hvordan ser fremtiden ud? (Dawn)

Dawn fik et lille smil på læberne hendes øjne var lukket og nød hans stemme
hun lyttede også efter hvad han sagde men hans stemme var
vildt dejlig i hans øre. hun åbnede dem for at svare på hans
spøgrsmål da hun får et kys på oanden hun nyder det.
men tager hurtigt fat i ham og presser hendes læber imod hans.
hun vidste at Dæmoner var sexafhæninge så hun ville passe lidt på. men
hun var bange for at han ville få sex et andet sted fra, hvorfor så ikke bare give ham
et blowjob så ville hans træng måske til sex synke lidt. hun lod en hånd køre ind under
hans trøje og nussede hans mave.

Han vidste ikke helt præcis hvad hun ville, men han vidste hvilket virkning det havde på ham.
Han vidste også at hun ikke havde svaret på hans spørgsmål, men det betød ikke så meget lige nu, han gengældte kysset, nød både det og at hun nussede ham på maven.Han lod en hånd glide ind gennem hendes røde hår og ned over hendes arm og forsigtigt over maven. Han havde lukket øjnene i nydelse.
Han havde endnu ikke haft trang til sex med andre, ikke så meget i hvert i fald og en af grundende var nok forbi han havde levet længe og var van til at skubbe det lidt i baggrunden, men også at Dawn havde været i hans tanker, efter en masse pjat i tv´et vidste han at han ville gøre hende af det vis han gjorde det og det ønskede han ikke.

Hun væltede ham ned på ryggen og lå nu op på ham, gravide mennesker kunne jo godt have sex, og hun ville gerne have det da hun selv godt kunne
lide det. men hun havde tit tænkt over imens hun havde været gravid at han
måske havde sex med en anden. det var jo ikke noget hun ønskede langtfra for hun elskede ham jo meget meget højt. og at dele ham med en anden kælling var det sidste hun ville, for det syntes hun ikke selv hun fortjente. og hun havde heller ikke selv haft lyst nogle andre over hovedet fordi hendes kærlighed til Zean var mere end bare ord.
Hun hev stille hans trøje af og kyssede hende stille ned af halsen og roligt ned på maven hun åbnede hans bukser med tænderne og kyssede ham op af maven og op på halsen og til sidst på munden. hun smilede roligt i kysset men stak så sin tunge ind i hans mund. hun nød at mærke ham og havde savnet det.

Zean mærkede hvordan varmen gled gennem ham da han blev tændt, han nød alt han gjorde og da hun var nede ved hans underliv blev hans vejrtrækning dybere og hurtigere.
Han kyssede hende og hev roligt hendes trøje af osse, kyssede hende hele vejen ned af halsen og skulderen, mens hans hænder gled over hendes ryg og over hendes langsomt voksende bryster, som jo var i gang med at gøre klar til at skulle holde mælk til deres barn.
Han lod den ene hånd glide ned over hendes røv og han hev drillede lidt i hendes bukser, mens hans mund vente tilbage til hendes.

Dawn blev selv meget tændt af det her, hun var dog lidt bange for at det ville gøre
meget ondt begrund af babyen. hunnød at mærke hans hænder over hendes røv og smilede
af at han hev drillende i hendes bukser. Hendes lyst stoppede, hun fik billeder i hovedet af Zean med en anden pige. hendes sygdom drillede hende. nu var hun jo både gravid og havde stadig den sygdom. som fik hende til at gøre mærkelige ting som hun ikke tænkte over før bagefter, eller billeder i hovedet af ting der virkelig ville såre hende.
hun kiggede kort på ham men kyssede ham så tilbage. hendes hænder var i hans hår. hun havde ikke tænkt sig at fortælle ham noget om det hun så og tænkte. hun lod bare som om hun var glad.

Han nød det hele men pludselig var det som om der var en kort tøven, som om der...var et eller andet, han kunne mærke.
Da hun så fortsatte valgte han at stoppe, i hvert fald lige nu.
Han tog hendes hoed i sine hænder og holdt det for sit så han kunne se hende i øjnene
"Har du ondt eller er der andet der plager?" spurgte han blidt, som om han bare kommenterede hendes skønhed.

