En ny skov & et nyt møde-Segovax

Ziga hev Sego indenfor"kom skat"sagde hun og smilede, hun havde fat i hans hånd, hun smilede, hun havde fået gemt kjolen væk igen, de havde lavet te og sådan nogle ting"kom og sid ned min skat"sagde hun til ham, hun skubbede ham ned og sidde, huhn satte sig på skødet af ham, der var ikke rigtigt pladser nok, hun smilede til ham

Han blev meget overrasket da hun sådan begyndte at hive rundt med ham og sætte ham ned og alt muligt, men på et eller andet punkt syntes han bare det var meget morsomt. Han flettede sine fingre ind i hendes. Han at sidde der med hende på skøddet det var sådan en dejlig følelse bare at sidde der.
"nå nå søde, rolig nu."
Han smilede kærligt til hende mens han sagde det og kyssede hendes så blidt.

hun kyssede blidt igen"jeg elsker dig meget min skat, jeg håber vi bliver gift snart, så vi har resten af livet sammen"sagde hun med et smil og sad godt ved ham, hun lagede hovedet ind til ham, hendes onkel gav Sego en lille æske i hånden som var hendes ring, så kunne hun jo skifte den ud med den han havde lavet til hende, hun havde lukket øjne og lagede ikke mærke til noget

Han overvejede kort om han bare skulle give den nu eller om han skulle vente lidt med at give den til hende, han lagde mærke til at hun havde lukkede øjne så lige nu vidste hun ikke noget, så hvis han ville kunne han sagtens vente lidt med at give den og derved overraske hende på et andet tidspunkt.
*skal jeg gøre det nu så onklen også kan se glæden?*
Han sad og overvejede de forskellige årsage til at gøre de forskellige ting, men fandt frem til at han ligeså godt kunne aflevere den nu.

Han kyssede hende på panden for at få hendes opmærksomhed og placerede så æsken i hendes hånd, og lukkede hendes hånd om den.

hun åbnede øjne da han kyssede hende på panden og gav hende noget i hånden, hun kiggede ned på den lille æske, hun åbnede æsken og så den pæne ring, hun gav ham en kæmpe krammer og kyssede ham meget på munden"hvor er den smuk skat"sagde hun, hun skiftede den anden ring ud med den hun lige havde fået, hun gav ham et kys mere på munden, hun smilede og var meget glad, hendes onkel og moster var glade for at se hende glad

han blev helt vildt glad over at hun var så glad. Det betød utroligt meget for ham at hun var glad, det var jo ikke hver dag han fik mulighed for at glæde en anden person, fordi han tidligere havde holdt sig meget for sig selv. Han havde godt nok et par gange hjulpet ældre folk på nogle gårde med at få tingene til at køre rundt, men det var så også det eneste han havde haft med folk at gøre.

hun satte sig godt hos ham og lagede hovedet indtil ham, hun smilede, hun lukkede øjne, hun var blevet lidt træt efter den kjoleprøvende, men de skulle havde lidt mad inden de tog hjem igen, hun satte sig så ordenligt igen, hun en lille kagen, hun holde den lige udenfor hans mund"åben op"sagde hun med et smil

Han åbnede munde for at smage på kagen, det var en god kage meget svampet. Det var enligt lang tid siden han sidst havde fået kage, og det var fordi han aldrig havde tilladt sig selv den slags goder, han mente ikke han havde fortjent det. Han syntes også selv at det var ved at være tid til at de skulle hjem ad. Det blev jo snart mørkt, og det var rarest ikke at bevæge sig gennem skovene om natten.
"tror du ikke også snart vi skal til at hjemad"

"jo min skat"sagde hun, hun drak lidt te og spise en lille kage"kom min skat så skal vi til at hjem"sagde hun og flyttede sig og tog fat i hans hånd og ville havde ham med hjem helst, hun smilede til ham, hun havde den flotte ring af rødguld på, hun var meget glad for den og for ham, hun ville ikke fra ham

Han rejste sig op af stolen, sagde pænt farvel til de Zigas onkel og moste, og takkede dem for deres hjælp. Han begyndte at gå over mod døren, og gik uden for, sammen med Ziga han begyndte at gå hjem af nu hvor mørket snart ville falde på i skoven, for hvis de ikke passede på kunne man sagtens fare vild et sted som der ude i skoven.

hun sagde farvel til sin moster og onkel og skynde sig med Segovax, hun holde omkring hans ene arm, så hun var tæt på ham hele tiden, hun havde den flotte ring på som han havde hjulpet med at lave, hun smilede bare glad over hun kunne så lov til at være sammen med ham resten af sit liv, hvis hun da ellers kunne dø, det var hun endelig lidt usikker på, men det skulle der ikke tænkes på nu, nu var deres fremtid der skulle tænkes på og at de nok snart skulle giftes

De gik igennem skoven, den var egentlig utroligt smuk her i solnedgangen, der var et smukt rødligt skær over skoven. Han havde en lyst til bare at blive i skoven hele aftenen men det kunne desværre så blive besværligt at finde hjem igen, men på den anden side kunne han jo se rimeligt godt i mørke så hvorfor ikke.
"kom med søde"
Han trak hende med sig igennem skoven mod en lille bakke, der lå sådan at man lige kunne se over træerne og se den utroligt smukke solnedgang.

