun sagde.

Han så på hende og fornemmede et eller andet...
"undskyld" sagde han, da han gik ud fra det måtte være fordi han havde formuleret sig lidt forkert.
Han tog rundt om hende, forsigtigt så det ville gøre alt for ondt, hev hendes arm om sin skulder og fik halet hende på benene og derfra over i sengen i en lidt hurtigt bevægelse da det var lidt tungt, ikke som i at hun var tung som sådan, men alt vejede jo noget.
"Ligger du godt?" spurgte han og kyssede hende på kinden.

Hun bed sig i læben og nikkede bare. hun vidste at
hun ville få ondt i det han ville løfte hende op hun kom kort med
et støn af smerte.
Hun mærkede sengen og svarede ikke før kysset på hendes kind var slut hun nikkede
stillet. "Jep. jeg ligger godt" hun så stille og roligt på hans kønne ansigt

Han nikkede lidt og lod blikket glide hen på klokken på uret på natbordet.
Klokken var allerede hen af eftermiddag.
Han overvejede lidt hvad han skulle.
"hmmm, skal vi se lidt fjernsyn?" Normalt havde han ikke fjernsyn på værelset, på værelset skulle man sove, men han havde alligevel fået en lille fladskærm ind i værelset når han ville følge med i verden, mens den i stuen mest var til film eller vis han ikke var gået i seng.
Ud over det ville det vel også være en god måde at slappe af på, især for hende, det kunne, vis de fandt noget spændende, måske også få hende til at glemme lidt om alle sine smerter.

Dawn nikkede og så på ham.
"Jo vis jeg må putte med dig " Hun smilede sødt til ham og tog
hans hånd og nussede den lidt.

"Jeg ville tage det som en fornærmelse vis du ikke gjorde" smilte han og kyssede hendes ene hånd, mens han greb ud efter fjernbetjeningen.
Han lagde en arm om hende og kyssede hende på håret mens han tændte fjernsynet.
på den ene kanal var der tv-avisen, bare de samme fortællinger o diverse drab osv. så han gik videre til de nåede en eller anden film som han ikke udmeldbart kunne se hvad handlede om.
Han så spørgende på hende for at se om de se det.

Hun grinede lidt. "Du så dejlig" hun nussede hans hånd og havde nyt
kysset på sin hånd.
Hun smilede da han kyssede hende i hånden og lagde armen om hende.
hun kiggede på tvet. og tænkerne kom straks hen på noget andet,
og de var slet ikke på at hun havde en ting i maven. som faktisk
kunne dræbe hende .
"Lad os se hvad det er vis du har lyst ?" hviskede hun.

Han nikkede lidt og begyndte at skifte kanaler, han havde parabol som så mange andre og havde et bredt udvalg af diverse kanaler, så mon ikke de kunne finde noget godt?

//Skal smutte nu, derfor det korte svar^^//

Hun nussede hans hånd slappede af nød hans samvær og nynnede roligt.

Han smilte lidt og lod så tv´et stå på en typisk film kanal, det kunne være der kom en god en bag efter.

Hun stoppede sin nynnen og slappede af i hans favn.
"Hm.. hvad er din yndlings film enlig " spurgte hun .

Han trak lidt på skuldrene
"Hvad som helst, mest noget overnaturlig eller okkult, det elsker jeg, men det skifter lidt, nogen gange kan jeg lide rolige film, andre gange vilde film eller gysere...det er som jeg er i humør til...hvad med dig?" spurgte han og kyssede hende på panden.