A wedding // Tristan//

Han sank lidt mere ned i det hul som synes at være uden ende. Han havde aldrig følt sig så langt væk også tæt på noget af hvad han kunne huske. Som om han bare blev ved med at føle den underlige fornemmelse af at det kildede i maven når man faldt. Han vidste ikke hvor længe der gik, men på et eller andet tidspunk måtte han jo komme tilbage til virkeligheden og opdage at han snart var tør for luft. Og det tidspunkt kom så.
Han lænede sig lidt væk fra hende igen så de adskilledes og trak vejret lidt hurtigere end før for at indhente alt det luft han ikke havde fået ind.

Hun fornemmede kysset var vej vejs ende og sled sig væk fra hans mund , fra hans yderst kompetente læber.
* what the heck what that * tænkte hun og slog blikket ned.
Normalt havde hun ingen problemer med øjenkontakt eller kække bemærkninger, dog ville hun sikkert kunne blive væltet omkuld af en strå lige nu.
Hun bed sig let i læben og tænkte på om hun burde sige noget ...klogt...eller måske noget helt andet, men hun følte sig helt lost , overvældet, overrasket og....havde dét vidunderligt.
"Det er også den Champagne " mumlede hun for at tage Jepsen af, men naturligvis vidste hun at dét på ingen måde var nær sandheden.
Hun samlede mod til sig og så op på ham med et spinkelt smil.
Han var....vidunderlig.

// edit: nej, Jepsen var ikke med til Bryllup ! Der skulle stå tage bråden af, men min skønne mobil besluttede Istedet 'at inviterer 'Jepsen med //

Han fik vejret og kiggede ikke rigtig op. Det der akavede øjeblik hvor det går op for en hvad man har gjort og opdager at man ikke engang fortrød det - det var det han oplevede nu.
Han ignorerede hendes kommentar med champagnen og nikkede bare. Som om det var sådan, men det skulle ikke kommenteres nu.
Han søgte istedet sit hoved efter en icebreaker. Alt ville være fint, bare noget til at tage det akavede. Han panikkede lidt og det var nok derfor at han endte med at sige noget så dumt som:
"Jeg kan de første 24 cifre af pi udenad.." Mega random og mega urelevant. Han begyndte selv helt at grine af det. Først diskret også lidt mere. Han følte sig næsten som en eller anden sindsyg stodder. Hvorfor han grinte havde han selv helt glemt.

Hun så op på ham, hvad var dét han sagde ?
Så begyndte hun at grine ..."Tristan for pokker...hvad fabler du om ?" lo hun og rystede på hovedet.
Det mest morsomme var at hun slet ikke tvivlede på at han ren faktisk kunne dét, af en eller anden skør grund.
Hun så drillende på ham "Bare rolig, din hemmelighed er sikker hos mig og jeg vil ikke holde dét imod dig " sagde hun med latter i stemmen.
Dét slog hende at han havde taget dét lidt pinlige øjeblik og ændret dét til et mere morsomt og befriende et.
Gotta love that.
I baggrunden fadede tonerne ud og en ny sang holdte sit indtog.
En gammel en af slagsen 'gimme gimme gimme' de var gået væk fra de romantiske sjælere og havde sat tempoet et hak op, teksten...var dog stadig ret sød.

Tristan kunne ikke helt komme sig over at han havde sagt noget så dumt, også det at det rent faktisk havde virket. Det havde givet ham et mindre grineflip. "Jeg aner det ikke" Grinede han videre og tog sig til hovedet.
"Tak, det skulle bare ud, jeg kunne ikke holde det inde mere" Grinede han ironisk og måtte give sig selv et hårdt mentalt slag. Hvad havde han lige tænkt på?
De satte tempoet op på sangene igen og det var nok meget godt. Med alt den adrenalin han lige havde fået + at han ikke kunne stoppe med at grine, ville nok ikke passe sig for en stille sang mere.
"Arrrgg... Måske var det ikke den bedste timing med den bedste fact" Smilede han og så op på hende igen, næsten med tåre i øjnene af grin.

