A wedding // Tristan//

"Tja.. Du har jo nærme personer og venner du kan tilbringe aftnen med" Påpegede han og trak på skulderene. Han kunne godt se hvorfor hun ville tænke at han skulle nyde sin familie imens de var der, men hun forstod ikke helt.
"Du kender dem ikke... Jeg fik et patronhylster af dem sidste år.. Og en sweater af min mor.. Også brugte vi julemiddagen på at lade bedstefar formane mig..." Svarede han og rystede opgivende på hovedet. Han kunne tilbringe juleaften på Petronia nigtclub i år og det ville stadig være mere hyggeligt end sidste år. Selvom han havde gemt sweateren...
"Hvordan går det med alt det med din mor?" Sagde han til sidst og drak noget mere kaffe.

// jeg er lidt forvirret over tiden i emnerne, men dét her må ligge før emnet der kører nu med Samuel, for der har jeg ar på halsen , og det har jeg ikke her.Når emnet her slutter...og et nyt begynder så ligger dét tidsmæssigt efter dét med Sam, dét betyder at dét møde der lige har fundet sted med 'min mor ' i dét andet emne, ikke har nu.Håber du forstår mit roede forsøg på at gøre rede//

Hun smilede, for første gang dette år havde hun faktisk flere hun var kommet til at holde meget af, og havde lukket ind i hendes private del af tilværelsen og ikke bare den arbejdsrelateret
del.Men de fleste havde jo planer netop denne dag."Vi må se..måske bliver i år anderledes på den gode måde, hvem ved ?" medgav hun smilende.
Der var stadig lang tid til selv om erfaringen havde dét at tiden nu ville gå al al for hurtigt.
Hun bemærkede at han begyndte at se virkelig træt ud, og blev lidt bekymret for hans nye status som leder.Huskede han at holde nok fri eller kørte han sig selv for hårdt ?
Hun kommenterede dét ikke, men besluttede at holde lidt øje med ham.
Der havde været et enkelt 'besøg af hendes mor' for lidt tid siden.Dét havde været værre end dét første Tristan havde vidnet i sommerhuset.
" der har været et mere...dét. gik ikke så godt, hun vil have mig til at slippe...det her...og dét har jeg ikke i sinde.Samuel var her da dét skete, dét var meget godt, jeg blev noget forskrækket over hvor mange kræfter hun havde".

// Ja, jeg forstod det haha ;) //

Tristan nikkede lidt og håbede at julen ville blive mere lovende i år. Han vidste allerede at der nok var flere han blev nød til at købe gave til end der havde været de andre år. Andre år havde han altid bare været med til at splejse om en gave til resten af familien. Også købte han ellers altid en parfume eller et smykke til Anna, hans mor, i skjul..
Han virkede lidt træt for tiden.. Men det var nok bare det første stykke tid af den nye post og der var en masse han skulle blive van til og en masse han skulle godtage. Men lige nu, var han egentlig kun træt på baggrunde af en lang fest og en mindre slåskamp med en vampyr.
"Hun trækker i dig? Mere alvorligt nu?" Spurgte han så. Et stykke tid havde han overvejet om der var en mulighed for at få kontakt til denne mor. Det eneste han kunne komme på var for Camille at kalde på hende og det var risikabelt.. Alt for meget..
Tristan synes at høre et dryp på ruden og kiggede op. Begyndte det at regne? *Just my luck* tænkte han surt da endnu en dråbe ramte ruden .. og endnu en .. og endnu en.

"Belastende kvinde...meget egenrådig "forsøgte hun at joke.
"men jeg ved faktisk hvad hun vil nu ? Formålet med dét hele.
Hold nu godt fast, for dét her er max weird.Hun vil ha mig med fordi de sidste feer er ved at uddø, helt...og der er ingen unge til at føre racen videre."
Hun pauserede lidt og trak vejret inden hun forsatte..* kan lige så godt få dét ud *
" så...de behøver mig til...eh....med en eller anden fyr med ren feblod.Et arrangeret forhold med efterkommere"
Camille lignede en der fik kvalme ved tanken, og faktisk havde lyst til at grine hvis ikke luge dét var så alvorligt at hendes liv nærmest afhang af dét.
"hør...dét regner nu...du kan da ikke køre i dét vejr ?"

