Dressed up in designer tugs dedicated to my honeybun-Camille

Tristan prøvede at kigge rundt for at finde nogen at søge dækning ved. Nogen pålidelige mennesker som ikke så for fordrukne ud. Endelig fik han øje på en ven lidt længere væk. En dreng på hans egen alder klædt i et flot jakkesæt og med mørkebrunt hår.
Han fik kæmpet sig hen imod sin ven og prikkede ham på skulderen. "Cody! Lang tid siden" begyndte han og indledte en samtale med drengen som før havde stået ensom ved punch skålen.
Tristan spejdede lidt diskret i rummet for at se om Camille var kommet tilbage eller fru Weiss havde ædt hende. Hun kunne sikkert godt finde på det hvis hun blev vred nok.
Det var en dejlig ubetynget fornemmelse at snakke med en på sin egen alder der tilsyneladene var fuldstændig ligeglad med at jagt væsner, men snakkede i en lang talestrøm om hverdagsting.

" Godt du er vendt tilbage , jeg var ved at live bekymret for dig" sagde James i en jovial tone og Camille begyndte at forklare om sko vanskeligheder og at hun var stødt på Albert og Fru Weiss, som var det dem der havde optaget hendes tid.
" jeg henter mig noget at drikke...Og nej nej James, det klare jeg da selv , du er jo midt i en samtale" små pippede hun for at komme væk.
Hun havde to mål at finde Tristan og at finde det hemmelige lager med våben.
Hun begyndte at mingle lidt , efter at have hentet sig et glas champagne .

Tristan begyndte at falde længere væk fra samtalen og ind i sine egne tanker da hans vens ord vækkede ham. "Hey Tristan, jeg høre der er kommet et nyt våbenlager, hvad med at vi sniger os hen og ser på det" forslog han ivrigt og Tristan fik hurtigt et kækt smil på læben. "Fantastisk ide Cody" svarede han og de begyndte at bevæge udgangen for at komme ud og hen til lagerbygningen. I forbifarten fik han øje på Camille og gav hende et diskret tab på skuldrene og håbede hun fulgte med.
Vis der var nogen som ikke skulle gå glip af det nye lager så var det hende.

Camille gestikulerede lidt rundt på må og få, uden at finde hvad hun søgte.
Et lille tap på skulderen , fik hende til at se sig tilbage over skulderen og opfange at Tristan ,og en fyr hun ikke kendte på omkring deres alder , vinke hende med.
Så havde hun da nået sit ene mål , opmuntrede hun sig selv glædeligt og skyndte sig efter dem.
Hvad mon der var hændt, siden Tristan ville have hende,med.Bare der ikke var ballade, det ville jo være dejligt også at nå at nyde aftenen lidt, når nu hun var kommet.
" Whats up ?" Hun henvendte sig til Tristan og gav kun hans ven et lille venligt nik til hilsen.

Tristan stoppede op sammen med Cody da de kom udenfor. Han gav Camille et kækt smil og nikkede imod sin ven. "Camille det er Cody og den anden vej rundt" begyndte han så der lige var styr på tingene, men han nåede ikke at sige mere inden Cody hurtigt udbrød noget: "Vi skal finde våbenlageret!" sagde han højt og hoppede næsten op ad begejstring, som et lille barn der lige havde fået hvad de ønskede sig til hjul. "Det siger det hele.." mumlede Tristan bagefter og gav Cody et løftet øjenbryn til at han hellere måtte dæmpe sig. "Bare for at se de nye ting" fortsatte han før Cody kunne nå at sige mere.

Camille ventede på en forklaring og lyste op begejstret som også Cody klarede på din vis, selv om han burde have været udstyret med en volumen knap, så man kunne skrue lidt ned.
"Våbenlageret...den nye ammu' .... Jeg er game " hun sendte Tristan et taknemmeligt blik, glad over han inviterede hende med på eventyr...på den anden side knægtene ville nok få brug for hjælp, hun smilede kækt til dem.
"Jeg tror det er omkring område c...i ved det gule afsnit " sagde Camille der nøje havde noterede sig lidt fra al James snakken.
"Ved i hvilken vej vi skal boys ?"

