How to tell a story ( Samuel )

Hun var kommet ud af sengen, så da han.viftede med den foran hende var dét ligeså meget den lille udfordring som druen , hun ikke kunne modstå.
Så hun satte begge hænder på sengen og lænede sig indover for at lade sig made af ham.
Så gjore han...ting...igen der fik hende til at falde lidt i staver....hvad tænkte han på, og hvorfor dét lille grin midt i dét hele ?
Hun tvang sig væk , lidt væk fra sengen og oplyste lidt ufokuseret at hun lige ville gå ud og skifte til skjorten.
Og dét var nøjagtigt hvad hun gjore.Hendes mobil der lå i tasken , var savnet hun kunne ikke tjekke.beskedder og ikke sende nogen.
Hun lod en børste løbe igennem dét stadig fugtige hår og trådte ind til Sam.
"Wanna Dance ?" Spurgte hun eftersom de aldring fik mulighed for dét på klubben, dét krævede selvfølgelig der var en musik kanal.på deres tv.

Han kiggede forskrækket op da hun spurgte om han ville danse! han tøvede lidt, og måtte til sidst se sig en smugle nødsaget til at danse med hende, uanset hvor lidt han ville. Han havde jo danset med Inge, så hvorfor ikke også Camille? Han skyndte sig at skyde tankerne væk, og kiggede intenst på den 'blødene' drue, før den forsvandt ind i hans mund, og han sugede saften ud af den, som vampyr sugede saften ud af mennesker. Han stak pinden ned i en ny drue, og førte den op til munden, mens han hoppede ud af sengen. Pinden blev aflagt på metalfadet.
han gik hen til badeværelset, og håbede hun havde tøj på, for ellers havde han en ide om at han var død, dog ville han ikke have noget imod at se Camille nøgen.
Han grinede lidt ved tanken, og stillede sig i dørkarmen. "Hvilke form for danse tænker du lige på?" Han hævede et øjenbryn og smilede lidt. Han betragtede badeværelset der så meget stort og flot ud med alt muligt diller daller som man en knægt som ham aldrig kom til at bruge, og halvdelen vidste han ikke engang hvad var.

// Samuel din lille rod...jeg har tøj på og var kommet ind til dig...du drømmer...eller læser ikke dét hele ;)
Men nu tager vi den bare fra både værelset , as you wish //

Hun snorrede omkring ved lyden af hans stemme, hun havde ikke hørt hans trin overhovedet.
Enten var han god til at bevæge sig lydløst , selv som menneske ellers havde hendes tanker været for optaget af...Andre ting.
Hun havde fået skjorten på , hvilket var et held for ham , da hun sikkert ville forsvinde ind i et mussehul , naturligvis efter at have maltrakteret ham og hoppet på ham OG skyllet alle hans frugter ud i toilettet først.
Hun smilede til ham , var nogen lunde afslappet og ihvertfald meget glad.
" altsår bare noget stille og roligt normalt ....se hvad du kan finde ...og byd mig op " afsluttet hun i en drillende tone..nu skulle han lidt på arbejde.

//Det var trew ord! Og hvad ved han, om hun har tøj på! *Ypper uskyldig* xD

Han stod lidt, pog gumlede på hendes ord. "Men det var jo dig der ville danse!" han slog ud med armen, og sukkede. "Okay, find noget brugeligt musik." Han gik ind til sengen, hvor han placerede bagdelen i sengen, og kiggede afventede på hende. Bare fordi han havde fået en lille danestime med Inge, betød det ikke at han pludselig kunne danse pardans, eller bare alt i alt dans. Han var som før nævnt en ko på gulvet. Han sukkede for sig selv, og glæde sig virkelig ikke. Men så længe det ikke var til et bal af en form, så kunne han vel overleve på den ene eller anden måde. Sagde man ikke at kvinden udemærket kunne være dén med bukserne på, så Camille kunne vel godt føre? Det var forhåbenligt mugeligt.

