friskfanget # Tristan#

Tristan kiggede ned der hvor han skulle underskrive og tykkede lidt på det... Hvordan blev han lige blandet ind i det? Han sukkede og skulle lige til at føre kuglepinden ned til papiret da nogen råbte noget til Barnes der forvirret fik sig undskyldt.
Tristan kiggede mistænksomt op og trak på skulderene til Camille. "Gad vide hvad det var omkring..." han rettede opmærksomheden imod papiret igen og satte et par hurtigt sammenhængene streger som han kaldte sin underskrift.
"Done..." Afsluttede han og klikkede kuglepinden ind.

Camille hviskede tilbage "Har virkelig ingen idé om dét "og så ventede de til Barnes vendte tilbage.
Camille sank en stor klump i halsen, da hun så hans udtryk af ubehag og ærgelse .
Barnes lagde ansigtet i alvorlige folder og begyndte sin monotone tale "Frk.St.Clair...de må virkelig meget undskylde denne ulejlighed...det drejer sig om en kedelig misforståelse....papiret er ikke gyldig og banken støtter ikke op om lånet til huset ....da deres indkomst ikke er fast men variabel fra måned til måned...beklager virkelig meget" han rømmede sig idet han trak papiret til sig igen.
Camille stirrede bare på ham, hun havde ikke helt fanget dét...hvad var det han sagde...var dét ikke gyldigt ?"Jamen..." Begyndte hun men Barnes afbrød med fast stemme og et afvisende kropssprog.."Beklager...nummer 24 " sagde han og spejdede efter den næste kunde, og var dermed videre til den næste.

Tristan kiggede lidt forvirret på Barnes som havde han lige råbt højt at han var julemanden. Det kunne bare ikke være rigtigt? Også igen, hun havde jo ikke en fast indkomst... Eller råd til et sommerhus. Han kiggede ned på Camille og hendes skuffede blik et øjeblik, så sukkede han højlydt, hvorfor skulle livet være så besværligt, men i det mindste havde han en dårlig vane i banker som altid kom til gavn.
"Her..." Mumlede han og kiggede stift på Barnes igen med et selvsikkert smil imens han holdt den lille billet med tallet 24 på.. Bankfolk prøvede altid at stille af når de kom i problemmer, derfor skulle man altid booke dem ekstra længde.
"Tja, Mr Barnes jeg skulle kigge på et sommerhus og jeg synes at det du har papirene til et rigtigt godt et der..." Begyndte han og kiggede bare på ham inden han lagde billeten ned på bordet. "i modsætning til Frk.St.Clair her å har jeg fast arbejde..På et bibliotek i Deepshell..." Det sidste var egentlig mest bare for at understrege det og tværde det mere i hovedet på den stakkels bankrådgiver der abselut intet ondt havde ment.
Biblioteket var bestemt ikke noget der gav godt, men det var et fast arbejde og med dusørjægerpengene overni gav det ham mere end nok penge til at leve for.

Camille lyftede et øjenbryn ved synet af dét lille nummer 24 som Tristan åbenbart havde taget.
Dét var dog alligevel sjovt.Især Mr.Barnes udtryk i hovedet ,da dét gik op for ham at han ikke endnu havde skiftet kunder.
Barnes rettede lidt på brillerne og sagde en anelse stift til Tristan "Jamen , det var da dejligt for dig....men nu dét jo ikke dig der skal købe et sommerhus " og så smilede han anstrengt til først Tristan og dernæst. Camille og viftede dem væk med en hånd .
Camille trådte lidt til siden og så. Forvirret på Tristan.En lille semi lydisoleret bobbel havde lagt sig omkring hende da Barnes havde sagt 'desværre ' første gang.
"Jeg tror ikke helt jeg forstår...." mumlede hun til Tristan og lagde an til at gå.

Tristan lænede sig længere ind over skranken og kiggede nu desideret irriteret på den lille rødhårede mand. "Et øjeblik Sagde jeg ikke lige at jeg kiggede på sommerhus? Lad mig se det der" Sagde han utålmodigt og lagde hovedet på skrå.
Han havde ganske vidst ikke meget erfaring med banker, men at forhandle og argumentere kunne han godt.
Han kiggede ned på camille igen med et kækt smil. "Nu skal du høre, jeg er ved at købe et sommerhus!" Svarede han og blev stående imens han kiggede på Barnes igen, denne gang med et overbærende smil.