Tristan flashede hende et stort smil, men inden han nåede at svare havde Cody "Selvfølgelig!" udbrød han ivrigt og begyndte at løbe afsted imod område c. Tristan himlede med øjnene et kort sekund inden han nikkede og fulgte efter Cody.
Han tog sig ikke tid til at se efter om Camille var med for det var han bestemt. Hvis der var nogen der ville hen til det lager så var det hende.
Foran drejede Cody imod højre imellem 2 huse og Tristan fulgte efter.

Camille havde efterhånden en god del træning med at gå på høje hæle, hvilket var yderst praktisk ellers ville hun ikke kunne følge nogenlunde med fyrene, uden at sakke for meget bagud.
Hun kunne ikke lade vær med at smile lidt at Cody og hans iver.
Cody følte sig lidt som James Bond og indtog derfor adskellige morsomme spion positioner ,enten når de stod stille og skulle orienterer sig eller når han skulle guide især Camille på vej.
Mon det var iorden med Cody at Camille skulle 'låne' nogen af de nye patroner med hjem, hun var jo ikke engang dusørjæger, men det vidste Cody måske ikke.
Nå, han var Tristans problem og hun kunne ikke forstille sig at Tristan ville protesterer mod hendes planer.
"så boys...tror det er her ?" De stod foran en dør med en kæmpe lås på.Camilles glæde begyndte at dale...en lås ?!

Tristan stoppede op lige bag ved Cody og måtte anstrenge sig for ikke at løbe ind i ham, han havde stoppet meget brat op. Han kiggede på afslappet døren foran dem imens Cody spion agtigt klamrede sig op ad væggen. Tristan begreb ikke hvordan Cody kunne fungere som dusørjæger..
Låsen foran dem så temelig sikker ud og Tristan sukkede skuffet og skulle lige til at erklære at de ikke kunne komme længere da Cody brød ind "dam dam dam dam!" udbrød han højt og hævede en stor nøgle overhovedet "Jeg skjal den fra far da han ikke kiggede!" fortsatte Cody og smilede lumsk. Tristan kunne ikke lade vær' med at grine lidt. Så blev Cody alligevel nyttig.
Han bevægede sig hen til døren med nøglen og sigtede meget nøje på hlet som nøglen skulle ind i inden han satte den i.

Camille tænkte at Cody lidt lignede en livesize pap figur,der var sat op a en væg.
Men da han tryllede en nøgle frem til låsen, kunne hun have faldet ham om halsen...Så var der alligevel lidt 'Bond' i ham.
De trådte indenfor , alt var sort som kul.Camille befamlede væggen men trods flere forsøg, kunne hun ikke finde kontakten, skulle de arbejde i mørke ?
" lad der blive lys " forsøgte hun sig, men det eneste der skete var at enten Cody eller Tristan bragede ind i hende, så hun var lige ved ,at vælte.

Tristan famlede lidt rundt efter en stikkontakt, uden held. Han bevægede sig lidt rundt og stødte ind i noget der kun kunne være Camille. "Arg, undskyld.." mumlede han og bakkede lidt. En skramlende lyd kunne høres efterfulgt af et bump og Cody der ømmede sig. Tristan fniste igen og fandt en kontakt på væggen. Han trykkede på den og efter et par sekunder tænde en lille loftlampe.
Rummet blev oplyst og det var nu muligt at se de mange kasser der var stablet op med våben i. Nogle kasser af hver var åbner og det var muligt at se indholdet.
På jorden ca en meter væk lå Cody på maven og prøvede at komme op, ved siden af ham lå en lille kasse han nok var faldet over.

" klumpe dumpe " hviskede hun tilbage, hun kunne høre det var Tristan.
Og så fandt en af drengene endelig den ..... Kontakt.
Hmm. Der var mange pakker, umuligt kunne de nå dem alle.
Hun så på Cody der lå noget hjælpeløs og roede rundt.
Den lille kasse passede smukt på størrelsen til aT rumme patroner.
Hun kaldte og fik Tristan til også at se på pakken.Kunne det være en fælde?

