En ny skov & et nyt møde-Segovax

"Kan du fortælle mig hvor du bor, for hvis der er meget langt skal jeg nok have et hvil snart?" han vendte sig om og hostede blod ud på jorden, men han fortsatte bare i samme retning han stolede på Kvinden "hvad hedder du enligt?"

"jeg bor i anden skov ikke så langt fra denne her"sagde hun, hun kiggede på ham, hun blev en lille smule bekymret for ham da han hostede blod ud"jeg hedder Ziga Elmaghraby"sagde hun, hun kiggede på ham igen"er du helt okay, du må godt sætte mig ned og få et hvil hvis du behøver det"sagde hun

Segovax kiggede dumt på hende "hvorfor skulle jeg ikke have det fint?" han fortsatte med at gå og tænkte *hvorfor er jeg så venlig overfor hende*, han så på hende igen og kom til at smile endnu engang men den her gang valgte han ikke at kvæle det, han så blot på hende, så utroligt smuk hun var, og så skete det han snublede og var lige ved at vælte forover, men det lykkes ham at vende rundt så han lander på ryggen istedet for på hende.

"det virker bare ikke helt sådan"sagde hun inden han væltede med hende"wow"sagde hun, hun lå på ham, hun så på ham"er du okay?"spurgte hun, hun kiggede bare ned på hans ansigt, hun håbede virkelig at han ikke var kommet noget til, hun ville få det meget dårligt hvis han var det

Han rejste sig langsomt op, "jeg klarer mig men tror jeg skal have et hvil hvis jeg ikke skal slå mig selv ihjel", han så på hende, han synes hun var noget af det smukkeste han nogen sinde havde set, men han var dog ikke så håbløst fortabt i hendes udseende som et normalt menneske ville have været.

"det gør du bare, jeg sagde jo også til dig at du bare kunne tage dig et hvis du havde brug for det"sagde hun, hun så på ham, hun satte sig op, da han ikke løftede hende mere åbenbart, han havde jo brug for et hvil, hun begynde at flette sit lange bruge hår, i en stor fletning, hun syntes ikke der var noget farligt over ham, måske lidt uheld, men ingen var jo perfekt

Han satte sig op det nærmeste træ, han sad og kiggede på hende meget eftertænksom som om der var noget der trykkede ham noget han ville ud med, *skal jeg fortælle hende det* han kiggede bare på hende beundrede hendes fletning.

hun blev med sin fletning, der kom nogle fugle ned til hende, hun rækkede en hånd op til den, ene landede på hendes hånd, det lød som om den sang, men hun forstod den jo godt, hun nikkede en gang imellem, hun grinede også en gang imellem, efter lidt lettede fuglen og fløj sin vej med den anden fugl, hun så hen på ham og smilede

"Ziga jeg ved ikke hvorfor men føler at jeg bør fortælle dig at jeg er en varulv" han kiggede tilbage ned i jorden, han forventede faktisk at hun havde forsøgt at løbe væk måske endda få fat i lidt hjælp, "håber at du ikke skaffer nogen til at dræbe mig" "nu, du har bevist mig at jeg ikke fortjener at dø. Han kiggede ned i jorden han turde ikke se på hende i frygt for hvad der så ville ske.

hun fik sig op, hun haltede hen til ham, hun satte sig ved siden af ham"hvorfor skulle jeg dog det, du har jo ikke gjort mig noget"sagde hun og smilede til ham, hun sad nu lige ved siden af ham, hun kiggede lidt på ham, hun derefter op imod himmelen, men de var vist stadigvæk i den triste skov, der var stadigvæk en lille smule mørkt

En enkelt lille tåre trillede ned af hans ansigt, noget der ikke var sket siden han var blevet bidt af sin far, han var forbavset over det, men også glad, nu vidste han da at han ikke var blevet reduceret til et monster, hvilket han var glad for. Han kiggede på hende, og hviskede "tak" ingen havde nogensinde været så venlig overfor ham.