Hun fakede forargelse og prikkede ham på brystet "YOU ....are such a showoff hon' " små grinede hun og løftede sin hånd og tørrede en lille tåre væk fra hans øje...ok, måske var dét ikke ligefrem en HEL tåre, men det skimtede da lidt fugtigt der, pågrund af dét lille grineflip han gennemlevede.
Hun ville egentlig op og have noget at drikke...bare danskvand eller cola....champagne var en no no fra nu af, hun rakte hånden frem mod ham, så kunne han vælge om de skulle danse lidt mere nu de var her eller om de skulle finde noget at slukke tørsten med.
Lars var ved at hive strømpebåndet af Lindas ben , udelukkende med hans tænder, et triks der plejede at omfatte et stort heppende hold af mennesker, men alle syntes optaget og uopmærksomme på dette.
Dét virkede derfor lidt...anderledes intimt...og Camille kiggede væk og lagde en hånd over Tristans øjne da hun drillende sagde "Not for your innocent eyes "

Tristan rystede på hovedet og strøg en hånd igennem sit hår. Han måtte give hende ret. En showoff , det var han, men lige i denne situation havde det faktisk gavnet.
Han blinkede et par gange så hans syn ikke var sløret efter at have grint og kiggede på hendes hånd. Han var faktisk lidt tørstig nu, ikke fordi det havde været hårdt at danse eller make out, men stadig.
Han tog hendes hånd og svang hende en gang rundt og hen imod drikkevare bordet. Han kunne godt klemme en cola ned, meget faktisk. De blev dog stoppet på vejen af et lettere -gustent- syn.. Lars prøvede noget der lignede et forsøg på at få Lindas strømpebånd af. At se på var det meget .. akavet og .. underligt. Hvis Camille ikke havde lagt en hånd over hans øjne havde han nok selv gjort det. "Tak for at skåne mig for det" Svarede han med et 'phew' og kiggede væk fra dem . Holdt blikket stift på drikkevarebordet.
Hvad skulle han havde hmm.. "Hvad tager vi??" spurgte han så og kiggede hen på hende.

Hun lo stille , yup...naturligvis havde hun da ret .
Hun lod sig svinge rundt og beholdte hånden i hans indtil de nåede bordet med drikke vare.
Hun kastede et blik mod brudeparret der nu havde deres egen lille krig , Lars snurrede strømpebåndet rundt på sin pege finger imens Linda lidt kluntet forsøgte at fange det, hvilke resulterede i at hun snuplede i sin længe smukke kjole væltede ind i to klspstole hvor hendes arm så ud til at sidde fast i den ene.
"Du gode gud ...sikke en fest " udbrød Camille og pegede på noget vand med citrus i.
"Tror bare dét skal være dét " ud af øjen krogen så hun Kenny...var han på vej over mod dem ?Hun håbede dét godt nok ikke.
Hun sendte Tristan et bebrejdende blik, hvad havde han dog sagt eller gjort for at indynde sig hos Kenny ?

Tristan ragte hende citrus vandet og prøvede så vidt muligt ikke at kigge på det nygifte par. Der kunne høres en bragende lyd og han kiggede kort derover for at se Linda være flettet ind i flere klapstole. Så kiggede han væk igen, tog sig en cola, og lod som om han aldrig havde kigget. Underlige mennesker, men de var nu gode nok.
Han tog en dåsecola til sig selv og åbnede den med en 'tshhhhPop' lyd. En cola havde aldrig set så indbydene ud.. Han var bare så tør i halsen, eller var det tør for ord?
Efter første slurk af colaen fangede han Camilles ansigtsudtryk. Det tegnede ikke godt. Det var alt for tydeligt at gennemskue.. Eller var det den pinke aura han kunne mærke et sted bag sig.
"Han er på vej herover ikke?" Spurgte han uden at kigge og vidste at hun ville vide hvem han snakkede om ; Kenny. *Dear god, why me..* tænkte han sølle.

