Bjergene? Tja....[Jake]

Jeg kiggede lidt forvirret på dæmonpigen da hun lige pludselig virkede meget genert på en måde. Han kunne ikke helt tyde hvorfor, men det var nok bare ham der aldrig tænkte over sådanne ting. "Så, skal vi stå her hele dagen eller finde et eller andet at give os til?" forsatte han og slap taget om hendes talje for istedet at rode lidt i hendes hår med den ene hånd. Typisk af ham aldrig rigtig at tænke over hvad han lavede.

Jake rullede kort med øjnene og folede hænderne over kors.. *Kvinder..Forventer de at man kan læse dem som en åben bog..* tænkte han til sig selv og rystede lidt på hovedet. "gezzz.. hvad vil du lave? Alt er vel muligt når man lever evigt!" svarede han og drejede rundt på hælen og tog et par skridt væk imens han sparkede lidt til at par sten.

Jake fik et mindre shok og vendte sig hurtigt rundt hvorefter han begyndte at bakke lidt væk med et anstrengt smil. "Naaaa, jeg klare mig fint nok med ikke at forstå kvinder.." insisterede han og stoppede op lidt væk fra hende. Det hun havde gang i der var ikke ligefrem et spor som han ville ud på..

Jake stoppede helt op og kiggede lidt underligt på hende. Han lærte nok virkelig aldrig at forstå kvinder.. Han kunne dog ikke lade være med at grine da hun 'klukkede' og lagde hovedet på skrå. "Du minder lidt om en høne.." grinede han og holdte den ene hånd op foran munden for ikke at grine for meget.

Jake rystede på hovedet og grinede af. "Du er underlig ved du godt det?" sagde han så og tog et skridt frem kun for at give hende et prik med 2 fingre i panden på hende. Det var nok godt nok at hun var lidt underlig, så kedede man sig ikke i hendes selvskab.

Jake stoppede med at grine og kiggede så lidt mere seriøst på hende. "Ja hvordan er det så? At vide alt hvad folk tænker om dig altid?" svarede han og løftede overlegent det ene øjenbryn. Måske var det meget praktisk altid at vide hvad folk ville gøre eller hvad de tænkte.

Jake tænkte lidt over det og undrede sig over hvordan nogle dæmoner kunne blokke en evne, var det tilfældigt eller en bestemt evne de besad? "Hvordan fungere det? At de lukker dig ude altså?" spurgte han å og bed sig let i tommelfingeren. Han kastede derefter sin opmærksomhed overpå hendes spørgmål. "Jeg hygger mig med det.." svarede han kort og besluttede sig for at uddybe lidt. "Men der er meget mere ved det end bare at sætte tiden i stå, meget .. praktisk evne..". Hans stemme var fløjelsblød og dog alligevel lidt dyster imens han talte. Et skævt smil hang på hans læber hele tiden.

Jake nikkede forstående og tog en tot græs op foran sig og vendte det imellem fingrende inden han lod vinden tage det. "Så man lyver for sit eget hoved?" svarede han flabet og flashede hende et kækt smil. Mest for at sige at det var meget intressant det hun sagde og ikke bare var plapren. Han kørte langsomt en hånd igennem det strittende sorte hår og rystede lidt på hovedet af det næste hun spurgte om. "Kun fantasien sætter grænser.." svarede han og smilede lidt mere. Det var ordene fra en legetøjsreklame fra tv brugt i en hel anden betydning. Men det var rigtig nok, hvis han ville, så ville han næsten kunne gøre alt.. Mere eller mindre..

Jake gengældte kort hendes smil med et mere kæphøjt et og samlede noget græs op i hånden. Det var dejlig blødt imellem fingrende og kildede når vinden tog fat i det. "Som i at deres evne er at lukke tankelæsere ude? Hvor upraktisk" fnyste han og trak lidt mere på smile båndet. "Tja, hvad kan jeg li' at lave, at finde nogen andre væsner at slå jorden hmmm, ellers at spille eller høre musik. " svarede han og det kløede næsten i knoerne da han nævnte at slå nogen i jorden. Det var vel mest det han brugte sin tid på, selvom han for tiden var blevet alt for blødsøden. "hvad med dig?" afsluttede han og fik øjenkontakt med hende. Det var mest for at holde samtalen kørende.

Jake slog ud i et smil. Ikke et pusse nusse sødt smil, men så venligt som han nu kunne lave det. "Alt virkelig, op igennem tiden må man vel høre hvad der kommer" svarede han og huskede tilbage til hans ungdom hvor alt var klasisk eller folkedans musik, sikke noget lort.
"Hvad spiller du?" fortsatte han og rystede lidt på hovedet så hans hår kom væk fra øjnene igen.

"Tsk..." Mumlede han og lavede et kast med hovedet. "Sang er vel noget man skal gøre hvis man lyster det" svarede han og trak på skuldrene.
>Han selv var nu ikke meget til fantasy, bog genre. Han var mere til lidt dybere bøger. "Kender du Mozarts niende symfoni? Min ynglings" Svarede han og tænkte tilbage de mange musik numre han havde hørt igennem tiden.

Jake grinte lidt med hende. "Nej, det ville jeg nok heller ikke have været hvis jeg havde levet i nutiden, men når man har levet så længe som mig så for man sine favoriter" Svarede han og gabte en gang inden han strakte sig.
Han overvejede lidt om hans dæmon sammenbo havde fået lavet noget mad endnu, han begyndte at blive sulten.

"Det kommer nok" Svarede han og trak på skulderene inden han hoppede en gang på stedet. "So, har du noget du vil lave, eller skal vi stå og stene hele dagen?" Fortsatte han kæphøjt og gav hende et tandsmil der blottede et par halvspidse tænder.