Dawn fik et lille chok da han tog hendes ansigt i mellem hans hænder. hun trak et
ud af hans greb og lagde sig ned. "Nope har det fint" hun fugtede sine læber og kiggede ned på sin mave. den var fin, men slet ikke stor endnu. hun kørte en tot hår bag sit øre.

Han mærkede lidt en underlig stilhed og at der var noget, ellers ville hun have reageret anderledes ville han mene, han kendte hende jo.
Han satte sig op og og trak vejret dybt et par gange og så på hende.
"Kom med det, kan ikke klare ikke at vide det" han prøvede at få øjenkontakt.

Hun nussede slev på maven han kendte hende meget godt. men hun nægtede at sige det.
for uvenner eller hvad der ville ske orkede hun ikke lige nu. Hun
så kort op på hende men efter 3 sekunders øjenkontakt kiggede hun ned.
"Der altså intet galt" Sagde hun roligt.

Han sukkede og rejste sig op, han knappede sine bukser med et svagt snert af...skuffelse. Den dejlige stemning som han elskede at have sammen med hende, var ødelagt. Han hev sin T-shirt på og gik over i døråbningen, han vidste det ikek nyttede at blive ved med at plage, så han skiftede taktik selv om det nok også gjorde hende lidt vred. Der var også at gå ind i hoved på hende, men det kunne han ikke få sig selv til, ikke over for hende.
"Jamen så sig til når du syntes du vil fortælle mig det, at snakke med mig" så gik han ud i stuen, vis ikke hun ville snakke ville hun vel heller ikke have selskaben? Han satte sig tungt i sofaen og spekulerede over hvad det kunne være...

hun blev trist i det han gik og løftede det ene øjenbryn.
hun havde meget svært ved at snakke om sin sygdom og sagde derfor kun den
ene del af det da hun var kommet ind til ham i stuen. "Jeg var bare bange for at det ville gøre ondt" sagde hun roligt og lidt trist. hun kunne ikke sige resten.

Han så op på hende, han vidste ikke helt hvad han skulle sige da han så hende i øjnene, han havde stadig en følelse af at hun gemte noget for ham og det gjorde ham ked af det at hun åbenbart ikke stolede nok på ham til at ville indvi ham i det.
Han rejste sig op og nikkede.
"Okay" svarede han bare, tanken havde også strejfet ham.
"Du kunne jo bare sige du helst ikke ville fordi du var bange for smerten" sagde han, han gav hende et hurtigt kys på kinden.

Hun gemte lidt det andet. så det ikke var så tydeligt. Hun fugtede kort sine læber .
og kiggede ham roligt i øjne, "Men det jo fordi jeg gerne vil, og fordi jeg geren vil tilfreds stille dig " hun bed sig kort i læben og kiggede lidt genert ned.

"Mon ikke jeg nok skal klare mig? Tanken om hvad der er bedst for dig... jeg kan altså godt vente" sagde han, han brød ikke om ordene tilfredsstille dig, det lød som om han var en grådigt bæst der ikek kunne få nok.
Han lod en hånd kæle hende lidt på armen og så på hende.

Hun sukkede, "Har du haft sex med andre end mig" nu kom det ud af hende hun bakkede
væk fra ham og sætte sig ned. og kiggede ned på sine hænder.

Han så lidt på hende og tænkte sig om, ikke fordi han havde men for at gribe situationen rigtigt an.
Han satte sig på hug foran hende og tog hendes hænder i sine og prøvede at se hende i øjnene.
"Selvfølgelig mærker jeg en lille gnist af manglende tillid..." startede han, for at hun skulle vide hvordan han havde det, men det var ikek sagt vredt, men blidt for at de ikke skulle live uvenner.
"...Men jeg kan roligt sige at jeg ikke har været sammen med andre end dig på den måde og jeg ved ikke hvad fremtiden bringer, men jeg tror aldrig jeg kunne finde på det"

Hun undgik at kigge ham i øjne. hun mærkede det helt forkert i sin mave. hun rystede på hovedet og tog den ene hånd til sig. "Det lyder lidt som om du har haft lyst til en"
hun så trist ned igen og tog sine hænder til sig.
"Vis du har lyst så gør det dog " hviskede hun . og slog så der efter i panden.