Camille grinede stille.
Havde hun fået krammet på ham her ? Hvor herligt...så håbede hun den søde sejer ville vare lidt længere end med druerne bare.
Hun gik hen og løb kanelerne igennem på dét store tv, en af dem hun bemærkede var en der også kunne høres i radioen der spillede musik hele døgnet.
Der var en lidt stille sang med Usher 'let it burn ' men dét var enten den eller et vildt disko nummer på den anden kanal, og dét var hun ikke lige i humør til.
Hun havde syntes ideen var sjov men nu som hun stod der i ære ben med sangen i baggrunden, begyndte hun at føle sig mere usikker.

Først kunne man intet smil se på hans læber, men lidt efter lidt spredte sig et smil på hans læber, da han så hvor usikker hun blev. Måske havde han stadig en chance for overlevelse? Han håbede det. Han trak bene op i sengen, og smilede blot, mens han hørte brudstykker ad diverse numre. Til sidst lage han sig på maven, og kiggede op på Camille med et stort grin, og måtte virkelig kæmpe for at bryde sammen i grin. Han trak vejret dybt for at nedkæmpe sit grineanfald.
Til sidst valgte han at rede hende, eller noget i den stil. Han rejste sig op, og gik hen til hende, og slog armene om bagomhende. "Nå, hov, der var ikke lige noget musik." Han grinede kort, og lage sin hage på hendes skuldre.

Typisk tv....så var der bare intet musik der passede til lejligheden.
Ok,....dét var en noget atypisk lejlighed , og hun blev lidt rådvild, hvad havde hun lige forstillet sig.
Nogen gange var hendes ideer ....anderledes når de blev ført ud i livet.....end når hun havde tænkt dem.
Da Samuel ,efter at have lignet en der var ved at kunne overhældes af et latteranfald any given time, kom over og lagde armene omkring hende og hagen på hendes skulder , måtte hun træffe et valg....hurtigt.
Dét virkede al for intimt at skulle danse med ham helt uden musik , så hun klikkede hurtigt et par gange, og fik lyd på Usher.
"Så...dét er der nu..." Sagde hun og var sig meget bevidst om hans hænder på hendes ryg.
Men en god følelse af ro og tillid , gjore at hun ville blive hvor hun var...lige nu...dét havde været en forfærdelig aften og et knus i en dans, ville ikke skade nogen af dem.
Hun lagde hænderne op på hans skuldre og mumlede " Bare en dans "

//Han kom godt nok bagfra, men whatever ...

Han stod lidt og lyttede til musikken, og trask sig så lidt efter tilbage. "Hvordan vil du have jeg skal lave pardans med dén sang?!" Spurgte han, og tog så derefter flugten. Han vendte rundt på hælen, og flygtede ud på gangen. Han håbede virkelig at hun ikke ture liste sig ud i sit nattøj, men han var desværre ikke så sikker på det.
Han tog flugten ned af gangen, og hen til den nærmeste elevator hvor han tog ned i lobbyen. Nu skulle hun slæbe ham tre etager op, hvis de skulle danse, med mindre at hun fortrak det var uden musik. Der var heldigvis heller ikke noget musik lobbyen, endnu, og det skulle der bestemt heller ikke komme efter Samuels mening.