Tristan vente sig rundt og så på Camille med et spørgene blik inden han drejede blikket imod Cody og kassen.
Så satte han sig ned på hug og studerede kassen "inaffection bullets..." mumlede han og læste lidt videre inden han kiggede på Camille igen med et kækt smil. "Vievands patroner, dræber en vampyr med et skud det rigtige sted, tager et par sekunder for at virke" Oplyste han og samlede kassen op uden at give sig tid til også at hjælpe Cody der stadig lå på jorden.

" thank-you god " mumlede Camille, hun havde et opgør at tage sig af ,med en vampyr engang i fremtiden, nu var der med de patroner en mulighed for hun faktisk kunne komme levende ud a det . Hun smilede glad til Tristan og vinkede ham mod sig.." giv mig æsken Tristan " bad hun og Cody var ude af hendes tanker lige nu ihvert fald .
Hun tog for givet Tristan ville give hende hende kassen, hun så nu ned af sig selv...hvor ialverden skulle hun gemme den ? Hendes lille håndtaske var sat på stolen over i fest salen.
Hun så sig omkring i det store lager..var der noget hun kunne bruge?

Tristan kiggede ned i kassen og kiggede så skeptisk op på Camille. "Vi kan ikke tage for meget, så bliver det opdaget" svarede han og hev 3 pakker patroner op af kassen og kastede dem til Camille. Så tog han 3 pakker selv og puttede i lommen. "Hey! Lad mig få nogen, sådan nogen vampyrer er drøn irriterende!" udbrød Cody der var kommet på benene. Tristan trak på smilebåndet og kastede 3 til Cody også.
Han satte kassen ned og bevægede sig videre hen til de andre kasser. Måske var der noget effektivt imod andre væsner? Om ikke andet kunne han godt bruge stærkere pentagram patroner.

Camille synes det lød fornuftigt nok. De ønskedes jo ikke at efterlade al for tydelige spor af ' ulovlighedder ".
Hun gik i en anden retning end Tristan over og søgte gennem nogle andre kasser der også stod lidt åbent.
Saltpatroner...noget i stil med dem Crasie havde haft der var også ridset nogle symboler på dem Camille desværre ikke kunne tyde.
"psst.. boys overhere... Saltpatroner...mod dæmoner , want some ?" Og så kastede hun en pakke højt op i luften og greb den igen , imens hun blinkede til dem.

Tristan vendte sig rundt med et smil. "Lige hvad jeg ledte efter" svarede han og rakte hånden ud for at gribe nogle hvis hun kastede. Cody hørte det tilsyneladende ikke, men han var også halvt begravet nede i en æske med små flasker vievand.
"Sig til hvis i finder nogle slibeknive" tilføjede han og kiggede sig omkring, det kunne være godt at få slebet sine våben. Når man trænede meget blev de lynhurtigt sløve, dte var noget møg.

Camille kastede nogle pakker til Tristan, og tog nogle pakker selv, Hun tømte en brun lærredspose for nogle gamle mønter af en slags og lagde hendes egen 'andel' derned, sp havde hun noget at bære det i.
"slibe knive " mumlede hun og kom til at se for sig Tristan med kniven mod hendes hals og senere hvor han legede med den.Hvad var der med ham og hans kniv? "slibe knive" mumlede hun igen med lidt irritation i stemmen.
Cody stod på hoved i en kasse med kompas i .
"Hey...skal vi ha et hver s dem ?" Sagde han ikke uden en vis stolthed i stemmen.

Tristan fandt sig en bunke med høj kvalitets slibeknive og tilføjede hurtigt. "Ah fundet, nevermind".
Han vente rundt og kiggede i retning af Cody som havde gang i en bunke kompas. "Om vi skal!" Udbrød han og Cody kastede hurtigt et kompas til Tristan som lagde det i lommen. Så kiggede han hen på Camille for at se om hun ville have et.
Tristan læste lidt på bagsiden af kompasset. "Ligner et almindeligt kompas, men bliver tiltrukket af overnaturlige ting" Sagde han informerende og smilede kæphøjt.

"Give it to me " Camille vinkede et over med sin hånd og lavede en sjov lille grimasse.Det var ikke helt tilladt det de havde sat gang i nu.
Hun tænkte på hvad hendes venner af mere overnaturlig art, ville synes om hendes adfærd og hvad Tristan ville synes om hendes andre venner.
Var der ikke en sang der hed 'caught in the middel' ?

