Restaurant ´La´viva \\Catherine Luna\\

Hun betragtede Rafael med de gyldne øjne og kiggede til sidst rundt i rummet. Hun mærkede en tåre gå ned over hendes kind og ned under hendes kæbe. Hun forvandlede sig hurtigt og smidigt tilbage og smilede trist. " Jeg blev fanget af ham den idiot. Hun gik hen til manden og ledte efter hendes ring. Hun fandt den og satte den med velbehag på fingeren igen. Hun sukkede trist over at hun næsten havde mistet den. Hun gned sin finger over den grøn/blå sten der glødede. Hun kiggede op på Rafael. " Han tog min ring " Sagde Hun trist og holdt hånden med ringen op til sit døde hjerte. Hun trykkede den ind mod hendes hud og håbede at den altid ville blive med hende. Hun kiggede på Rafael og tog et par skridt tilbage. " Jeg går udenfor " Sagde Hun og gik ud på gangen. Hun lænede sig op af muren og trak vejret dybt et par gange. Hun følte at hun skulle besvime og det skete. Hun mærkede mørket i hendes sind og hun havde ikke krafter til at holde det ude...Hun sank bevidstløs om på gulvet..

Rafael sagde ikke en lyd mens hun var der inde, han holdt bare manden med den ene arm. men da hun var gået ud, dreje han hoved mod manden, og sagde så "Du tog hendes ring?" manden bliv helt hvid i hoved, men før han kunne få sagt noget bliv han kastet igennem luften, og røg ud på den anden side af muren, og han rejste sig ikke op, rafael havde ikke set Catherine var bevidstløs, så han lænede sig over manden og sagde så "Du har en sjæl, selvom du er demon" Rafael tog ham op, og begyndte at kysse ham, han sugede sjælen ude på manden, meget langsomt, man kunne se hvordan mandens krop begyndte at trække sig sammen, som om den ikke havde fået vand i årvis, hans øjne bliv langsomt hvide, og da Rafael ikke kunne få mere sjæl, gav han slip på ham. han vendte sig om, og bliv bange da han fik øje på Catherine, han løb over til hende, og tog hende fat ved hendes hoved, og tog hende hjem til hans lejlighed.

Catherine vågnede på en sofa og med det samme blev hun bange for hvem der nu havde taget hende. Hun snusede i luften og Rafaels duft mødte hende velkomment. Hun slappede af men hendes øjne viste at hun var stadig var i fare for at besvime igen. Hun lagde sig fladt ned og lukkede øjnene. Hun lod Rafaels duft omringe hende og hun blev overvældet af en bølge af tryghed. Hun åbnede øjnene da hun hørte Rafael og hviskede. " Jeg elsker dig ". Hun viste at der var alt for meget sandhed i de ord men hun blev glad ved at der ikke var hæmninger for hvor meget hun elskede ham. Hun smilede sløret. Hun kunne mærke at mørket ventede på den mindste chance for at få hende ned med nakken. Hun rejste sig op men blev nødt til at sætte sig ned igen fordi hun kunne se mørket komme tættere på. Hun tog sig til hovedet og stønnede. Hun prøvede at forvandle sig men lagde mærke til at hendes ring glødede da hun prøvede. Hun blev fascineret over det og løftede hånden let. Ringen beskyttede hende. Hun ville aldrig tage den af. Hun kiggede på Rafael og smilede lettere afklaret. " Jeg har det bare ikke så godt i øjeblikket " Sagde Hun svagt og lagde sig ned igen..

Rafael smilte skævt og sagde "Jeg er her nu, bare slap af" han ville gerne vide hvad der var galt med hende, men han var ikke læge, han arbjedet godt nok på syge huset,men han var ikke læge, lagde en hånd på hendes pande "er det noget jeg har gjort?" han håbede ikke han havde gjort hende syg, "er du sulten? jeg kan godt jage for dig hvis det er?"