// LOL...du kan virkelig ikke lide Usher, hva //

Camille kiggede forvirret op , hvad mente han nu med det ?
Dét var en stille sang, han behøvede i princippet bare at skifte vægten lidt fra dét ene ben til dét andet, så havde dét været fint, dét var jo ingen dans om medaljer....bare for hyggens skyld.
"M-men Sam.." stammede hun og forfjumsket tilbage da han bare tog afsted.
Dét tog hende 5 sekunder at blive vred og beslutte at sætte efter ham.
Forlod han hende hér ? Nu ? hun forstod dét ikke, havde hun gjort noget galt ?
Hun så ham forenden af gangen , nåede kun at kalde hans navn, før elevatorens døre åbnede og bød ham inden for.Selvom hun løb afsted på bare fødder, kunne hun ikke nå ham , da dørene var klappet i og den kørte nedad.
Nedad til lobbyen ? Hvis han efterlod hende her, ville hun ...uhh..hun ville slå ham ihjel, var hvad hun ville.
En blandning af smerte og oprørthed ophobede sig inden i , og hun forsøgte virkelig at tøjler dét, imens hun utålmodig trykkede løs gentagende gange på elevator knappen.
Endelig...endelig kom den retur og hun myldrede ind og trykkede 'Lobby'.
Hun havde stort set ingen omtanke for hendes påklædning, lige nu...men kun for at få fat i Sam og skælde ham ud, inden han gik.
Dørene åbnede og trådte ud og kaldte "SAMUEL !" imens hendes blik fejede rummet...

Han kiggede op da døren åbnede og kiggede på hende. "Hej ..." Han vinkede hen på hende og smilede. "Ingen musik, ingen dans." Han flyttede sig så Camille kunne sætte sig ved hans side, hvis hun da havde lyst. Han rode rundt i håret, og kiggede rundt i den næsten tomme lobby, som faktisk var tom, undtagen kvinden der sad bag disken og kiggede op på hende.
Han lage armene omkring bene, og betragtede hende en smugle. Hun så pænt pisset ud, men måske var det bare ham der var elendig til at aftolke folk? Han sukkede og lænede sig mageligt tilbage. "Find på noget andet, jeg vil ikke danse." Pev han, og kiggede på hende.

//Samuel kan ikke lide ham xD - Og har ikke selv hørt sangen så ved det ikke."

Et øjebliks lettelse skød ihenem hende da hun så ham, så var han i dét mindste ikke gået.
kvinden bag desken sendte Camille et blik der næsten fik hende til at rødme.Dét var tydeligt at hun troede de havde haft et kæreste opgør, han var blevet vred og hun var rendt efter.
Sådan var dét jo ikke helt, men alligevel var der ligesom nogle ligheds tegn.
Hun trippede over til Samuel...og satte .sig ned.
"Hvad i alverden sket der lige ? Hvad er dit problem ?" spurgte hun.en anelse tvært.
"og du.vil ikke danse ?..correction dear Sam...du mener du vil ikke danse med mig.....for der var da ved.gud ingen slinger i valsen da du dansede med Inge, så vidt jeg husker..." Hun lavede et lille fnøs.
"Meen....nu er dét jo også de færreste der kan leve op til Inge " sagde hun forslået og rejste sig.
Hun vendte sig og stod nu med fronten til damen bag disken der i smug fulgte med i dét lille opgør.
"Undskyld....skal vi snakke højere....måske komme nærmere, de skulle jo ikke så gerne gå glip af noget " vrissede Camille.
Og gik.igen tilbage til elevatoren....ikke om hun ville tvinge nogen til at danse med hende, og ikke om.hun gad lave noget som helst andet med Sam...nu var dét godnat og ikke mere snak.Dumme irriterende..uhh..
Hun trykkede på knappen.for at køre op igen

Han lavede en grimasse da hun udpegede sit problem. "Det er ikke dig ..." Prøvede han, men det virkede om vand mod olie. Derefter smed hun mere efter ham, før hun vrissende rejste sig. Han sukkede, og kiggede hen mod kvinden. "Beklager ..." Mumlede han før han fulgte efter Camille op på værelset.
Da han kom ind overvejede han lidt om han skulle forsvare sig, men det hjalp sikkert ikke så meget, så han valgte bare at sætte sig på sengen i skraderstilling og betragtede Camille. "Betyder det meget for dig at vi danser?" Spurgte han forsigtigt, og kiggede igennem det hvide hår. Han kunne godt mærke han var på tynd is, men han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre. Hvad ville hun have? Han sukkede og lod sig falde bagover, og kiggede op i loftet.
"Hvordan ser du på Inge? Det virker som om du er vred på hende ..." Sagde han så stille og trillede om på maven.

