Bach i kirken

Elisabeth blinkede til hende, og grinede lavt. "Bestemt. Sådan er jeg opdraget," jokede hun og grinede lavt igen, før hun snøftede. "Desuden, i bund og grund, rager det jo ikke mig, hvad andre tænker," tilføjede hun oprigtigt og trak på skuldrene. "Jeg er heller ikke interesseret i at vide det, i de fleste tilfælde."

"Hvor har du ret.." mumlede Jalaz og så kort ned på sine hænder. Så løftede hun igen blikket og spurgte: "Hvor gammel er du?" Hun var begyndt at synes helt godt om vampyren - nok mest fordi hun ikke havde sat tænderne i halsen på hende ved første øjeblik - og var derfor så småt begyndt at interreser sig for hende..

"Jeg er 640," sagde hun og rynkede brynene. "Det kan man ikke se," sagde hun en smule drillende, og nikkede så kort. "Hvor gammel er du?" spurgte hun så, og snøftede igen.

"510 år" svarede hun og nikkede lidt. "Så er du jo ikke så forfærdeligt meget ældre end mig.." tilføjede hun og smilede skævt.

Elisabeth nikkede roligt. "Jeg kan nu bedst li' at være ældst," tilføjede hun drillende og blinkede kort til hende. Så rejste hun sig op, og gik lidt rundt. Hun havde hænderne i lommen, og så ud af vinduet. På alle gravstenene. Hun så tænksom ud, og stod i en rum til og betragtede det hele.

"Ja, det kan du sikkert.." mumlede hun og betragtede vampyren. "Har du nogle hobbyer?" spurgte hun så. Hvorfor hun spurgte så meget anede hun ikke, men hun gjorde det alligevel.. Hvorfor lade være når hun ikke blev bedt om det?

"Næh," sagde hun kort for hovedet og vendte sig langsomt mod hende. Elisabeth plejede at gå rundt i byen, eller sidde i skovene, når hun ikke havde andet at lave.

"Nåh" sagde hun og rejste sig op fra orgelbænken. "Hvad laver vampyrer egentlig om dagen?" spurgte hun så og betragtede hende undersøgende. Det var et spørgsmål der havde naget hende længe, men hun havde aldrig rigtig haft lejlighed til at spørge en vampyr, da de fleste vampyrere hun kun var ude efter hende blod.

Elisabeth lo lavt, og smilede bredere til hende, end hun nogensinde havde gjort. "Jeg holder mig i min lejlighed, og ser fjernsyn. All day long, aha, og så om natten går jeg ud," sagde hun nikkende. "Og løber oppe i skoven, så jeg kan komme af med min energi. Jeg ved ikke hvad andre laver," sagde hun kort.

"Det lyder alligevel som en kedelig måde at tilbringe dagen.." mumlede hun stille. Hun vidste ikke hvad hun havde forventet.. Måske at de sov? Det gjorde Jalaz i hvertfald.. Hun brugte ofte det meste af dagen på at sove, hvis hun ikke havde fundet et sted hvor hun kunne være i fred om natten..

"Det er det skam også," sagde hun nikkende, og smilede skævt. "Kan engle tåle dagens lys? Hvis ikke, hvad laver I så?" spurgte Elisabeth roligt, og lod sig glide ned af muren igen, hvor hun satte sig, og betragtede hende med et kort smil.

"Ja, vi kan sagtens tåle dagslys.. Vi minder egentlig ret meget om mennesker, bortset fra vingerne, og vampyrer bedre kan lide vores blod.." svarede hun henkastet og trak på skuldrene. Jalaz stod lidt og trippede, og var ikke helt sikker på om hun skulle sætte sig igen, eller hvad hun skulle. Hun gad bare ikke stå der og glo meget længere..

Elisabeth grinede lavt, og nikkede så. "Ja, I er ganske tiltrækkende. Ta' mig nu ikke ilde op," sagde hun roligt, og lod benene glide ud, og strakke sig. Hun lænede hovedet mod muren, og vippede lidt med tæerne. "Jeg har aldrig bidt et menneske, eller et væsen. Det kan gøre mig så arrig, at dusørjægerne også er ude efter mig," sagde hun og betragtede roligt englen.

Jalaz smilede skævt. "Du virker heller ikke som de andre vampyrer.. Du fremstår ikke nær så farligt!" bekendtgjorde Jalaz tilfredst. Hun lavede et lille nik med hovedet, som for at understrege sine ord.

Elisabeth smilede en smule bredere, men kommenterede det ikke. Måske havde hun ikke talt helt sandt, men det kom ikke englen ved, hvem hun havde bidt. Hun talte ikke om det. Elisabeth huskede det, som blåt og klart krystal. "Plejer du tit, at sove her?" spurgte Elisabeth roligt, og så sig omkring.

"Jeg har kun været i Sheria i en uge, så jeg har sovet lidt rundt omkring... Nej det er første gang, men da det er Sabbath ville jeg være i noget så nær en synagoge som muligt.. Og det er altså Werclare Domkirke, her i området.." svarede hun med et skulle træk. Sabbathen var den bedste tid på ugen efter Jalaz' mening, og hun tilbragte den altid på kirkelige steder...

Elisabeth nikkede. "Spiser engle som mennesker? Er det ikke noget med, at Sabbathen er et stykke tid, man ikke spiser?" spurgte Elisabeth interesseret, og lagde blidt hovedet på skrå, med et nysgerrigt blik.

"Engle spiser som mennesker, og Sabbathen er jødernes helligdag, eller hviledag.. Man må spise hvad man vil når det er Sabbath, men man må ikke arbejde.." svarede hun og satte sig på en af kirkebænkene, med ryggen mod muren, og trak fødderne op.

//Må logge//

Elisabeth smilede kort imens hun fortalte. "Hvornår er det så hviledage?" spurgte Elisabeth interesseret, og så ned i stengulvet. Hun lod en hånd glide over gulvet, men fordi hun selv var iskold, kunne hun ikke mærke kulden

"Hviledagen og Sabbathen er det samme" svarede hun og smilede mens hun betragtede vampyren.

"Jeg beklager, men jeg er ikke videre stiv i det der," sagde Elisabeth i et venligt toneleje, før hun snøftede. Elisabeth havde lyst til, at spørge mere, og hun betragtede kortvarigt englen. "Fortæl mig noget," udbrød Elisabeth og smilede svagt til hende.

"Spørg, så skal jeg svare" lo hun, da hun ikke synes at det var videre nemt bare at fortælle når man ikke havde et spørgsmål at gå ud fra.

Elisabeth så tænkende ud. "Hvad er din yndslingsdrik? Når du keder dig, rigtig meget, hvad fordriver du så tiden med? Læser du? I såfald, hvad?" spurgte hun roligt og så nysgerrigt på hende.

//Undskyld tiden. Min computer gik ned o.o//

"Min ynglingsdrik er cola, nej jeg læser ikke. Som regel enten maler jeg, eller danser, eller spiller musik. Ellers øver jeg mig i enten Teakwondo eller Tai Chi Chaun... Hvad er din ynglingsdrik?" svarede hun og smilede. Hun fandt det ret sjovt at snakke med Elisabeth, og var ikke utryg ved hende som hun nomalt var ved vampyrere..

//Det går nok, der gik også liiige lidt tid før jeg svarede//