\\kra svigt sorry\\

Hun slappede af da han lagde sin kolde hånd på hendes pande men blev vred da han troede at han havde gjort noget. " Det eneste du har gjort er at spørge om jeg ville giftes med dig og det er ikke dårligt eftersom jeg havde håbet at du en dag ville spørge " Sagde Hun og stønnede lavt. Hun trak ham ned på sofaen og puttede sig ind til ham. " Det eneste du kan gøre er at blive her hos mig " Sagde Hun og pressede sig ind mod ham. Hun lagde sit hoved på hans brystkasse og sukkede af kulde der kølede hende ned. Hun kiggede længselsfuldt på ham og pressede blidt sine læber mod hans. Hun lagde sit ben ind under hans det ene og lagde sig på hans bryst. " Jeg elsker dig " Sagde Hun og pressede sig hårdere ind imod ham.

// Det gør intet //

Rafael pressede hende indtil sig, og sagde "det må du også godt, det kommer du ikke over knæet for" han smilte og kyssede hende blidt, og forsatte "stoler du på jeg elsker dig?" han smilte kærligt , og flædtede hans ben sammen med hendes, og holdt hendes hånd

Hun nød det da han flettede deres ben sammen. Hun pressede sig om muligt tættere på ham. Nød hans kolde brystkasse. " Ja jeg stoler på at du elsker mig " Sagde Hun og det føltes godt at sige det. Hun lænede sig tilbage og opdagede hvad hun havde på. En sort bh og g-streng. Hun så at hendes kjole lå på en stol i hjørnet men blev alligevel genert. Hun trak hurtigt og smidigt hans trøje af og kærtegnede hans brystkasse. Hun fulgte stregerne i hans muskler og stønnede lavt. Hun gav sig til at nusse hans underliv og bad lidt selv om at blive domineret. Hun nussede hans underliv hårdere og begæret strømmede igennem hende. Hans fuldendte krop overvældede hende..

Rafael kunne godt lide hendes kærtegn, og lagde hans hånd til hende underliv, og begyndte at kærtegne det. han brugte den anden hånd til at åbne hendes Bh, og jo hårdere hun nussede hans underliv, jo mere presse han hende ind til sig, til sidste tog han hendes hånd væk og kørte sig ned af hendes krop, og begyndte at bide i hendes bryster,og og nussede hendes underliv mere og mere, og tog så fast i hendes g-streng, og i et en hurtig bevægelse, gav han hende en olfert, som også ødelagde hende g-streng, og sagde så "Jeg ved ikke hvor meget mere jeg kan vendte"han tog igen hånden ned til hende underliv og forsattte med at massere hende underliv, og tog så et greb om hendes ende, Rafael havde snart ike mere at stå imod med, han vidste ikke om han ville forsætte

Hun nød da han åbnede hendes bh og i det øjeblik var hendes begær så tykt at det nok kunne få hende til at eksplodere. hun elskede da han bed i hendes bryster og hans kærtegn var det bedste hun vidste af. Hun stønnede højt da han ødelagde hendes g-streng. " Det er dit valg " Sagde Hun og håbede at han ville. Hun stønnede højere da han masserede hendes underliv. Hun pressede sig ind mod ham i ryk og hev hans bukser af så han kun havde boxershorts på. Hun havde den største lyst til at fortsætte men ventede på at han sagde at han ville. Hun kunne næsten ikke vente og nappede ham i skulderen med hugtænderne. Hun var vild og hård men viste at det var sådan han elskede det. Hun skubbede sig ovenpå ham og stønnede højere..

Rafael smilte kræligt, mens han overvejet om han ville ødelægge alt som hans bror havde lært ham, alle de gange han havde hjælp ham, alle de ting han havde gjort for Rafael, og hvis han forsatte, ville Gabriel være intet værd.. han kiggede på hende, og sagde så "der er intet jeg heller vil, men jeg kan ikke" han drejde dem om så hun lå nedrest, og skulle til at rejse sig op, men han kunnne ikke få sig selv til det, hans begær eftre at gøre hende glad for meget for ham, han bid sig selv i læben, og sagde "hvis du vil have mig til det, kan jeg godt gå hele vejen, og jeg vil nyde ver eneste sekund af det, men imorgen vil jeg hade det, men jeg elsker dig for meget til at nægte dig nydelse, så det er dit valg"