Han sukkede og rejste sig, selvfølgelig! når han prøvede at undgå det, blev hun ved, det tegnede bare til at blive endnu en lille diskution eller måske endda et skænderi.
"Hvorfor tror du ikke på mig? Et forhold går ud på at man stoler på hinanden, der er vist et citat der lyder nogenlunde sådan her: kærlighed er at give nogen magten til at ødelægge en fuldkommen, men også at stole på de ikke gør det" han så lidt på og rystede på hoved.
"Jeg troede virkelig ikke du..." han gad ikke sige mere, både fordi han ikke helt kunne finde det rigtige ord, men også fordi han kom i tanke om noget...
Han så sig trist omkring og gik lidt baglæns, kan man overhoved finde nogen man kan stole på og som man ved også stolede på en selv? han satte sig i sofaen og gloede ned i gulvet, med armene over kors.

hun mærkede en tåre trille hun rystede på hovedet, han misforstod hende lidt.
Dawn havde kun været i forhold hvor der havde været utroskab hun havde jo ikke set ham længe og "en dæmon er afhængig af sex som en vampyr er afhængig af blod, du må ikke misforstå mig, stoler på dig, men jeg har ikek set dig længe, jeg var bange for at jeg ikke kunne leve op til dit behøv som med mine eks" hun sukkede rejste sig og gik hen til ham.
"Jeg elsker dig jo, og jeg vil aldrig miste dig. jeg har bare været bange fordi jeg ikek har set dig " hviskede hun roligt og sætte sig ned i sofaen og trak knæene til sig.

"Jamen så vil det jo netop ikke fungere, hvem ved? Måske bliver der nogle tider senere hvor vi heller ikke ser hinanden i lidt tid...." han rystede på hoved, det burde være tydelig hvor han ville hen med det, hun ville jo heller ikke kunne stole ham i fremtiden så...
"Det ville være det samme som at jeg kunne mistænke dig for at være sammen med andre også, men ved du hvad? Jeg stoler på du ikke gør, Jeg ved du ikke gør det!" han rejste sig op og følte sig pludselig vred, men det han ville sige bed han i sig, det ville bare gøre slemt endnu værre.
At han ville have sagt tak.
"Jeg forstå at dine eks nok ikke blev helt så tilfredstillet som du håbede..." sagde han
"...jeg ved jeg er lidt...til den side, mere end normale folk...men vis jeg nogensinde får sådan en lyst...tror du så ikke jeg ville besøge dig først?"

Det hele var en stor misforståelse, hvad nu forlader han hende, også skal hun stå med barnet vis altså hun ikke døde underfødselen . hun så trist op på ham med rynket panden men slappede så af i panden.
og sukkede. "Jeg stoler på dig, men det var bare en tænke der slog mig okay?, men nej jeg kunne ikke finde på det for elsker jeg en så elsker jeg ham, og for mig er elsker et stort ord, fordi jeg aldrig er blevet elsket før nu."! hun sukkede og kiggede hen på ham, "Kan du ikke forstå at jeg bare har været lidt bekymret, men jeg regnede heller ikke med at du havde gjord det, og for det trejde leger min sygdom med mig og giver mig billeder i hovedet af dig med en anden pige, jeg var bare brug for at høre det fra dig" hviskede hun og mærkede hun begyndte at græde, hun hadet sin sygdom.
Dawn stolede virkeligt på ham, og hun ville nok altid gøre det. men hun skulle bare være sikker for hendes sygdom havde faktisk haft ret rigtig mange gange i hendes liv, hun bed sig i læben og kiggede trist ned. hun græd stadig og undgik at kigge på smukke Zean for han virkede sur på hende, som om at han ville forlade hende og derfor hviskede hun trist, "Hva så nu, forlader du mig? fordi du tror jeg ikke stoler på dig" hendes stemme var hulkene og hendes ansigt var vådt af hendes tåre.