Hun kiggede måbende på ham og vidste ikke hvordan hun skulle reagerer helt..
"Ikke MIT sommerhus Tristan " sagde hun som et lille barn der ikke ville dele sit legetøj med nogen.
Barnes himlede med øjnene og kiggede på sit ur, frokosten var nær og hans mave gav en rumlende lyd.Han tænkte på den hjemmelavede tunsalat fru Barnes havde lagt på madpakken og begyndte at blive rastløs.
" altsår børn..." Begyndte han og Camille drejede straks hendes ansigt mod ham, og nu så hun ikke spor glad ud ..
"BØRN ?!" tordnede hun...

//LOL elsker tunsalat effekten og fru Barnes xD//

Tristan himlede med øjnene og kiggede væk fra Camille... Forstod hun ikke hvad han havde gang i eller hvad? "Camille, du kan altid betale mig i kontant, det kan bare stå i mit navn.." Mumlede han og lænede sin kind imod sin håndflade.
Han kiggede også en smule vredt ved hans "Børn..".. Tristan lavede en lille grimasse og var ret træt af at manden ikke ville samarbejde. "Hør nu her... Jeg køber det, giv mig papirende, jeg er sikker på at du er inforstået med at jeg fuldstændig lovligt kan købe det nu når jeg har en regelmæssig indtægt" Fortsatte han og lagde håndfladen ned på bordet med et 'smæk'.

Barnes der meget gerne snært skulle have sin frokost for ikke at mavesyren skulle blive et problem den resterende dag svarede "Nuvel...men dét kan ikke blive i dag, papirene skal laves på ny med dine data på istedet for frk.St.Clair ...hvis du vil udfylde dette...så kan vi sende dem med posten til underskrivning , så snart de er klar." Han skubbede en lille stak papir over til Tristan.
Og Camille havde lyst til at slå en eller anden.
Var dét hendes sommerhus der blev ....der skulle....i Tristans navn ....hvordan ?..!
Hun skulle nok lige tale et par ord med ham om dét her på vejen hjem.
Camille kiggede olmt på mr.Barnes og spurgte "Blev fru Barnes helt fri for den hemmelige omgang fnat hun havde reddet sig ? Dét pokkers smitsomt...stole...sofaer...og tæt kontakt ...stakkels jer " sagde hun påtaget sødt og så mopset den anden vej, som et forsmået barn.

Tristan smilede fornøjet til Barnes med et. "Godt så" Og tog imod papirene imens han med et kedsomt udtryk skimtede hvad der stod og hurtigt satte en underskrift nederst på et papir.
Han kiggede lidt med væmmelse ned på papiret ved Camilles ord og skubbede det med et par fingre tilbage til Barnes som var det klæbrigt. Nogle gange fik han bare lige lovligt meget information når han var med Camille. fnat..brrr....
Idet Barnes tog imod papiret efter at have mumlet noget uforståeligt til Camille måtte Tristan kigge lidt påtaget bebrejdet på hende. "Du ved godt at nogen mennesker ikke ville have sådanne ting ud i offentligheden ikke?" Sagde han ironisk og lænede sig imod bankskranken. "Du bruger virkelig det job til noget brugbart hva?" Det var jo ikke ligefem første gang hun havde kommet med meget nærgående facts om personer hun ikke kunne lide.

"Men Tristan han kaldte os..børn!" sagde hun og lagde armene over kors , først kaldte han os børn og så overdragede han mit sommer hus til en anden, den fnatmide, tænkte hun tvært.
Barnes skulede til Camille og Tristan der nu spillede rollen som best buddie til Barnes fik Istedet et stort smil og et håndtryk.
"Så siger vi dét " rundede Barnes af og satte dét lille lukket skilt ved hans pult.
Han hastede ud til sin madpakke og inden Tristan og Camille havde forladt banken ,havde Barnes sæt tænderne i tunsalaten.
"Tristan...det sommerhus..."begyndte Camille så snart de var trådt ud..