" Jeg vil gerne have det men vis du vil hade det er der jo ikke noget ved det " Sagde Hun hæst. Hun ville så gerne have det og vidste at han sikkert ville hade det. Hun valgte og gik videre. " Jeg vil gerne have det " Sagde Hun hæst og kyssede ham videre. Hun kyssede ham vildt og skubbede tanken væk. Hun ville ikke presse ham men kunne ikke styre sig selv. Hun tog hans shorts af og nussede hårdt hans underliv. Hun pressede sig hårdere ind mod ham

Rafael fik en tåre ned af hans ene kind, men tørre den hurtigt væk, og pressede hende ned i sengen, og tog hans ene hånd ned til hendes underliv, og tog en finger op i hende, og sagde kærligt "åbvarming" han tog den hårdste greb han kunne på hendes ene balle, og syntes selv det var lidt hårdt, men han vidste at hun kunne lidet det hårdt, han beygndte at bide hende i brystet kort, og var lige ved at gå til af at hun nussede ham i underlivet, så han fjernet hendes hånd, og smed hende op af væggen "du er uartig"han kørte ned af hendes krop, og begyndet at kysse hendes underliv, og nogen gange bid han lidt i det, og stoppede så, og solg hende på siden af hoved, og lagde hende ned på sengen igen, og snavede hende vildt

I en hurtig bevægelse havde hun skubbet ham væk, taget sit tøj på og sprunget ud af vinduet. Hun sad i et træ og vidste at Rafael kunne se hende. Hun gennemgik de dumme ting hun havde gjort den dag. 1. Såret sin forlovede 2. Presset sin forlovede 3. Splittet familien ad. Hun forvandlede sig til en puma og sprang hen til Rafael igen. Hun kiggede på ham med store sorte øjne.

Rafael bliv lidt såret da hun hoppede ud af vinduet, han havde lige skubbet hans ære væk for hendes skyld, og det første hun gør er at hoppe ud som om intet var igang med at ske. han kiggede ned af sig selv og så hvor dum han var, han stolede på hende, som hans bror ville fra råde hvis han levede og nu, så stod han uden bukser på, og var igang med at ødelægge det Gabriel stod for. hun hoppede ind igen af vinduet, men han var ligeglad med hendes puma form, han tog bukser og skjorte på, han kiggede om korset var om halsen, og det var det. han kiggede på hende, han var virkelig skuffet over sig selv, og havde troet på hende, men han følte kun skam nu. "Jeg...Jeg..." han satte sig ned på en stol, og gjore hånd tegn til hun ikke ne gang skulle tænke på at komme hen til ham. "Du bedes om at forvandle dig tilbage" man kunne se at han ville have sagt noget andet, han var sur, og bid sig i læben, så det blødte.

Hun rystede på hovedet og tårene strøg ned af hendes kinder og ned under kæben hvor de dryppede på gulvet. Hun pev svagt og hendes øjne spurgte om hun skulle gå og aldrig komme tilbage. Hun så ned og blinkede en gang med de store røde øjne. Hun hadede sig selv for overhovedet at prøve at såre ham. Hun skiftede tilbage for at lægge ringen på bordet ved siden af Rafael. Hun hoppede ud i træet og græd stille for sig selv over at hun ikke kunne holde på Rafael..

Rafael kiggede på ringen...Den sten var ikke ligefrem normal, han havde købt den til hende fra Ronan, så hun nemmere kunne kontrollere sig selv. så han kunne stadig bruge stenen, men han ville ikke have den, han ville ikke røre ringen, han ville bare lagde den ligge og flytte fra lejligheden, han rejste sig op, og gik i fuld demon form, de store sorte vinger, frygtindgydende horn, klør på hænderne, og de sorte øjne. han tog ringen lagde den i lommen, for den ikke skulle komme til skade, og derefter holdte han ikke igen med hans vrede han rev 2 væge ned, og rev sofaen og sengen, i flere stykker. han kiggede ud på hende da det meste af vreden var på ham selv var væk, og sagde dæmonisk "Jeg stolede på dig, jeg elskede dig, og ved ver eneste beslutning jeg tog, tænkte jeg på dig...og du ødelægger mit liv tilgengæld?, der er intet du kan sige, intet du kan gøre, jeg er skuffet"

