En ny skov & et nyt møde-Segovax

hun nikkede over at han gerne måtte se såret, hun blev urolig da han sagde han skulle rense det, hun holde godt fast i hans hånd, hun blev endelig helt varm indeni, men da han begynde at rense såret, hun bed sig i under læben for ikke at skrige lidt og hun glemte hans hånd meget, hvis han havde været normal menneske havde hun nok brækket hans hånd

Da han var færdig med at rense hendes sår så han på hende, hun virkede næsten helt væk, han lagde en ny ren forbinding på såret, "ja der går nok mindst en uge før det er helet ordentlig" sagde han med et smil. Han kyssede hende på panden, han blev helt varm indeni over at han kunne gøre det, *ja jeg er vidst faldet for hende*.

hun så på ham, hun rødmede så meget da han kyssede hende på panden, hun glemte helt at skjule det fordi hun sad og stirrede på ham, over han gjorde det, hun blødte en lille smule fra sin underlæbe, hun opdagede og slikkede det væk, hun syntes det var meget flovt, nu havde hun jo smagen af blod i sin mund og det kunne hun ikke lide

"har du det godt, du ser bleg ud" han kiggede spørgende på hende. Hvis han kunne finde ud af at lave mad havde han tilbudt hende at lave mad, men han var ret sikker på at hun ikke ville bryde sig om det han kunne lave, men han kunne da tilbyde hende at skaffe hende noget så hun kunne lave mad, han smilede mens han spurgte "skal jeg ikke skaffe dig noget så du kan lave dig noget mad?" han blev lidt flov over hvor manchouvenistisk det lød.

"jeg har noget her, men bare så du ved det, så spiser jeg ikke kød, en typisk elver ting"sagde hun, hun fik smagen af blod væk, hun var stadigvæk sådan lidt paff overfor hans kys på hendes panden, men hun var da meget varm inden i*jeg er faldet for ham helt*tænkte hun og så på ham, hun kiggede rundt efter noget hun kunne støtte sig til, så han ikke skulle belastet med det

"Havde jeg lidt forventet du ikke gjorde" Han gik over og støttede hende da han kunne se at hun havde problemer ved det selv, Han støttede hende så hun kunne hente de ting hun skulle bruge.

hun fandt hurtigt det hun skulle bruge"håber du klare grønsager og frugt"sagde hun lidt drillende, hun syntes stemning kunne bruge et løft"jeg kan godt stå selv, jeg skal bare ikke støtte så meget på den såret ben"sagde hun, hun havde fundet forskellige grønsager og frugter"du må godt gå udenfor en tur imens jeg laver det her"sagde hun, hun havde en kæmpe stor grønsags og frugt have omme bag ved hytten, det var underligt at der ikke var nogle som havde fundet det, men hendes far havde lagt magi over stedet inden han og hendes mor forsvandt, det var kun dem som hun inviterede ind i sit hjem som kunne se det så som Segovax kunne det

Han takkede hende og gik udenfor, men han turde dog ikke gå for langt væk af frygt for at hun skulle falde og komme mere til skade, han stod lige uden for døren, han nød selvskabet og at det var så fredeligt har i området, ingen døde træer, ingen farlige dyr og ingen civilisation. Segovax stod længe og tænkte inden han gik ind igen, han gik hen til Ziga, han stod bare og betragtede hende mens hun lavede mad, hun var så yndefuld han kunne ikke tage øjnene til sig igen.

hun begynde bare at skære og rense grønsager og frugter, hun kunne lave mange forskellige ting med grønsager og frugter og de var alle sammen gode efter hendes smag, hun viste jo ikke om andre kunne lide det, hun valgte at lave en blandet frugt grød, hun havde en lille smule inde fra byen, det var noget hendes far havde lavet, hun havde komfur, ovn, køleskab og fryser, det hele kørte på en generator som lavede strøm via vandkraft, hun begynde at koge lidt grønsager, hun skar nogle ud samt nogle frugter og lavede en slags salat, det hele blev hurtigt færdigt, hun vende sig om, hun blev en lille smule forskrækket over han var der"ih altså Sego"sagde hun og grinede, hun fandt nogle tallerkener og alt det som de skulle bruge frem, hun så på ham, hendes blik 'please sæt på bordet' hun kunne jo ikke selv gøre det, hun kunne jo ikke rigtigt gå på hendes ben selvom hun havde gjort det for at finde tingene

