er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

"ja jeg er den rigtige Sakref Morladin og det her er den ene af mine lærlinge, Neko" sagde sakref. Den rigtige Sakref lignede faktisk den Neko havde lignet i starten. bare meget højere. Den rigtige Sakref var ca 2 meter høj næsten. "og Neko vend tilbage til slottet lige nu eller du bliver straffet med at gøre gryderne rene i en hel måned" sagde Sakref kommanderende og vendte blikket tilbage imod tristan. "jeg så dig og min lærlings kamp" sagde sakref stille og roligt.

"Mm, fornøjelsen er på min side.." svarede han og skævede ironsisk til Neko der nær havde slået ham ihjel. Egentlig havde han overhovedet ikke lyst til at kæmpe imod den rigtige Sakref, han virkede skræmmende og man kunne næsten mærke den voldsomme aura. Alt det + højden gjorde dæmonen foran ham til et skræmmende væsen. "Uh.." svarede han og vidste ikke helt hvad han skulle sige. "Og hvad med den?" fortsatte han og gav dæmonen et trodsigt blik. Han havde stadig en daggert oppe foran det ene bryst som for at forsvare sig. Selvom han virkede meget klar og trodsig var det ikke ondt ment, han passede bare på sit liv i en farlig situation.

"og jeg synes at det ikke så, så godt ud for dig" sagde sakref noget fast. "men dog synes jeg du har et talent i dig. et hemmeligt talent." sagde sakref efter en lille pause. Sakref var på vej imod selve kirkedøren med neko i slæb men han stoppede op og vendte sit maskedækkede ansigt imod tristan igen. "jeg giver dig et tilbud lige nu, og det er ikke et tilbud jeg giver til alle og en hver, og det her tilbud er ikke et du får igen" sagde han og der var en lang pause enden han sagde tilbudet. "jeg tilbyder dig at du kan blive min lærling så du kan finde dit hemmelige talent og forhåbenlig blive meget stærkere end du er nu" sagde sakref stille bagefter. Neko så bare helt forkert ud i ansigtet. han så ud som om at han var lige blevet slået ihjel. genoplivet. slået ihjel igen. genoplivet igen og lige havde fået at vide at han havde aids. på en gang.

Tristan stivnede i en bevægelse og tabte næsten sin daggert. Han hostede lidt og kiggede skeptisk på dæmonen. Lærling? en dusørjæger som en lærling for en dæmon? Det var sygt og forkert. Også alligevel... Han havde sagt 'talent' noget Tristan kun havde drømt om hele livet. Billeder af familie sammenkomster mallede sig for hans indre blik. Formaninger, hånene blikke. Skuffede miner fra sine forældre. Han skar hurtigt en grimasse inden han hurtigt tog et skridt fremad for at dæmonerne ikke ville gå. "U-uddyb" svarede han og tilføjede hurtigt "Hvad ville det indebære?". Hans tone var overvejende, men stadig usikker. Hvad ville hans familie ikke sige hvis de fandt ud af hvilket tilbud han var ved at overveje. Men de ville jo aldrig finde ud af det ville de? Han sank en klump og knyttede fast hænderne sammen.

"det er enkelt hvis du bliver min lærling jeg vil så undervise dig med den bedste træning du nogensinde har kunne drømme om du bliver en af de bedste og du kan så se om der er flere ting du vil forbedre. det eneste jeg kræver er at du flytter hen til mit slot og følger mine regler og nogen enkle par gange klare en mission for mig som jeg giver dig. du vil både få den bedste mad. et godt sted at sove og du kan gå rundt hvor du har lyst til men du skal komme tilbage hvis jeg tilkalder dig" sagde han stille og roligt og forklarende.

Tristan tog et skridt bagud igen. Hvis han skulle være med på dette var der ingen der skulle finde ud af det. "Jeg kan ikke flytte, mine familie forstår du" svarede han hurtigt og bed sig i underlæben, hvis han flyttede ville de helt sikkert finde ud af det . "Hvilke missioner snakker vi om?" fortsatte han lidt mistroisk og kiggede ned i det blanke kirkegulv. Han kom jo fra en lang række af dusørjægere og hvis de fandt ud af hvad han havde gang i ville han blive banlyst og sikkert også frastøt, det var vel en regel af en slags.

