Dressed up in designer tugs dedicated to my honeybun-Camille

Camille nåede lige at se Tristan fælde Cody og sende ham et blik i retur der sagde '. Why on earth do that ' , og så satte Cody i en hævn jagt.
Camille lod drengene lege og da hun imellem tiden havde spottet sin taske , greb hun ud og fangede Tristans arm , hev ham fri a Cody og forklarede at hun ville gå derover først, alene...så det ikke ville se ud til de ankom helt samtidig.
Hun gik udadtil selvsikkert gennem salen, forcerede gulvet der nu var indtaget af dansende festglade mennesker.Hun spottede James iblandt dem og gav ham et kærligt smil, det var dejligt at se ham more sig.
Endelig stod hun ved sin plads og fik fat i tasken.Hun følte sig lidt som en tyv der skjulte sit bytte a vejen, og den følelse var vel fortjent, sagde hun til sig selv.
Hun satte sig så ned.Mon Tristan og måske Cody ville komme om lidt?
Hun tog sit næsten tomme glas med den nu lidt slunkne champagne, og tømte glasset.

Tristan greb hurtigt Cody i et kvælertag da han styrtede ind i ham og gav sig til at gnubbe hans hår. Så slap han igen. "Lad os få noget at drikke" Sagde han så og kiggede hen på Cody, det var mere en odre end et tilbud. Cody nikkede hurtigt og fulgte med hen til vinglassene. På en eller anden måde var det mere trygt at gå med Cody. Lige meget hvad folk sagde tog han sig ikke af det og svarede blunt og barnligt igen. Det var nok en af Codys bedste kvaliteter.
De nåede hen til vinglassene og Tristan rakte et til sin ven inden han selv tog et. Så kiggede han over imod Camille. Det var ikke fordi han ville efterlade hende, men at gå over og ligeud snakke med hende ville virke mistænksomt. Desuden havde ingen af dem noget ud af den høflige småsnak han kunne gå hen og tilbyde.
Det var en smule varmt derinde med en jakke på. Især når de kom lige ude fra. Han rettede lidt på sit slips og tog noget af vinen. Den smagte bittersødt og han måtte lave en grimasse. Vin havde aldrig været sagen.

Camille blev hurtigt trukket ind i en længere og søvndyssende snak om flisebelægning i en gårdhave, da en af damerne omkring bordet var ved at skulle have fliser istedet for græs i sin have.Camille havde slet ikke tålmodighed eller interesse i at drøfte dette i mere en højest to min. og begyndte derfor at se sig om efter enten Tristan eller James, da det var de eneste hun kendte .
Hun kunne ikke få øje på nogen af dem til at starte med, men efter lidt tid spottede hun James der havde forladt dansegulvet og nu stod sammen med en herre på hans egen alder i en fortrolig snak. Camille ville gå over til James og lokke ham ud på danse gulvet, til en lille dans men inden da ville hun give ham mulighed for at afrunde hans samtale og selv få lidt mere at drikke.Det var ikke så tit hun drak mere end nogle enkelte genstande, men af en eller anden uvis grund følte hun trang til det denne aften.
Så hun satte kurs mod baren, der stod hun cirka på midten og så på en bartender omkring hendes egen alder.Hun fik øjenkontakt og bestilte smilende " Giv mig noget der er stækt, og lav det til en dobbelt...tak"

Tristan faldt lidt i snak med Cody der åbenbart var ved at lave hans egen action film sammen med nogle venner. Det lød meget interessant, hvis man så bort fra at filmen blev lavet af en gruppe 13 årige og Cody og at den kom til at handle om kaniner der overtog jorden.
Han tog et par slurke af sin vin indtil den var tømt og satte den ned. Han kiggede så på klokken 23.35, så var det nok okay for ham at smutte, så kunne han tage snakken med sine forældre på et andet tidspunkt.
"Det var hyggeligt at snakke med dig Cody, men jeg må smutte" Undskyldte han og Cody vinkede stort til ham da han fortsatte hen imod døren.
På vej ud fik han lige sagt farvel til de vigtigste personer så de ikke troede han bare var væk. Så fik han øje på Camille i baren og strøg hurtigt forbi hende imens han lagde en hånd på hendes skulder. "Jeg smutter.." Viskede han lavmælt og fortsatte ud af hoveddøren.