Hun mærkede tårene få frit løb og hun forvandlede sig til en mægtig ørn. Hun skrappede ind i ansigtet på Rafael og fløj ud. Da hun forvandlede sig tilbage væltede hun og opdagede at hun havde forvandlet sig tilbage til sin menneskeform. Hun faldt på begge ben og hulkede så voldsomt at hele hendes krop rystede. Hun var lige ude for Rafaels vindue og vidste at han kunne høre hende. Hun tog en kniv frem og hendes hånd rystede. Hun rev sin kjole af og placerede kniven over hendes hjerte der nu bankede menneskeligt. Hun vidste at hun ville dø på en eller anden måde og gjorde så kniven rørte hendes hud lige udenfor hjertet. Hun var klar til at presse den hårdt ind og dø..

Rafael var lige ved at rive vingerne af hende da hun flyv ind i hoved på ham, men holdt sig i skindet, og lod hende flyve ud, han gik langsomt hen til vinduet og så hende falde om, han vidste ikke om han var glad, ked af det, eller rasende, men et eller andet var han, og det havde overtaget ham, han skyldte Gabriel at hun døde. så han tog kniven op af lommen, og skulle til at hoppe ud, men han så hende tage en kniv op til hendes hjerte, og alt stoppet, verden stod stille, han træk ikke vejet, han begyndte at græde, han kunne ikke huske om han nogen sinde havde grædt, tåre løb ned af hoved på ham, verden stod stadig stille, han gav slip på kniven, og den faldt ned på gulvet, han elskede hende, og han havde ikke lyst til at forsætte livet uden hende som forlovet, han hoppede så hurtigt hans krop kunne ned til hende, og uden at hun kunne høre det. han stod bag hende, satte sig ned ved siden af hende, og sagde "Jeg elsker dig, lig din kniv, eller den vil tage 2 liv iaften" han var sikker på han elskede hende.

Hun pressede kniven imod sit bryst. Rafael kunne intet gøre og blodet strømmede fra det sår der kom da hun skar hul. Hun pressede videre og var ligeglad med verden. " Du har aldrig elsket mig har du vel? " Sagde Hun surt. " Du er leget med mine følelser Rafael " Sagde Hun hæst og lod kniven løbe ned til hendes mave så der kom et rødt sår hvor blodet strømmede ud...

Rafael slog hende på siden af hoved, han skulle bare have hende til at besvime, det var sikkert nemt med blodet på vej ud af hendes krop. han lagde hende ned på jorden, og rev hans skjorte af, og brugte den til at dække såret, og lagde press på såret, han arbjedet jo på sygehuset, så han vidste godt hvor da man skulle gøre, men han så hurtigt at såret var for stort til at han kunne lukke det. han kunne holde hende i live i nået tid, men ikke mere end lidt tid, han forsatte med at presse på hendes sår, han tænkte ikke så meget, han tænkte bare på at hun skulle leve, han lukkede øjnene, og besluttede sig for at gøre noget han aldrig have troet han ville gøre, han lagde sig ned og kyssede hende, og lod dele af hans sjæl glide ned i hende, siden han var sjæle demon, prøvede han at overføre hans sjæl, han følte det som om han skulle kaste op, han følte sult som aldrig før, og hans hjerte pumpede så hurtigt han ikke kunne tænke, han kunne ikke give hende hele hans sjæl, han ville så forfærdeligt gerne, men det kunne han ikke, "vågn op" hans demæniske side elskde hende også, hun var nok det eneste de kunne blive enenige om, "du efterlader mig ikke", han holdt hendes sår sammen og håbede at hans sjæl kunne lukke såret. han lukkede øjnene da han ikke kunne holde til mere. og lå selv med døden i møde, men han smilte...

