For tredje og forhåbentlig ikke sidste gang.

Yo rejste sig hurtigt op og hev sine vinger ud, han hoppede over til Eolith og tog ham hårdt omkring halsen. han skubbede ham op af en væg
"jeg skulle havde dræbt dig når jeg havde muligheden" brummede han
og pressede ham længere ind mod væggen
"du var bare en lille leg for mig, du betød intet og vil heller aldrig komme til" brummede han
og kunne bare mærke at han ikke kunne styre sig mere
"du er bare pis fordi jeg ikke valgte dig, men jeg har aldrig elsket dig.." løj han
men sagde det på en måde at han selv troede på det, han så bare stift på Eolith og kunne ikke få sig selv til at se på Dean. da han kun tænkte på døden

Eolith forsøgte at skrige, men alt var der kom fri var en kvælende, afholdt lyd. Han vred sig, men kom ingen vejne, og fik kun fat i Yos bluse i forsøget på at rive ud efter hans ansigt.
Han blev hurtigt rød i ansigtet af anstrengelse og vidste ikke hvad han skulle gøre. Han kunne dårligt tænke på det som Yo sagde, men hørte det skam godt. "Y-yo!" Fik han hvæst frem, men ikke mere.

Yo så på ham, hans øjne var mørke og onde
"du skal ikke ødelægge mit liv" snerrede han
mens han mærkede hvordan han blev mere og mere sur, han rystede hurtigt på hovedet

"Yo Stop" råbte Dean og rejste sig op og rystede på hovedet "Du er ikke den jeg kener mere" sagde han trist

Eolith holdt stædigt fast i Yos trøje, selvom hans kinder efter få sekunder begyndte at blive lilla i det. Hans ben gik i Krampe, og til sidst bevægede de sig ikke længere. Eolith troede han skulle dø, idet han lukkede øjnene og mistede bevidstheden.

Dean gik i panik han tog en stor sten der lå på jordern og tog den i hænderne, han sigtede så på
Yo og kastede den så den ville ramme ham lige i ryggen

Yo slap Eolith da han hørte Dean's stemme, han vende sit ansigt ned mod jorden. inden han mærkede sten'en i sin ryg, han gav et støn fra sig inden han fald ned på knæ. han bed sig i læben da smerten var stor, ikke sten'en mere det Dean sagde. Yo vende stille sit blik mod Dean
"undskyld" hviskede han
og tænkte ikke så meget på Eolith, selv om den undskyldning også galt ham. Yo lag stille sine arme om sig selv, og kunne mærke at tårene var på vej
"Dean, ved ikke hvad der gik af mig.. bange for at miste dig" hviskede han
da han ikke havde nogen stemme tilbage
"men forstår godt hvis du ikke vil havde mig mere" sagde han
og blev bare siddende da han ikke var sikker på om han kunne stå op

Eolith gled ned ad væggen, og ned at sidde i en slap tilstand. Han fik sin farve i ansigtet igen, men var stadig ikke vognet til bevidsthed igen.

"Det slut Yo", han sukkede "Slut" sagde han hårdt han gik hen til
Eolith og tog ham op i armene og prøvede og få ham til sig selv "Vågn" sagde han stillet
til ham, han kiggede på Yo "Hvordan kunne du" sagde han trist og begyndte og gå med Eolith i armene

Yo så efter Dean og rystede på hovedet
"Dean, ikke forlad mig" peb han
og kunne ikke få sig selv til at rejse sig op

Dean gik vide rog rystede let på hovedet
der var nogle vampyrer der kan græde blod, men det kunne Dean ikke
han havde det ellers som om han skulle græde hans øjne så trist på Eolith,
"Det forsent, yo" sagde han og gik vider

Yo så efter Dean og sukkede
"jeg elsker dig" hviskede han
og bed sig i læben

"Og jeg elskede dig" sagde han stillet
og vendte sig om og kiggede på ham "Men hvorfor er du sådan" spugerte han

Eolith blinkede kort med øjnene, da det var som om nogen talte til ham. Men da han åbnede øjnene, var han i Deans arme og så op på hans ansigt. Han vendte hovedet og så mod Yo. Han kunne ikke få sig selv til at sige noget da han lige var vågnet, men også fordi at det gjorde ondt omkring hans hals. *Hvad sker der..?* Tænkte han.

