er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

Tristan kiggede til siden da døren gik op og trak sig så på skuldrende... Helll... hvorfor ikke? Han fulgte hurtigt med ud i køkkenet og lukkede døren efter sig.

i det tristan trådte ind i køkkenet var det som om at han trådte ind i en af de der gamle film. det var perfekt vejr udenfor vinduet som i de gamle film. lige så orange faktisk. det var et virkelig stort køkken. dog var det på en måde uhyggeligt. det lignede nemlig nærheden af slutningen på efteråret men det var jo kun juni. henne ved vasken. var der en mand. han var tyk det kunne man se. ligesom hvis du så en kok fra gamle tider. han havde et stort mustache som så ud til at han behandlede med respekt og blidt. da det ikke så gammelt ud. han var derefter iklædt et hvidt kokketøjsæt og en høj kokkehue. ellers havde en nogen store gammelmands bukser. dog så de ikke for gamle ud men de så noget slidt ud og gammelmands sko. "velkommen til min verden" sagde han imens han tørrede sine hænder fra vand. han lignede 100% et levende menneske. "og undskyld hvis jeg forskrækkede dig lige før i spisesalen det var ikke min mening at skræmme dig" sagde han med en venlig stemme. han lød lidt ligesom hvad folk ville tro julemanden ville lyde som med stemmen han manglede bare at grine ho ho ho og så var den der næsten.

"woooow..." mumlede Tristan lidt hæst. Han var jo næsten trådt ind i en af de der gamle film.
Han gik lidt rundt i køkkenet og kiggede også ud af vinduet. Det var helt syrealistsik.. "Det gør ikke noget, det er nok også mig der er lidt anspændt.." svarede han og rodede sig med et smil i det orange hår. "Så hvor længe har du været her?" gentog han nysgerrigt og gik over imod Chef som nu så helt lys levende ud. Havde det ikke været fordi at Tristan havde set spøgelset før, så havde han troet at det var et levende menneske han stod overfor.

han stod og tænkte lidt før han svarede "jeg har været her lige siden slottet blev bygget som var fra 500000 år siden" sagde chef og gik lidt rundt. "vil du have en kop te?" spurgte chef bagefter.

"wooow.. det er lang tid.. Har du aldrig overvejet at..Ja hvad gør man, gå imod lyset?" fortsatte han nysgerrigt og satte sig på en stol inde i køkkenet "Jo tak"

chef stod og tænkte lidt og så satte han vand over for te. "nej. jeg har aldrig overvejet at gå imod lyset. og har ikke lyst. jeg har stadig mange venner her og jeg har faktisk fået flere her også. det er faktisk det eneste jeg har tilbage af at leve her og så havde jeg lovet sakrefs far at jeg ville blive her til at slottet falder" sagde chef imens han tog nogen tekopper frem og bærede dem ud på en slags lille rund have. hvor der var stillet et bord og nogen par stole.

"det er bare meget lang tid" svarede Tristan og fulgte med ud i den lille have, der var hyggeligt. Selv troede han ikke han ville blive på jorden så lang tid, så ville han blive træt af livet. "Vent... Har Sakref så boet her så længe?" fortsatte han forvirret.

chef begyndte at grine med sin dybe julemands agtige stemme. dog så havde chef en fransk accent så det lød lidt anderledes end julemanden men det var tæt på. "nej. nej sakref er ikke så gammel men hans far og mor er det. nej nej sakref er kun noget med over 25000 år gammel" sagde chef efter han var færdig med at grine. hvordan kunne det entenlig være at alt inde i køkkenet så anderledes ud end i resten af huset. med både tid og udsene?

Tristan skar hurtigt en grimasse. kun noget over 25000 år gammel.. Normale mennesker blev højest 100. "Jeg kan ikke lade være med at bemærke at køkkenet er anerledes end resten af huset?" spurgte han afledende og kiggede rundt igen.

man kunne at vandet inde fra køkkenet var færdig med at koge så chef gik hurtigt indenfor og tog kedlen og hældte op i en fin porcelæn kande og puttede nogen tebreve i og gik ude i den lille have igen med den og satte sig og gjorde tegn til tristan om at han kunne bare sætte sig ned. "det du ser her er hvordan min verden så ud dagen før jeg døde. dog er det ikke så trist at se på som det kunne have været fordi dagen før jeg døde var den bedste dag i mit lange liv" sagde chef med et smil.

Tristan satte sig hurtigt og lydigt ned da der blev gjort tegn til det og kiggede intresseret på Chef. "Hvorfor var det en god dag?" spurgte han og kiggede sig lidt rundt. Det var i hvert fald en god dag vejr mæssigt.

"det var den bedste dag da det var dejligt vejr og jeg sad her sammen med min sakrefs far altså og snakkede hele dagen. vi fik dog drikket virkelig meget og vi fik snakket hinandens øre af men den dag fik mig til at indse at jeg havde venner og masser af dem. du skal nemlig forstå at være kok er et meget ensomt liv. de eneste venner du kommer nogensinde til at have er maden du laver til folk. men jeg fandt ud af at jeg faktisk havde flere venner end bare det. jeg havde venner ude i den virkelig verden" sagde chef med en på en måde trist stemme.

