How to tell a story ( Samuel )

Igen knækkede han sammen i grin, da han fik sit svar. "Åh ... jamen hvordan kan du sige jeg dufter af ro? Eller, nærmere, hvordan dufter ro, og mand." Han lage sig igen tilbage, og smilede. Hans blik hvilede i længere tid på Camille mens han trak vejret stille og roligt, mens han forsøgte at falde lidt ned igen. "Det her hjælpe ikke rigtig på at blive træt." Han smilede let for sig selv og lukkede øjne, mens han lage sig helt op af Camille, lidt for at udfordre hende. "Men snak endelig videre, jeg vil godt vide hvad du mener, det lyder interessant." Han havde trukket dynen helt op, og lå sammenkrøllet under den, som en lille klump med grå øjne der kiggede op på hende.

Hun daskede blidt til ham, hvorfor var dét nu så morsomt ?
Hun forsøgte da i det mindste at beskrive dét.
Han krøb tættere på men sålænge de havde dyner og ikke .nogen arme om hinanden, lod hun hans lille provokation fare- for nu.
"Altsår ro lugter....varmt og trygt og mørkt og mand...hmm...lidt krydderet med en lille kant " hun lo stille...dét ville sikkert ikke give mere forståelse til Samuel, men.dét gjore dét for Camille.
"Hvad mener du med du ikke bliver træt , jeg troede du var søvnig ?". spurgte hun og prikkede til ham
Så han ikke kunne falde til ro lige i dét øjeblik da.
Hun var glad for at ligge her med ham, alternativet havde været at hun lå alene i sin lejlighed, hjemsøgt af dårlig samvittighed og selvdevaluering, hun havde ingen søvn kunne få og var sikkert endt med at flakke hvileløst rundt i gaderne Istedet.

han kiggede undrende op på hende, men sagde ikke videre noget. Som hun havde forventet, gav det ikke meget mening for Samuel, men hvis det passede for hende, var det vel fint nok. Krydderet?! Lugtede mænd virkelig sådan? Han kunne ikke lade være med at lugte til sin egen håndflade, men det gav ikke rigtig noget. "Ja, jeg VAR også søvnig ..." Svarede han med et lille grin og betragtede hende igen. "Er du da ikke? Eller er du for optaget af at lugte til ro og mænd?" Drillede han, og smilede kort, før han lukkede øjne igen, og nød den bløde madras han kunne mærke under sig. Behagelig og snart dejlig lun, med en varm dyne over sig, med masser af fjer, og så Camille som læ hegn. Mod hvad vidste han ikke, men mod et eller andet, der skulle nok komme noget i løbet af natten.

Hun krøllede sig sammen under dynen , bare for ikke at juble højt.
Måske gav hendes beskrivelse ikke mening, men den havde dog vækket eller pirret hans nysgerrighed.
Han var vare så sød da han tog sin hånd op til næsen og lugtede til dens flade.
Hun.synes dét var så sjovt og sødt.Han var nysgerrig, bestemt.
" Jamen så må vi gøre dig søvnig igen putte...og til din information så ligger jeg mig aldrig til at sove før jeg mindst har ligget og duftet til en fyr i mindst 30- 40 minutter " lavede hun sjov med ham
og forsatte ufortrødent " Så hit med hånden "

Det så ud til at more Camille himmels højt at han blev interesseret i det, hvorfor forstod Samuel ikke helt, men hun måtte jo have sine grunde. "Lets give it a try ..." Svarede han, og kiggede kort op på hende. "30-40 minutter?!" Udbrød han vantro, men gav sin hånd til ham, og håbede han måske fik den tilbage i den nærmeste fremtid. Han overvejede kort om han skulle spørge om det var derfor hun kun havde en halvkæreste, men han orkede ikke at bringe det på banen, så han blev bare liggende, og betragtede Camille, og savnede da også næsten allerede sin hånd igen. "Hvorfor skulle du så dufte til mig før? Hvis du altså kun kan sove på den måde? Så ved du jo hvordan ... en mand lugter." Hvis han forvandlede sig til ulven, ville han meget letter kunne udpege den helt nøjagtige duft af Camille, og ville sikkert igen ville kunne genkende hende på bare det, men nu var han jo menneske, ergo var hans sanser ikke de bedste.

Hun tog hans hånd og pressede sin lille næse ind i den og snusede.
"hmm....der er noget galt...dét er ikke som..dét plejer....en mærkelig anderledes duft af....vovse " drillede hun ham.Hun kunne naturligvis kun udskille den helt almindelige duft af ham, men dét skulle da ikke forhindre hende i at lave lidt sjov.
Da Samuel kommenterede dét med at sove, skubbede hun sig op på den ene albue og kiggede misfornøjet ned på ham.Hun rakte ud efter en af de mindre puder, og begyndte at daske ham blidt ."Helt ærligt....det var da en joke Sam, tror du jer er mentalt underfrankeret eller hvad....og hvor skulle jeg iøvrigt få en fyr fra hver aften, du ved da jeg bor alene .Hun rystede opgivede på hovedet over tanken og hun skulle 'ligge i arm' med en fyr og snuse til ham every night.

"galt?!" Han kiggede undrende på hende. "Der er da ikke noget galt!" Udbrød han misfornøjet og skulle lige til at blive mere misfornøjet, da hun forklarede sig. "hmpf! Så vil du ikke lugte til mig når jeg har været i bad, ligeefter jeg har været ulv." Han vendte hoved til side, da hun begyndte at slå ham med puder. Han brummede kort, og greb derefter fat i puden. "Hvorfor slår du heletiden? Jeg har da ikke gjort noget!" Han smilede kort, og vippede lidt med fingerene. "Har du duftet nok til dem, eller vil du gøre det mere?" Han kiggede spørgende på hende med et lille smil i mundvigen. "For ellers er det vel min tur?" Spurgte han drillende.