tristan kiggede lidt underligt på hende... Han havde læst et sted at feer var unge meget længe .. eller i det hele taget levede længe, men det var nok bare en skrøne... Det var trods alt fra en eller anden gammel bog fra bibloiteket.. Som han til for et halvt år siden havde troet var det rene vrøvl.
"Hun vil have dig - hendes egen datter - med sig... For at du skal hooke op med en eller anden -formodentlig temmelig gammel - fe dude ? " konstaterede han og fik næsten kvalme. No way in hell det lige skete.
"Hun kan glemme det kan hun!" Afsluttede han og prikkede hende i siden med et halvt drillende, halvt beroligende smil.
Han trak på skulderen og kiggede ud igen. Det ville være temlig træls at skulle køre hjem igen, men han ville heller ikke få hende sig til at føle sig forpligtet til at have ham overnattende som en anden asylansøgende. "Jeg kunne nok godt..meennn" Han tænkte lidt imens han svarede.

"gammel og gammel...han var vel omkring de 20 ifølge min mor, men lige i dette tilfælde vil jeg have lov st understrege at alder ingen betydning har ".
Hun grinede da han prikkede til hende, mest fordi hun var rimelig kilden i siderne.
Men også fordi dét på sin vis virkede befriende at tale lidt afslappende omkring det, for hun vidste at alvoren i det var noteret.
Hun så nysgerrigt på ham.hvad var dét for et like meeen , hvad dækkede dét over?de havde overnattet sammen før i sommerhuset, dét var da fået fint nok....og hvis Sam skulle komme kunne de to dele sengen , tænkte hun for sjov.Hun.vidste at Samuel ikke ville komme når dét var så sent, så der var ingen problemer...med mindre....?hun fumlede lidt med sin kop.
"meeen ?" ville hun have ham til at uddybe.

"Meeen... Det ville godt nok være træls at køre hjem træt og kold og våd igennem en skov" Grinede han og tog sig til hovedet. det føledes tungt og søvnigt. Hvorfor var det kommet så hurtigt? De de var ude var han helt frisk... næsten da.
"Jeg ville ikke, være til besvær hvis det er det" Sagde han så og tog en ordenlig tår kaffe og satte så krusset fra sig. Væsken i den var ved at være lunken. Lunken kaffe var bare ikke helt optimalt, men den havde næsten været tom alligevel.
Lyden af regnen udenfor virkede afslappende. Han havde altid elsket lyden af regn, bare ikke når man var i det, så var det koldt og..ja.... vådt. Han gøs.

"jamen jeg kan slet ikke tillade at dusærjægernes leder sendes hjem midt om natten og bliver både kold og våd...tænk når dét slap ud...så ville jeg have en hel hær af jægere efter min bagdel for at messe med deres chef, dét tør jeg da slet ikke.Så for min skyld, er jeg bange for du er nød til at blive ." små lo hun lidt og begyndte lige så stille at glæde sig ved tanken.Dét havde været en dejlig dag, og det var egenlig rart ikke at afslutte den alene.
Hun rejste sig og ville finde en tshirt og dyne værk frem ,hvis han ville sove på sofaen.
Også kaffe kopperne samlede hun sammen.
"Der er cola i køleren, hvis du vil ha" råbte hun inden fra soveværelset, hvor hun stod med næsen i en kommode og i.hænderne holdte hun en.King size tee, desværre med woodstock fra nuser på.

Han grinede lidt og rystede på hovedet. "Nu skal du passe på at dusørjægernes leder ikke beslutter sig for at indtage hele lejligheden med magt eller på baggrund af... Jæger stuff.." Svarede han med et hævet øjenbryn.
Han gav op. Hvorfor ikke blive her? Han orkede ikke at komme hjem til et urtygt slot. Med kun en kat på værelset. Godt han havde givet den rigeligt med foder så den kunne klare sig til senere. Kun et par dage mere, så ville han være flyttet tilbage til sin gamle lejlighed som var... langt mere hyggelig.
Camille forsvandt ind i soveværelset og han kiggede lidt ned af sig selv. Stadig iført et par sorte jeans og en hvis skjorte, jeans'ne kunne han godt sove i- han skulle alligevel hjem imorgen tidlig, meeeen skjorten...