Hun listede videre rundt ,lidt usikker på hvad hun søgte, måske var det tid at vende tilbage til festen inden de endnu engang blev meldt savnet.
Hun så mod 'drengene ' var de klar?

Tristan samlede et par ekstra ting som han manglede sammen og rejste sig op. Han sikrede sig omhyggeligt at alt var gemt under tøjet så det ikke ville kunne ses.
Cody havde også rejst sig og Tristan sikrede hurtigt med blikket at det heller ikke kunne ses på ham. Han ville spørge om de var klar til at gå, men Cody kom ham i forkøbet. "Ready for take off!" Udbrød Cody højt og Tristan måtte tage sig til hovedet.
"Jeg er også klar til at gå.." svarede han og lavede et bebrejdende smil i Codys retning. Den dreng vidste da heller aldrig hvornår man skulle være bare lidt stille.

Camille stod og svingede lidt med dén lille lærerspose, hun havde intet andet på en dén sorte kjole,næsten uden ryg og ingen spor a lommer.
*virkelig klogt , Camille, godt tænkt * skændte hun i tankerne på sig selv.
Hun så på Tristan , han var garanteret godt pakket allerede med også de våben han i forvejen havde med.
Cody måske? Naa, hun ville bare bære dén ind og gå direkte hen til hendes taske med dén.
Mon ikke det ville gå?
Hun gik mod døren og ud i dén herlige friske luft, det var vidunderligt at indånde dén igen.
Glad kiggede hun om de andre kom.

Tristan fulgte trit med og tog fat om Codys håndled for at trække ham med, det kunne ikke gå at efterlade ham. Døren lukkede bag dem og de stod atter udenfor i den friske luft. "Skal vi komme tilbage til festen?" spurgte han åndsfraværende og lavede en lille grimasse når han tænkte på det indelukkede, varme festlokale. Han havde mest lyst til at tage hjem, men vidste godt at det ikke gik.
Cody nikkede imidlertidtig ivrigt og satte igang hen imod festlokalet imens han højt nynnede starwars kendings melodien og lavede nogle fagter med armene.
*Han er ikke normal* tænkte Tristan med et smil og fulgte så efter. At denne dreng var 17 var ikke til at forstå.

Camille blev hurtigt indhentet af Tristan og Cody og fik således også fornøjelse af Codys Star Wars hymne.
* Tristan forstår virkelig at vælge venner, Cody er et frisk pust * tænkte hun og ville gerne give sit besyv med så hun forsøgte sig med en imitation af Darth Vader " Cody...I'm your father " efterfulgt af noget lidt besynderlige. Vejrtrækningslyde.
Så puffede hun blidt til Tristan " Arh...så slemme er vi da ikke ?" Hviskede hun til ham da Cody var i fuld sving med en imaginær lyssværds fight, problemet var bare at han legede han var Anakin oppe imod Vader, hvilke fik Camille til at krumme tær.
Hun måtte give vidunderlige Cody en lektion i Star Wars ,på et senere tidspunkt, for nu de tre ved indgangen til salen.
Lyset var dæmpet, flere levende lyss var nu opstillet rundt omkring og blafrede lige så stille.
Det før lidt kølige rum, synes nu mere hyggeligt og varmt.
" Wow.. what a change " udbrød Camille og spejdede efter hendes taske over ved Tristan og hendes bord.

Tristan sukkede hjertskærende og tog sig til hovedet af sine venner der havde begivet sig ud i starwars rollespil.. "May the ofrce be with you.." mumlede han ironisk til Camille og stak et ben for at spænde ben for Cody. Han faldt lige på ansigtet med et højt råb og Tristan kunne ikke lade være med at grine højt.
Det varede ikke længe før Cody var på benene og var jagtet efter ham. "Det skal du få betalt!" Råbte han efter ham med et bebrejdene udtryk.
Da de kom ind i salen var der sket noget af en forandring. Selve salen var blevet meget mere dæmpet og hyggelig. Menneskerne virkede også mere afslappede og socialle, måske havde de helt glemt alt om episoden før?
Tristan stoppede op da han kom ind i salen og Cody stødte lige ind i ham da han ikke nåede at stoppe.