Hun tog imod vandet og drak en stor tår, tørsten havde åbenbart hobet sig op.
Hun gennemgik bryllupet bit by bit imens hun så på brudeparret og kom til den afgørelse at dét absolut var dét mest atypiske stereotype bryllup hun havde deltaget i, men nu havde hun faktisk også kun været til et par stykker.
Tristan spurgte ind til Kenny og hun nikkede " jepper...han er næsten arriveret, do har lidt af en tiltrækningskræft må jeg sige " strøg hun hans ego inden hun med et blæret smil tilføjede " på mænd !" Og netop da kom Kenny op til dem.
Med en lidt for hyper stemme og lidt for ernergisk kropssprog slog han armene om Camille...
"Sig mig engang Camille...skal du have patent ..hele..aftenen på dragende mest lækre fyr...eller kan vi andre få lov at deltage i festen ?"
"øh..Kenny "begyndte hun men blev med dét samme afbrudt da Kenny nu henvendte sig til Tristan " Du et simpelthen nød til at komme til min fest på næste lørdag...der kommer bare sååå mange seje mennesker og de vil eeeelske diig " forsøgte Kenny at lokke..

Tristan skulle lige til at komme op med en kæk bemærkning af hendes kommentar om tiltrækningskraft, men blev afbrudt da hun lige skulle tilføje 'på mænd'. Han sukkede dystert og vidste bare at der var en bombe der var ved at sprænge et sted bag ham. *hvorfor? hvorfor? hvorfor?* blev hans hjerne ved, som et bånd der var gået i hak.
Tristan gøs, men lod ikke Kenny se det, det havde alligevel været ondt.
"Det er vel naturligt at den 'lækreste fyr' holder sig til den pæneste pige er det ikke?" Svarede han selv Kenny. Det var mest for at give ham det indtryk at han altså ikke var bøsse. Ikke at han ikke mente det med pæn.
Han kiggede bedene på Camille som om hun skulle svare på det med festen for ham. "Jeg øhhh... arggg..." mumlede han.

Camille der udmærket havde opfanget at hans 'kompliment' kun var et dække sendte Tristan et 'now...that was not nice' blik ...og sagde så til Kenny, imens hun ikke slap Tristan med øjnene..
"Guud....hvor heldigt...Tristan fortalte lige hvor ærgeligt dét var at hans date havde brændt ham af netop denne dag, såå"
Kenny himlede straks op om jordbær med trøffel chokodyp og anemonecider ovenpå hjemmelavet is....og nogle kendisser ved musikken.
Så så han på Tristan og forventede helt klart et svar på hans indbydelse.
Camille stod og rokkede lidt med til musikken og nynnede....

' I fell for you, right there and then
I didnt care who knew
Id follow you anywhere '

Hvis blikke havde kunne dræbe havde hun ligget på jorden godt langt væk nu, men - desværre - var dte ikke muligt. Han holdt blikket på hende og vente sig ikke for at kigge på Kenny på noget tidspunkt. Et lettere smil kom frem på hans læber.
"Ja... jeg blev brændt af... Og det var der Camille spurgte om jeg skulle noget istedet for.. Hun sagde at hun kedede dig sådan alle lørdage fordi hun havde skræmt alle sine venner væk." Gav han igen og havde opgivet at slippe for den gay fest. Kenny begyndte at fortælle mere omkring en eller anden ven fra Berlin der kom med som åbenbart kendte en vis brors kollegas kærestes mors postbuds nabos brors ven, var Adam Lambert.
"Ved du hvad Kenny, jeg tror det Camille prøver at sige er at hun ville elske at følges med mig til din fest" Sagde han så og kiggede på Kenny. Hvis han skulle trækkes ned, kunne han hive hende med i faldet.