Hun gik ind og over tog plads demonstrativt i sofaen , Istedet for sengen hvor de ellers havde siddet hele aftenen.
Hun havde mest lyst til at give ham et flabet svar lige i nakken, men hun forsøgte at tøjler sin vrede, simpeltjen fordi hun ikke ville lades alene her på hotellet, og hun var ikke sikker på hvor meget af hendes .brok han gad stå model til.
Dét .betød dog ikke hun ikke lod ham mærke at hun var vred...at hun var såret forsøgte hun ikke at belemre ham med.
"Om dét betyder noget ? Du gik din.vej og efterlod mig...du kunne have sagt nej bare.du forvirrer mig " sagde hun og så væk fra ham, få sekunder inden han.gik havde han slynget armene om hende og hun havde troet dét betød han ville danse, hvad ville han så ?
Et lidt mere neutralt emne Inge kom på banen...
"Inge er pålidlig og dygtig når vi sammenarbejder på skadestuen...hun er ...uvenlig uden for arbejdet, med mindre man er en fyr...så der sku ingen grænser for hendes venlighed " svarede hun med et stemme tæt af sarkasme.
"Hvis dét er hendes nummer du fisker efter...så spørg dog " sluttede hun af med at ligge begge ben op på sofabordet.

Han lod hende tale ud, og tænkte lidt over indformationerne, før han rejste sig op, og gik hen til hende i sofaen. "Det forstår jeg ikke." Han lage nakken tilbage, og sukkede. "Det handler ikke om at jeg ikke vil danse med dig." Han tænkte sig kort om for at finde de rette ord, men de kom ikke rigtig til ham. "Det handler mere om at jeg ikke er glad for det - og jeg ved godt jeg dansede med Inge ..." Det sidste havde han tilføjet i alt hast for at hun ikke skulle hakke mere på ham. Han rode lidt rundt i håret, og lænede sig frem mod hende, dog ikke langt ind over hende, blot lidt tætter på.
"Hvis du virkelig gerne vil, så vil jeg gerne, men ..." han bed sig let i læben og kiggede kort væk, før han kiggede tilbage på hende. "Hvorfor er du egentligt du er sur på mig, jeg går ingen steder, jeg skal nok blive." Han forstod ikke hvad der pludselig havde tændt hende så meget af, så det bedste han vel kunne gøre var at spørge hende om det. Han sukkede og lod sig falde tilbage mod ryglænet.

Camille havde ikke den store lyst til at dykke ned i detaljerne i denne samtale.
Hun var ikke helt sikker på hvad de ville støde på.
Hendes relation til Samuel havde fra starten været farvet at mange blandede følelser, nogen sunde og kærlige og andre mere kompliseret , han havde fået tillusket sig en.plads inderst inde, hvor hun helst ikke så nogen, for dem der var dér, var dem med direkte adgang til at 'meje hende ned ' , til at gøre hende fortræd.
Men det havde hun ingen planer om at forklare Samuel, hun havde drlig nok selv indrømmet at dét forholdte sig sådan.
Så hun kiggede bare på ham og mumlede undvigende "Jeg vil ikke danse med dig.....og jeg er vred...fordi du gik, du gik bare din vej....og jeg ved ikke engang hvad jeg gjore galt.
Hendes vrede var så småt begyndt at aftage, det havde hjulpet på den ubevidst at han havde slået fast at han ikke ville gå.
Hun havde dét virkelig dårligt med når folk vendte hende ryggen og gik...