Hun kunne mærke sårene hele og satte sig op. Hun hostede og stirrede vredt på Rafael. " Du blander dig udenom " Sagde Hun og hendes stemme var vred som helvede. Hun tog sin kniv fra Rafael og gik et par skridt tilbage. Hun satte sig ned igen og fortsatte med at tage skære i sin arm hvor blodet nu strømmede ud. Hun mærkede tårene strømme ned af hendes kinder og blande sig med blodet. Hun snerrede vredt af Rafael og advarede ham imod at komme hen til hende. Hun skar videre og hendes blik blev sløret. " Du elskede mig aldrig " Snerrede Hun og hulkede. Hun skreg da kniven skar hendes puls næsten stoppede..

Rafael kiggede på hende, "Jeg elsker dig, og det har jeg altid gjort, men lige om lidt vil du dø, du vil aldrig åbne dine øjne igen, og på den anden side af døds søen styx, vil alle dem du har gjort skade de vil vendte på dig, og være klar til at tage imod dig, og du vil finde et helvede du trorede kun kunne ses i en bog, og du vil lide for evigt, og mit liv vil kun handle om at hade verden, og føle sorg over dig. og når jeg selv dør, vil jeg gå til et andet helvede end dig, du vil blive straffet for det du gør nu, og jeg vil blive straffet for at lagde dig gøre det, men hvis du ikke elsker mig nok til at leve sammen med mig, må det være sådan det er..jeg sagde jeg ville følge dig ned i helvede, men du har valgt at gå din egen vej"
Rafael kunne ikke mere, han lå bare på jorden, og lukkede igen hans øjne.. "forvel min elskede, jeg troede ellers at vi kunne blive gift"

Hun rejste sig op da hendes skikkelse blinkede imellem menneske og vampyr. Hun skreg over hovedpinen der fulgte med. Hendes to personligheder kæmpede som en og Vampyren vandt. Hun blev igen vampyr og hendes sår helede hurtigt. " Neej " Skreg Hun og tog sig til hovedet. " Kan du ikke se at vi ikke kan blive gift når vi hele tiden er uvenner " Sagde Hun trist og satte sig ned. Hendes skikkelse drillede hende og ville ikke lade hende dø. Hun var vred , rasende på Rafael og sig selv. Hun rejste sig op , tog fat i et træ og kastede det så langt hun kunne. Hendes øjne blev flammer og hun glødede..

Rafael hørte intet. han følte intet, han så intet, skyggen havde taget ham, hans elskede var død efter hans tror, og han ville ikke leve længere, han lod langsomt skyggen komme tættere, han ville ikke kæmpe, uden den store del af hans sjæl han gav til hende, kunne han ikke mere. han begyndte at tænke på hans barndom, på hans søster, på Catherine, på alt, men langsomt forsvandt tankerne, de bliv sorte, og langsomt bliv de til intet, han lå uden tanker i et mørkt rum, han kunne stadig intet høre, se, eller noget andet. han fik kort nogen krafter igen, da han tænkte på hans søster stadig levede, men det eneste han kunne var at bevæge hans arm en lille smule, så han valgte at tage Catherines ring ud af lommen, og holdt så godt han kunne om den. og stoppede med at kunne bevæge sig, hans sjæl var helt drænet, og trorde at han skulle dø, men langsomt forsvandt frygten...

Hun kiggede på ringen han holdt og hun faldt ved hans side. " Jeg elsker dig " Hviskede Hun svagt og lagde sin hånd på hans brystkasse. " Du betyder alt for mig men det går ikke når vi skændes hele tiden " Sagde Hun og kiggede blidt på ham. Hun elskede ham alt for meget og derfor ville det være bedst vis hun bare døde. " Kan du ikke bare lade mig dø? " Spurgte Hun. " Det ville være det bedste for os begge " Sagde Hun og tog igen kniven frem. Hun lod sin tunge slikke blodet op. Hun rakte den til Rafael. " Dræb mig " Sagde Hun og hendes krop blev menneske..Hun kiggede alvorligt på ham..