Yo vende sig om og så hen mod ham
"jeg kender Eolith's evne.. og jeg er næsten 100 på at han vil ødelægge mit liv for mig, efter at jeg ikke valgte ham.. jeg var eller er bange for at miste dig. men nu har jeg vist ødelagt det mere for mig selv.." sagde han
og kørte en hånd igennem sit hår mens han rystede på hovedet
"mit hjerte eller hele min sjæl tilhørte jo dig, og ingen anden" hviskede han
og forstod først nu hvad kærlighed rigtigt var, han rejste sig stille op og mærkede tårene trillede ned
"du behøver ikke tilgive mig eller nået, det er jo dit valg. men du skal bare vide at jeg elsker dig og mit hjerte tilhøre dig, ville hive det ud af mig selv hvis jeg kunne" sagde han
og lag sine arme omkring sig, inden han begynde at gå hen mod døren

Dean lyttede til det han sagde og bed sig svagt i læben
"Men jeg kan ikke tilgive dig, du har ikke kun ødelagt mig en gang, hver gang jeg kom hjem fra dig af"
han sukkede "Tænkte jeg på at lige om lidt ligger du sikkert og knepper med en anden, den følese er ikke rar, og nu kan jeg ikke mere, det er slut og det er mit liv også behold dit hjerte og få et godt liv" sagde han roligt og vendte sig om og begyndet og gå stadig med Eolith i armene

Yo vende sig om og så efter ham og rystede på hovedet
"sådan er jeg altså ikke, jeg tvang mig selv flere gange til at beholde mine bukser på. det var kun med Eolith det skete en gang" hviskede han
og rystede på hovedet
"Dean" råbte han
og gik et skridt hen mod dem
"jeg kan ikke beholde mit hjerte når du allerede har det, og undskyld for alt.. får nok et godt liv når jeg finder en der vil dræbe mig.." sagde han
og gik et skridt tilbage og åbnede døren, men kunne ikke få sig selv til at gå ind

Dean stoppede og rystede på hovedet "Der er ingen grund til og dø, yo" sagde han roligt og vendte sig om igen "Hvad med og snak med Fie," spugerte han og tænkte lidt "Ja det er sket engang, men en gang er heller ikke okay, for vis det sker engang så sker det nok igen" sagde han stillet "Men det er slut og vi må begge finde en måde og komme vider på, men det bliver ike let, men vis du får en til og slå dig ihjel gør du det kun værer for mig" sagde han trist

"Undskyld" Sagde han stille og lukkede øjnene. På en måde havde han jo også gjort ham ondt. Han havde ødelagt det for dem begge. Han begyndte selv at tro på, at han havde gjort det hele med vilje, nu da anklagerne blev ved at at pege på ham.

"Dean jeg kan ikke leve uden dig og sådan er det bare" sagde han
og bed sig lidt i læben og rystede på hovedet
"den samme person var med at at ødelægge mine forhold, men nu ser jeg ham ikke mere" sagde han
og lo lidt af det og rystede lidt mere på hovedet
"men jeg vil ikke leve uden dig, og derfor har jeg kun en mulighed er at dø" sagde han
og bed sig hårdt i læben

"Vis du vil dø, og gører det hele meget værer end det er" han rystede let på hovedet "Så gør det" sagde han
og bed sig i læben, Dean havde godt hørt at Eolith havde sagdt "Undskyld" og det regearede han først på nu "Du skal ikke undskylde" sagde han roligt

"nej det bliver letter af det" hviskede han
og gik ind af døren
"farvel Dean elskede" sagde han
inden han lukkede døren, og fald ned på sine knæ

"Nu vil han også dø og alt muligt" Sagde han fattet til sig selv, mens hans øjne blev blanke "..På grund af det jeg har gjort". Han knugede øjnene i og frigav en tåre, der banede sig ned ad hans ansigt. Han tog hænderne for sit hovede, og følte kun skam over sig selv i dette øjeblik.

"Farvel til mit håb" sagde han da døren lukkede, Dean gik et skrid der hen imod men vendte sig så
og begyndte og gå med Eolith igen "Hey, nej det passer ikke, det var min skyld det her, men det er slut nu" sagde han en smule trist, Dean nussede ham lidt på ryggen og gik vider "Men er du okay" spugerte han

Eolith nikkede uden at tage hænderne fra sit ansigt. Men nej, han følte sig ikke okay. Uanset hvad Dean sagde, havde han samvittigheden i vejen. "Du tilgav ham.. men jeg blev for hævngærrig i sidste øjeblik..." Sagde han og skjulte sig stadig. Han kunne egentlig godt gå selv, men tænkte ikke over, at sige det til ham.