"du bliver nød til det. hvad vil være mest mistænktsomt for dig? at du flytter måske hen på en slags skole eller at du bliver hentet i en sort gammel bil model hver dag?" sagde sakref roligt. "og hvad angår missionerne så er det fordi jeg har en smag i at samle gamle ting. og jeg snakker ikke om jesus gammel men meget meget ældre. men problemet er at jeg som står i min stilling har ikke altid tiden til at få fat i dem så jeg sender mine lærlinge afsted for at gøre det. det hjælper også på deres træning" sagde han stille og roligt.

Tristan overvejede det kort og svarede så roligt. "Kommer an på hvilken forklaring jeg stikker dem, at jeg havde en ven med en bil ville ikke være mistænkligt". Han skød Neko et kort blik. Han havde stadig et lidt forstenet udtryk i ansigtet. "jeg tager min motorcykel til skole hver dag, det kan jeg vel stadig fortsætte med.." afsuttede han og trak på skuldrende med et udfordrende blik, stadig overvejende overfor det usædvandelige tilbud. dette kunne være en engangsbillet ud af den dårlige cirkel han var havnet i.

pludslig skete der noget. som om at sakrefs øjne lyste nu klarere op under masken. "tage hjem jeg vil give dig lidt tid til at tænke over mit tilbud og jeg vil så få fat i dig igen" sagde sakref derefter og vendte sig om imod døren men inden han gik ud af døren vendte han blikket imod tristan igen. "skuf mig ikke tristan det ville nemlig være spild af dine evner" sagde han med en ond aura og gik ud af døren imens han trak neko afsted i ørene og døren lukkede bag ham magisk vis.

Tristan tog et par hurtige skridt hen imod døren og ville bede dem ikke at gå, men før han nåede det var døren lukket bag dem og han stod tilbage alene. Han bed sig hårdt i underlæben og slog den knyttede næve imod sin egen pande. Hvad nu? Han kunne ikke bare rejse hjemmefra, det ville hans forældre jo aldrig tillade, han kunne jo heller ikke blive lærling for en dæmon, men han blev jo nød til det, for at blive bedre.

//Skal vi bare lukke og oprette et nyt emne?//

// det kan vi da godt men det er noget du selv bestemmer fordi det skal jo så være hvor du er taget tilbage til dine forældres sted //

// ellers kan vi jo bare skrive videre her //

//Hmm, tja, altså at vi "opretter" et nyt emne i det her emne?//

//ja at vi bare hopper videre over til noget andet det kan man godt jo :D//

//Jep, min tur til at oprette går jeg ud fra?? - bliver ikke lige så langt..//

Dato/Dag: IRL
Tid: 18.35
Vejr: få skyer, men ellers klart
Sted: Deepshell, uden for hans lejlighed
Omgivelser: Veje, lejligheder, biler, få mennesker

Tristan strøg hurtigt ud af døren imens han fik sin mørkebrune jakke på. Andet end den var han iført et par mørkeblå jeans, en sort t-shirt og et par cowboyblå allstars sko.
Det var ved at være ud på aftnen og han havde egentlig ikke nogen planer. Han skulle hen og leje en film, måske købe nogle chips eller noget - det vilde singelliv.
Et par skridt hen ad lejlighedskomplekset fik ham frem til sin sorte motorcykel som holdt på p-pladsen. Med et elegant hop var han oppe på den og fik hjelmen over hovedet også var han afsted.
Solen var ved at gå ned nu og det ville snart blive mørkt, han håbede lidt at nå tilbage inden det blev mørkt, det var altid nemmere på den måde.

// okay//

hans mobil begyndte at brumme. det var en sms fra hans mor og far der ville snakke med ham de havde nemlig fået et brev der var for ham.