"Jamen hvordan døde du så?" fortsatte Tristan og hoppede lidt op og ned i sin stol som et barn der ville have en godnat historie. Det var underligt at tænke på at manden foran ham var død og stadig var til stede.

"tja som jeg sagde så fik jeg jo meget at drikke dagen før. men det der skete var at. jeg var herude i køkkenet og var igang med at lave morgenmaden. dagen så sådan her ud og det lovede en dejlig dag. men jeg var så uheldig af at gulvet var vådt og jeg gled så i det og... så knak min ryg og så var jeg død. jeg så faktisk ned på mit eget lig og anede ikke hvad jeg skulle gøre. men... men min ven. sakrefs far viste at der var noget galt hvis han ikke blev mødt af en dejlig duft af morgenmad lige så snart han trådte ind i spisesalen så han spændte ud i køkkenet og så mig stå ved siden af mit lig. han var meget diprimeret selvfølgelig også selv om at han viste at jeg var stadig på en måde til stede. så han gjorde mig en tjeneste. han brugte sin egen magi til at gøre at det her køkken ville være mit domæne fra den dag af og at jeg ville hver gang jeg trådte ind i køkkenet kunne møde min ven ude i haven og drikke te sammen med ham. ser du, så længe jeg er herinde i den her del af slottet så er jeg på en måde levende. jeg kan spise og drikke og jeg kan smage hvordan maden smager. jeg kan sove, jeg kan stadig alle de ting som jeg kunne da jeg var levende men hans magi var ikke stærk nok til at kunne gøre det med hele slottet så det var kun her, mit soveværelse og haven. og det kræver meget magi og energi for at kunne lave sådan noget trylle halløj. men så flyttede han. han havde også været på slottet i over 465000 år på slottet. han sagde at han kunne ikke klare at se på slottet mere. alt for mange gamle minder er her i slottet. både gode. og dårlige. du skal forstå mange onde ting er sket her på slottet og sker faktisk stadig. men dog kommer sakref stadig på besøg nogen gange. tidligt om dagen og tager en kop te og snakker med mig. men jeg lovede hans far at jeg ville aldrig forlade sakrefs side da jeg var den eneste der viste nok om stedet her. jeg var den der var her først som ikke går nogen steder. og sakref ved at hvis han har brug for et råd så kan han altid få et fra mig. men jeg lovede hans far at jeg ville holde øje med knægten så han ikke gjorde noget dumt. og jeg har ikke tænkt mig at gå imod lyset før det" sagde chef med sin triste stemme men stadig i en fransk accent.

"Wooow, det lyder som noget af en vennetjeneste" svarede Tristan med et smil og ville ønske han havde venner der ville gøre det samme for ham, men uheldigvis begrænsede hans familie og træning den tid han havde til venner, og når han enelig havde lidt fritid brugte han det på sit band, typisk.. "Ved du så hvor hans far og mor er nu?" fortsatte Tristan intresseret og lænede sig lidt frem i stolen.

chef stod og tænkte lidt imens han nussede sit flotte mustache. "jeg mener sidst jeg hørte fra dem var de taget ud og rejse igennem en eller anden portal der havde åbnet sig for ikke særlig lang tid siden. men det må du jo selvfølgelig ikke sige til sakref. han vil med det samme prøve at finde ud af at hvad der er inde i den portal og gøre hvad han kan til at skabe sin egen by der" sagde chef stille og roligt.

"Hvad mener du?" svarede Tristan forvirret. "Hvorfor ville han skabe sin egen by der?" Det forvirrede ham lidt, sin egen by? Eller ville han bare besøge sin forældre?

"du skal forstå at for 500000 år siden da slottet blev bygget så var det ikke fordi at de ville have et slot fordi de havde vundet i lotto. nej det var fordi de ejede byen der var bygget herude i den triste skov. der var førhen en KÆMPE by her der gik fra den triste skov og hele vejen hen til werclare. det var sakrefs far der var ejeren af byen og hele området. men så kom 'politikerne' og så skulle alle være med til at bestemme hvad der skulle ske. du skal forstå at sakrefs far gjorde alt for at holde byen i god stand og prøvede at gøre byen bedre hele tiden. og folk fik også lov til at bestemme lidt men de skulle først snakke med sakrefs far og så skulle han afgøre om det var en god eller dårlig ide. men da folket begyndte at bestemme så kostede det sakrefs far dyrt. han mistede alt kontrol over byen og det hele. han fik dog lov til at beholde sit slot som var mere en borg den gang. men tiden gik og folk flyttede. du skal nemlig forstå at folk ved ikke hvad der er bedst for dem selv mange gange og i den tid viste folk ikke en disse og noget som helst. men byen blev mindre efter tiden og så kom den triste skov til. og hvis du går rundt ude i den triste skov så kan du stadig se ruiner fra gamle huse og hvis der ikke er nogen der har holdt et hus i stand ude i skoven så er der nok nogen fæle monstre der holder sig til nu i ruinerne af husene. men det eneste der er faktisk tilbage af byen det er werclare. sakref var vred over det der var sket og ønskede med hele sit hjerte at det gik tilbage som i de gamle dage. da der var faktisk fred over det hele. og da sakref ikke kunne tage det mere så rejste han. efter styrke og krafter. så han kunne skabe en ny by som var ligesom i de gamle dage. men hvis sakref ved at der er en portal til en anden verden. en verden kun rørt at de ting der lever i den verden. så vil han gøre alt for at skabe en by der og trække folk ind i den by også. og tænk hvad der kan leve i den verden. der må være lige så mange onde ting i den verden som der er gode ting" sagde chef med en smule frygt i stemmen.

