er det held eller rent uheld at møde den her skygge -tristan

"godt min dreng så kan det være du endelig kan blive en god dusørjægere" sagde hans far med et stort smil som han havde set en åbenbaring for sig. "men hvis du bliver hentet så tidligt som der står her så må jeg hellere lade dig tage hjem til dig selv og pakke du skulle nødig komme for sent til den her skole. du vil gøre mig og din mor virkelig stolte" sagde han med et smil.

Tristan lavede en hurtig grimasse ved sin fars ord, det var ikke utydeligt at se udtrykket i øjnene da han sagde det sidste. gøre dem 'stolte' det var næsten malet i hans øjne hvordan han næsten havde mistet håbet om det og klyngede sig til det sidste lille håb han havde. "Ja,ja.." svarede Tristan utålmodigt og vendte rundt på hælen hvorefter han var ude af døren igen. Han lukkede den efter sig og begyndte at gå over imod sin motorcykel igen.

udenfor på en bænk lige ved siden af tristans motercykel kunne man tydelig se at sakref sad der med sin maske stadig på. "var det godt nok?" sagde han med en tydelig glæde i sin stemme.

Tristan løftede det ene øjenbryn, tydeligvis ikke specielt overrasket over at Sakref sad der, det føltes lidt som om han allerede kendte dæmonen. "Fint, du manipulerede dem eller sådan noget gjorde du ikke?" svarede han og dumpede ned på bænken ved siden af sakref med et lidt træt udtryk, det var altid lidt trættende at snakke med forældrende.

"jeg tænkte at efter som om du respektere dine forældre så meget så ville jeg få dem til at tro at du skulle hen til en special skole for dusørjægere. håber du er tilfreds for det er jeg nemlig" sagde sakref stille og roligt.

"tsk, i det mindste virkede de stolte for en gangs skyld" svarede han undvigende og kiggede væk. "Hvor mange andre lærlinge har du?" spurgte han så og skævede over til dæmonen som tydeligvis slappede utrolig meget af så tæt på et dusørjæger hjem.

"jeg har tre lærlinge. du har set den ene af dem end til videre" sagde sakref stille og roligt. sakref kiggede lidt på tristan og så rejste han sig op. "men jeg må hellere smutte du har jo også lidt travlt med at pakke dine ting jo" sagde sakref og man kunne næsten forstille sig det store smil han har på sin mund.

Tristan rejste sig lynhurtigt efter dæmonen og tog fat om det spinkle håndled. "Hvem er de 2 andre?" svarede han hurtigt, men gav hurtigt slip igen og trådte et skridt bagud. "Det har bare at være et stort værelse, jeg tager ALT med mig" fortsatte han og flashede et flabet smil imens han tog endnu et skridt hen imod sin motorcykel.

"bare rolig du bliver ikke skuffet" sagde han og pludslig begyndte at synke ned i jorden. "ses imorgen" sagde sakref med roligt og grinte lidt og forsvandt igennem jorden. nu var tristan helt alene.

"Pisse fedt.." mumlede Tristan efter dæmonen som var sunket ned i jorden. Han kiggede lidt ned efter der hvor Sakref var sunket ned i jorden. Hvor han dog hadede væsner... Han sparkede hurtigt til en sten der lå på jorden og slyngede sig op på sin motorcykel inden han tog kurs imod den lille rodede lejlighed. Han ville pakke hver en ting i det sted. Møbler, papirer, rod, alt.

pludslig kom der et brag fra himlen af. det var torden og lige efter braget begyndte dråber af vand falde ned fra himlen af. det er først nu man faktisk ser rigtigt at himlen var dækket af kul sorte skyer over hele himlen og så langt øjet ragte.

Tristan kiggede hurtigt op da et tordenbrag lød. "Skønt!" udbrød han og satte farten op. Det tog ikke mange minutter før motorcyklen var parkeret i tørvejr udenfor hans lille lejlighed. Han sukkede kort bevægede sig ind i opgangen op til hans lejlighed.

udenfor var det begyndt at virkelig at storregne hvis der var nogen udenfor nu så ville de ligne druknet mus.

Tristan rystede hurtigt jakken for vand inden han trådte ind i den lille lejlighed. Den var rodet og der var meget at pakke, men han VILLE have det hele med. Lige fra hver en papir stump på gulvet. Hurtigt gled et smil hen over hans læber inden han gik i gang med at pakke.

//Hvad nu? ;)//

//vi kan jo bare springe frem til næste morgen jo :)//

//Got'ya, er det din tur til at 'oprette'? ;) //

//det kan jeg da godt :)//

tid: kl 11:30
sted: inde i tristans lejelighed.
vejr: dejligt solskind
omgivelser: et tomt rum med fyldt med kasser.

det var lige blevet morgen og solen skindte udenfor. dog var det meget sent om morgen og det så ud til at tristan havde sovet over sig da han og alle hans ting vil blive hentet kl 12:00 jo. hele hans rum var fyldt med kasser og ting der var blevet pakket. udenfor var der vandpytter over det hele efter det store uvejr der kom om natten.