Segovax begyndte at sætte på bordet, han så dog lidt skeptisk på maden, men han syntes dog at man aldrig skal dømme noget, og slet ikke mad, før det er prøvet. Da han havde dækket bord hjalp han Ziga ned at sidde ved bordet og satte sig derefter selv ned. "kommer der aldrig nogle folk og forsøger at tage dine vinger her?"

hun så lidt på maden"jeg godt det ikke er kød, men de har rettere indeholder det samme som der er i kød vitaminer og alt det"sagde hun, hun satte sig ned"nej her hjemme er i fred, min far lagede noget magi over stedet her, det er kun dem som jeg invitere indenfor som kan se det eller kan man kun se en eng ikke andet"sagde hun, hun tog noget af maden, hun havde det fint hvis han ikke ville spise noget af det

Han smager på maden, "det smager faktisk overraskende" godt han smiler og griner. Han sidder og virker meget betænksom, han føler det som om der er nogen andre tilstede nogen der vil dem ondt, "er du helt sikker på at ingen andre kan komme ind, hvad nu hvis vi var blevet forfulgt?" Han er meget nervøs.

"jeg ved ikke hvis de er fulgt efter os"sagde hun, hun spiste sin mad, da hun var færdig, hun hørte noget, hun rejste sig hurtigt op, hun haltede hen til vinduet som vendte ud til hendes grønsags og frugt have, det hele var ødelagt"hvordan?"sagde hun stille for sig selv, der blev med et smidt en bedøvelses bombe ind igennem vinduet, den gik af da den ramte gulvet, hun blev hurtigt bedøvet, hun falde sammen, hun sov, bomben var gået af lige under hende

Segovax havde kun en tanke at redde Ziga, han tog sit tørklæde for næse og mund og så så han ellers over mod vinduet, og så løb han over og samlede Ziga op, han bar hende over i et hjørne, så han kunne holde øje med alle de steder de kunne forsøge at få fat i hende fra, han satte sig på hug og ventede blot på at de ville vise sig. Han råbte "I få fandme ikke lov til at tage det her par vinger".

hun sov bare på grund af bedøvelsen, der kom flere bomber ind og fylde det hele med bedøvelse, de ventede bare på han skulle komme til at indånde noget det, hun tog fat ham i søvn, men ellers sov hun bare tungt videre. dyrene gav sig til at angribe dem som var udenfor, de havde fundet ud af at Ziga var i fare, så de ville hjælpe til så meget de kunne

han vidste han ikke kunne klare ret meget mere gas, så han var nød til at tage kampen op med dem, udenfor. Han gik udenfor, her blev han slået bagfra, han blev så rasende at han forvandlede sig til ulv, og flåede manden fra hinanden, de resterende fik bare bidt halsen over eller knust brystkassen, han havde helt glemt alt om huset, han når lige at se den mand der slæber Ziga med sig ud af hytten, manden er hurtig men ulven er hurtigst, Segovax indhenter ham nemt og bider hans strube over, så nu står han i skoven, som ulv, med Ziga sovende, som han skal have tilbage til hytten. Da de kom tilbage, skiftede han form og fandt noget skiftetøj i tasken han havde med, så bar han Ziga over i sengen, kyssede hende godnat og lagde sig selv på et skind på gulvet som en hund.