"du er ikke et menneske og jeg er heller ikke, så jeg ved ikke hvorfor jeg skulle se på dig andreledes end mig selv"sagde hun og smilede til ham, det passede jo, hun var ikke noget menneske, hun var også andreledes lige som han var det, hun var endelig glad for at ha mødt ham

Han så på hende, og rejste sig så op løftede hende op og fortsatte vandringen mod målet, han vidste stadig ikke hvor de skulle hen, men han var ligeglad alt der gjaldt lige nu, var at han havde mødt en der ikke afskyede ham, og som ikke var varulv. Han kiggede på hende, "men jeg er dog ikke din race vi som varulv bliver ofte fortalt at vi skal afsky alle der ikke er samme race som os" han smilede over sætningen.

hun rækkede tunge af ham"sikke noget dumt noget, det er kun mennesker der er lidt dumme i hovedet"sagde hun og grinede lidt, holde fat i ham igen"jeg har endelig ikke fået dit navn og du går og bære rundt på mig"sagde hun og kunne ikke lade være med at grine over det, hun syntes det var underligt

"jeg hedder Segovax, et gammelt gotisk navn jeg har valgt at tage til mig efter jeg forlod min far." Han kiggede smilende på hende, "det er altså synd at et så venlig person som der er nød til at gemme sig i en skov." han grinte lidt, over sin egen mærkelige væremåde han plejede aldrig opføre sig sådan det var mere normalt at gøre som han gjorde overfor pigen han havde mødt i byen.

hun så på ham"der er folk ude efter dem her"sagde hun og fik sine vinger frem og viste dem til ham, hun håbede ikke at han ville prøve at tage dem lige som næsten alle dem som havde set dem, hun kiggede lidt på ham, hun ventede for at se hvad han ville gøre nu

"prøv at tænk at noget som gør dig så speciel, og noget der er så smukt, fører til at du er nød til at leve herude alene" han tænkte på al den tid han selv havde boet alene og hvor han havde manglet selvskab. "savner du også andre?"

hun rødmede svagt over det han sagde om hende, var hun ved at falde for ham, han så jo ikke værst ud"sådan har det altid været"sagde hun, hun kiggede lidt op på ham, hendes rødmen var næsten helt væk"jeg har dyrene, men jeg savner da nogle gange at havde nogle ordelige at snakke med"sagde hun

"Kan jeg godt forstå, har jo selv boet det meste af min tid alene" han forstod udemærket hvordan hun havde det. "Så kan vi vel sige på den lyse side jeg kan da ikke forlade dig når du har så dårligt et ben" han smilede til hende, "er vi der snart?" spurgte han.

"hvorfor kan du ikke det, det går meget bedre"sagde hun, selvom hun løj over det, hendes ben havde det ikke så meget bedre, men hun ville ikke tvinge ham til at blive hos hende, det skulle være noget han selv valgte og ikke skulle tvinges til"ja vi er der lige om lidt"sagde hun og viste ham vejen hen til hendes hytte i den fredfyldte skov, den var meget andreledes end den triste skov

Han kiggede sig om og hans ansigt lyste op, "her har jeg aldrig været før her er dog fantastisk" udbrød han. Han kiggede ned på hende og svarede hendes spørgsmål med "fordi jeg skal bruge en undskyldning for at blive" han smilede til hende. Han havde sjældent opført sig sådan her over for andre som ikke var varulve, tror ikke han havde opført sig sådan over for varulve. Han tænkte *er jeg ved at falde for hende* han smilede over tanken, og fortsatte hen til hytten.

*IIIIIBBBB*tænkte hun da han sagde han skulle bruge en undskyldning for at blive, hun så lidt op på ham, hun rødmede svagt"jeg troede ikke varulve var så venlige overfor folk"sagde hun drillende, hun viste ikke rigtigt hvad hun ellers skulle sige til ham, hun syntes endelig det var meget pinligt at hun sagde det

"Det er heller ikke de fleste der er sådan, du er den første jeg har været sådan overfor" sagde han mens han kiggede bort, han fortsatte sin gang hen til hytten, han stod lidt og betragtede hvordan den så ud.

hun rødmede en lille smule mere*han er sød!!!!*skreg hendes indre stemme i hovedet, hun så på sin hytte"min far byggede den da han havde fundet min mor, så var de altid sammen og så fik de mig og forsvandt da byen begynde at vokse frem"sagde hun, det sidste sagde hun en lille smule trist, men hun var ved at ha vænnet sig til tanken om det

Han tog i døren med den ene hånd mens han holdt hende med den anden, hun var utroligt let. Han gik ind med hende og satte hende på en stol, "må jeg se såret" han ville vide om det var på vej mod at blive betændt, han begyndte lige så forsigtigt at fjerne forbindingen, "jeg bliver nød til at rense det hvilket nok kommer til at gøre meget ondt" Han fandt sprit frem fra bæltet og en klud, han tog fat i hendes ene hånd "bare klem alt hvad du kan det hjælper på smerten" Han begyndte ar rense såret.