Camille havde bundet 4 tequila shots og vundet over den rutinerede bartender, da hun var hurtigst på tid.
Hendes kinder havde fået en fin glød og hendes øjne lige så.
Heeelt ædru var hun ikke længere. Men hun var langtfra fuld.Måske bare tilpas 'tipsy' til hun gad bekymre sig om takt og tone.Desuden synes hun luge at have set James kysse en anden mand, så hun var ikke den eneste der havde lagt Emma Gad i seng.
Hun så op da en hånd gav et hurtigt klap, og så Tristan glide forbi.
Gik han Nu ? Hun så på uret..23.37. "Hey Tristan...nææ nej, Tag mig med...efterlad mig ik her..med alle de gamle " kaldte hun efter ham og fik travlt med at komme ned af barstolen, uden at miste balancen.

Tristan måtte stoppe op og kigge over skulderen ved hendes 'tipsy' svar. Hvad mødte hans blik var 4 tomme tequila shot glas og en Camille der forsøgte at komme ned af barstolen uden at vælte. Han tog sig lidt til hovedet og besluttede bare at vente udenfor "Jaja, jeg venter udenfor" Svarede han med en let fnisen.
Med et par raske skridt var han hurtigt udenfor og lænede sig op ad den kølige mur imens han ventede på Camille. *Gad vide om hun nogensinde kom ned af den stol?* Tænkte han af sig selv og så for sig hvordan hun stadig prøvede at komme ned.
Musikken havde dæmpet sig lidt og der var faktisk rart udenfor. Indenfor var der alt for varmt og .. proppet. Men herude var luften frisk og ikke spor kvælende.

Ned kom hun, men ikke uden at tumle ind i nabo bar gæsten der spildte sin øl udover hele disken og dermed en sprit ny iPhone 4 , Camille bakkede baglens væk imens hun holdtes begge hænder frem og gentog " undskyld..det jeg virkelig ked ...uheld" og en del andet.
Hun skyldte sig over og snuppede sin taske under amen.
Hendes blik søgte James, men hun fandt ham ikke.Cody derimod var hed at lægge arm med en der lignede festens alderspræsident.Hun vinkede farvel og deleter et finger kys, hvilket efterlod ham så måbende at ' gravballemanden' smækkede Codys arm ned i bordet og udbrød " sådan søn ".
Camille skyndte sig udenfor og kiggede efter Tristan...han var vel ikke gået fra hende?

Tristan trippede lidt fra den ene fod til den anden og gabte søvnigt. Kom hun ikke snart ud? Endelig kom hun til syne i døråbningen og han gik hen ved siden af hende. "Hvad tog så lang tid?" Drillede han og kiggede hen på hende. Det var tydeligt at se et glimt af lyserødt på hendes kinder efter alkoholen.
"Du har drukket.." Fortsatte han og slog ud med armene imens han rystede på hovedet. Gad vide hvor James egentlig var blevet af? Han havde ikke set ham derinde overhovedet. Måske var han allerede taget hjem.

//Sorry, lidt manglende krea :I//

Hun gik glad hend til ham og tyssede let på ham "bare lidt tequila " svarede hun ham.
Det havde været lidt af en aften , hun var lettet over at have fortalt Tristan en stor del af hendes hemmelighed , og hun håbede de var okay.
Hun kom i tanker om hans knive..."Du må jeg spørge dig om noqget ?...de knive du slæber rundt med...dem med dragen...har de et navn ?" Hun så lidt ned i jorden...Der var et eller med ham i dag...hvad ?

// lad Nu vær at undskylde ...//

Tristan kiggede u forstået på hende et øjeblik inden han smilede stort. "Nårh.. De her?" svarede han og fiskede dem begge 2 op, drejede dem rundt på en finger og gemte dem væk igen. "Nej det har de vel ikke.." Fortsatte han efter at have tænkt sig om. Han havde vidst aldrig givet nogen af sine knive et navn.
"Kom lad os begynde at gå" Udbrød han og satte i retning af parkeringspladsen lidt væk. Det var der hans motorcykel holdt. Det var svært ikke at bemærke Camilles lidt underlige opførsel, måske var det alkoholen, den havde aldrig gjort noget godt for nogen.