Han så på hende.
"Ej nu holder du op! Selvfølgelig går jeg da ikke fra dig! Jeg elsker dig jo og vil også være der for barnet!" han vidste hun hele tiden var bange for at han forsvandt fra hende og han prøvede virkelig at lære hende at det ville han ikke gøre.
"Jeg blev bare...ked af det da det virkede som om du ikke stolede på mig, men nu ved du jeg ikke gør det og jeg ved du stoler på mig..." sagde han og satte sig ved siden af hende igen mens han lagde en arm om hende.
"Okay?" spurgte han blidere og kyssede hende på tindingen.

Det var meget dejligt at deres forhold kunne blive så godt igen. at de begge elskede hinanden så meget at de ikke kunne holde ud at være uvenner. hun var ked af at han troede hun ikke stolede på ham for det gjord hun virkelig, men hendes sygdom var en stor del af hendes liv, og derfor var han også nød til at vide en masse ting om den, som hun ikke havde fortalt, men ligge nu ville hun helst bare glemme deres skænderi lidt, for det gjord hende dårlig at tænke på at de kunne slå op eller noget andet.
Hun så han kom hen til hende og tørte hurtigt sit ansigt med sin lille trøje . hun så stille på ham med undskyldende øjne. men da han spurgte om hun var "Okay" Blev hun mere roligt og kysset på hendes tindingen gjord hende glad og rolig. hun smilede kort og puttede sig ind til ham.
Hun nikkede kort, "Har det fint, hvad med dig" hun tog hans ene hånd flettede deres finger sammen og kyssede ham på hånden. hun var helt lettet inden i, hendes sygdom havde ikke ret her og det gjord hende stolt, glad og det hele var bare lettene. hun smilede lidt genert til ham, men hviskede så. "Du mit et og alt" hun rødmede og gemte sin ansigt i hans og hendes hånd som var flettet sammen så han ikke kunne se hendes rødme.

Han smilte og grinte blidt.
"Jamen dog, rødmer du?" smilte han og følte den lette stemning der var kommet...han elskede den!
"Jeg har det fint" han nussede hende på armen med den ene hånd mens han med den anden nussede hendes hånd med tommelfingeren mens de var flettet.
Hvor var hun sød...
"Du skulle bare vide hvor meget jeg også holdt af dig" svarede han roligt

Dawn blev kun mere og mere genert også fordi han nævnte det rødmede hun mere, hun gemte sit ansigt, "nej da jeg rødmer da aldrig" sagde hun genert, hun nød hans nussen og den fik hende til at slappe af, det var som om han gav hende sove medicin, men stadig happy medicin. for han gjord hende glad men samtidig træt, ment på den måde at hans nussen var mere end bare dejlig.
Hun hørte hans ord de gjorde hende glad, hun betød vist meget for ham. det var hun mere end bare glad for at vide. endelig var hun sammen med en der elskede hende, for første gang i hendes liv var der en der elskede hende rigtigt, men der ikke ville ødelægge hendes hjerte, en der ville passe på hende, en der ville være far til deres ny kommende barn,l som de begge glædet sig til, det eneste de faktisk manglede var bare at blive gift, men det måtte gerne vente lidt.
Men ikek fordi hun ikke ville tværtimod men det var jo også et ret stort skridt at tage, men vis han en dag gik på knæ for hende, så ville det da helt klart blive et ja, for der er jo intet galt i kun at være forlovet, men at blive gift skulle de i hvert ti fald ha boet sammen i noget tid først.
for at være 100 % sikker på at det ville holde, det var hendes mening, men nu måtte vi se hvad der vil ske, hun ved i hvert ti fald at det er ham hun elsker. og sådan var det jo bare. Dawn smilede og gemte stadig sit ansigt, men kyssede hans hånd lidt, hendes ansigt var varmt begrund af hendes rødmende .