Tristan smilede fortsat til Barnes da han trykkede hans hånd og fulgte med Camille ud. Han tørrede smilet af så snart at de var kommer ud af banken og kiggede lidt 'mener du det'? agtigt ned på hende.
"Jeg ved godt at du ikke er glad for at det står i mit navn, men han har ret når han siger at det ikke kan stå i dit når du ikke har fast indtægt.. Desuden kan du jo bare betale mig for det også er det jo dit i det store hele ikke?" Svarede han og forstod ikke at hun ikke havde forstået at han prøvede at gøre hende en tjeneste.
"Du ville bare virkelig gerne have det og hvis jeg ikke havde købt så havde nogle andre gjort det" Afsluttede han og tog sig til panden.

"Men dét da ikke fair....Tristan, jeg er da læge for pokker...dét da helt...urimeligt "Hun sukkede." Dét bliver da et helvede at holde styr på dét regnskab. Og nøgler...dét KUN mig der har nøgler, er du med ".begyndte hun at remse op, der var allerede mange ting de var nød til at få på dét rene, hvis dét her skulle fungerer uden problemer.
Hun stoppede op og slog begge arme om hans hals og trykkede sig ind til ham, for bare tre sekunder, og slap ham igen.
"Tak Tristan...du den bedste " mumlede hun til ham.

Han rullede øjnene for tredje gang og lyttede kun halvhjertet til hendes opremsning. Ind imellem mumlede han et "jaja" "Nejnej" "Mm..." Og håbede ikke at svare 'forkert til noget'. Det kom derfor lidt som en overraskelse da han lige pludselig blev omfagnet. Han nåede lige akkurat at forstå hvad der skete også var hun væk igen.
"heh...Som om jeg ikke ved det..." Mumlede han lidt halv nervøst og kløede sig i baghovedet. Hvorfor var hans puls nu så høj i forhold til før?
"Nå, men Camille, jeg bliver nød til at komme tilbage til Sakref snart.." Sagde han til sidst med et undskyldene smil. Det var bestemt ikke fordi han havde lyst til at tage 'hjem'.

"Ja...naturligvis....jeg har holdt på dig længe nok " smilede hun til ham.
" Smid en sms min vej, når du hører fra banken, så finder vi ud af noget, ik ?"
Camille vinkede da hun snorrede omkring og gik fra ham, inden han kunne nå at gøre dét fra hende.Dét var følelsen af at blive forladt, der var irriterende...måske en hund ville tage toppen af dét ?Hun smilede for sig selv, i hendes egen private logik havde de lige købe et sommerhus sammen, næsten.

// out//

Tristan nåede lige at få fat i hendes håndled, snurre hende rundt og give hende et hurtigt kram med ordnene. "In such a hurry?" Og slap hende så så hun smutte. Han stod lidt tilbage og så på hende smutte. Det virkede træls og tyngende at skulle køre hjem, men der var intet at gøre. Det eneste der gik ham lidt på var at hun havde været så hurtigt til bare at sige farvel og smutte, og lige da han næsten havde købt hende et sommerhus... Han skar en grimasse og vendte rundt for at finde sin motorcykel som han havde parkeret et sted dagen forinden-

//Out ~~ Hold da up et 'it'n'run du lavede XD Du gik målbevidst efter sejren//

// Did I now.... Now evt would I do that ? XD //

//Don't believe you -.- Eller hater du på mig og det kan jeg ikke tro XD//

// nej...og dét skal du da aldrig tro, altsår.... :) //

//Oh well ;) Men jeg går ud fra at jeg godt kan lade dig vinde den her så //

//LADE mig vinde....LOL....du er bare SÅ sjov, en del a din charme ik //

//Ja præcis.... Tja, vi kan vel godt sige at du rent faktisk vandt hvis det gør dig glad!//

// it does make me very happy ....og så dét jo sandt, ik ? ;) //

//You'll never get me to admit it..defeat ;)//

// vi får se.... Man skal aldrig sige aldrig, dit favorit citat, :) //

//NEVER NEVER NEVER NEVER NEVER!!!! Jeg vil sige det nok gange hvis det betyder at det citat forsvinder xD//