Hun slap ham ikke med øjnene under hele hans tale.
Så lavede hun et chokeret ansigt da han insinuerede hun havde skræmt alle væk.
Han skulle pay big time for dén bemærkning, skulle han.
Hun så dog væk da hun hørte Kenny sende Adam Lambert ud af hans talestrøm, hvorfor havde hun været så optaget af Tristan ? Nu havde hun ikke hørt...kom Adam ?
Hun vidste ikke om hun skulle grine eller græde da Tristan meget upædagogisk trak hende med til festen hos Kenny, dét havde jo ikke været hensigten, vel.
Men Adam Lambert rungede i hendes tanker, det kunne være max sjovt.
Hun så igen på Tristan....
" Jeg husker dét nu mere som du tryglede mig om at se pretty woman med dig...igen...på lørdag, men vi kan da godt gå til dén fest, hvis du lover ikke at stjæle min mascara...igen " sagde hun og sendte ham et udfordrende blik.
Kenny klappede begejstret og sagde "så er dét en aftale, fantastisk ".
Nu hun tænkte over dét, var han ikke helt ulig ole henriksen.

Tristan lavede en irriteret brummende lød og kiggede væk fra Kenny igen. Nej det gjorde hun bare ikke! Han skulle nok få vent dette om igen, han skulle bare lige bruge et sekund til at tænkte. En måde han kunne vende den fra ham være gay.
Arrrggg, han var ikke vild med at sige sådan noget som han tænkte kunne redde ham, men der var ikke rigtig andet der kom til ham hurtigt nok.
"Jamen hon' du ved da hvordan du selv bliver når du ser den film... En hver dreng ville se den film med dig HVER lørdag" Prøvede han og kiggede udfordrende på hende som turde hun blive ved.
"Og jeg stjal ikke den mascara, jeg tog den og flygtede for at få dig i retning af soveværelset ikke" Det var løgn det hele. De havde aldrig set pretty woman og han havde aldrig stjålet nogen macara for at få hende i retning af noget soveværelse, men lige nu var det en kamp på overlevelse. Et triumferende smil lå på Tristans læber.
Kenny kiggede lidt fra den ene til den anden. Han virkede forvirret.

Hun kiggede forsat på Tristan imens han gav igen, hendes smil falmede itakt med kuløren i kinderne holdt sit indtog.
* did he just..? Oh...no he did NOT !*
Camille blev helt flov ved de isinuationer han.lagde på .bordet, for at tage stikket hjem.
Damn dén dreng, han var smart.
Men dét var hun også, og hendes sidste forsøg på at retaliate kom imens hendes kinder var varme og hendes krop snurrede af underlige følelser.
Dén her kunne han ikke toppe...umuligt !
Hendes stemme havde en anderledes klang da hun med et betuttet udtryk sagde
" Jamen Tristan skat, du VED hvor svært dét er for mig at komme i dén rette stemning...når du er iført stuepige uniform."
Hun klemte et lille smil ud og havde næsten ondt af Kenny der for første gang dén aften fik en på opleveren han ikke lige vidste hvad han skulle sige og byde ind med.

Tristan havde været sikker på at han havde vundet den nu. Der var intet der kunne komme stikke den helt, også igen. Hans smil falmede lidt og kiggede hurtigt over på hende igen. "Jeg havde HVAD på?!" Men rystede så hurtigt på hovedet. Det gjorde hun bare ikke, men i det mindste var Kenny vel ikke mere i tvivl om at han ikke var gay.. Hvis han nogensinde havde været det.
"Jamen jeg tænkte bare når den lå DIT skab, så skulle den dag ikke gå til spilde" Svarede han henkastet og måtte se sig slået og i det mindste skubbe den lidt væk fra sig selv.
Damn, den havde han ikke lige set komme. Han rodede lidt i det orange hår og holdt blikket på hende.

Hun følte sig underlig...tung...over samtalens indhold og hans øjne hvilende på hende under samtalen var egenlig nok til han havde snuppet stikket hjem, ihvert fald hvis han kunne fornemme hvad der flakkede rundt af ukontrolleret følelser inden i hende.Men dét kunne han jo gudskelov ikke.
"I mit skab ? Dream on " sagde hun men denne gang var dét mere en mumlen, som hun ikke troede Kenny ville kunne høre.
Hun trak sit blik væk fra Tristan, skulle lige have styr på...dét hele igen..og Kenny kom til hendes redning, han talte til Tristan og hun håbede han dermed ville kigge lidt på Kenny.
"Heej et mit kort...adressen står på, dét bliver..faboules Tristan....så ses vi lørdag ved 22 tiden , ...og tag bare...din stuepige med "han blinkede og satte kurs mod en anden mand imens han kaldte " Oh...Nicky darling "