Camille begyndte at gå med ham .Hun kunne godt se han troede hun var plakat fuld, men han tog fejl....naturligvis.
"Tristan...jeg tager muligvis helt fejl...helt helt fejl...med de knive der ligner lidt nogen der hedder tvillinger knive og det er magiske knive...og jeg kender en der er ude efter dem...kunne du ik ligge dem i kommodeskuffen Istedet for at slice nogens hals med dem " spurgte Camille og lyftede så et øjebryn.
"Du har en motorcykel ?" udbrød hun overrasket og så op på ham.

Tristan trak på smilebåndet. "Hvis du mener Sakref, som jeg ved er ude efter dem så tager du fejl. Dette er ikke tvillinge knivene, men de er også i min varetægt" Svarede han med et kækt smil og stoppede foran motorcyklen. "Ja? Jeg skal jo komme omkring på en eller anden måde?" Grinede han og gav hende et prik i panden med 2 fingre.
Han kunne godt huske at han havde fundet de knive. Det var på en mission fra Sakref, det var ganske vidst ikke det han var blevet sendt efter og derfor vidste Sakref ikke at han havde dem.

"Du har dem altsår" hviskede hun og så sig forskrækket omkring.
Hun viftede ud efter hans hånd "hold så op...og hør efter, det er vigtigt.Du må ikke under nogen årsag tale om de knive....du skal gemme dem væk Tristan og ikke fortælle til nogen at du har dem " advarende hun.
"der er nogen efter dem...og jeg ved ikke hvor langt hun vil gå i hendes jagt...eh, hun er ikke helt menneske ".
Camille kiggede lidt på mortorcyklen og gik en omgang rundt om dén.
"nice" komplimenterede hun smilende.

Tristan løftede et øjenbryn og kiggede eftertænksomt. "Hvem er det? Hvad er det? og hvorfor vil 'hun' have dem?" svarede han tilbage og kløede sig lidt i det orange hår. Han havde ganske vidst ikke sagt til nogen at han havde dem, men han overvejede at spørge Sakref hvilken magi de besad. "Og hvordan kender du til dem?" Tilføjede han, det sidste lidt bebrejdende. Den pige forstod bare at rode sig ud i noget lort, ingen tvivl om det.
Han tænkte lidt hvor han havde gemt dem og kom i tænke om at de lå i en dusørjæger boks på hans værelse. En boks der gjorde det umuligt at fornemme dem udefra.

"hør her...det var ved et tilfælde at jeg...blev informeret pm dem og jeg har på en måde næsten sagt jeg ville overveje at hjælpe." Camille sukkede og rettede lidt på sin kjole.Så gik hun hen til Tristan greb fat i hans slips og kørte sin finger tværs over hans strube "Jeg kunne naturligvis fortælle dig det hele, men så jeg nød til at dræbe dig bagefter" hviskede hun til ham.
Hun ville have ham til at forstå alvoren uden at skulle forklare for meget.

Tristan forblev ubevægelig et sekund inden han med et puf trak sig væk og kiggede på hende med et flabet smil. "Nuvel, men jeg vil stadig have at vide hvem det er, før eller siden, jeg vil gerne vide hvem jeg skal passe på" Svarede han og gav hende endnu et prik i panden med 2 fingre. Så svingede han sig på på den sorte motorcykel. "Og en ting til... Du ville ikke kunne dræbe mig om du så prøvede prinsesse" Afsluttede han med et kækt blik.

Camille tænkte lidt over det.Hun så lidt på motorcyklen og vidste ikke helt hvad hun skulle håbe på..
Hun er dæmon,mere behøvet du ikke vide Nu Tristan.
Hun viftede løs Nu med begge hænder "hold så op med det der main.." klagede hun let over hans prikken.
" eh, efterlader du mig nu...eller skal jeg op på dén der ?" Lo hun stille og kiggede lidt ned af sin stramme kjole, var det fysisk muligt ?
"Mig og en kniv....livsfarlig kombi...der står danger all over " svarede hun og gav ham et drillende blink med øjet.

Tristan grinede og kastede hjelmen til hende. "Det er op til dig, main.. Du kan altid side med begge ben til en side hvis kjolen er et problem" Svarede han og nikkede imod hendes kjole. Han lavede så en sarkastisk nikken med hovedet. "Yeah riiight..." svarede han ironisk og kiggede tilbage imod festen. Man kunne næsten ikke høre den her fra.
"Dæmoner...Altid så skide irriterende.." Mumlede han og fik tændt motorcyklen. Dog uden at køre nogensteder før han vidste om Camille ville med.