Han følte sig utrolig lettet da hun sagde hun ikke ville danse. "Du har ikke gjort noget galt, det var bare mig." Mumlede han og kiggedel lidt ned hans hænder. Han forstod ikke hvorfor hun troede han ville gå fra hende. Det ville være de færreste ting der kunne få ham det til, selv ikke hvis hun ligefrem bad ham om det, ville han nok ikke gøre det. Hun var lidt ligesom et stof han var afhængig af, på samme måde, også anderledes, for han måtte indrømme han godt kunne lide at være sammen med, se hendes reaktioner på forskellige ting, se hvad hun sagde til folk, bare se hvordan hun i bund og grund fandt rundt i den verden han næsten ikke havde været i.
Han flyttede lidt på sig, dog blev han stadig hvor han var, og flyttede sig ikke det mindste med bagdelen, der var godt plantet i sofaens bløde puder. Han overvejede kort om han ikke skulle anskaffe sig en sofa, for ud hvor var de behagelige, men droppede straks tanken. En sofa helt alene ude i skoven, det ville sikkert se latterligt ud.

"Okay....så siger vi dét , men.hvis dét havde været tilfældet ville jeg have undskyldt " hun rakte ud efter hans hånd og trak den mod hendes mund, for at sætte et kys på håndsiden under tommelfingeren , og dernæst slippe den.igen.
Et kort øjeblik havde han haft en helt fortabt look , men nu var dét allerede væk igen og erstattet af hans vanlige.
"Nå....Samuel er dét ved at være vores sengetid ?" spurgte hun og strakte sig , hun tog benene ned fra bordet og så over mod sengen ...hendes krop var begyndt at kræve ro og hvile , hvordan mon med Sam ?
Og kunne se ligge der sammen, uden de store komplikationer ? ja, det var hun nød til at stole på de kunne.

Hendes lille gestus havde nær været mere end han kunne klare, dog blev han roligt siddende, selvom hans hjerte lige fik sig en flyvetur. "God ide ..." Mumlede han, og fulgte efter hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle gøre, men til sidst trak han skjorten af, og hoppede ind under dynen hvor han smed bukserne og smed dem ned på gulvet til skjorten. Han trak dynen næsten helt op under næsen og kiggede op på hende med store grå øjne med et lille drilsk glimt. ”Kommer du med, eller vil du ikke ligge i seng med en ulv.” Drillede han og grinede. Man kunne ikke direkte se det på hans læber, da de var gemt væk under dynen, men man kunne tydeligt se det i hans øjne, hvor meget det morede ham.

Hun tænkte ved sig selv...af alle tossede planer, men hun stolede fuldt og fast på Samuel , havde hun besluttet sig for.
"Ja....jeg kommer, skal bare lige slukke lyset og sådan..." Mumlede hun sit svar og begav sig derefter systematisk rundt for at slukke de lamper der var tændt.
Dog lod hun lyset brænde på badeværelset og døren være på klem så en lille stribe lys vågede over dem i mørket.
Hun vidste ikke om Samuel kunne se i mørket nu...ligesom når han var ulv ? Hmm...nye spørgsmål hun kunne stille ham.
Hun gik over i modsatte side , gaflede den ene store pude over i sin side af sengen , og med skjorten på gled hun under dynen, og forsøgte at berolige sig selv med at alt var i skønneste orden og imorgen ville hun have sine nøgler igen, håbede hun da.
"Du Sam....kan du se og lugte anderledes...end mig, når du er menneske ?" spurgte hun stille ud i luften...

Samuel vidste ikke helt hvad han skulle forvente. Han havde hørt piger de kunne snik snakke en hel nat, men han var ikke helt sikker på om de stadig gjorde det, eller om det var anderledes nu. Han kom frem til at de nok sikkert stadig gjorde det når hun begyndte at snakke. "Mine sanser er bedre ja, også mit syn, men de er meget bedre når jeg er en ulv." Svarede han, og kiggede hen mod Camille som han kunne se som en mørk skikkelse. "Hvorfor?" Han trak bene op under sig, og lukkede øjne, men det betød bestemt ikke han sov, nærmere det modsatte.
Da han ikke skulle tænke på sine øjne, kunne han koncentrer sig som alle sine andre sanser, som foreksempel ørene der kunne høre et let åndedræt som hans eget hurtigt faldt i takt med, ligesom hans næse opfangede duften af shampoo.