Tristan gabte højlydt og strakte sig i det han vågnede. Han var faldet i søvn efter at have pakket alt sit grej ned om aftnen, det var blevet sent. Han satte sig langsomt op og gled sit ene øje søvnigt, hvad var klokken blevet? Han greb ud efter sit ur og sprang med et set på benene. 11.50! Han havde sovet over sig! Hurtigt sprang han op ad sengen og fik tøj på imens han forbrilsk børstede sine tænder.

bilen var ikke kommet endnu der var stadig 10 minutter før sakref ville komme og hente ham og køre ham hen til hans nye "skole".

Tristan slyngede sig 5 min efter ned på jorden og satte sig imellem alle sine kasser. Skulle han nu til at bære dem alle ud i en bil? Han sukkede.. Ikke noget han havde vildt meget lyst til. Han kiggede på sit ur. 2 minutter..

tiden gik virkelig langsomt som om hvert sekund var blevet til 20 minutter. men endelig gik de to minutter og en bil kom kørende og stoppede ude foran hans lejelighed lige foran ham. der var ingen i bilen ikke engang nogen på føresædet. passagersædet på bagsædet åbnede pludslig på magisk vis sig op og på sædet var der en lille note til tristan. "du skal bare lade din hovedenøgle være under din måtte ude foran din lejelighed så vil en bil komme og hente dine ting" stod der på den.

Tristan hørte godt bilen uddenfor og hoppede hurtigt på benene hvorefter han spaserede ned imod bilen. Han fandt hurtigt den mistænkelige lille note på forsædet og rynkede lidt på næsen af den manglende chauffør, ikke betrygende. Han gyste kort og gik så op for at pladsere nøglen under måtten. Han var stadig søvnig efter lige at være vågnet og lod sig frivilligt dumpe ned på passager sædet hvorefter han spændte cellen og lukkede bildøren.

pludslig startede bilmoteren lige efter at han havde sat sele på og lukkede døren, og bilen begyndte at køre afsted. bilen begyndte at køre ud af byen og hen imod den triste skov. den begyndte at følge en lille grussti der snoede sig rundt i den triste skov og der gik ikke særlig lang tid før man allerede nu kunne se længere fremme en stor metal port og bag ved et virkelig stort slot. den store metal port åbnede sig og bilen kørte igennem porten og den lukkede bag dem. lige fremme var der bare det støreste slot nogensinde. den måtte have flere 100 rum og rundt om slottet var der bare en virkelig stor mur. alt så ud til at være velpasset som om man tog tilbage i tiden til middelalderen i et rask og sundt slot med masser af flotte blomster og stor forhave eller hvad man kan kalde det med springvand og det hele. bilen begyndte at køre langsommere og langsommere og til sidst parkede sig ved siden af nogen andre biler der var magen til den. alle bilerne var virkelig gamle. en af de gamle modeller. dog ikke en bubble men en af de lange biler, og så var de sorte.

Tristan lænede sig lidt mere tilbage i sædet da bilmotoren satte igang. Nervøst strammede han grebet om sit sæde idet de begyndte at køre. Bestemt ikke betrygende.. Imens de kørte kunne han ikke lade være med at lægge mærke til at ingen tilsyneladende så at der ikke var nogen bag rettet på den gamle bil, men ligesom bare så noget han ikke så?
Bilen begyndte at bumle ned ad en lille grusti og det hoppede lidt afsted, bare en smule. Fremad kunne man begynde at skimte en stor metal port. Tristan lænede sig længere hen imod ruden for bedre at kunne se. Foran ham formede sig et kæmpe stort slot. Med et måbende udtryk trillede han ind af porten og bilen standsede. Det tog et kort sekund inden han fik taget sig sammen til at stå ud af bilen og lukke bildøren. Måske havde dette ikke været så dårligt igen.. Slottet og enormt og veligeholdt. Det var næsten som at være trådt tilbage i middelalderen.. Tristan rystede hurtigt på hovedet og kiggede rundt, der var ingen at se nogen steder, hvor mon han skulle bevæge sig hen ad?

uden foran slottet var der mange ting. der var et stort springvand af en drage der stod på en masse skeletter hvor dragen spyede vand istedet for ild og rundt om den noget store grussti den var blevet til efter at været kommet forbi den store metal port var der flotte vedligeholdte blomster og buske og alt muligt og man kunne så se hvordan muren der gik fra metal porten og nok hele vejen rundt om slottet var så højt at man ikke kunne se skoven udenfor. henne ved slottet kunne man dog se to døre. den ene dør var mere en port der nok blev brugt til store fester eller i hvert fald noget stort og den anden var bare en almindelig dør som man brugte til dagligdagen.