Tristan mærkede et brum i lommen og kørte ind til siden. Han fiskede hurtigt mobilen op ad lommen. Det var fra hans far der gerne ville tale med ham angående et brev. Tristan rynkede kort brynet, hvis han havde fået et brev hvorfor var det så ikke blevet sendt til hans lejlighed. Han sukkede kort og tastede sin fars nr for at ringe op.

hans far tog rør op. "hej min søn jeg har et brev her til dig. det er angående en eller anden special skole. jeg tog den frihed at åbne brevet og læse det og der står en masse gode ting om den her skole så hvis du gider at komme forbi så du kan selv se" sagde hans far i telefonen.

Tristan lagde automatisk røret på. Det havde overhovedet ikke lydt som hans far. Hans far var ikke 'Hej søn'. Han ville knap nok se ham som en del af familien. En tanke strejfede ham. Dæmonen han havde mødt i kirken den anden dag? En hurtig grimasse gled hen over hans ansigt. Godt nok havde han tænkt meget over det, men... "Arg.." mumlede han irreteret og slyngede motorcyklen om hvorefter han begyndte at køre imod sine forældres hus.

da han nærmede hans forældres hus kunne han se at de var vågne da lyset var tændt.

Tristan stoppede op ude foran huset efter et par minuter. Han slyngede sig hurtigt af motorcyklen og vandrede hen til hoveddøren. Hvor han dog hadede at skulle besøge dette sted. Det var hans barndomshjem, men han hadede det. Det var stedet for tabte forventninger og knuste drømme.
Han stoppede ved døren og tøvede. Det var et stort hus, ja næsten et palæ, i den rige ende af byen. Sådan et sted hvor man ikke tænkte at sønnen boede i en lille lejlighed.
Efter at have tøvet lidt mere bankede han på med 3 faste bank. Hvor kunne han dog ikke vente med at se sin fars skuffede øjne så snart han åbnede døren.

døren blev åbnet og der stod hans far. "kom ind hurtigt du skal virkelig se alle de gode ting om den speciale skole og jeg som troede du var ligeglad med alt det med at være dusørjæger så hvorfor fortalte du så os ikke at du havde søgt ind på en speciale dusørjæger skole her i byen?" sagde hans far og næsten trak tristan indenfor.

Tristan kiggede skeptisk på sin far som næsten trak ham indenfor, noget var galt, virkelig galt. 1: havde der været en speciel dusørjæger skole i byen ville de have vidst det. 2. Han håbede da at hans far vidste at han aldrig havde opgivet at være dusørjæger, men bare ikke duede til det. "Øh, ja.. det" begyndte han og vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige. "jeg ville så nødig skuffe jer" fortsatte han stærkt sarkastisk idet han vidste at hans forældre hele deres liv havde været skuffede og sikkert håbede at denne 'skole' kunne rede dem fra uære.

"det var godt at høre jeg havde nemlig troet at efter som om du ikke blev bedre til at blive dusørjægere at du bare havde givet op men det ser ud til at du bare ventede svar på dem" sagde hans far og gav tristan sit brev. det var et virkelig godt skrevet brev og der var også mange gode ting at høre og det lignede virkeligt et rigtigt brev fra en virkelig skole. men nederest på brevet stod der. "du vil blive hentet ca kl 12:00 imorgen efter du har modtaget brevet og blive kørt hen til den nye skole som du skal så bo på" med meget fine ord.

Tristan rynkede brynet, et døgn.. Det var ikke meget, og dæmonen havde gået ud fra at han havde taget imod. Tristan skævede hurtigt til sine forældre. Det var forkert at tage imod det, det var imod alt hvad de stod for. Et lille stik i brystet ved deres blikke fik ham til at ryste på hovedet. han blev vel bare nød til at gøre det. For dem. "Ja, skole, ja jeg søgte ind.. Wow heldigt jeg blev optaget" løj han og sendte dem et falsk smil.
Han blev nød til at finde en måde at kontakte den 'sakref' først, der var stadig lidt der skulle afklares.