Hun smilede o mørket.
"Fordi jeg tænkte på dét da jeg lod lyset brænde på toilettet, så vi kunne se bare lidt, hvis en af os vågnede i nat....men dét så mest for min skyld, kan jeg regne ud."
Der var en anden ting der rumsterede rundt i hendes tanker, noget der altid havde forvirret hende.Zean havde været påpasselig med at nævne dét, med Demetri havde gjort dét flere gange.Og også andre.
Hun tog mod til sig og rynkede næsen samtidig med hun spurgte "Samuel....lugter jeg ?...jeg mener anderledes....? Ikke som menneske....og i så fald, er dét er...grim lugt ? " hvis hans lugtesans var særlig god måtte han vel.vide dét bedre end nogen anden , gik hun.d fra.

Han hævede et øjenbryn, da hun begyndte at tale om lugte. Han kunne ikke lade med at komme til at grine bare en lille bitte smugle over hendes underlige spørgsmål. "Nu dufter du af shampoo." Svarede han, og fortsatte. "Normalt dufter du, men man kan aldrig rigtig dufte det, det er kun når du ligger helt op af mig." Han betragtede kort loftet. "Det er egentligt forskelligt, det kommer an på hvor vi befinder os." Det var et besværligt spørgsmål han næsten ikke kunne svare på, det var ikke noget han tænkte over, det var jo bare noget der fulgte med hende. Det måtte behage ham på den ene eller anden måde, ellers havde han nok bemærket det mere. Nydelse var bedst og ofte ubemærket.

Hun stillede sig tilfreds med hans svar, hun havde halvt om halvt frygtet at hun havde en gennemtrængende ikke rar lugt, så hans udgave var langt mere at fortrække.
Hun greb en lok af dét næsten tørre hår og duftede til dét.
Dét var hotellets shampoo fra da hun var i badekar, og dét havde en meget mild duft af noget sødt, slik ? Men på en frisk og ikke vammel måde, dét var hvertfald hvad hendes næse kom frem til.
Hun løbere sig tættere på ham "Lig lige helt stille " formanede hun og så lod hun hendes lille næse næsten berøre først hans pande og siden kinden og hans hals, imens hun snusede ind.Burde Sam havde en anden lugt som varulv? Dét var dét hun undersøgte.Men hendes menneske næse kunne ikke lugte andet end mand.
Hvordan skulle hun så kunne genkende en varulv ?

Han kiggede overrasket på hende, og smilede let da hun åbenbart havde fået en ide hun skulle udforske. Han gjorde som hun bad om, mens han lå og lyttede intenst, lige til han så hendes næse komme frem, så faldt masken af, og han blev nød til at rulle sig væk fra hende, og at grine ud. "Åh stop!" Han brugte flere minutter på bare at grine, før han lidt efter fik sig taget sammen. "OKay, lugt løs ..." han pressede læberne sammen, og smilede let, mens han lage sig ned, og lod hende dufte færdigt.
"Hvad dufter jeg så af?" Han betragtede lidt hendes lugtende næse med sammenpresset læber, så han ikke kom til at grine igen. han fandt det frygtelig sjovt at se hendes næse duft til forskællige dele af ham. Han sukkede let, og prøvede at slappe af, selvom det var tæt på umuligt.

"Ihh ...Sam...lig nu stille, jeg er alvorlig her " klagede hun da han grinende rullede væk fra hende.
Et lille grin måtte hun da også selv ud med, dét var jo en lidt sær opførelse, men for pokker da, ingen af dem var jo helt normale vel, og aftenen havde bestemt heller ikke været dét.
"Godt så.." roste hun da han efter lidt tid kom tilbage, og havde besluttet sig for at ligge stille imens hun udførte sin lille undersøgelse .
Camille havde en svaghed...en ting for arme, så helt bevidst holdte hun sig væk derfra.
Hun ville gerne svare Samuel , men hvordan beskriver man en lugt ?
" Du dufter af ro....og af mand " smilede hun ud i mørket.