er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

Tristan løftede forvirret det ene øjenbryn da det lille væsen kom til syne. Hvad mon det var for et væsen? "Øhhh hej, me ddig?" sagde han så og gav det lille grønne væsen et venligt smil.

det stoppede op og kiggede på tristan med meget store øjne. den så ud til at være lidt chokket som hvis den aldrig havde set mennesker før. den forvandlede sig pludslig til en lille lysbold og skulle lige til at flyve væk ned af trappen i frygt for tristan af en eller anden grund. hvad kunne have gjort den så bange for tristan at den med det samme flygter for livet?.

Tristan lavede en hurtig grimasse da den praktisk talt flygtede fra ham. "Hey, vent!" udbrød han og begyndte at følge efter den ned af trapperne. gad vide hvad der lige var sket der? Måske havde den aldrig set mennesker før? Han havde i hvert fald aldrig set sådan en før. Der var nok mange ting han skulle vende sig til på slottet hvos han skulle bo her.

den lille tingeste var virkelig hurtig og den gik bare igennem den lille sprække der var under døren der var ind til tronrummet. den begyndte derefter at flyve afsted men den fløj ind i en anden en der var magen til den men den her havde briller på og og skørt einsterin hår og overskæg.

Tristan satte tempoet op for at følge med den lille tingest og løb nu ned af trapperne inden han braste døren til tronsalen op. Hvad der mødte ham var en anden grøn ting, men denne gang med briller og overskæh. "ehhh...?" udbrød han forvirret og tog et par skridt hen imod tingene.

den lille lysende kugle havde forvandlet sig til sit normale form og lå næsegrus i gulvet og den rejste sig stille op og rystede på hovedet da den skulle lige få tankerne på plads igen. imens kiggede den med skæg og briller hen imod tristan. den vendte derefter blikket hen imod den anden der prøvede at flyve væk "dumpap det være den nye lærling sakref fortalte" sagde den med briller med en sjov stemme. "men... men han være menneske og dusørjægere hvordan ved sakref han ikke går hak hak og tager goblin hoveder og herre hovede?" sagde den anden som svar. "mig ved heller ikke men herre ved bedst. for det andet vi være gobliner. store menneske kender ikke goblin veje og hemmelige rum" sagde den med briller bagefter.

Tristan lavede et endnu mere forvirret ansigt ved deres samtale. Han tog et par skridt hen imod dem og kiggede undersøgende imens han bøjede sig ned til næsten deres højde. "Hvad satan..." mumlede han forvirret og menedes ikke at have læst særlig meget om sådanne væsner. "Gobline?" fortsatte han og kørte sit blik forvirret fra den ene til den anden.

den med brillerne vendte blikket meget hurtigt hen imod tristan da han begyndte at sige noget. "ja vi være gobliner" sagde den lille grønne væsen med brillerne.

Tristan fik et lille chok da tingen pludselig vendte hovedet og snublede bagover hvor han landede lige på røven. "urg..Bor i her?" sagde han så imens han ømmede sig lidt over at være væltet.

den kløte sig under armen og kiggede lidt på tristan. "ja goblins bor her. fiksfaks. lever her og niksnaks lever her." sagde han i den mærkelige måde gobliner taler. så fiksfaks var nok hans navn. "hvorfor store menneske jagte stakkel niksnaks?" sagde den anden goblin der ikke havde briller.

Tristam grinede lidt for sig selv af de besynerlige væsner. Det var måske lidt uhøfligt, men han kunne ikke lade vær'. "Jeg var bare nysgerrig" svarede han og flahede dem et stort tandsmil.

den anden kiggede lidt på tristan som om at den ikke helt forstod. "du kun var nysgerrig? du ikke prøvede at tage niksnaks hovede?" spurgte den imens den kiggede undrende på tristan. "selvfølgelig ville han ikke tage niksnaks hovede. han være sakrefs lærling han ikke skade os eller herre blive meget sur på ham og straffe ham" sagde ned med brillerne. "nååå så menneske god" sagde den som den var nu bevist om at tristan ikke ville skade den. "du være goblin ven så?" spurgte den bagefter.