"Argh....jeg slår kun når...du trænger til dét " smågrinede hun til ham .
Så han lugtede anderledes når han lige havde været ulv ? Dét måtte hun da lige lave en mental huske lap på , dét skulle bestemt tjekkes ud, når andledning engang bød sig.
Hun hapsede ud efter hans finger med en hånd, men uden at have held i sprøjten.
Hun kunne ikke helt afgøre om hun skulle forsætte sin lille undersøgelse, men dét gik nok ikke at tirre ham yderligere så hun gav ham et uskyldigt blik og informerede "Jobbet er klaret, og du har bestået prøven...tillykke "
Så lagde hun sig helt ned igen , på ryggen med hænderne over sit hoved idet de var placeret under hovedpuden, hvilke gav en følelse af tryghed, ingen havde nogenside påstået dét var normalt, Camille havde blot konstateret at dét hjalp.

"Trænger til det?!" Fnøs han, og sukkede. "Nå, så jeg skal også smide puder efter dig når du trænger til det? Så skal jeg jo smide puder efter dig hele tiden!" Beklagede han sig og sukkede. Han smilede kort da hun konstaterede hun var færdig. "Godt, nu er det min tur." Den del hørte hun tydeligvis ikke, for hun smed bare hænderne om bag hoved. Han brummede kort, før hun greb fat i hans hånd, og trak til, så han fik erobret sig en hånd. "Better ..." han lod kort sine fingre glide over hendes, før han førte den op til sin næse, og lukkede øjne, mens han tænksomt indsnusede hendes duft. Når han kun koncertnede sig om én af sine sanser kunne han få meget mere med, end når han skulle holde hele fem bolde i luften. "Mmm ..." Han slog øjne op, og smilede let med et lille grin. "Hvis du er uheldig nok vil jeg kunne lugte alt hvad du har rørt ved når jeg er ulv, hvis det er inden for en bestemt tidsgrænse, nu kender jeg rimelig sikkert din duft i meget lang tid." Han slap hendes hånd og lage sig ned, mens han genkaldte hendes duft i næsen, sød, med en rund blød duft.

Et lille lydløst gisp løb over hendes læber, da han fangede en hånd og rørte ved hendes fingre.
Hun lå helt stille da han fastholdte dét var hans tur, hun havde hørt ham første gang men troede han drillede uden en egentlig hensigt.Men hun havde vist gjort regning uden vært, for han førte hendes hånd op til næsen og snusede.
Hun blev helt perpleks "Hvad siger du dog....kan du lugte alt hvad jeg har rørt ved ? Og hvor lang er den tidsgrænse lige...en time ?" Jamrede hun og så for sig at alt privat liv af både den ene og den anden slags var slut, med mindre det var .noget hun ønskede at delagtiggøre Samuel i.
Hvorfor havde han dog ikke sagt dét før...han havde jo været ulv sammen med hende mange gange før, hun løb mentalt igennem billeder af hvad han måske havde kunne lugte, men måtte stoppe...der var et for stort potentiale at gennemgå."Tidsrammen ?" Spurgte hun igen og tænkte på om han.for eksempel kunne lugte Zean, dæmonen som hun tilbragte meget tid med...eller Tristan ?* suk*
Dét var altid noget dét kun var som ulv.

Han kiggede op på hende, og smilede let, før han 'kom til' at stryge hende over kinden, før han lage sig helt ned. "Hvor bekymre du dig sådan? Jeg lugter jo ikke til alt, men kun hvad jeg selv interessere mig for." Han pressede læberne sammen for at hindre sig selv i at smile for meget. Han sukkede, og lod en hånd glide op i sit hår. "Sådan er det at blive ven med en ulv." Han lukkede øjne og trak vejret dybt, mens han kunne mærke hvordan trætheden pludselig væltede ind over ham. Sådan som den plejede, lige pludselig uden noget fortegn på nogle måde. Han vendte sig på siden, stadig med font mod Camille og lod luften passere ud igennem sin næse. "Godnat ..." Nåde han lige at mumle, før han gik i gulvet som han gjorde. Sådan var det altid, han kørte sig altid helt ud over kanten, ikke specielt tit bevist, og når han så kom der ud, gik han i med et brag.
Han kunne ikke rigtig gøre for det, sådan var det bare, og sådan havde det været for ham i de sidste mange år.

Camille sukkede dybt og udmattet af aftenens stradbasser.
Hun lod ham ae hendes kind, faldt til ro og svarede ham stille "godnat Samuel ".
Efter lidt tid hvor hun havde vendt og drejet nogen ting, faldt hun selv i søvn.
Timerne gik og hun vågnede tidligt, imens Sam stadig sov fast.
Hun listede op og fandt en pen og en lap papir hvorpå hun skrev.
Kære Samuel.
Tusind tak for din hjælp i går,
Du skal vide dét betyder meget, du
Betyder meget...men der er nogen
Ting jeg må tænke igennem og
Forholde mig til.
Tak for nu....
Camille.

Og så listede hun ud , iført den hvide skjorte....ned til klubben
for at få overtalt rengøringsdamen til at udleverer hendes taske, og dernæst komme hjem.

// out//