hun gik med ham"hvor skal vi hen skat?"spurgte hun, hun viste jo ikke hvor de skulle hen, hun så på solnedgangen"hvor er det flot skat"sagde hun, hun kyssede ham på kinden, hun holde fat rundt omkring hans ene arm og stod godt der hos ham, hun glædet sig meget til når de skulle giftes"Sego skat hvornår har du tænkt dig at vi skulle giftes, vi skal jo planlægge det hele og alt det, med mindre du allerede har gjort det"sagde hun og kiggede op på ham

"ja jeg havde jo sådan set planlagt det til den 22. november"
Han smilede til hende så hun kunne forstå at der var styr på det hele, han havde jo sørget for at alting var klart og som det skulle være. Han havde stået for at der var nogle der havde gjort klar ude i skoven, så de kunne blive gift.

"jamen skat det er jo i morgen"sagde hun og begynde at blive nervøs, hun holde mere omkring hans arm, hun havde slet ikke været med til at planlægge noget af det, så hun viste jo ikke hvordan det ville komme til at se ud, men hun ville ikke skifte sin kjole ud med en anden kjole, det skulle være hendes mors og sådan var det bare

"Bare rolig, søde, jeg har styr på det hele"
Han smilede blidt til hende, hun havde overhovedet ikke nogen grund til at være bange for at der ville være problemer, da han jo havde styr på det hele.
"Jeg mente at det skulle være en overraskelse, så bare stol på mig"
Han smilede blidt og bedende til hende, han ville virkeligt gerne have at hun havde tillid til ham, og stolede på ham.

hun kiggede på"det er en stor overraskelse, jeg skulle jo ha haft kjolen med hjem"sagde hun, men hun var glad, hun kalde på en lille fugl, den fløj hurtigt af sted igen, hun kiggede på Sego igen"jeg er nød til at havde min kjole"sagde hun med et smil, fuglen var fløjet hen til hendes moster og onkel for at få fat i kjolen sammen med nogle andre fugle hvor de så gemte den i hytte hvor hun ville vide hvor den ville være dagen efter, den store dag hvor hun skulle havde den på, hun kunne næsten ikke vente

Han smilede til hende, det var så nok lige den eneste del han ikke lige havde tænkt på, men var glad for at hun stadig kunne redde den. Han kyssede hende blidt på kinden, mens han holdt hende indtil sig, han nød virkeligt at stå og se solnedgangen med hende.
"Ja det må du undskylde, det var lige den eneste ting jeg havde glemt at tænke på"

"så er det jo godt jeg kan snakke med dyrene så de kan hjælpe mig lidt"sagde hun med et smil, hun stod godt ind til ham, hun kunne ikke lade være med at smile så godt havde hun det sammen med Sego og det var der ikke nogle som skulle komme og ødelægge ad.
dette her var nok den bedste ting der noglesinde er sket og vil ske for hende, efter hendes mening kunne hun ikke finde en der var bedre end Sego

Han nød det bare at stå der, med hende på en bakke og se sol nedgangen sammen med hende det var fantastisk. Han havde kun et enkelt problem med det han følte for hende og hvad hun følte for ham, han kunne simpelthen ikke forstå hvorfor hun ville leve sammen med ham. Han lod dog værre med at stille spørgsmål til det, for han var så glad for det, at han ikke ville ødelægge det ved at spørge om sådan noget.

hun kiggede på ham"er der noget galt skat? nu har du vel ikke fået kolde fødder vel?"spurgte hun, det var vel okay hvis han havde fået kolde fødder, hun kunne jo ikke tvinge ham til noget, hun kiggede bare på ham og ventede på et svar fra ham, men hun viste jo ikke om han ville svare hende

"Nej selvfølgelig har jeg ikke det!"
Han smilede til hende og begyndte så at grine over det latterlige spørgsmål, han fandt det yderst retarderet sådan at spørge om det, hvorfor skulle han dog få kolde fødder. Han syntes det var nok den bedste tanke at stå der med hende, og love hende at han ville elske hende til døden dem skilte, så han havde på ingen måde tænkt sig, at det skulle ødelægges

"godt"sagde hun, hun lagede armene om ham og lagede hovedet indtil ham"skal vi ikke snart gå hjem, her er ved at blive en smule koldt"sagde hun, hun stod tæt indtil ham for at få varmen, hun syntes der var koldt så hun ville gerne hjem og sidde i stuen foran pejsen indtil ham, hun smilede til ham

"Jo lad os det, det er jo også ved at blive en smule mørkt"
Han stod lidt bar og holdt hende indtil sig, han kunne mærke på hende at hun havde det koldt, då det var nok ved at være på tider at de kom hjem af. Han tog og løftede hende op og begyndte at gå tilbage mod hytten, han syntes altid det var dejligt at bære hende, og han skulle også holde sin form ved lige så hvorfor ikke gøre det på den måde.

hun blev lidt forskrækket over at han med et løftede hende op, men hun holde så fat i ham og lagde hovedet indtil ham, hun glædet sig til de skulle giftes for det kunne der jo ikke være længe til nu, hun smilede glad indtil Sego, hun glædet sig vildt meget, hun viste heller ikke hvem der ville komme, det håbede hun lidt på at Sego viste