"Aha ..." blev hans eneste svar, mens han kiggede lidt på det smil der lå og dansede på hendes læber. Det virkede som om hun allerede havde opgivet, hvilke undrede ham, der var åbenbart noget der var inde i hendes lille hoved som fik hede til at ombestemme sig. Da hendes næste ord kom frem over hendes læber, hjalp det næppe på hans tiltro til at hun faktisk skulle det. Han skubbede let hendes hånd væk, mens han rystede kraftigt på hoved, for at få de blonde totter til at falde på plads før han rejste sig op. "Oho ... det var da pludselig." Sagde han så med en så neutral stemme han kunne, trods den lette irritation tydeligt kunne høres i stemmen. "Men det var hyggeligt." Han gav et kunstigt smil fra sig, før han vendte rundt med sammenpresset læber, og forsvandt ud af døren.
Han gad ikke være skuespiller i hendes lille leg længere, nu kunne det være hende der fik æren af at sidde tilbage, så kunne hun tænkte over det hun ville i ro og mag, uden at han skulle distrahere hende, for hun virkede tydeligvis til ikke at kunne tænkte nogle ting igennem mens han var der.
Hvad Samuel præcist var, var der ikke noget der rigtig betegnede, en mellemting mellem vrede, skuffelse og ... noget andet han ikke rigtig kunne finde ud af, irritation?
//Out