Med et opgivende udtryk forlod hun soveværelset og vendte tilbage med 'woodstock', hun rakte blusen frem og sagde med et 'ja ja ,jeg ved der godt ..no comments' blik " Til dig hvis dét er..."
Hun kastede den hen i sofaen med en lille håndbevægelse og snuppede dernæst remoten til hendes tv.
.Efter lidt søgen blev den ved en musik kanal og musikken var ganske dæmpet, dét var jo immer væk midt om natten.
" jeg tror ikke jægerne ville finde dét her sted specielt interessant , så måske det ville være ressource spild ?" besvarede hun hans lille trusel fra før.
Så gik hun igen ud i køkkenet, fandt en miniature vase frem , fyldte vand i den og endelig fik lilien bedre levekår.
Hun bragte den tilbage til stuen ,hvor hun satte den på sofabordet.
" Nå....sofa eller seng ? "

HAn kiggede dumt på t-shirten, men sagde ikke noget... Den var godt nok ikke køn, men hvis det var det eneste hun havde..
"Spil a ressourcer? Nej, de er som genopladelige batterier... Bliver ved og ved... Jeg tror ikke jeg kunne køre de jægere trætte om jeg så ville" Grinede han og skiftede hurtigt ud af sin skjorte og svingede den over en stol, inden han tog t-shirten på...bvargd...
Han betragtede liljen der nu havde fået sin helt egen vase...Lucky bastard...
"Øhm... Whatever suits you" Svarede han og var ærligt ligeglad med det... Men med nærmere eftertanke vidste han godt hvad hun ville svare og det ville bare være feminint og ikke maskulint af ham.
"Med nærmere eftertanke tager jeg sofaen"

Hun tvang et opstået grin væk , da hun lagde mærke til han ikke så ud til at være den store fan af hendes bluse, men dét havde hun jo forudset og hyggede sig lidt med at have ramt helt plet med den forudseelse.
Han smuttede ud af skjorten for at skifte og inden hun diskret vendte sig omkring så dette skete i fred, kunne hun ikke undgå at se...på ham, bare lidt.
Hun sukkede indvendigt, højlydt..*.han var...altsår....at tale om god form...det var..Argh , stop så !*
Og så gik hun resoludt ind for at hente dyne og pude til ham, imens hun var grundig irriteret over hendes al for nysgerrige tanker der pressede sig på, helt af sig selv.
Hun arrangerede dynen og puden i en stol og satte sig i sofaen.
" hvordan vil du have dét med en alliance med Samuels slæng ?" skiftede hun emne og så på ham med hovedet tippet lidt til den ene side.

Han nikkede til dynen og mumlede et "Tak". Mere blev det ikke helt til.
Så løftede han lidt forundret hovedet. Ville hun til at have en alliance med varulvende? Og hvad vigtigere var. Ville hun have den på grund af hendes venskab med Sam.
"En alliance med varulvende? Jeg ved ikke... Satsede lidt på en alliance med engle og elvere... Elverne kunne godt gå ind at blive usportslige hvis jeg inkluderede varulvende. " Svarede han og tænkte lidt. Det var ikke fordi han ikke kunne lide Sam overhovedet, men på den anden side kunne han heller ikke se fordelene ved en alliance.
"Hvad tænker du på?" Sagde han mere vågent og prøvede at tyde på hende om Sam havde forslået en alliance med menneskene.

Camille havde nøje lagt mærke til hans reaktion.
Helt begejstret var han ikke, han havde overvejelser i bedste fald...bekymringer i væreste.
Med bare et hint af irritation i stemmen svarede hun " Nej, Samuel har ikke forslået det, det har jeg ! "
Hun ledte igen efter beviser på hvad han mente om det.
" Hvad vi får ud af det ? Prøv med at vi undgår at blive overfaldet af ulve, og måske...måske nogen der vil og kan hjælpe os mod dæmonerne og vampyrerne, for du ved vel de vil forsøge at overtage hele styret ?"
Hun så lidt væk.Ja, det betød alverden for hende ikke at skulle bekæmpe Sam, Ja, hun havde fukd ud tillid til ham.Men hun ville have accepteret en aliance med ulvene anyday, uanset hvem deres leder var, hvis bare hun følte tillid til vedkommende.