Tristan lyttede lidt og var ikke sikker på at han forstod, men om ikke andet var det en god fortælling, lidt som et eventyr han havde hørt da han var barn. "Men hvorfor prøver han ikke at bygge byen op igen, jeg er sikker på der ville være væsner mere end villige til at flytte væk fra menneskeligheden. Tiden hvor væsner var hemmelige er ovre, folk kender mere og mere til dem" svarede Tristan lidt desperat og tænkte lidt over det. Hvis alle væsnerne ville flytte væk fra byen ville de ikke være et problem og han havde ikke blevet nød til at jagte dem.

"du skal forstå at det er ikke så nemt for sakref at bare bygge byen op igen. ser du folk vil se det istedet som en trussel. en ny by som ikke var i deres 'politiske verden'. og sågar fyldt med overnaturlige væsener. nogen folk ville mene det var en god ting men de fleste som jer dusørjægere vil se det som en trussel af en art. de ville begynde at tro at sakref var måske igang med at bygge en hær og ikke en by. og sakref vil ikke have flere folk der jagter ham end der allerede af folk. der er nemlig mange folk der er på jagt efter ham" sagde chef med en forklarende stemme.

Tristan spærrede hurtigt øjnene op ved ordene 'nogen jagter ham' og han svarede nok lidt for hurtigt "Hvem jagter ham?". Hans tanker gled med det samme over på sine egne forældre der på det sidste havde været meget optaget med bestemte væsner som de jagtede. Han bed sig hårdt i underlæben og håbede ikke at de kunne have noget med det at gøre.

"alle mulige ting. mange fordi de kender en af hans mange hemmeligheder. en af dem fx er på grund af hans opgave han har sat sig selv til. før jeg siger noget skal du forstå at alt hvad vi snakker om nu bliver mellem os to. hvis nogen af de her ting kommer mere ud de allerede er. så vil tingene blive meget grimme og grufulde end de er i forvejen" sagde chef med lidt lavere tone i stemmen.

"selvfølgelig, jeg siger det ikke til nogen, stol på mig" svarede han hurtigt og sendte Chef et hundeansigt som man ikke kunne andet end stole på. "Men fortæl mig, hvad med dusørjægere, er der nogen efter ham af den slags?" fortsatte Tristan og bed sig i læben igen.

"jeg ved ikke helt med dusørjægere men der er sikkert masser af dem efter ham også men grunden til at de er efter sakref er fordi sakref indeholder mange mysterier da han rejste for flere tusind år siden havde fundet men for tiden er han igang med at jagte stykkerne af kaos medaljonerne. det siges nemlig at da jorden blev skabt var der nogen væsener på jorden der hedder titaner. det var dem der skabte alting på jorden men på jorden var der nogen væsener der hedder de gamle guder som var nogen organismer som levede af kaos og sort magi. de havde en giga kamp imod hinanden men titanerne vandt til sidst. men inden de gamle guder blev smidt ned i deres fængsler så nåede de at lave fire generaler af deres hær af elementer da de gamle guder kunne kontrollere elementerne imod deres vilje. men de generaler blev senere kendt som kaos guder da de kun bragte kaos og ødelæggelse på deres vej. hver general kunne kontrollere et element. men da titanerne havde problemer med prøvede de at fjerne dem men da de ikke kunne 'dræbe' et element så blev de nød til at spærre kaos guderne ind i nogen medaljer og knuste medaljerne. det siges at hvis du får samlet en medalje så vil du kunne kontrollere det element som selve kaos guderne kunne men hvis medaljerne blev knust igen efter at de var blevet samlet så ville den bestemte kaos gud komme fri og bringe død og ødelæggelse til hele verden." sagde chef med lidt halvhviskende stemme.

Tristan rynkede brynet. Han havde hørt legenden før fra oldgamle bøger som hans bedstefar havde læst højt for ham da han var lille. Dengang han endnu ikke var blevet en fiasko og forhadt af sin bedstefar. "Jamen hvad skal Sakref bruge det til? At herske over et element, kunne det ikke skabe kaos i sig selv?" spurgte han nysgerrigt og slog tanken om dusørjægerne til siden. Ja, hans forældre kendte nok Sakref, men var de ude efter ham?