Tristan lod dem have en lille samtale med hinanden og valgte først at svare da den faktisk spurgte ham om noget. "Jeg gør dig ikke noget, men jeg vil gerne være venner" svarede han og rakte en frem for ligsom at hilse som mennesker gjorde "Jeg er Tristan".

"mig være niksnaks og det være bror fiksfaks" sagde den og tog hans hånd og rystede hans hånd. dens hånd var faktisk lige så stor som tristans hånd. "men hvorfor ellers du jagte niksnaks?" spurgte den bagefter.

"Hej med jer gutter" smilede han og slap den overraskende store hånd. "HVorfor?" gentog han og lavede et tænksomt udtryk. "Jeg kedede mig vel." svarede han og grinede lidt til goblinerne.

den lille grønne væsen kiggede på tristan lidt. "det være fordi mange væsener ikke snakker med gobliner. de mene gobliner ikke være kloge. ikke være mere end små grønne dværge der elsker guld" sagde den lidt trist. den anden med briller begyndte dog at se ud som om at den var i sin egen verden da guld blev nævnt. "ahhh dejlig flot skindende guld" sagde den bagefter i sine egne tanker.

Tristan lavede en grimasse. De modsage lidt hinanden.. Men nu hvor han tænkte over det kunne han godt huske at han havde lært om nogle små væsner der elskede guld, på det tidspunkt havde han dog fundet det urelevant. "Men hvorfor bor i her? I træner vel ikke? Måske er i tjenere for at få guld? Eller bor i her bare for at være et sted?" Spurgte han så ivrigt flere spørgsmål end de lige kunne nå at svare på.

"vi bor her fordi gobliner ved meget. vi kender hemmeligheder. hemmelige veje hemmelige legender. hemmelige ting. vi er ikke tjenere vi fik lov til at bo her lang tid siden sakref giver mad og drikke gratis men giver os guld for at fortælle hemmelige ting. du også kan få hemmelige ting af vide hvis du giver guld" sagde de med grådige blikke og de slikkede sig rundt om munden ved tanken om guld.

Tristan lavede en kort grimasse igen. Så meget for at de var mere end bare grådige efter guld. Det lignede næsten at de kunne æde ham for gulv. "Undskyld, men jeg har intet guld, så det er ikk en mulighed" svarede han så og gav dem en undskyldene grimasse.

de kiggede lidt hen imod hinanden og så kiggede de tilbage på tristan. "men når herre sender dig på mission du vil også finde skatte som du selv må tage" sagde den med briller "herre er nemlig kun intresseret i den ting han vil have. resten bliver enten puttet i skattekammeret eller du selv kan tage" sagde den anden uden briller.

Tristan løftede igen et øjenbryn, så han kunne faktsik bestemme sin egen løn. "Heh.. Så vil jeg lade høre fra mig når jeg for en klump gulv til jer" svarede han med et cheeky smil. gad vide hvad det mon var for missioner han kunne blive sendt ud på? og om de var farlige?

de kiggede lidt på hinanden igen. "okay men vi smutte så nu vi være sultne så vi lave sjov med chef og tage hans mad hehe" grinte de og løb afsted og blev til de lysende kugler.

Tristan kiggede lidt efter dem uden at sige noget, så rejste han sig op igen og fløjtede en glad melodi, de havde gjort ham i helt godt humør de tosser. "Gad vide med træning..." mumlede han til sig selv om tog den dør de havde taget før ind til trænings rummet, måske skulle han træne lidt selv?

der var ikke nogen i træningsalen men man kunne se at der var ryddet fint op og alt var på sin plads og det hele.

Tristan trådte ind i den store træningsal, der var pænt og rent, det lignede næsten at der ikke havde været nogen der overhovedte. Hmmm, hvor skulle han begynde? Det var lidt trist at træne selv.
Han bevægede sig diskret lidt længere ind i rummet og udforskede tingende.