Tristan slog blikket væk fra Camille. Han følte sig underlig ør' i hovedet. Kenny rakte et kort til ham og han tog forsigtigt imod det det, som om han var bange for at få Kenny bakterier på sig.
"Tak, det ..øhhh... bliver fedt." Nikkede han og frempressede et tandsmil. Han holdt et grin inde da Kenny kaldte Camille stuepige.
Åndede utrolig lettet op da Kenny var ude af syne og kiggede så på hende igen. Hvor var det lige kommet fra? Endnu en flabet krig på kommentare, dem havde de mange af for tiden.
"Det var ... interresant" Grinede han og kørte en hånd igennem sit hår.

Camille kiggede i den retning som Kenny vimsede af sted.
Han var godt nok noget for sig selv.
Hun vendte sig igen mod Tristan , lidt mere fattet nu.
"meget interessant...har du tænkt dig at tage med til festen ?" ville hun da gerne vide, hun kendte jo hans fortravlede skema og vidste at også weekender blev indtaget jævnligt.
Hun brød ud i et smil, nogen gange var dét som at fægte...bare med ord Istedet for kårde...et stik, et hug og så...touche.

Han tænkte lidt over det. En gay fest? Arrrgggg, men nu havde han jo næsten lovet det..
"Jeg ved det ikke... Tager du med? There's no way i'll go alone" Smilede han.
"Jeg er sikker på at karmaen er imod mig hvis tager afsted alene.. Så viser det sig at være en single fest for homoseksuelle.."
Han grinede og tog sig til hovedet. Hvorfor rodede han sig altid ud i sådanne ting... Nej... Hvorfor rodede HUN ham altid ud i sådanne ting??

Hun smilede skævt til ham og sagde i en drillende tone..
" jeg skal nok gå med...og vogte din dyd...så de store slemme drenge ikke får dig ."
Egentlig var dét lidt sødt af ham at han ville gå med, ellers var dét måske dét med en der kendte en der havde en fætter der engang havde gået i skole med en hvis moster kendte et post bud der engang havde leverer et brev til Adam Lambert , der trak i Tristan ?
Hun klappede ham beroligende på skulderen..
"Du er ikke så vild med homoseksuelle ?"

"Tak..." Mumlede han ironisk.
Han havde glemt den cola han havde i hånden og tog noget af den.
"jeg er ikke homofob ... Intet imod homoseksuelle..." Svarede han og skar en grimasse. " Men , de skal ikke komme for tæt på på den måde" Afsluttede han og kiggede ned i dåsecolaen.
Det var ikke helt det samme som med piger der sagtens kunne danse tæt, holde i hånd og kramme andre piger. Det gjorde drenge bare ikke.
Det var imod the Bro code om man ville.

Camille nikkede "Så lidt...den fest MÅ da være mere normal end denne...ingen dias show, men måske...sæbebobler og pinkbunnies ?"
Hun håbede han ville gøre alvor af at tage med, dét ville give hende endnu en aften i hans selvskab, og dét var a okay med hende.
" men ingen Titanic, deal ?" teasede hun , uden at kommenterer dét nærmere.
Selv havde hun ingen skrupler over hvad eller hvem folk tændte på eller forelskede sig i, dét var deres valg og hun var ikke forarget.

Han lavede en 'badvr!' grimasse og svarede hurtigt.
"Jeg håber det ikke... Pinkbunnies... nej tak..". Han rystede hurtigt på hovedet og gabte så. Han var blevet træt. Måske var det snart på tide at kalde det godt for i aften. Selvom det ville sende ham hjem til en tom lejlighed .. Uden selvskab, uden Camille.
"Ingen Titanic? No fair..." Mumlede han ironisk og påtog sig et skuffet udtryk. "det kan jeg vel leve med."