Tristan fangede godt et flig af irritation i hendes stemme, men valgte ikke at kommentere på det. "Camille, vampyrene og dæmonerne kan ikke udstå hinanden... Om de så fik en alliance ville den ikke holde længe.." Svarede han til at starte med og kiggede ned på sin hånd der vilede i sofaen.
"Det er svært at lave en alliance med varulvene i modsætning til engle og elvere... Jeg kan ikke bare sige til jægerne at de ikke må jagte ulve... Der er jægere der kun er her for at dræbe ulve." En tanke til Ancilla. "Og de ville nok gøre det alligevel... Det er det samme med dæmoner og vampyre.. Sam ville ikke få det store ud af en alliance med mig alligevel, ud over hvis det kom til en åben ud krig blandt racerne." han kiggede hen på hende for at se om hun forstod, men var godt klar over at den ikke ville blive godtaget , i bedste tilfald ville den blive overvejet.

Det forstod hun ikke.
"Hvis varulvene ikke angriber mennesker, vil jeg mene at de lige har udraderet enhver grund for en jæger at dræbe dem. De er mennesker ligesom os.bare se på Samuel.
Han er ikke så meget anderledes end dig, han kan øh..bare blive en ulv...og du et strømafsender " hun begyndte at blive urolig. Hun måtte have Tristan til at forstå det her, hun var sikker på at ulvene og menneskene kunne havde deres alliance uden jægerne, men det ville være et så meget stærkere stand, hvis Tristan og hans folk var med.
" De kan vel skyde en hjort eller noget istedet...eller bruge mere tid på vampyrene, der er faktisk en del af dem der ikke er ...ret søde " sagde hun lidt tvært men hendes øjne tiggede ham om at forstå,

Han begyndte at blive lidt irriteret. Bare på det hele. Det var jo ikke fordi han ikke ville forstå, han forstod det godt, men der var så meget der spillede ind, også personlige følelser, men dte var vel normalt.
"Nogle jægere dræber harmløse engle for bare at være umenneskelige.. Det har ikke noget at gøre med om varulvene indstiller jagt. Desuden vil der altid være undtagelser. "
Kunne de skyde en hjort? Han forstod ikke helt hendes formulering.. Hun vidste da at der var mere i dte end det. Alt i alt, fandt han den kommentar både useriøs og nedsættende.
"Jeg..! Jeg..." Han ville have forsvaret sig selv og sin organisation, men istedet kom der bare et suk efterfulgt af ordene. "Jeg snakker med elverne og overvejer det..."

Dét var tydeligt at der var en flig af modsatte holdninger der hvor de stod nu.
Og Camille vidste og forstod godt at dét var en smule...ømtåeligt, så da
han tilbød at overveje og drøfte dét med de andre, var hun taknemmelig...og fattede mod.
Hun slog hurtigt armene om hans hals og skyndte sig at sige " tak..mange tak " og så håbede hun at han vidste hvad dét dækkede over.
Hun tog absolut ikke hverken Tristan eller hans organisation for givet eller useriøs, hun havde kun respekt for ham og dét eneste hun mere ønskede af de andre jægere var evenen til at vurderer individuelt hvert et væsen og ikke skære alle over en et.

"jaja, men jeg har ikke lovet noget" Påpegede han og sukkede med et lille smilda han fik et knus. Han havde lyst til at spørge om hvad hun ville gøre hvis han afslog. Hvis det ikke var muligt. Hvilket parti hun ville tage, men lod vær'. Han ville alligevel ikke vide det.
"Du ved... Der er nok ikke formelt blevet spurgt, men det burdet det nok." Sagde han så og rettede sig lidt op.
"Ville du.. narj, det var måske ikke formuleret ordenligt... Ville i være interesseret i en alliance jer mennesker, med os dusørjægere?" Sagde han så og kunne ikke gøre dte mere formelt, så ville dte blive underligt og akavet.