hun lå bare og sov igennem det hele, så hun lagede ikke mærke til noget da hun vågnede igen, morgen efter, hun så ned på Sego*godt nok er han en ulv, men så meget behøver han heller ikke*tænkte hunfor sig selv, hun så udenfor, hun kvalte hurtigt et skrig, der slå stadigvæk de rester af mennesker udenfor hende hytte, hun vende sig væk fra vinduet, hun holde sig for munden, hun havde det som om hun skulle kaste op, men hun fik det under kontrol, hun viste godt når der så sådan ud, var det nok Sego, hun viste ikke hvad der var sket, så hun kunne jo ikke være sur på ham, men hun ville sætte ham til rydde op efter sig, hun skulle selv gøre noget ved sin grønsags og frugt have, det hele var jo blevet ødelagt

Han rejste sig op fra sin plads på gulvet, og så gik det op for ham hvad han havde glemt han skulle jo have ryddet op, prøv at tænk hvis Ziga så det hun ville blive syg af det han skyndte sig ud af døren, med en spand og så gav han sig i kast med først tog han ligende og flyttede dem væk til et sted de kunne begraves, og så begyndte han at vaske græsset for blod og rester, det tog lang tid men andet kunne han ikke være bekendt overfor Ziga. Han var endelige færdig og gik tilbage til hytten og lod sig falde om i en af stolene.

hun var kommet nedenunder, hun så ud på din ødelagte have, hun sukkede lidt, sikke meget hun skulle igennem, hun kiggede hen på ham og smilede, hun var ikke sur på ham, han havde ryddet op efter sig og det var godt, hun var på vej udenfor og ud i haven, der skulle også ryddes op

Han skyndte sig efter hende "det må du virkelig undskylde" mens han så på hende og så udbrød han "kan du så sætte dig ned du burde ikke bevæge dig rundt på det ben" han virkede en anelse sur over at hun ikke passede bedre på, men han kunne alligevel ikke være rigtig sur på hende, det holdt han for meget af hende til.

hun så på ham"jamen min have, hvor skal jeg nu få min mad fra?"sagde hun, hun havde næsten tåre i øjne, med tanken om hun skulle sulte, hun havde ikke så mange grønsager og frugter indenfor, men hun satte sig så ned, der var jo nok ikke rigtigt noget at gøre, hun ville gerne ordne sin have så der kunne plantes og gro noget nyt der, hun havde nemlig lavet noget hurtigt groendemidel til planter så som frugter og grønsager

"så forklar mig hvad der skal gøres, så skal jeg nok klare, men det ben skal hvile" han så meget fast og bestemt på hende, der var ingen tvivl om hvad han mente med det han sagde, han satte sig ved siden af hende og afventede et svar.

"må jeg ikke godt sidde udenfor så?, vil gerne havde noget frisk luft så er du sød"sagde hun og så på ham*det er du nu alligevel*tænkte hun for sig selv, hun syntes han var mega sød, hun ville gerne give ham et kys på munden, men hun var for bange til at kunne gøre det, og hun havde heller ikke gjort det før, det var nok lidt underligt hvis man fandt ud af hvor gammel hun endelig var

selvfølgelig må du sidde udenfor så længe du sidder stille og passer på dit ben, han gik over for at bære hende udenfor til haven så hun kunne sidde der istedet for at sidde inde i den der lumre lille stue. Han kiggede ned på hende og spurgte så " nå hvad er det så der skal gøres her" han smilede til hende hans skæve smil, hvis det ikke var fordi det var hende havde smilet aldrig fundet sted. Der var et eller andet over hende der fik ham til at smide sin vrede, *hvad er det hun gør ved mig, skal jeg være bange eller glad?* han var ret forvirret men en ting var han sikker på og det var at det ikke måtte ske hende noget.

hun fortalte ham hvad der skulle gøres, først skulle der ryddes op og så skulle der plantes nye ting så skulle han bruge meget lidt af den gode gromidel hun havde lavet, ellers ville hun få meget store grønsager og frugter"jeg skal nok passe på"sagde hun og rækkede tunge ham drillende, hun viste godt hun skulle passe på sit ben, hun trak hurtigt tungen til sig igen, hun fik en ide, hun kalde på nogle dyr, hun så op på Sego"de her vil hjælpe dig, de hjælper altid mig"sagde hun med et smil