Hun rakte ud og tog imod hjælmen han tilbød.Hun spændte dén og tænkte at hun på ingen måde skulle sidde som en tøs...hvor noncool var dét lige.
Så resolut trak hun op i hendes kjole, når de kørte holdt ingen øje med hendes lår alligevel, og så svingede hun sig op.
Hun lagde armene...nej, klamrede sig ind til Tristan og angav at være "ready to take off..." Og mumlede noget med dæmoner og drenge var skide irriterende.

Tristan trak på smilebåndet af at hun alligevel fandt det for ydmygende at side i 'dammesadel' som det måtte hedde og på trods af kjolen ville side rigtigt. "Damn right we are" svarede han og gassede op. Han vendte hurtigt motorcyklen og kom ud på vejen hvor han satte farten op. "Hvor til?!" råbte han til Camille og håbede at han hørte det igennem trafikken. Det var dog begrænset hvor meget traffik der var kl tolv om natten.

.// kl.12....orv...du strid....dén må jeg tænke over til i morgen //

Der var en høj larm og sekundet efter var de afsted.
Det var faktisk en dejlig aften og Camille synes det var vildt herligt at prøve at køre med Tristan, hun havde ikke prøvet at køre på mc før , men det havde hun naturligvis ingen attentioner om at afsløre.
Måske hendes omklamren afslørede hende en smule.
Hun fik lige set på klokken, midnat på en motorcykel i fuldfart, hun ville ikke kunne fordufte denne gang, men det har naturligvis helt tilfældigt...så udspekuleret kunne Tristan ikke have været?
Havde hun kunne finde en måde, havde hun måske valgt at trække sig, at forsvinde imens legen var god og inden det blev for sent, men nu sad hun ligesom fastlåst der, og ikke nok med hun ikke kunne gå, hun måtte klamre sig til ham.Tilfældigt, mindede hun sig selv om.
Hun fik en idé, hun skulle se knivene og se hvor Tristan holdt til .."til dig " svarede hun kort, da han spurgte hvortil.

Tristan kunne ikke holde et lille grin tilbage over hendes klamren. Det var temlig tydeligt at hun ikke var van til at køre på en mc.
Han vartemelig tilfreds med sig selv. Udover at have sluppet væk fra festen, havde dte også lykkedes ham at få Camille op på et bevægende køretøj hvilket gjorde det umuligt for hende at flygt. Hans smil blev bredere.
Han måtte lave en grimasse som hun naturligvis ikke kunne se. De kunne jo ikke tage hjem til ham, han boede på Sakrefs borg, ikke et sted hun skulle hen. "Øhm, til mig er ikke så godt." Svarede han og holdt grimassen. Han var et øjeblik taknemmelig for at hun ikke kunne se ham.

Camille kunne ikke skjule hun morede sig.Han troede med garanti at hun lagde an på ham.
Og han takkede pænt nej.Camille mærkede noget røre på sig inden i...men hun skubbede det rosolut væk. Nu var de sammen og kunne ha det sjove, hun skulle ihvertfald ikke være årsag til at ændre på det .
Så hun valgte den fjantede tilgang.."Tristan...godt nok er du vældig charmerende, dusørjæger og som bonus en hot rock stjerne...men det var nu altsår dine knive og ik din 'frimærke samling' jeg ville hjem og se " .
Så let skulle han ikke slippe, med mindre han havde andre idéer, var knivene et must.

Tristan kunne ikke lade være med at grine. Han vidste præcis hvad der lige var gået igennem hendes hoved. "Neej, det var nu heller ikke sådan jeg mente det, hos mig, nej det går virkelig ikke" Svarede han beroligende.
"Og tak for smigren, det vil jeg huske" Afsluttede han og speedede motorcyklen lidt op.
Komisk hvordan man sådan kunne misforstå hinanden, men virkelig, det gik ikke at tage til Sakrefs borg. Det var nok det sidste sted han ville tage en ven med hen. Specielt når den ven var menneske, med nærmere eftertanke var alle hans venner mennesker, så han ville aldrig tage nogen med der hen, det var helt sikkert.