Hun gav ham et lille klem og slap ham så.
"Nej...men du vil forsøge og dét er jeg glad for " svarede hun ærligt.
Hvad hun ville gøre uden opbakning fra jægerne ? Lave alliancen på egen hånd hvis hun kunne, dét interessante var om menneskene så ville blive eskluderet fra øvrige forhandlinger foreksempel med engle og elver ? En lille gysen løb gennem hende
Dét ville ikke være fair, når man forhandlede om en slags fred burde alle der var interesseret have lov at være med ved bordet.
Hun blev lidt overrasket over hans formelle tilgang, men naturligvis have han helt ret.De var også begge ledere, såå.
"Jo, på vegne af hele menneskeheden takker jeg ja " sagde hun alvorligt og først bagefter lo hun...besegler vi så med at skrive vores navne i blod ?

Han grinede lidt og gav hende et blødt dask på skulderen. Besegle det med blod? Arrrgggg, men det var da en ide!
Han var glad for at få det på plads. Det kunne godt være at menneskene ikke var den store hjælp i kamp, men de havde en god moralsk støtte at have nogen i baggrunden. Nogen at kæmpe for, sådan så de fleste dusørjægere det.
"Vi kunne også trykke hånd på det.." Begyndte han og stak hånden frem imod hende, men fik en bedre og meget mere underholdene. "..Eller, vi kunne besegle det med et kys?" Han havde et flabet smil på igen og en drillende undertone.. MEGET drillende.

Well..mange mennesker havde ikke de store kampfærdighedder, men alligevel var de modige hvis dét virkelig blev tilspudset, situationen.
"hey" lo hun og tog sig til sin skulder..."nå så blod er for ...voldsomt for dig, kvalme ?" drillede hun tilbage og lod som hun grublede alvorligt over forslaget om et handshake.
Men ....hun måtte lige sunde sig lidt da han besluttede at skrue op for charmen og drilleriet og snakke om kys.
"deet vist ikke den helt formelle måde at besegle aftaler ...håber jeg...ilængden " mumlede hun og tænkte på de mange aftaler han nu indgik ofte
Hvad havde hun ellers skulle sige ?

"Du har ret, det er ikke den formelle metode, men hey, vi er lidt 'out of the ordinary' ikke?" Svarede han kæphøjt og rystede så på hovedet.
"Nej da har ret, lad os nu bare give hånd" Grinede han til slut og ragte højre hånd frem til hende. For en gangs skyld kunne han da prøve at tage noget seriøst - selvom dte var svært.
Nu skulle han bare have snakket med Oliver som han havde ste før. En aftale med englene var ikke en dårlig ting.. Også sammen med elverne og måske Sam og hans slæng..

Han kunne altid højne humøret hos hende, selv når der absolut ingenting fejlede.
Hun smilede og vedkendte "jo...vi er immervæk ikke standart normale " og så rakte hun ham sin hånd.
Dét lederskab halløj var en smule weird som menneske, alene at finde ud af hvem der havde kendskab til væsner og kunne involveres var en udfordring, resten måtte hun bare forsøge passe på så godt hun kunne , ved at indgå nogle gode forlig.
Hun så på Tristan, de var kommet en del videre siden deres første møde, hun stak ham et smil.

Tristan trykkede hendes hånd og slap så. Det føltes underligt at give hånd med Camille. Det havde de ikke gjort siden dengang i flyet da de var kommet til at sidde ved siden af hinanden. Pudsigt.. gad nok vide hvor han ville stå nu hvis de ikke var kommet til at sidde sammen i det fly.
"Well... Det var slet ikke underligt at give hånd" grinede han og rodede lidt i det orange hår imens han betragtede hende.
Så rettede han sig hurtigt op og udbrød. "Når. Er det tid til titanic nu eller hvad?" Mest for sjov, men alligevel rejste han sig op og gik over imod tv'etfor at lede efter film, og gaske rigtigt.
"Bingo..." Mumlede han med et smørret smil da han efter at have ledt lidt hev en dvd med coveret fra titanic op.